IDA Space Talks

Fra faldende blade til faldende helteDet er efterår, og mens bladene daler mod jorden, åbner nattehimlen sig på ny. Sommerens lyse nætter er væk, og mørket giver plads til langt flere stjerner – som et teatergardin, der endelig trækkes fra, så forestillingen kan begynde. Og hvilken forestilling! Efterårshimlen er fyldt med drama, store skikkelser og kosmiske historier.I denne episode af IDA Space Talks hopper vi igen fra stjerne til stjerne. Fra Cassiopeias skinnende W på himlen til Andromeda-galaksens tågede lysplet – vores nærmeste nabo i det uendelige univers. Undervejs støder vi på helte, havuhyrer og stolte dronninger i en storslået fortælling.Astronom Lars Occhionero fra Kroppedal Museum guider os gennem efterårshimlens skattekort – hvor myter og videnskab smelter sammen, og hvor hver stjerne bliver et springbræt ind i en rejse på tværs af både tid og himmel.Redigering og vært: Tino Tønnesen……..Sound Effects from Pixabay 

Forestil dig to satellitter, der flyver side om side 150 kilometer oppe – og holder formation med en præcision på under én millimeter. Det lyder som science fiction, men det er virkelighed i ESA’s Proba-3-mission.I denne episode af IDA Space Talks taler jeg med Mathias Benn fra DTU Space om, hvordan man får satellitter til at danse i perfekt formation, styret af billedbaseret navigation og avancerede kameraer. Han inviterer mig også med ned i kælderen på DTU, hvor dele af Proba-3’s teknologi bliver testet – heriblandt de kameraer, der holder satellitterne i formation.Vi taler om, hvad man gør, når en satellit løber tør for brændstof, hvordan man tager billeder på Mars om natten i kulden, og om man virkelig kan navigere efter… en stenDet handler om præcision, kontrol og de banebrydende teknologier, der åbner helt nye muligheder for fremtidens satellitmissioner.Du kan se bedre fotos via dette link: Episode 59: Præcision i verdensklasse – ESA’s Proba-3 missionRedigering og vært: Tino Tønnesen————Sound Effect by Hasin Amanda  ALIENIGHTMARE from Pixabay

Rumtid er der, hvor fysikken viser sin mere mærkelige side – hvor vejen bliver kortere, og sekunderne strækker sig.I denne episode skal vi ind i en verden, hvor afstanden mellem punkter afhænger af din fart, og hvor to ure kan gå forskelligt, alt efter hvordan de rejser gennem universet.IDA Space Talks besøger igen astrofysiker Peter Laursen fra Cosmic Dawn Center. Sammen følger vi sporene fra Galileo og Newton til Einstein og Minkowski, og Peter folder begrebet rumtid ud, så det pludselig giver mening i alt fra GPS-satellitter til partikler, der burde være forsvundet længe før de når Jorden.Det er en rejse ind i universets elastiske grundplan – helt frem til de steder, hvor selve rumtiden krummer sig sammen, og sorte huller vejer så tungt, at de bøjer virkeligheden.Peter prøver undervejs at illustrere med lidt håndholdte tegninger. Og det kan du se i vores facebookgruppe: https://www.facebook.com/groups/idaspaceRedigering og vært: Tino TønnesenLydfiler er fra www.Pixabay.com 

Det er sommer, og selvom solen nægter at gå helt i seng, lokker den lune nattehimmel stadig med sine stjerner. Men hvordan finder man rundt deroppe, når det hele bare ligner ét stort, glitrende puslespil? Svaret er starhopping.Find en god havestol og et glas køligt et-eller-andet og kig op for i denne episode af IDA Space Talks hopper vi fra stjerne til stjerne – ikke fysisk, naturligvis, men med øjnene og lidt astronomisk snilde. Starhopping er den ældgamle teknik, hvor man bruger velkendte stjernebilleder som pejlemærker til at finde de mere skjulte skatte på himlen. Og selvom sommerhimlen er en af de smukkeste, er den også blandt de sværeste at læse – for lyset sniger sig aldrig helt væk, og mange stjerner gemmer sig i skæret.Astronom Lars Occhionero fra Kroppedal Museum guider os fra Karlsvognen til Sommertrekanten, gennem gamle myter og græske guder. Og hvis du bliver hængende til sidst, venter morgenens første planet – Venus – som nattehimlens sidste blink før verden vågner.Redigering og vært: Tino TønnesenKroppedal Museum er også et besøg værd her i sommertiden, med deres nye udstilling “Mellem mennesker og stjerner”: https://kroppedal.dk/Sound Effect by LiteSaturation Koi Roylers  Sakshamm Dhingraa from Pixabay

