DiscoverSilkevejen
Silkevejen
Claim Ownership

Silkevejen

Author: RadioPlay

Subscribed: 14Played: 270
Share

Description

Hvordan bygger vi bedst bro mellem det varme øst og det moderne vest? I podcasten Silkevejen vil værterne Neda og Tugba tage dig med på rejsen om at forene det bedste fra begge de kulturer, de er opvokset med. For ikke alle minoritetsdrenge er halvkriminelle - og ikke alle etniske danskere er halv-racister. Lyt med når værterne diskuterer observationer fra hverdagen og gennemgang af relevante rapporter, når inspirerende gæster fortæller deres unikke rejser mod et bedre fællesskab og ikke mindst når studiet forvandles til paneldebatter.

NB! Denne podcast har tidligere heddet De Succesfulde Efterkommere.

Værter: Neda Amirzade & Tugba Kocak
IG: @silkevejenpodcast
67 Episodes
Reverse
To tunge hjerter

To tunge hjerter

2023-10-2037:54

I denne uge er stemningen lidt anderledes i studiet. Vi er begge meget berørte over situationen i Gaza. Det sætter vi lidt ord på, kommer med en guide til hvordan man kan prøve at håndtere kriser og tankemylder - og hvordan man kan gå at have det i disse dage.
I denne uge har vi besøg af Helin Erdem, hvor vi taler om alt fra at binde sin næse til repræsentation i medieverdenen. Findes der et max for hvor divers man egentlig skal være? Hvordan føles det? Og kan man overhovedet tillade sig at tale højt om sine observationer om og til en arbejdsgiver?
Kender I det der med at observere sine forældres vaner, gøren og laden, i sin barndom og tænke ‘hvorfor’? Klip til du nu er voksen og gør præcis samme, som havde det aldrig været spøjst? Lyt med når vi taler om vaner, som oftest er udsprunget af irrationel paranoia og mistillid til systemet, som vi selv har adopteret i vores voksenliv.
Hvornår må vi vende ryggen til de konflikter, som foregår i vores hjemlande? Er det okay at give slip og genoptage når overskuddet er der? Og er det egentligt helt individuelt hvor meget energi og kapacitet vi har individuelt? Det tager vi op i ugens afsnit, da det er årsdagen for Jina Masha Aminis død og starten på kvinde, liv, frihed-oprørerne i mod præstestyret i Iran og samtidig 9 måneder siden, et voldsomt jordskælv ramte bl.a. Tyrkiet.
I denne episode har vi besøg af Melissa, som har en dansk mor og en bosnisk far. Hvilke følelser og oplevelser præger livet som halv-dansk? Er man egentligt mere det ene end det andet? Og er det svært at finde sin identitet som halv bindestregs-dansker? Gæst: Melissa Hrnic Nielsen
Remembering Srebrenica

