Pædagogisk kvarter

“Det er vores liv. Men det er også en barndom, det er et småbørnsliv, og det er et forældreskab.”Sådan siger psykolog David Madsen i denne uges afsnit af ”Pædagogisk kvarter”, hvor vi ser nærmere på, hvad sociale medier og digitale vaner betyder for børn – og for det pædagogiske arbejde i dagtilbud.Gæst i programmet er David Madsen, der som psykolog arbejder med digital afhængighed og hjælper både mennesker og kommuner med at skabe bedre balance mellem det digitale og det analoge liv.I afsnittet peger han på, at børn i dag vokser op i en virkelighed, hvor deres opmærksomhed konstant bliver udfordret af teknologier, der er designet til at fastholde den.“Er det os, der bruger teknologien, eller er det teknologien, der bruger os?” spørger David Madsen, der mener, at man også som pædagog er nødt til at forholde sig til børnenes digitale liv.For pædagoger får det nemlig helt konkrete konsekvenser i hverdagen, fortæller David Madsen. Børn kan have sværere ved at finde ro, ved at indgå i relationer og ved at fastholde opmærksomhed, fordi de er vant til konstant stimulation fra skærme.“Relationer og det bærende i dem, det er jo vores nærvær,” siger programmets faste vært og ekspert, Anja Kristine Hvidberg Olsen.David Madsen udfordrer forestillingen om, at skærmen kan fungere som en pause i dagtilbud eller hjemme.“Ipad-pausen, det er simpelthen noget, vi er nødt til at tage ud af vores vokabular,” siger David Madsen.Skærmen skaber nemlig ikke ro, selvom vi måske forledes til at tro det, når vi ser på børnene.I stedet kan den ydre ro nemlig dække over og forstærke indre uro.Samtalen peger samtidig på en risiko for, at børn kan gå under radaren. For når et barn sidder stille foran en skærm, kan det se roligt ud – men det betyder ikke nødvendigvis, at barnet trives.Lyt med og få et indblik i, hvad der er på spil for børn, når skærmen fylder en stor del af børnelivet. Og hvordan det påvirker pædagogers arbejde med relationer, opmærksomhed og trivsel i dagtilbud.Anja Kristine Hvidberg Olsen er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og indehaver af Relationsformidlerne.Programmet er udgivet af Socialt Indblik.Tilrettelæggelse: Niels Svanborg.

Hvad sker der, når pædagoger oplever, at det, de gør, faktisk virker?I denne uges ”Pædagogisk kvarter” taler dagtilbudsleder Marianne Morsing Hansen med Anja Kristine Hvidberg Olsen om, hvordan hun har arbejdet målrettet med at implementere Marte Meo i fire dagtilbud.I Dagtilbud Vest i Varde Kommune, hvor Marianne Morsing Hansen er leder, begyndte arbejdet med Marte Meo med få medarbejdere på kursus. Men hurtigt skete der noget. Motivation og nysgerrigheden spredte sig i takt med, at medarbejderne så, at det virkede.Flere af kollegerne ville også med. Og metoden voksede fra enkeltstående forløb til en fælles faglig tilgang.Alle medarbejdere skal i dag igennem en grunduddannelse i Marte Meo og med støtte fra en særlig intern Marte Meo-konsulent, der arbejder tæt på praksis, har de skabt en hverdag, hvor medarbejdere får konkrete redskaber – og hurtigt kan se effekten i samspillet med børnene.Sammen med vært og ekspert Anja Kristine Hvidberg Olsen fortæller Marianne Morsing Hansen om, hvordan motivationen opstår, når man lykkes, hvordan det kan sprede sig i en organisation – og hvad det kræver af ledelsen at holde fast.Programmet er en fortsættelse af sidste uges program, der fortæller mere om metoden Marte Meo.Marianne Morsing Hansen er dagtilbudsleder for Dagtilbuddet Vest i Varde Kommune.Anja Kristine Hvidberg Olsen er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og indehaver af Relationsformidlerne.Programmet er udgivet af Socialt Indblik.Tilrettelæggelse: Niels Svanborg.