NOT: 2400 meter op – og millioner af lysår udEt kig bag kuplen på Nordic Optical Telescope – hvor lys bliver til videnskab.Hvordan ser man egentlig ud i universet – med et teleskop? Hvordan fanger man lyset fra noget, der befinder sig millioner af lysår væk? Og hvad kan det fortælle os om sorte huller, neutronstjerner og andre ekstreme fænomener?I denne episode tager vi dig med op på toppen af La Palma, hvor Nordic Optical Telescope står 2400 meter over havet, midt i mørket og stilheden. Her fortæller Benjamin Nobre Hauptmann – ph.d.-studerende i højenergisk astrofysik og tidligere Student Support Astronomer – om livet bag kuplen og arbejdet med at gøre lys til viden.Hvordan foregår en nat med observationer? Hvordan forbereder man instrumenter, kalibrerer kameraer og reagerer på uventede hændelser fra det fjerne univers? Og hvad har han selv nået at opdage på sin sidste vagt?Det handler om teknik, timing – og det pludselige sus, når et ukendt objekt lyser op midt i mørket.Læs mere om NOT/Nordic Optical Telescope her: Nordic Optical TelescopeOg tak til Benjamin Godson for foto!Redigering og vært: Tino TønnesenSound Effects from Pixabay

Vi begyndte med et par øjne. Så kom linsen, kikkerterne, teleskoperne – og pludselig kunne vi se ting, vi aldrig havde forestillet os. I dag aflæser vi lys, vi ikke engang kan se, og opdager universet bølgelængde for bølgelængde.Men hvad betyder det egentlig at se noget?Hvad er forskellen på at kigge med øjnene og med et teleskop? Og hvad er det for et mærkeligt fænomen, vi kalder lys – som både kan være bølger og partikler og samtidig fortælle os, hvad stjerner er lavet af, hvor varme de er, og hvor hurtigt de bevæger sig?I denne episode af IDA Space Talks folder vi lyset ud – fra de tidligste forestillinger om synets natur til moderne astronomi, hvor lys bliver analyseret, oversat og farvelagt for at give os et billede af det usynlige univers.Astrofysiker Peter Laursen fra Cosmic Dawn Center guider os igennem alt fra øjets begrænsninger til teleskopets superkræfter og lysets dobbeltliv som både bølge og partikel.Hvis du nogensinde har undret dig over, hvordan vi egentlig ser noget, der er millioner af lysår væk – så spids ører (eller øjne?)Redigering og vært: Tino Tønnesen……………….Sound Effect by Jurij, SingularitysMarauder from Pixabay

Når du kigger op på vores måne - tænker du så, at der er hundredevis af andre  måner i vores solsystem? Astronom Lars Occhionero tager os - endnu en gang - med på en tur til nogle af solsystemets mest særprægede måner. Her møder vi himmellegemer, der kredser baglæns, buler ud som dårligt syet patchwork, og måske – bare måske – er på vej til at blive flået fra hinanden af planeternes tyngdekraft.Hvilken måne bliver til en ring? Og hvilken er opkaldt efter både en mytologisk færgemand og en hustru, og hvad vil Lars helst selv vil lægge navn til?Vi taler om isvulkaner, retrograde kredsløb og små måner med store identitetsproblemer.For selv de mindste klumper i kredsløb kan afsløre hemmeligheder om planeter, livsbetingelser og solsystemets tidligste kaos.Vært, tilrettelæggelse og klip: Tino TønnesenLydfiler er fra Pixabay.com  

Hvad er Higgs-partiklen egentlig? Og hvordan kan noget, du aldrig har set, få dig – og resten af universet – til at veje noget?I denne episode leder jeg efter svar alt dette på Niels Bohr Instituttet og pludselig stødte jeg på Astrofysiker Peter Laursen og Eksperimentel partikelfysiker Troels Petersen – der var i fuld gang med at tale om kvantefelter, masse og den dér partikel, der næsten ikke vil findes.Vi kommer ind på blandt meget andet ind på:- Hvor nemt er det egentlig at fremkalde en Higgs-partikel?- Hvor mange elementarpartikler har du under neglene?- Og hvor meget data loggede CERN sidste år? (Hint: det var ret mange).Det hele starter med en mail fra Allan og hans 7-årige datter, der gerne vil høre om Higgs. Det ville jeg også. Så her er den.Det er nørdet, det er nysgerrigt – men du behøver hverken en ph.d. eller partikelaccelerator for at være med. Men måske en kop kaffe eller kakao og en lænestol.Redigering og vært: Tino Tønnesen……………….Sound Effect by freesound_community from Pixabay