Remembering Srebrenica

2023-08-2358:46

Der advares om voldsomme detaljer i dette afsnit. I denne uge har vi besøg af Nihad, som kom til Danmark fra Bosnien i en meget tidlig alder. Nihads historie er på mange måder dybt traumatisk, men alligevel er han i dag far til fem, ægtemand og iværksætter, der formår at nyde livet og føle lykke. Lyt med til en beretning om at være barn i Bosnien i 90’erne under krigstid, lande i Danmark som såret barn og bygge sit voksenliv i rolige omgivelser på Bornholm.
Sommerferien er ovre og det får vi vendt i studiet, siden sidst har Tugba nemlig været i Tyrkiet og Neda på SMUK-fest. Vi får også besøg af en gammel kending, som nu er sprunget ud som Alanya-ekspert og har lidt at tilføje.
Vi takker Roskilde af med det sidste afsnit i rækken med et tilbageblik på maden og dermed også en closure for vores Roskilde-blues. Lyt med inden vi går på sommerferie. Nyd regnen, vi ses på den anden side.
Vi er tilbage med andet afsnit af Roskilde Edition. I denne uge får vi vendt musikkens mangfoldighed, hvordan man får den sprødeste hæse stemme og young Bryan Adams.
Silkevejen er landet midt på Roskilde Festival de næste tre uger. I den første udgave af Roskilde edition hører vi om Tugba som fænomen på festivalen og livet som teltboer.
Hold på hat og solbriller! Studiet er ramt af lidt dårlig stemning, da Tugba føler sig snydt og Neda har en helt anden opfattelse. Vi ser samtidigt på et spændende studie, om at lære at forstå hinanden gennem spil. Og hvad med det legendariske Mujaffa-spil? Ville den være gået i dag? Lyt med til vores sidste afsnit inden…. Nu bliver du nød til at lytte.
I denne uge har vi besøg af Simone, som med egne ord er et produkt af en underklassefamilie. Er der forskelle mellem efterkommere og etniske danskere, når det kommer til oplevelsen af at tilhøre underklassen? Eller er det i virkeligheden dét der binder os sammen? Lyt også med til snakken om, hvorvidt vi kan tillade os en kreativ levevej, når er barn af fattige kår. Gæst: Simone Schiellerup
Hvornår er noget racisme og hvornår kan vi trække det famøse "kort"? Det taler Neda og Tugba om i ugens afsnit med udgangspunkt i deres egne og deres lytteres personlige oplevelser, hvor tvivlen om racisme har været omdrejningspunkt.
I denne uge har vi besøg af David, der deler sin personlige historie om at være adopteret og åbner op for både de positive og negative aspekter, der følger med. Lyt med når vi sammen med David gennemgår hans adoptivmappe og taler om rejsen fra adoptivbarn til voksen far med egne biologiske børn. Gæst: David Cueto
I denne uge har vi besøg af vores første panel, til en snak omkring diskrimination i nattelivet. Findes der et reelt systematisk problem med diskrimination eller er det enkeltstående tilfældigheder? Lyt med, når vi udforsker forskellige perspektiver og dykker ned i artikler og initiativer om emnet. Gæster: Lasse Balslev Knudsen & Burak Ökten
Manilla Ghafuri er med som gæst til en snak om flugt, aktivisme og situationen i Afghanistan. Manilla vandt Menneskerettighedsprisen i år for hendes aktivistiske arbejde. En pris der ikke kun kommer med glæde, men også med sorg, ensomhed og udfordringer.
Vi er tilbage! Men denne gang som Silkevejen. I første afsnit af Silkevejen, deler Neda en observation fra Ramadanen, som har fået hende til at reflektere over, hvordan vi har udviklet os. Tugba har også sin egen tilgang til emnet og diskuterer de forventninger, hun føler, hun møder. Afsnittet udforsker spørgsmålet om, hvorvidt forventninger er noget, vi pålægger os selv, eller om de faktisk eksisterer. Lyt med, når Neda og Tugba udforsker dette emne og kommer med deres egne perspektiver. De er ikke altid enige. Velkommen til Silkevejen!
MUS-samtalen

MUS-samtalen

2023-03-2951:48

Har du nogensinde hørt en MUS-samtale i en podcast? I denne uge er Lasse i den varme stol, for der skal ske nogle ændringer. Nogle meget vigtige af slagsen. Hvordan er det i øvrigt med MUS-samtaler, fyringer og road rage? Hvorfor var Lasse så bange for at være alene hjemme som barn? Og hvorfor blev Neda opsagt fra sit job i Føtex? Synes du det lyder kludret? Så kan vi godt forstå dig. Denne uges afsnit er anderledes og vi har en stor nyhed at dele med jer alle. Lyt med til et atypisk afsnit og afslutningen på denne sæson. God påske!
Er psykisk sygdom stadig et tabu blandt efterkommere? Og hvordan skubber livets svære sider et kreativt menneske ud i at læse medicin? Tør vi tale højt om psykisk sygdom? Og hvordan behandles psykisk sygdom blandt efterkommere af fagpersoner? I denne uge har vi besøg af sanger og kommende læge Nima. Nima arbejder ved siden af sit studie i psykiatrien - og fortæller om hvorfor det er så vigtigt for ham at dele sin empati og sin faglighed med de der har mest brug for det. Lyt med til en ærlig og åben samtale med meget inspirerende Nima til en snak en vigtig snak, der også har været stærkt efterspurgt blandt vores lyttere. Gæst: Nima Moradi
Hvordan er det at vokse op som minoritet i en minoritet? Er der egentlig noget negativt forbundet med at bruge ordet ‘sigøjner’, og hvordan overkommer man at være tro mod sig selv, når familiemønsteret og kulturen vil andet? I denne uge har vi besøg af Dean, som lukker os ind i hans baggrund som roma fra Serbien, og samtidigt giver os et indblik i, hvordan hans liv har udformet sig efter han afveg fra de satte rammer. Det var ikke nok med lytterspørgsmålene - derfor har vi i denne uge også taget en lytter med i studiet. Tag godt imod søde og inspirerende Dejan.
loading
Comments