GameChanger – Fodbold. Viden. Udvikling.

Et forskningsstudie fra Syddansk Universitet og Divisionsforeningen har fulgt trivslen blandt 300 U17-spillere fra 13 danske akademier gennem en hel sæson. Studiet viser, at trivslen hos unge elitespillere kan svinge over tid, og at forskellige forhold i selve fodboldmiljøet kan spille en vigtig rolle.Men hvordan går man fra et forskningsprojekt til en metode, der faktisk kan bruges i hverdagen på et fodboldakademi? Og hvordan monitoreres trivsel, så der ikke bare skabes flere data, men bedre samtaler med, opfølgning på og beslutninger for spillerne?I praksis består metoden i, at spillerne med faste intervaller besvarer et spørgeskema om blandt andet trivsel. Besvarelserne bruges til at identificere tendenser og opmærksomhedspunkter og kombineres med observationer og samtaler i miljøet omkring spillerne. Det diskuterer Esben Elholm Madsen, ph.d. i sportspsykologi, medforfatter til studiet og Head of Culture and Environment i Brøndby IF, sammen med Majbritt Lyckhage, bestyrelsesmedlem i FC Helsingør og ansvarlig for implementeringen af metoden på klubbens akademi.Esben Elholm Madsen og Majbritt Lyckhage arbejder med samme metode, men har forskellige rammer og ressourcer til rådighed i deres daglige arbejde på akademierne. Netop forskellene viser, hvordan en metode til trivselsmonitorering kan tilpasses det enkelte miljø.Key-takeaways:Kvantitative data om trivsel kan ikke stå alene, men fungerer som udgangspunkt for samtaler med og observationer af spillerne.Tavshedspligt, tillid og tydelige rammer er afgørende, når spillerne skal svare ærligt på, hvordan de trives.Målinger af trivsel skal føre til handling. Det kan være sportspsykologiske fokuspunkter i forbindelse med kamp, løbende samtaler eller indsatser for et helt hold.Data hjælper spilleren med at reflektere over en længere periode og »komme en smule op i helikopteren.«Hvor ofte spillerne skal besvare spørgeskemaet, skal passe til miljøet.For mange målinger kan føre til ’spørgeskematræthed’, og det handler for klubben om at finde en balance i, hvor mange data der egentlig er behov for.»Trivsel og præstation hænger sammen i en resultatdrevet verden.«Podcastvært og -producer: Peter PiilRedaktør: Anne la Cour ThysenFodboldfaglig konsulent: Klavs RasmussenLæs mere om GameChanger og få mere indhold på gamechanger.nu

For kvindelige fodboldspillere kan menstruationscyklussen have en betydelig indvirkning på deres præstationer, både fysisk og mentalt. Det konkluderer en ny rapport udarbejdet af Aarhus Universitet for DBU.Dette afsnit af GameChanger dykker ned i rapportens fund, som vedrører menstruationscyklussens betydning for fysisk performance. Mette Hansen er ph.d. og lektor i Idrætsvidenskab ved Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet, og medforfatter til rapporten.Et af hendes budskaber er, at andelen af kvinder i fodbold med hormonforstyrrelser er så stor, at det skal tages alvorligt, og at undersøgelser tyder på, at der rent faktisk kan gøres en del for at forebygge og formindske følgerne af forstyrrelserne.Kommunikation er altafgørende for at øge forståelsen og bevidstheden om forstyrrelser, symptomer og gener, og Mette Hansen peger på, at rapporten kan bidrage til at tale med beslutningstagere og skabe opmærksomhed om problemstillingerne – uden at 'sygeliggøre' spillerne.Key-takeaways:Andelen af kvindelige fodboldspillere med hormonforstyrrelser er betragtelig.Vi skal gøre op med myten om, at fravær af menstruation er et tegn på, at spilleren "træner nok".Menstruationsforstyrrelser er et tegn på at kigge på balancen mellem energiindtag og den energi, der bruges til træning.Det er vigtigt ikke at sygeliggøre fodboldspillere på baggrund af menstruation, ligesom det er vigtigt at forstå, at menstruationscyklussen og eventuelle symptomer er forskellig fra spiller til spiller.Atleter taler mindre om menstruation med mandlige end kvindelige trænere.Der er ikke et entydigt svar på sammenhængen mellem menstruationscyklus og eksempelvis korsbåndsskader.Forebyggende træning anbefales i alle tilfælde.Det anbefales at vise individuelle hensyn – eksempelvis ved at skalere træningsøvelser efter symptomer.Træneren skal skabe gode forsætninger i forhold til søvn, kost, væske – og ikke mindst dialogen om menstruation.Læs mere om GameChanger og få mere indhold på gamechanger.nu