Hvordan laver man en model af noget, man aldrig har set - eller kan se?Og hvor meget skal egentlig passe, før en model kan bruges? I denne episode taler jeg med astrofysiker Peter Laursen fra Cosmic Dawn Center, som til daglig arbejder med at simulere universets udvikling – fra Big Bang til galaksernes dannelse.Vi dykker ned i computermodellernes rolle i moderne forskning: Hvad kan de? Hvor går deres grænser? Og skal en model egentlig være "sand" – eller bare nyttig? Det handler om at finde balancen mellem kompleksitet og forståelse, mellem teori og virkelighed.Kan man virkelig modellere hele universet? Måske ikke -  men man kan komme overraskende tæt på.Redigering og vært: Tino Tønnesen……………….Sound Effect by freesound_community from Pixabay

Vidste du, at din røgalarm, dine badebukser og endda dit øretermometer har en forbindelse til rummet? Teknologi udviklet til rummissioner har sneget sig ind i vores hverdag – ofte uden vi tænker over det. Men hvilke ting stammer faktisk fra rumforskning, og hvilke er bare en god historie?I denne episode af IDA Space Talks får vi besøg af lektor Mathias Benn fra DTU Space, der har taget en særlig kasse med fyldt med hverdagsgenstande, der startede som løsninger på problemer i rummet – f.eks. på rumstationen ISS. Vi afslører også nogle af de største myter: Er Teflon virkelig en NASA-opfindelse? Og hvad har astronauter at gøre med dine svømmebriller?Glæd dig til en sjov og overraskende rejse gennem rumteknologiens skjulte aftryk på vores liv.Redigering og vært: Tino Tønnesen

Kan man putte universet i kasser? Planeter og stjerner er som kosmiske puslespilsbrikker – men hvordan sætter vi dem egentlig i de rigtige kategorier? I denne episode af IDA Space Talks får vi styr på universets klassifikationssystemer med astrofysiker Christina Toldbo. Vi dykker ned i alt fra små røde dværge til enorme blå superkæmper, fra sten- og gasplaneter til exoplaneter og superjorder. Men hvad sker der, hvis en stjerne næsten, men ikke helt, er en stjerne? Hvad kalder man de himmellegemer, der er for store til at være planeter, men for små til at fusionere brint som rigtige stjerner? Lyt med og bliv klogere på, hvordan vi sorterer kosmos, hvorfor nogle planeter slet ikke opfører sig, som vi forventer, og hvordan en bestemt række bogstaver hjælper os med at holde styr på stjernernes temperaturer Du får - måske - brug for at kigge på dette Hertzsprung-Russell Diagram. Dette peger Christina nemlig på, når det begynder at blive indviklet:eso0728c.jpg (1280×1275) Redigering og vært: Tino Tønnesen …. Sound effects from Pixabay

I dag handler det om teleskoper – ikke dem, der svæver rundt i rummet – men mindre, landbaserede teleskoper som står på fjerne bjergtoppe og afsides steder holder et konstant vågent øje med nattehimlen. Men hvordan vælger forskerne, hvad de skal kigge på – og hvad kigger de overhovedet efter? Og hvad siger det lokale dyreliv til at der står et teleskop i deres baghave? I denne episode af IDA Space Talks tager vi på en rejse ind i SONG-netværket – et globalt samarbejde af teleskoper, der konstant overvåger stjernerne. Jeg taler med SONG-manager Mads Fredslund Andersen fra Aarhus Universitet om, hvordan man måler en stjernes rotationshastighed, hvilke overraskelser der kan dukke op, og hvordan teleskoper over hele verden arbejder sammen for at afsløre universets hemmeligheder. Du kan finde meget mere om SONG lige her: https://phys.au.dk/song/ Redigering og vært: Tino Tønnesen Foto: Mads Fredslund Andersen — Sound Effect by freesound_community from Pixabay

