Pædagogisk kvarter

”For hver gang vi siger, at det er hjemmeforholdene, der er problemet, fratager vi os selv muligheden for at gøre en forskel. Så holder vi op med at arbejde. Og det er et dobbelt svigt. For selv hvis forældrene svigter barnet, må vi aldrig gøre det samme.”Sådan siger psykolog Bo Hejlskov i denne uges ”Pædagogisk kvarter”, hvor han sammen med Anja Kristine Hvidberg Olsen fortsætter samtalen om børnesyn.I denne uge med fokus på forældresamarbejdet og forældrenes ansvar for det, der sker i skolen eller dagtilbud.For hvad sker der egentlig, når pædagoger og lærere forsøger at ’aktivere’ forældrene gennem Aula-beskeder og formaninger om, at barnet burde gå tidligere i seng eller øve sig på at samarbejde bedre?”Vi tror, vi har en fjernbetjening til barnet,” siger Anja Kristine Hvidberg Olsen og fortsætter: ”Men det gør både fagprofessionelle og forældre magtesløse. Forældrene kan jo ikke ændre på en situation, de ikke selv har adgang til.”Bo Hejlskov beskriver, hvordan fokus på forældrenes ansvar ofte bliver en måde at fralægge sig sit eget ansvar på.”Vi tænker, at jo mere ansvar, forældrene tager, jo mindre behøver jeg at tage. Men ansvar fungerer ikke som et nulsumsspil. Alle har 100 procent ansvar – hver især. Når vi begynder at tale om, at hjemmeforholdene er problemet, så har vi allerede opgivet arbejdet.”Bo Hejlskov og Anja Kristine Hvidberg Olsen mener begge, at det ikke kun gør arbejdet sværere, men også rammer fagligheden og arbejdsglæden, når man sender ansvaret tilbage til barnets forældre.”Når teams og stuemøder bruger det meste af tiden på at tale om, hvad forældrene eller barnet burde gøre, bliver der kun få minutter tilbage til at tale om det, vi selv kan ændre. Og så vokser følelsen af afmagt,” siger Anja Kristine Hvidberg Olsen. Bo Hejlskov peger desuden på, at samme mekanismer findes på politisk niveau.”Når en børne- og undervisningsminister taler om ”pissedårlig opdragelse”, lukker han sine egne handlemulighed ned. Han placerer skylden hos forældrene – og gør dermed sig selv magtesløs.”Lyt med, når Bo Hejlskov og Anja Kristine Hvidberg Olsen sammen folder ud, hvordan vi kan bevare vores handlekraft som fagprofessionelle – og hvorfor ansvaret ikke bliver lettere af at blive sendt ud af huset.I samtalen deler de også erfaringer med, hvordan skoler og dagtilbud kan skabe et mere reelt samarbejde med forældre – blandt andet ved at møde dem med nysgerrighed og tage deres perspektiv alvorligt.Bo Hejlskov er psykolog, konsulent og foredragsholder i Danmark og Sverige med speciale i konflikt- og adfærdsproblemer hos børn, unge og voksne. Herudover har Bo Hejlskov i mange år arbejdet med arbejdsmiljø.Bo Hejlskov har skrevet en række fagbøger om pædagogik, etik og adfærd, ligesom han medvirker i en række podcasts.Anja Kristine Hvidberg Olsen er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og indehaver af Relationsformidlerne.Pædagogisk kvarter udgives af Socialt Indblik.Tilrettelæggelse: Niels Svanborg.