”Vi ser en effekt hos barnet meget, meget hurtigt.”Sådan siger dagtilbudsleder Marianne Morsing Hansen i denne uges afsnit af ”Pædagogisk kvarter”.Sammen med programmets faste vært og ekspert Anja Kristine Hvidberg Olsen sætter hun spot på metoden Marte Meo og dens betydning for kvaliteten i dagtilbud.Marianne Morsing Hansen er dagtilbudsleder for Dagtilbuddet Vest i Varde Kommune. Det vil sige, at hun er leder for i alt fire dagtilbud.Da hun trådte til for seks år siden, var der behov for at løfte kvaliteten. Og Marianne Morsing Hansen valgte at arbejde systematisk med Marte Meo i de fire dagtilbud.Marte Meo er en videobaseret analysemetode, hvor pædagoger filmer korte situationer fra hverdagen – for eksempel en spisesituation eller en leg – og analyserer samspillet mellem barn og voksen for at få øje på, hvad der allerede virker i relationen.“Marte Meo betyder ved egen kraft, og meget kort så er det en videobaseret analysemetode, som handler om at få øje på alt det, vi lykkes med i samspillet, men i virkeligheden også hvad det er, der er børnenes udviklingsbehov,” forklarer programmets faste vært og ekspert, Anja Kristine Hvidberg Olsen.Marianne Morsing Hansen fortæller, at arbejdet med metoden hurtigt gav effekt og styrkede kvaliteten i arbejdet med børnene. Og det samme har Anja Kristine Hvidberg Olsen oplevet flere steder.“Det er ret vildt, hvor hurtigt der sker konkret ændring i praksis, som vi kan se,” siger hun.I Dagtilbuddet Vest bruges videooptagelserne blandt andet i situationer, hvor medarbejderne oplever, at relationen til et barn er udfordret. Her kan analysen hjælpe med at få øje på små justeringer i samspillet, der kan styrke kontakten mellem barn og voksen.“Det er den voksne, der skal justere sig i forhold til barnet,” siger Marianne Morsing Hansen, der også fortæller om den skepsis, mange medarbejdere kan føle i starten, når kameraet bliver taget frem – og hvordan og hvorfor den hurtigt forsvinder.Lyt med og hør, hvordan Marte Meo gav pædagoger i Dagtilbuddet Vest i Varde et skarpere blik for samspillet med børnene. Og hvordan små justeringer i den voksnes måde at møde barnet på kan skabe mærkbare forandringer i hverdagen.Anja Kristine Hvidberg Olsen er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og indehaver af Relationsformidlerne.Programmet er udgivet af Socialt Indblik.Tilrettelæggelse: Niels Svanborg.

”Det er jo en form for en forureningstilstand. At man kan gå ind i et rum og simpelthen mærke, at der er dårlig stemning. Og det smitter. Så hvis man er i rummet længe nok selv, så ender man med at blive smittet af det. Sådan siger Rikke Østergaard i denne uges ”Pædagogisk kvarter”, hvor emnet er følelsesforurening og hvordan vi kan rense og rydde op i den. "Vi bliver nødt til at se det som en egentlig forurening, som et olieudslip. Ikke at vi skal finde ud af, hvor det stammer fra nødvendigvis, men vi bliver nødt til at se det som, at det er forurenet, og det kan vi faktisk rense og rydde op i, og gøre noget ved,” sige Rikke Østergaard. Rikke Østergaard er sociolog. Hun bøgerne ”Vi havde en fest på arbejdet, men så kom Preben” og  ”Befri Preben … og få en fest på arbejdet igen”.Sammen med programmets faste vært Anja Kristine Hvidberg Olsen fortæller Rikke Østergaard mere om, hvordan følelser kan forurene og smitte andre, og ikke mindst hvad vi så kan gøre for at undgå det.  Du kan finde mere om Rikke Østergaard og hendes bøger på hendes hjemmeside. Anja Kristine Hvidberg Olsen er fra Relationsformidlerne. Hun er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og forfatter til flere bøger.Programmet er udgivet af Socialt Indblik.Tilrettelæggelse: Niels Svanborg

