Discover
Ledelse indefra - m. Ulrik Toft

Ledelse indefra - m. Ulrik Toft
Author: UKON Podcast
Subscribed: 7Played: 27Subscribe
Share
© 2025 Ledelse indefra - m. Ulrik Toft
Description
Ledelse optager os! Det forandrer, fryder og forfærder. Ledelse indefra åbner skjorten! På noget og på nogen. Vi gider ikke historier om heroisk og sublim. Hellere personlig og følbar. Pod casten er en undersøgelse af danske lederes oplevelse af sig selv i grænselandet mellem professionel og privat. Om hårde mål og krav og evnen til at indfri dem på en bæredygtig facon. Vi inviterer mennesker i studiet til at fortælle om mærkbarhed, drivkræfter og øjeblikke hvor tiden stod stille eller noget brød i brand.
31 Episodes
Reverse
Vores første onlinesamtale. Det umulige kan muliggøres, når der tilbydes en merværdi. Det kan mange forandringsprocesser lære noget af. Nej, meget af. Samsø: Mindst i størrelse og størst i anerkendelse af FN. Hvad er miraklet på Samsø egentlig, og hvorfor er der inspiration at hente for ledere og mennesker med bæredygtighed på hjerte? Søren Hermansen og Planeten Jorden har en fælles mission: Håb om overlevelse! Det er ikke en illusion😊
"Jeg tror ikke, jeg lærer nok, hvis ikke jeg holder mig åben” "Skabe spilsystemer fremfor at løbe selv – det lærer jeg mere og mere vigtigheden af” Kunsten at forblive sund og glad i et meget travlt arbejdsliv “Everybody you meet is fighting a battle you don´t know about. Be kind” 10.000,- i sedler på en rød cykel gir varme kinder og forståelse af tillid og ansvar
"Nej, nej, vi er der slet ikke endnu. Vi har så mange muligheder” Refleksioner over tiden i fængsel. At gode ideer kommer oftere nedefra end oppefra. Hvorfor 700 søgte sidste ledige stilling i Aalborg Lufthavn. Betydningen af CEO´ens empatiske erindringer. Rutsjetur og begivenhedsrig flyvetur med Niels Hemmingsen
PhD stipendiat Joachim Meier gæster UKON studiet Tvivlen må du gerne være i. Hvis den er dig hjælpsom. Flagellanteri dog ikke. For det er umoden selvpineri. Kings Speech og Last Hour er fremragende film. Og anmeldes😊 Og appliceres på ledelsesgerningen og lederen i bestræbelsen på at blive sig selv
Designskolens rektor om pausens betydning, ligegyldig grimhed og hvilke lyksalige forskelle, der faktisk er mulige, hvis man evner og vover at tænke processer, indretning, formål, ledelse og samspil bevidst og ikke bevidstløst igennem.
Hvad sagde du til dig selv som 15 årig, og hvad siger den pige til dig i dag? Vores studerende kræver handling: "Hvilke tiltag gør du som leder i forhold til klimaet?" Har tiderne ændret sig, eller er nogen af os bare blevet gamle? Vi kommer ud på dansegulvet med både Kirsten og ungdommen i en livlig cha-cha-cha, som ville få Britt Bendixen til at smile.
Fra våbenindustri til skarpladte ord i journalistikken Morten er trådt i samfundets tjeneste med dialog og dannelse Hvordan rejser en træt kæmpe sig og bringes i form til kamp? Hvor meget punch er der egentlig i CEOs boksehandsker?
Inderligt interesseret i mennesker, men ik´ nogen god personaleleder Ghandi, kinesiske ordsprog og gajolæskervisdom Nej, jeg er ikke konsulent for direktionen Kan en yngre kvindelig virkli´ have orden i penalhus og økonomi? Nej, vel!?
Din adfærd afslører dine værdier. Ledere som positive rollemodeller. Ja tak til stort match mellem jobfunktion og personlighed. Og hvordan tales det frem, som endnu ikke er. Jens Otto åbner skjorten og reflekterer over sig selv som menneske og direktør
Livstråde, 2. hold, døden som relief, bekendelse, klassens time og fortsat krudt i sundhedsvæsenet. Vi kommer ud i livets centrale afkroge og forstørrer det oversete for at forstå mere om mennesket bag lederen. Denne gang besøg af lægefaglig direktør Nils Falk Bjerregaard
Hvem har forældre, der siger: Tag magten og brug den til noget. Har organisationen godt af lidt mere selvforglemmelse? Hvorfor koordinerer vi ikke bedre på tværs. Direktør Morten Lund fra Vesthimmerlands Kommune vover svar på de spørgsmål uden at få fingrene i klemme i egen organisation
Hvorfor kan verdens mindste kæmpe mod Goliater i fodbold? Hvordan genkender man holdspillere og undgår soloryttere? Danmarks længstsiddende sportsdirektør og udenlands prof Allan Gaarde giver perspektiver at tænke med på i denne samtale om ledelse indefra.