Når vi siger, at børn gør det godt, hvis de kan – hvad betyder det så i praksis? Og hvordan hænger den tanke sammen med det at stille krav, holde fast og skabe struktur?Det er temaet i denne uges ”Pædagogisk kvarter”, hvor psykolog Bo Hejlskov igen er gæst og sammen med Anja Kristine Hvidberg Olsen fortsætter samtalen om det nye børnesyn.De taler begge om den skepsis, som de indimellem oplever, at pædagoger og lærere møder udsagnet ”børn gør det godt, hvis de kan” med.Og de fortæller, hvorfor det alligevel kan være et af de mest virksomme perspektiver i pædagogisk praksis.”Uanset om vi tror på det eller ej, så giver det os flere handlemuligheder, når vi arbejder ud fra det. For så bevarer vi nysgerrigheden og fleksibiliteten,” siger Anja Kristine Hvidberg Olsen.Kritikere af det nye børnesynet har fremført, at børn også skal mødes med krav frem for blot en tro på, at de gør deres bedste. Bo Hejlskov peger på, at det, børnesynet ikke handler om, er, at man skal lade stå til.”Selvfølgelig skal vi stille krav. Men kravene skal give mening for barnet – ellers bliver de bare endnu en måde at fortælle barnet på, at det ikke lykkes.”Lyt med og hør, hvorfor modstanden mod det nye børnesyn ofte er størst i skolens overbygning, hvad der sker, når voksne placerer ansvaret uden for sig selv – og hvordan kravtilpasning og refleksion kan være en vej til både bedre trivsel og et mere bæredygtigt arbejdsliv.Bo Hejlskov er psykolog, konsulent og forfatter til en række bøger om low arousal-pædagogik.Anja Kristine Hvidberg Olsen er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og indehaver af Relationsformidlerne.”Pædagogisk kvarter” er udgivet af Socialt Indblik.Tilrettelæggelse: Niels Svanborg

”Når vi vælger at tro, at barnet gør sit bedste, tager vi handlemulighederne tilbage til os selv – og skaber bedre betingelser for læring og ro.”Sådan siger psykolog og forfatter Bo Hejlskov, der gæster denne og de kommende to udgaver af ”Pædagogisk kvarter”, hvor temaet er børnesynet.Sammen med programmets faste ekspert Anja Kristine Hvidberg Olsen taler han om det, mange kalder ‘det nye børnesyn’– og som Bo Hejlskov beskriver som ”verdens ældste pædagogiske debat”.De taler om forskellen på at tro, at børn gør det godt, hvis de vil – og at de gør det godt, hvis de kan. Og om hvorfor den forskel har betydning både for børnene, pædagogikken og for det arbejdsmiljø, de voksne står i.Bo Hejlskov peger på, hvordan tanken ‘du burde kunne’ fører til moral og sanktioner – og hvordan det i virkeligheden ofte handler om, at de voksne mangler metoder, ikke vilje.”Vi ved ikke, om børn gør deres bedste. Men vi ved, at det virker, når vi vælger at tro det. For så bliver vi ved med at handle i stedet for at placere ansvaret hos barnet.”Lyt til en samtale om, hvordan et børnesyn, der tager udgangspunkt i, at barnet gør sit bedste, ikke svækker fællesskabet, men gør det stærkere – fordi det bygger på forståelse og ikke moraliseren.Bo Hejlskov er psykolog, konsulent og foredragsholder i Danmark og Sverige med speciale i konflikt- og adfærdsproblemer hos børn, unge og voksne. Herudover har Bo Hejlskov i mange år arbejdet med arbejdsmiljø.Bo Hejlskov har skrevet en række fagbøger om pædagogik, etik og adfærd, ligesom han medvirker i en række podcasts.Anja Kristine Hvidberg Olsen er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og indehaver af Relationsformidlerne.Pædagogisk kvarter er udgivet af Socialt Indblik.Tilrettelæggelse: Niels Svanborg