Er der orden i universet? Og hvad har en kvark til fælles med en galaksehob? Og hvorfor er universet ikke bare én stor, jævn masse? I denne episode zoomer vi helt ind på de mindste elementarpartikler og ud til det kosmiske net, hvor galaksehobe er dele af universets største mønstre. Sammen med Peter Laursen fra Cosmic Dawn Center udforsker vi, hvordan universet organiserer sig – fra kvarker og atomer til stjerner og galakser, der samler sig i giganthobe. Peter fortæller bredvilligt om potenslov, gluoner og atomer -  og om hvordan matematikkens og fysikkens love gælder for alle stukturer lige fra støvkorn til galaktiske superhobe. Tilrettelæggelse, redigering og vært: Tino Tønnesen Sound Effects by Samuel F. Johanns  Sergei Chetvertnykh from Pixabay

Er julen kun for jordboere?Det spørger du nok dig selv sjældent om. Men i denne særlige juleepisode af IDA Space Talks dykker vi ned i, hvordan julen bliver fejret i sci-fi universer. Fra Ray Bradburys og Arthur C Clarks julefortællinger til Star Wars og Doctor Who – og ikke mindst den uforglemmelige kultklassiker Santa Claus Conquers the Martians – udforsker vi, hvordan julens magi smelter sammen med futuristiske teknologier og fjerne galakser. Sammen med astronom Lars Occhionero tager vi dig med på en rejse gennem tid, rum og traditioner – og garanterer både smil og inspiration undervejs. Perfekt til dig, der elsker sci-fi, eller bare vil opleve julen fra et helt nyt perspektiv!Redigering, tilrettelæggelse og vært: Tino Tønnesen Her er lidt lækre julelinks til noget af det vi kommer ind på:Star Wars – jule special:https://www.youtube.com/watch?v=UL-hL6_XR30 Asimov: Christmas on Ganymede:https://www.youtube.com/watch?v=isebYJlatpc Arthur C Clark: The Starhttps://www.youtube.com/watch?v=BZGAdEN94PI Santa Claus Conquers the Martianshttps://www.youtube.com/watch?v=L4SZyeUGSM4 Dr Who – Christmas Special https://www.youtube.com/watch?v=mPGi6mty9SI Futurama – Christmas - Santa momentshttps://www.youtube.com/watch?v=sZ0VR802hts Rare Exports:Trailer https://www.youtube.com/watch?v=d0WMcEaK0hQBaggrundsteaser: https://www.youtube.com/watch?v=ziXW5Iu3PKM ------- Sound Effect by Samet Akkol,  Rescopic Sound, Praz Khanal and freesound_community from Pixabay

Hvad gør vi, hvis en kæmpe asteroide er på vej mod Jorden? Og kan vi virkelig skubbe den ud af sin bane? Og hvordan forbereder vi os på, at en 340 meter bred asteroide – tættere på end nogle af vores satellitter – passerer Jorden i 2029? I denne episode af IDA Space Talks besøger jeg DTU Space og taler med astrofysiker Line Drube, som ved alt om beredskabsplanerne, hvis der dukker en asteroide op med kurs mod Jorden. Vi taler også om Europas (ESAs) HERA-mission, der følger op på NASA’s DART-mission, hvor asteroiden Dimorphos blev skubbet en anelse ud af kurs. Det er med andre ord en episode fyldt med alt fra små ildkugler til gigantiske sten, nye banebrydende teknologier og de helt store beslutninger inden for planetforsvar. Og husk at sætte kryds i kalenderen fredag d. 13. april 2029. Det bliver spektakulært!  Læs mere om HERA missionen her: https://www.heramission.space/ OG du kan finde meget mere om DART missionen her:https://science.nasa.gov/mission/dart/ Og du finder DTU Space lige her: https://www.space.dtu.dk/ Redigering og vært: Tino Tønnesen — Sound Effect by freesound_community from Pixabay Sound Effect by Bryan Jesus De Los Santos Breton from Pixabay Sound Effect by SUBMORITY from Pixabay

Vi har altid hørt, at intet kan bevæge sig hurtigere end lyset – men hvad nu hvis universet har et par tricks i ærmet? I denne episode tager jeg en snak med Peter Laursen fra Cosmic Dawn Center på Niels Bohr Instituttet, der er på hjemmebane, når vi udfordrer fysikkens hastighedsgrænser. Kan rummets udvidelse løbe fra lyset? Kan vi finde smutveje gennem ormehuller? Og hvad har en ballon og nogle forvirrede myrer med det hele at gøre? Lyt med og find ud af, om vi måske kan bryde den ultimative kosmiske fartgrænse. Find mere om Cosmic Dawn Centerher: https://cosmicdawn.dk/ Redigering, tilrettelæggelse og vært: Tino Tønnesen … Sound Effect by Jurij  Trading Nation  Samuel F. Johanns from Pixabay