Small-sided games er en udbredt træningsmetode, og et studie blandt trænere fra nogle af Europas mest produktive akademier beskriver, hvordan småspil forbinder teknisk udvikling, taktisk forståelse og beslutningstagning.Small-sided games handler om at reducere spillet, så færre spillere agerer på et mindre område eller spilfelt. Men små spilformater er ikke nødvendigvis det samme som small-sided games. Det afgørende er ikke kun antallet af spillere, men også banestørrelse, intensitet, formål og det læringsmiljø, træneren forsøger at skabe.Det leder frem til centrale spørgsmål: Hvordan, hvornår og med hvilket formål implementeres small-sided games? Og hvordan sikrer træneren, at spillet understøtter det, spillerne skal lære?I denne podcast deler Morten Bisgaard sin anvendelse af small-sided games og giver inspiration til, hvordan spillene kan bruges i træningsugen med afsæt i træningens formål, spillernes læring og forberedelsen til næste kamp.Morten Bisgaard trækker på erfaringer fra både akademi- og førsteholdsfodbold. Han er nuværende assistenttræner i Vejle Boldklub, tidligere U17-cheftræner samme sted og tidligere U19-cheftræner i F.C. København.Key-takeawaysSmall-sided games kan vælges ud fra fire overordnede formål: det fysiske, den individuelle udvikling, relationer mellem spillere eller det holdtaktiske. Placeringen i træningsugen har betydning.Tidligt på ugen kan små spilformater introducere og træne et tema, mens større formater senere på ugen kan koble temaet tættere til kampen.Barcelona- og Ajaxspil som 4 mod 4 + 3 kan samle flere formål i samme øvelse, fordi formatet både kan træne possession, progression, zoneforsvar, genpres, relationer og individuel orientering.Constraints skal hjælpe spillerne med at løse det rigtige problem. For mange regler kan dog gøre spillet for komplekst og fjerne fokus fra det, spillerne skal lære.Kombinationen af small-sided, medium-sided og large-sided games kan skabe progression fra mange individuelle aktioner til større taktisk kompleksitet og mere kampnære scenarier.Overgangen til større formater tester, om spillerne kan genkende principperne, huske ugens temaer og overføre læringen fra de små spil til situationer tættere på kampen.Podcastvært og -producer: Peter PiilRedaktør: Anne la Cour ThysenFodboldfaglig konsulent: Klavs RasmussenLæs mere om GameChanger og få mere indhold på gamechanger.nu