Sia betyder: Den der er i balance vinder! Eller det gør det ikke direkte, men det kunne det godt have gjort. Sia er fortællingen om èn der vinder tillid og opbakning til sit lederskab. Og får det halve kongerige i form af DRs Vinderpris i programmet Cheferne. Hvad sker der i øvrigt egentlig med et barn, hvis familie pludselig beslutter sig for at Kenya skal være ramme for ny familiebase i en årrække? Hvem bliver man til efter 3-4 år det sted og hvad lærer man af sine forældre, som har a...
Du begriber med dine begreber. Det er en Hildebrandt classic. Og mere rigtig og vidtfavnende, end vi forstår. For dit begrebsapparat er ikke kun alt det kloge, du ved. Det handler også om din ubevidste måde at se verden på, vurdere værdien af andre mennesker og hvad du opfatter som selvfølgeligt og rigtigt. ”Det skal blive værre på planeten, inden det bliver bedre”. Men lad os ikke gøre det ret meget værre, inden vi sætter nye briller, forståelser og standarder for øjnene. Vigtige...
En af de mest benyttede figurer i analyser og udredningsarbejde i den statslige centraladministration gæster UKONs podcast og forklarer logikker, magtbalancer og udviklingsryk i samspillet mellem ministerier og departementer. Herunder kommentarer til Magtudredning, Minksag og erstatninger og hvilke ministre, der i særlig grad sidder for bordenden og hvilke, der er afhængig af bordendens godkendelse. Og endelig præsenterer han diverse perspektiver på, hvad god ledelse er. Jørgen Gr...
Hvad er det nødvendige Leadership Work m.h.p. at udvikle stærkest muligt organisatorisk aktørskab? Det spørgsmål er måske et af de hotteste lige nu. Organisationer og virksomheder er på jagt efter formler, findings fra forskningen eller fremtidsforståelser, der i højere grad kan sætte potentialer, power og commitment på fri fod og dermed få bedre adgang til at realisere gældende målsætninger. Netop det har Elisabet forsket i de sidste 3 år. Podcasten søger at udkrystalisere hvilke greb,...
Livet for mange danskere er grundigt påvirket af deres leders udsyn. Hvad får hun eksempelvis øje på, når hun kigger på valg af organisering? Har hun briller, der formår at aflæse sammenhænge, flaskehalse, tordenskjolds soldater og forældede incitamenter? Eller er det mere en fedtet læsebrille med kort udkig? Spurgt på en anden måde: Er organiseringen for din chef mest et stabilt diagram, der sikrer adgang til et skrivebord og funktionsbeskrivelser eller er det i højere arkitekten...
Eye of the tiger. Det blik møder én, når man træder ind på måtten. Ind i arenaen for at møde verdens bedste taekwondo-kæmpere. Men blikket bærer man også selv med sig. Viljen til at overkomme for at opnå. Samtalen med Lisa kredser om den fysiske præstation at stå ubesejret i 8 år. Men zoomer i højere grad ind på menneskelig psykologi. Om at være der for nogen, om at acceptere sygdom og begrænsning, om at skifte ind og ud. Om at være reelt til stede fo...
Resonans handler om at det svinger godt. Ikke at det er harmonisk. Men at der er swung i det. I mødet eller sanseligheden med noget eller nogen. Der, hvor man mærker nålen falde ned i rillen og skabe den musik, som forbinder, erindrer og fornyer én. Ønsket om kontrol er legitimt, når det udøves af Skat, fabriksdirektøren og grænsevagten. Men kontrollen i mødet med verden forstået som naturen, erindringer, relationer og mødet brutaliserer fremfor at dramatisere. Vi er nok nødt til at træne og ...
Hvad betyder det egentlig, når ens mor siger til én som 11-årig, at man skal kunne sørge for sig selv, når man bliver voksen? Hvor særlig må en person fra en opvækst præget af beskedenhed og ikke for store armbevægelser have lov at føle sig? Er det befordrende, usundt eller en nationalret at føle sig signifikant, betydningsfuld og indimellem decideret kampafgørende? Hvem bliver man til, hvis man ikke kender sine egne superkræfter og hvordan balancerer man klogt sit store drive og kan-se...