Hvor mange parsecs du har bevæget dig i dag? Og hvordan ved vi at galakser bevæger sig væk fra os? Hvad er Hubble-konstanten, og hvorfor er den så vigtig for kosmologien? Vi tager på en rejse ud i universets ekspansion, hvor vi sammen med dagens gæst, Peter Laursen fra Cosmic Dawn Center på Niels Bohr Instituttet, forsøger at forstå acceleration og hastigheder på kosmisk niveau. Vi dykker ned i præcisionskosmologien og udforsker, hvorfor supernovaer er bedre end cepheider til at måle kosmiske afstande.  Vi kommer naturligvis også ind på spørgsmål som: Hvem er stærkest – tyngdekraften eller mørk energi? Og hvorfor gasklumper fra det allertidligste univers er vigtige i dag.  Find mere om Cosmic Dawn Center her: https://cosmicdawn.dk/ ———— Redigering, tilrettelæggelse og vært: Tino Tønnesen Sound Effect by Luca Di Alessandro Music by Yevhenii Kovalenko from Pixabay

Dette er den ultimative episode om Ole Rømer! Vi har talt meget om Ole Rømer i flere afsnit. Jeg ved det. Men der er så mange fascinerende aspekter af denne store danske astronom, som vi endnu ikke har udforsket. Så denne gang dykker vi ned i de mindre kendte opdagelser, der gjorde Rømer til en skikkelse af international betydning, og ser nærmere på hans varige indflydelse på astronomien.Men vi stopper ikke der—vi kaster f.eks. også lys over, hvordan en kold dag i København har haft en varig indflydelse på målingen af temperaturer, og giver et shout out til Fahrenheit, der blev inspireret af Rømers arbejde.Museumsinspektør Lars Occhionero, en passioneret astronom og Rømer-ekspert, er endnu en gang vores guide ud i det rømerske. Han deler sine dybdegående indsigter og fascinerende anekdoter om den legendariske Rømer. Lyt med for at få et helt nyt perspektiv på en af Danmarks mest bemærkelsesværdige videnskabsfolk!Redigering, tilrettelæggelse og vært:Tino Tønnesen----Sound Effect by David Dumais from Pixabay

Vi har alle set de imponerende raketopsendelser fra SpaceX og de kraftfulde Raptor-motorer på Falcon Heavy.Men hvad sker der egentlig i motorrummet? Hvordan skaber de den enorme kraft, der får raketter til at bryde tyngdekraften? Og hvad er forskellen egentlig på de små modelraketter, man kan bygge derhjemme, og de gigantiske rumfartøjer, der sendes ud i rummet?I dag dykker vi ned i rakettens hjerte og udforsker de fascinerende mekanismer, der driver både små og store raketter mod stjernerne.Jeg er draget i felten - helt ud til refshaleøen - for at møde Mads Wilson fra Copenhagen Suborbitals og han giver en ene-time i raketmotorer og fortæller om udfordringerne ved at bygge raketter på (halv)amatør plan sammenlignet med SpaceX.Du kan se Copenhagen Suborbitals video om Nexø 1 lige her: https://youtu.be/kWBrpTLBqro?si=yc6IVnpT4vhqiXyPRedigering, tilrettelæggelse og vært:Tino Tønnesen----Sound Effects from Pixabay

Det hurtigste, der findes, er lysets hastighed i vakuum – omkring 300.000 kilometer per sekund. Men hvad betyder denne svimlende hastighed for os, og hvordan opdagede vi den egentlig? Og hvilken indflydelse har denne viden haft på vores forståelse af universet? Alt dette svarer Astronom Lars Occhionero fra Kroppedal Museum veloplagt på. Lars tager os på en tur gennem historien, fra antikkens filosoffer til moderne videnskab, og fortæller om, hvordan vores opfattelse af lysets hastighed har udviklet sig. Han fortæller om de skelsættende eksperimenter, som bl.a. Galileo Galilei og Ole Rømer udførte, og hvordan opdagelserne har formet vores forståelse af universet helt frem til i dag. Redigering, tilrettelæggelse og vært: Tino Tønnesen----Sound Effect by Luca Di Alessandro from Pixabay Sound Effect by StudioKolomna from Pixabay