”Der er nogle diskurser om, at enhver kan passe børn. Men det kan enhver ikke. For det er ikke pasning, der skal foregå i de danske dagtilbud. Det er understøttelse af menneskers udvikling.”Sådan siger lektor på pædagoguddannelsen ved Københavns Prof­essionshøjskole Anja Marschall i denne uges afsnit af ”Pædagogisk kvarter”, hvor hun sammen med programmets faste vært og ekspert, Anja Kristine Hvidberg Olsen, sætter fokus på kvalitet i dagtilbud.Debatten om kvalitet handler nemlig alt for ofte blot om normeringer – og antallet af hænder – mener både Anja Marschall og Anja Kristine Hvidberg Olsen.For hvad er det egentlig, der skaber kvalitet i små børns hverdagsliv? Og hvorfor er det utilstrækkeligt kun at tale om “flere hænder”?Samtalen giver lytteren gode argumenter til at imødegå udsagnet om, at en voksen er en voksen.For pædagogik handler ikke blot om tilstedeværelse, men om faglighed, refleksion og evnen til at forstå børns udvikling, deltagelsesmuligheder og relationer.”Det skal ikke bare være voksne. Det skal være særlige voksne, som har en særlig viden om den opgave, de står overfor,” siger Anja Marschall.Anja Marschall og Anja Kristine Hvidberg Olsen uddyber, hvad uddannelse og faglighed betyder i praksis. Hvordan pædagoger læser situationer, understøtter fællesskaber og skaber deltagelsesmuligheder for børn.Også i hverdagens små øjeblikke, som ved måltidet, hvor pædagogik let kan blive erstattet af vaner og lydighedskultur.Hør også, hvad kontinuiteten betyder. Når voksne forsvinder, forsvinder relationer og viden om børnene – og det kan have konsekvenser for både tryghed, tilknytning og trivsel.Anja Marschall forsker blandt andet i små børns hverdagsliv, pædagogers faglighed og forældresamarbejde og er medforfatter til bogen ”Langsom pædagogik”.Anja Kristine Hvidberg Olsen er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og indehaver af Relationsformidlerne.Programmet er udgivet af Socialt Indblik.Tilrettelæggelse: Niels Svanborg.

”Vi skal tilbage til alt det, som mennesker udvikler sig af og trives af. Og det kræver, at vi trækker tempoet ud af pædagogikken.”Sådan lyder det i ugens afsnit af ”Pædagogisk kvarter” fra lektor på pædagoguddannelsen på Københavns Professionshøjskole Anja Marschall, der igen er gæst hos programmets faste vært og ekspert, Anja Kristine Hvidberg Olsen.Afsnittet er en fortsættelse af sidste uges samtale om tempo i dagtilbud. Denne gang handler det om modtrækket: langsom pædagogik.Langsom pædagogik handler ikke om at gøre ting i slowmotion eller om at lave mindre. Det handler om at skabe mulighed for fordybelse og nærvær i hverdagen.Og om de små, næsten usynlige justeringer, som kun kan finde sted, når pædagogen er nærværende og fuldt til stede.”Det er ikke en metode. Det er et fagligt ståsted,” understreger Anja Marschall.Hun giver eksempler på, hvordan et lille pædagogisk greb hjælper et barn ind i en leg sammen med andre børn uden at afbryde den. En situation, der viser, hvordan dyb faglighed og kendskab til børnene kan skabe nye deltagelsesmuligheder her og nu.Samtalen kredser også om behovet for at give hinanden lov til at være ”på børnene”, og om hvordan opgaver og roller kan fordeles, så nærværet ikke bliver det usynlige arbejde.Anja Marschall taler blandt andet om at strække tiden og rutinerne. Om at turde lade en god leg vare lidt længere. Og om små prøvehandlinger i hverdagen. Lyt med og hør, hvordan langsom pædagogik kan begynde i det små – og hvad der bliver muligt, når tid får betydning i børns hverdagsliv.Anja Marschall forsker blandt andet i små børns hverdagsliv, pædagogers faglighed og forældresamarbejde og er medforfatter til bogen ”Langsom pædagogik”.Anja Kristine Hvidberg Olsen er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og indehaver af Relationsformidlerne.Programmet er udgivet af Socialt Indblik.Tilrettelæggelse: Niels Svanborg.