"Sproget bliver på en måde en begrænsning til verden, hvis du ikke kan udtrykke, hvad du ønsker dig, hvad du har brug for hjælp til, eller er bange for."Sådan siger fortæller Kasper Sørensen i denne uges "Pædagogisk kvarter", der er andet afsnit med ham som gæst. Denne gang handler det om sproglig bevidsthed i dagtilbud, og om hvordan pædagoger kan hjælpe børn til at få ord for det, de vil, har brug for og er bange for.Anja Kristine Hvidberg Olsen, der er fast vært i ”Pædagogisk kvarter”, peger på, at børn uden adgang til sproget nemt kan blive usynlige i fællesskabet. De børn, der kan sætte ord på sig selv, har lettere ved at samarbejde både med de andre børn og med pædagogerne."De børn, der har adgang til at kunne sætte ord på sig selv, de bliver mere forudsigelige over for deres jævnaldrende,” siger Anja Kristine Hvidberg Olsen. Som 18-årig pædagogmedhjælper på et fritidshjem oplevede Kasper Sørensen selv, hvor meget en fortalt historie kan flytte børns leg.Da han opdagede, at de ikke lyttede til det, han sagde, begyndte han selv at fortælle historier. Børnene lyttede ikke bare efter – de blev inspireret og begyndte at lege helt nye lege, fortæller Kasper Sørensen.Han har et konkret forslag til pædagoger, der gerne vil i gang, men synes det føles uvant at fortælle uden en bog: Tag en dyb indånding og giv det en chance – også selvom det kan føles farligt."Brug de minutter, hvor I alligevel venter, for eksempel på toget, og begynd på at fortælle en historie. Det kan være fra dit eget liv. Det behøver ikke være vildt. Det kan være om engang, du kørte med tog, missede et stop og stod af på en forkert station og skulle finde hjem."Lyt med og få konkrete idéer til, hvordan du som pædagog kan bruge sprog og fortælling til at hjælpe børn med at få ord for det, de vil sige, og til at invitere dem ind i fællesskabet.Kasper Sørensen er fortæller og underviser i fortælling. Han er forfatter til bogen ”Den Sproglige Motorvej” og driver BestTellers på Vesterbro.Anja Kristine Hvidberg Olsen er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og indehaver af Relationsformidlerne.Programmet er udgivet af Socialt Indblik.

"Menneskets hjerne kan forestille sig stort set hvad som helst. Hvis vi allerførst kan male et billede inde i sindet hos lytteren, kan vi sende nogle karakterer eller personer ind igennem det billede, og så er lytteren inviteret til at være med."Sådan siger fortæller Kasper Sørensen i denne uges "Pædagogisk kvarter", hvor han fortæller om, hvordan pædagoger og lærere kan bruge historiefortælling som fagligt redskab.Kasper Sørensen har netop udgivet bogen ”Den Sproglige Motorvej”, der blandt andet rummer et kapitel om, hvordan man som pædagog kan bruge fortællekunsten.Sproget kan gøre det abstrakte konkret for et barn – og dermed skabe tryghed i situationer, der ellers virker uoverskuelige, fortæller han.Fast ekspert i ”Pædagogisk kvarter”, Anja Kristine Hvidberg Olsen, er enig i, at fortællingen kan styrke pædagogikken."Sproget er enormt magtfuldt, tænker jeg altid. Vi kan bruge sproget til at hjælpe nogle af de børn, der for eksempel er på kanten af et fællesskab, ind i et fællesskab – ved at lyse på dem, give dem positiv opmærksomhed," siger hun.Kasper Sørensen introducerer i programmet en række af sine redskaber til at fortælle historier.Blandt andre de tre "sprogspor" – ydre liv, indre liv og handling – som hver rammer forskellige steder i hjernen, og som kan bruges til at fortælle den samme historie på flere måder, alt efter hvor modent et barns sprog er.Lyt med og bliv klogere på, hvordan historiefortælling kan bruges som et konkret pædagogisk redskab. Og få et indblik i, hvordan du kan fortælle historier frem for at opremse fakta.Kasper Sørensen er fortæller og driver BestTellers på Vesterbro, hvor han underviser i fortælling. Han har netop udgivet bogen ”Den Sproglige Motorvej”.Anja Kristine Hvidberg Olsen er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og indehaver af Relationsformidlerne.Programmet er udgivet af Socialt Indblik.Tilrettelæggelse: Niels Svanborg.