En lang karriere som elitespiller giver erfaringer med spillet, omklædningsrummet, præstationsmiljøet og det pres, spillerne oplever. Men erfaringerne gør ikke nødvendigvis overgangen til træner enkel.For hvad sker der, når den intuitive forståelse af spillet skal omsættes til et budskab, som andre spillere kan forstå og handle på? Og hvad sker der, når den tidligere holdkammerat pludselig skal stille krav og træffe beslutninger?Henrik Hansen har tidligere undersøgt overgangen fra professionel spiller til træner i sin Pro-opgave. Efter en lang karriere som fodboldspillere, valgte han at gå trænervejen, og i dag er han U20-landstræner. I denne podcast møder han to spillere, som befinder sig tidligere i transitionen fra spiller til træner: Emilie Henriksen, der kombinerer rollerne som spiller, assistenttræner og Head of Coaching i OB Q, og Mathias Hebo, der fortsat er aktiv spiller og har taget hul på træneruddannelsen.Deres erfaringer peger på et gennemgående paradoks: Spillerkarrieren kan give forspring ind i trænergerningen. Men den erfaring, der er opbygget gennem et utal af timer som spiller på fodboldbanen, giver først for værdi som træner, når den kan omsættes til noget, der udvikler andre.Key-takeawaysOvergangen fra spiller til træner er også et identitetsskifte. Det kan opleves naturligt at blive i fodboldmiljøet, men rollen, relationerne og ansvaret ændrer sig markant.Tidligere elitespillere kan have et forspring i forståelsen af spillernes hverdag, præstationspres, hierarkier og kulturen i omklædningsrummet.Spillererfaring bliver først en reel trænerkompetence, når den kan omsættes til læring for andre og sættes ind i en relevant træningskontekst.Kommunikation er en af de største udfordringer i skiftet fra spiller til træner. Et budskab, der er indlysende for træneren, er ikke nødvendigvis forståeligt for spilleren.Tidligere spillere kan være stærke på relationer og menneskelig forståelse, men skal ofte opbygge mere teoretisk og metodisk viden om blandt andet træningsplanlægning, load og spillets detaljer.»En spillerkarriere kan åbne døren til et trænerjob, men kvalificerer dig ikke i sig selv til at blive en dygtig træner.«Podcastvært og -producer: Peter PiilRedaktør: Anne la Cour ThysenFodboldfaglig konsulent: Klavs RasmussenLæs mere om GameChanger og få mere indhold på gamechanger.nu

Talentudvikling forbindes ofte med tekniske færdigheder, fysisk kapacitet og evnen til at præstere under pres. Men på fodboldakademier og i klubmiljøer er der en i højere grad en erkendelse af, at spillernes udvikling ikke alene formes af træningsbanen.I denne podcast diskuterer Ole Mathorne og Klaes Egel, hvorfor talentudvikling i fodbold ikke reduceres til at fokusere på det enkelte individ. I stedet handler det om at flytte fokus til hele miljøet, hvortil det afgørende spørgsmål blvier: Hvilket miljø har vi sat spilleren ind i?Ole Mathorne er ph.d. og chefkonsulent i Lead, og Klaes Egel er Head of Coaching på SfB-Oure Fodboldakademi. Mathorne har forsket i succesfulde talentmiljøer og omsat forskning til praksis i blandt andet bogen Talentudvikling der virker – fra stjerneindivider til stærke miljøer, mens Egel står midt i den daglige praksis i et akademimiljø.Key-takeawaysTalentudvikling skal forstås som et samspil mellem spilleren og det miljø, spilleren indgår i.Med en økologisk tilgang til talentudvikling tager du højde for, at skole, familie, trænere, relationer og organisatoriske rammer påvirker både trivsel og performance.Du kan arbejde mere systematisk ved at bruge talentudviklingsmodellens fire elementer: 1) en afklaret talentforståelse, 2) en tydelig talentstrategi, 3) metoder til at udvikle talentprogrammet og 4) værdiskabelse.En spillers præstationer kan ikke overføres direkte fra ét miljø til et andet, fordi han eller hun pludselig indgår i nye omgivelser og nye relationer.En af faldgruberne ved talentudvikling er, at individer bliver belønnet, uden at de giver noget tilbage til miljøet.Et stærkt miljø belønner spillere, der bidrager til miljøet og løfter andre. Konkurrér med andre klubber ved at tilbyde et stærkt miljø – for dygtige mennesker tiltrækker dygtige mennesker.Podcastvært og -producer: Peter PiilRedaktør: Anne la Cour ThysenFodboldfaglig konsulent: Klavs RasmussenLæs mere om GameChanger og få mere indhold på gamechanger.nu