Hvad sker der, når tempoet i pædagogikken bliver så højt, at hverdagen begynder at ligne ren afvikling?Det spørgsmål besvarer Anja Marschall i ugens afsnit af ”Pædagogisk kvarter” med Anja Kristine Hvidberg Olsen som fast vært og ekspert.De taler om tempoet i dagtilbuddet. Om alle de opgaver, der er kommet til over tid, om dokumentation, læreplaner og planlægning, og om hvordan systemets tid kan komme til at trumfe børnenes tid.”Vi mister fokus på det, der egentlig er kerneopgaven i den pædagogiske praksis – de små børns hverdagsliv – når vi som professionelle bliver optaget af alt for mange andre ting end at være helt tæt på børnene. Så det er egentlig de helt små børn, der betaler prisen, men pædagogerne betaler selvfølgelig også en høj pris ved at have vældig mange opgaver, der peger i alle mulige retninger.” siger Anja Marschall, der peger på, at ansvaret ikke ligger hos pædagogerne, men er politisk.”Det handler om at få rykket ved nogle strukturer oppefra. Man kan sige, man prøver lidt med normeringerne, men det går ikke helt så godt og så hurtigt, som man havde håbet eller ønsket. Det kræver, at man politisk slækker lidt på den detailstyring, som vi har set igennem de seneste 25 år. At give pædagogikken tilbage til pædagogerne. For de ved godt, hvordan det skal foregå, og det er de uddannet til,” siger hun.Samtalen tager også fat på den sorg og afmagt, mange professionelle kan stå tilbage med, når de ved, hvad kerneopgaven er, men ikke får mulighed for at løse den i praksis.Og så handler den om sprækkerne: hvor kan der opstå små lufthuller i hverdagen, hvis man tør tale om tid, rutiner og organisering på nye måder?Medvirkende:Anja Marschall er lektor på pædagoguddannelsen på Københavns Professionshøjskole og forsker blandt andet i små børns hverdagsliv og pædagogers faglighed. Hun har skrevet flere bøger, blandt andet Langsom pædagogik sammen med Crisstina Munck.Anja Kristine Hvidberg Olsen er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og indehaver af Relationsformidlerne.Programmet er udgivet af Socialt Indblik.Tilrettelæggelse: Niels Svanborg.

”Hvis man skal koge pædagogik ned til det allermest centrale og det, der virker, så skal vi sørge for, at de mennesker, vi arbejder med, oplever autonomi. Men det skal være i en struktur,” siger Jakob Lentz, der er uddannet lærer i år 2000, men siden 1995 har arbejdet med børn og unge med særlige behov i forskellige sammenhænge. Jakob Lentz er gæst i ugens udgave af Pædagogisk kvarter, der handler om autonomistøtte. ”Vi kan ikke altid give reel autonomi, men vi kan prøve at skabe følelsen af autonomi. Det er det, der er det pædagogiske trick. Og når vi lykkes med det, så er vi godt på vej,” siger Jakob Lentz, der også er medforfatter til bogen ”En ny vej til konflikthåndtering i dagtilbud – med Marte Meo og Low Arousal”, som han har skrevet sammen med programmets faste vært Anja Kristine Hvidberg Olsen.I programmet fortæller de, hvorfor autonomi er vigtigt, og hvordan man kan arbejde med at skabe autonomi for børn i dagtilbud og skole.Anja Kristine Hvidberg Olsen er fra Relationsformidlerne. Hun er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og forfatter til flere bøger.Tilrettelæggelse og redigering: Niels SvanborgUdgivet af Socialt Indblik www.socialtindblik.dk

Hvordan kan leg blive en vej til kontakt, regulering og tryghed?Det handler det om i ugens ”Pædagogisk kvarter”, hvor programmets faste vært Anja Kristine Hvidberg Olsen taler med ergoterapeut Connie Nissen om Theraplay, der er en legebaseret metode, der arbejder med relationer og udvikling gennem fire dimensioner: omsorg, engagement, struktur og passende udfordring.Connie Nissen fortæller, hvordan Theraplay handler om at dosere legen og være tæt på barnets signaler. Hvornår skal man blive i kontakten i fire sekunder – og hvornår i længere tid? Og hvordan skaber man små mikroøjeblikke, hvor barnet mærker nærvær og ro, uden at det bliver for meget?Et af Connie Nissens centrale budskaber i afsnittet er, at børn skal erfare, at voksne kan tage ansvar uden at gøre barnet forkert.I afsnittet kobler Connie Nissen Theraplay til sanseintegration, som hun har fortalt om i de to foregående afsnit. Og hun fortæller, hvordan leg, struktur og regulering hænger sammen og hvordan voksne kan justere både tempo, kontakt og rammer, så flere børn får mulighed for at være med.Lyt med og hør om Theraplay, og hvordan leg kan bygge relationer, skabe tryghed og give børn erfaringer med, at voksne kan lede med ro.Om de medvirkende:Connie Nissen er ergoterapeut med speciale i børn, sansemotorik og sanseintegration. Hun har gennem mange år arbejdet med børn, der har udfordringer med regulering, trivsel og deltagelse i fællesskaber, og hun underviser bredt i dagtilbud, skoler og på specialområdet.Anja Kristine Hvidberg Olsen er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og indehaver af Relationsformidlerne.Tilrettelæggelse: Niels Svanborg. Programmet er udgivet af Socialt Indblik.

Hvordan opdager man de børn, der har udfordringer med sanseintegration? Og hvordan hjælper man dem?De spørgsmål tager ugens afsnit af ”Pædagogisk kvarter” fat på i en fortsættelse af programrækken om sanseintegration.Gæst er ergoterapeut Connie Nissen, der i mange år har arbejdet med børn, sansemotorik og regulering.Sammen med programmets faste vært og ekspert Anja Kristine Hvidberg Olsen taler hun om de børn, der ofte er svære at forstå – og om hvad der sker, når voksne mister blikket for det, der ligger bag børns reaktioner.Connie Nissen beskriver, hvordan sanseudfordringer kan komme til udtryk på vidt forskellige måder. Nogle børn reagerer kraftigt på lyde, berøring eller tempo. Andre melder sig stille ud af fællesskabet, uden konflikter og uden tydelige tegn – men med et blik, der har mistet lysten til at være med.Connie Nissen gør op med tanken om, at faste øvelser og standardløsninger er vejen til at hjælpe børnene. I stedet peger hun på, hvor individuelt arbejdet med sanseintegration er. Og hvorfor forståelse, relation og kropslighed ofte er vigtigere end metoder.Hun slår et slag for, at personalet i dagtilbud arbejder med en mere legende tilgang, hvor bevægelse, grin og fælles kropslige erfaringer kan være en vej til både regulering og fællesskab.Lyt med og hør, hvordan viden om sanseintegration kan ændre blikket på børn, der trækker sig eller reagerer voldsomt – og hvorfor det, der ligner modstand, ofte handler om sanser, nervesystem og manglende ro.Connie Nissen er ergoterapeut med speciale i børn, sansemotorik og sanseintegration. Hun har gennem mange år arbejdet med børn, der har udfordringer med regulering, trivsel og deltagelse i fællesskaber. Connie Nissen er forfatter til flere bøger om sanseintegration og underviser bredt i dagtilbud, skoler og på specialområdet.Anja Kristine Hvidberg Olsen er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og indehaver af Relationsformidlerne.Programmet er udgivet af Socialt Indblik.Tilrettelæggelse: Niels Svanborg.

Hvorfor er der et barn, der nægter at tage sko eller strømper på? Hvorfor reagerer nogle børn kraftigt på lyde, berøring eller tempo? Og hvad er det, vi som voksne risikerer at overse, når vi hurtigt tolker det som modstand?Det taler Anja Kristine Hvidberg Olsen om i dette afsnit af ”Pædagogisk kvarter” i en samtale med ergoterapeut Connie Nissen, der i mange år har arbejdet med børn, sansemotorik og regulering.Afsnittet handler om sanseintegration – og om alt det, der kan ligge bag børns reaktioner, når verden bliver for meget.Connie Nissen beskriver, hvordan børn konstant bombarderes af sanseindtryk, som skal sorteres, forstås og hæftes op på noget kendt. For nogle børn kan det være overvældende – og føre til uro og reaktioner, der let bliver misforstået.I programmet forklarer hun, hvad sanseintegration er, og hvordan viden om sanserne kan gøre voksne mere nysgerrige på, hvad der er på spil for børn i helt konkrete hverdagssituationer i både dagtilbud og familieliv. Det kan handle om tøj, lyde, lugte og berøring. Og om de øjeblikke, hvor et barns nervesystem kommer på overarbejde, uden at det nødvendigvis er synligt for omgivelserne.Connie Nissen fortæller også om den sensoriske hukommelse, og hvordan oplevelser lagrer sig i kroppen, og hvorfor noget, der for nogle kan virke neutralt eller sjovt, for andre kan være forbundet med utryghed, tab af kontrol eller tidligere ubehag.Connie Nissen har et budskab, som måske vil overraske nogle. Vi har ikke blot fem sanser, men hele otte sanser, som vi skal kende for at forstå vigtigheden af de sanser, der skal integreres. Særligt peger hun på den indre sans for, hvordan kroppen har det på indersiden. Lyt med og forstå sanseintegration og de otte sansers betydning.Hør, hvorfor sanseintegration kan være nøglen til at forstå børn, der reagerer kraftigt, trækker sig eller siger nej – og hvorfor det nogle gange ikke handler om vilje, men om sanser. Om de medvirkende:Connie Nissen er ergoterapeut med speciale i børn, sansemotorik og sanseintegration. Hun har gennem mange år arbejdet med børn, der har udfordringer med regulering, trivsel og deltagelse i fællesskaber. Connie Nissen er forfatter til flere bøger om sanseintegration og underviser bredt i dagtilbud, skoler og på specialområdet.Anja Kristine Hvidberg Olsen er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og indehaver af Relationsformidlerne.Tilrettelæggelse: Niels SvanborgProgrammet er udgivet af Socialt Indblik.

“Jo mindre børn er, jo mere imiterer de også som voksne. Hvor har børn set, at det er sådan, man behandler hinanden? Hvor er det, børn har set, at man slår hinanden? Der er faktisk studier, der viser, at hvis de voksne er anerkendende og lyttende og understøttende, både i forhold til hinanden og til børnene, så er børnene der også i forhold til hinanden."Det fortæller psykolog og lektor emerita Grethe Kragh-Müller i dette afsnit af Pædagogisk Kvarter, der handler om børnesyn, opdragelse, lydighed og læring - og om hvorfor debatten bliver ved med at vende tilbage.Samtalen med programmets faste vært Anja Kristine Hvidberg Olsen tager afsæt i det paradigmeskifte, som stadig er i gang: fra lydighedsidealer til et børnesyn, hvor børn i højere grad skal støttes i ansvarlighed, deltagelse og demokrati.Men de gamle lydighedsmetoder er ikke væk, siger både Anja Kristine Hvidberg Olsen. De dukker op igen og igen, også i den politiske debat. Og det vil de blive ved med, mener Grete Kragh-Müller.Begge ser, at lydighedsmetoder ofte dukker op, når voksne bliver pressede. Og når der mangler tid, refleksion og fælles fagligt sprog. For når hverdagen spidser til, er det ofte de gamle mønstre, der tager over.Lyt med og hør, hvorfor børnesyn ikke kun er noget, vi taler om, men noget, der leves i relationer, handlinger og hverdagsvalg – og hvorfor den måde, vi som voksne møder børn på, har betydning langt ind i deres voksenliv.Anja Kristine Hvidberg Olsen er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og indehaver af Relationsformidlerne.Grethe Kragh-Müller er psykolog, forsker og lektor emerita ved Aarhus Universitet med speciale i børnepsykologi, pædagogik og kvalitet i daginstitutioner.Programmet er udgivet af Socialt Indblik.Tilrettelæggelse: Niels Svanborg.

Grethe Kragh-Müller kan sætte sig i et hjørne af et dagtilbud, og blot på lydene og stemningen kan hun fornemme kvaliteten.I dette afsnit af ”Pædagogisk kvarter” sætter psykolog og lektor emerita Grethe Kragh-Müller og programmets faste vært Anja Kristine Hvidberg Olsen ord på det, der ellers kan være svært at sætte ord på: pædagogisk kvalitet.Samtalen bevæger sig fra forskning og kvalitetsmodeller til helt konkrete hverdagssituationer i vuggestuer og børnehaver: toner, indretning, rutiner, relationer og de små mødeøjeblikke mellem børn og voksne.“Vi kan næsten alle sammen mærke, når vi kommer ind i en daginstitution, om det her er et godt sted at være,” siger Grethe Kragh-Müller.For ifølge hende opstår kvalitet først for alvor, når pædagoger begynder at stille spørgsmål som: “Hvorfor gør vi det her?” og “Hvad betyder det for børnene?”Men ligesom man kan lytte sig frem til den gode kvalitet, så viser den dårlige kvalitet sig også i hverdagens tempo og toner.Når rutinerne overtager opmærksomheden fra børnene og det, der skaber glæde og udvikling for dem. Som når institutionen bliver et sted, hvor børn ’køres igennem dagen’, frem for et sted hvor der leves børneliv.“Stemning tror jeg er rigtig vigtigt. Hvordan har vi det her? Er her fedt at være?”Lyt til et afsnit om kvalitet som noget levende og relationelt, og om hvorfor refleksion, børnesyn og arbejdsglæde er afgørende, hvis dagtilbud skal være steder, der styrker børns trivsel og udvikling.Anja Kristine Hvidberg Olsen er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og indehaver af Relationsformidlerne.Grethe Kragh-Müller er psykolog, forsker og lektor emerita ved Aarhus Universitet med speciale i børnepsykologi og kvalitet i daginstitutioner.Programmet er udgivet af Socialt Indblik.Tilrettelæggelse: Niels Svanborg.

“Det var jo fantastisk, når man fik sit barn i børnehave. Pædagoger havde høj status i samfundet, og der var en høj grad af diskussion omkring, hvad det pædagogiske indhold skulle være.”Det fortæller psykolog og lektor emerita Grethe Kragh-Müller.Grethe har både privat som mor til fire børn og i sit professionelle liv fulgt udviklingen i daginstitutionerne siden 1970’erne, hvor idealerne var store.For dagtilbud kan ifølge Grethe Kragh-Müller være med til at styrke børn og skabe et godt børneliv. Hvis kvaliteten er god.Det fortæller hun om i ”Pædagogisk kvarter”, hvor hun og programmets faste vært Anja Kristine Hvidberg Olsen i dette og de næste programmer taler om kvalitet i dagtilbud. Meget har nemlig forandret siden 1970’erne, fortæller Grethe Kragh-Müller.Nedskæringer, dokumentationskrav og fokus på struktur har rykket blikket væk fra relationer, nærvær og fri leg over på mål, målinger og såkaldt læring.Lyt til en samtale om, hvordan dagtilbud kan være en måde at skabe gode børneliv på, men som på grund af politiske mål og pressede ressourcer ikke altid understøtter et godt børneliv. Anja Kristine Hvidberg Olsen er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og indehaver af Relationsformidlerne.Grethe Kragh-Müller er psykolog, forsker og lektor emerita ved Aarhus Universitet med speciale i børnepsykologi og kvalitet i daginstitutioner. Hun har desuden medvirket i en lang række projekter om daginstitutioners pædagogiske kvalitet og børns trivsel – og er stadig aktiv med forskning og debat om, hvad der skaber tryghed, udvikling og omsorg i institutionslivet.Programmet er udgivet af Socialt Indblik. Skriv dig op til nyhedsbrevet.Tilrettelæggelse: Niels Svanborg

”Rigtig mange oplever det som en statustrussel, et tab af ansigt, eller at de mister noget, når de taber.  Altså vi taler om det der med at være en god taber, men jeg synes jo også, det er ret vigtigt at øve sig på at være en god vinder. Altså når du vinder, hvordan reagerer du så? Sådan siger Anette Prehn i ugens ”Pædagogisk kvarter”, der handler om, hvordan vi kan hjælpe børn til både at tabe og vinde.  Og det er et emne, der optager mange forældre, fortæller programmets faste ekspert Anja Kristine Hvidberg Olsen.”Når jeg er ude til møder med forældre, så er der tit sådan en kø oppe ved os bagefter eller i en pause, hvor der er forældre, der er frustrerede og siger, ”jeg har en dreng, der har så svært ved at tabe. Han bliver så ked af det, så hvordan kan jeg understøtte ham bedre?” fortæller Anja Kristine Hvidberg Olsen.I programmet taler Anette Prehn og Anja Kristine Hvidberg Olsen om, hvordan man hjælper børn, der har svært ved at tabe eller vinde. Og du får et par gode råd til at håndtere begge situationer. I programmet henviser vi til et blogindlæg på Anette Prehns blog. Det finder du her.  Anette Prehn er forfatter til en række bøger om hjernen, blandt andre bøgerne ”Hjernesmart pædagogik” og ”Hjernesmarte børn”. Og så har hun sin egen podcast, som du kan lytte til her. Anja Kristine Hvidberg Olsen er fra Relationsformidlerne og Kompetenceuniverset. Hun er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og forfatter til flere bøger.Programmet er udgivet af Socialt Indblik. Tilrettelæggelse: Niels SvanborgRedigering: Ida Frisk Carstensen

”Hjernen visker det ud, der er abstrakt i en sætning. Og den hæfter sig ved det konkrete, det billedskabende, det som vi kan se for os,” fortæller Anette Prehn. Hun er forfatter til en række bøger om hjernen, blandt andre bøgerne ”Hjernesmart pædagogik” og ”Hjernesmarte børn”.I ugens afsnit af ’Pædagogisk kvarter’ fortsætter vi vores lille tema om hjernen og pædagogik. Og i denne uge handler det om brugen af det lille ord ”ikke”. Det har hjernen det nemlig med at viske ud, og derfor så får det ofte den stikmodsatte virkning, når vi fortæller, hvad børnene ikke må. I stedet skal vi bruge ”henimod” sprog.Hvad det så er, og hvordan vi får det ind i vores daglige sprog og pædagogik, fortæller Anette Prehn om sammen med programmets faste ekspert Anja Kristine Hvidberg Olsen. Anette Prehn er desuden foredragsholder og holder workshops. Og så har hun sin egen podcast, som du kan lytte til her. Anja Kristine Hvidberg Olsen er fra Relationsformidlerne. Hun er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og forfatter til flere bøger.I programmet henviser Anette Prehn til flere gode råd om ’henimod’-alternativer til ”du må ikke bide”. Dem finder du i linket her.Programmet er udgivet af Socialt Indblik.Tilrettelæggelse: Niels SvanborgRedigering: Ida Frisk Carstensen

Hvordan kan vi bruge viden om hjernen i pædagogisk arbejde? Det spørgsmål tager vi op i ugens afsnit af Pædagogisk kvarter.   Til at hjælpe med at svare på det har vi Anette Prehn, der er forfatter til en række bøger om hjernen, blandt andre bøgerne ”Hjernesmart pædagogik”og ”Hjernesmarte børn”. Anette Prehn øser i podcasten af sin store viden om hjernen.Hun fortæller, hvorfor og hvordan viden om hjernen kan være nyttigt i det pædagogiske arbejde. Og hvordan børnene selv kan bruge viden om hjernen. Det har hun nemlig en række øvelser til, som hun også fortæller om.Med som altid har vi programmets faste ekspert Anja Kristine Hvidberg Olsen. Og hun er ikke i tvivl om at viden om hjernen kan styrke pædagogikken.”Det er vanvittigt afgørende, at pædagoger og lærere har indblik i, hvordan hjernen fungerer. Særligt fordi, at hjerner jo er så formbare og plastiske, som de er. Så det at vide noget om hjernen, får betydning for børnene. Vi kan træde så mange uhensigtsmæssige stier i børns hjerner, hvis vi ikke er klar over, hvad sproget gør, og hvad vores tilgang gør,” siger Anja Kristine Hvidberg Olsen i podcasten.Anette Prehn er desuden foredragsholder og holder workshops. Og så har hun sin egen podcast, som du kan lytte til her. Anja Kristine Hvidberg Olsen er fra Relationsformidlerne og Kompetenceuniverset. Hun er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og forfatter til flere bøger.Programmet er udgivet af Socialt Indblik. Foto på cover: Maria SattrupTilrettelæggelse: Niels SvanborgRedigering: Ida Frisk Carstensen

”For hver gang vi siger, at det er hjemmeforholdene, der er problemet, fratager vi os selv muligheden for at gøre en forskel. Så holder vi op med at arbejde. Og det er et dobbelt svigt. For selv hvis forældrene svigter barnet, må vi aldrig gøre det samme.”Sådan siger psykolog Bo Hejlskov i denne uges ”Pædagogisk kvarter”, hvor han sammen med Anja Kristine Hvidberg Olsen fortsætter samtalen om børnesyn.I denne uge med fokus på forældresamarbejdet og forældrenes ansvar for det, der sker i skolen eller dagtilbud.For hvad sker der egentlig, når pædagoger og lærere forsøger at ’aktivere’ forældrene gennem Aula-beskeder og formaninger om, at barnet burde gå tidligere i seng eller øve sig på at samarbejde bedre? ”Vi tror, vi har en fjernbetjening til barnet,” siger Anja Kristine Hvidberg Olsen og fortsætter:”Men det gør både fagprofessionelle og forældre magtesløse. Forældrene kan jo ikke ændre på en situation, de ikke selv har adgang til.”Bo Hejlskov beskriver, hvordan fokus på forældrenes ansvar ofte bliver en måde at fralægge sig sit eget ansvar på.”Vi tænker, at jo mere ansvar, forældrene tager, jo mindre behøver jeg at tage. Men ansvar fungerer ikke som et nulsumsspil. Alle har 100 procent ansvar – hver især. Når vi begynder at tale om, at hjemmeforholdene er problemet, så har vi allerede opgivet arbejdet.”Bo Hejlskov og Anja Kristine Hvidberg Olsen mener begge, at det ikke kun gør arbejdet sværere, men også rammer fagligheden og arbejdsglæden, når man sender ansvaret tilbage til barnets forældre.”Når teams og stuemøder bruger det meste af tiden på at tale om, hvad forældrene eller barnet burde gøre, bliver der kun få minutter tilbage til at tale om det, vi selv kan ændre. Og så vokser følelsen af afmagt,” siger Anja Kristine Hvidberg Olsen.Bo Hejlskov peger desuden på, at samme mekanismer findes på politisk niveau.”Når en børne- og undervisningsminister taler om ”pissedårlig opdragelse”, lukker han sine egne handlemulighed ned. Han placerer skylden hos forældrene – og gør dermed sig selv magtesløs.”Lyt med, når Bo Hejlskov og Anja Kristine Hvidberg Olsen sammen folder ud, hvordan vi kan bevare vores handlekraft som fagprofessionelle – og hvorfor ansvaret ikke bliver lettere af at blive sendt ud af huset.Bo Hejlskov er psykolog, konsulent og foredragsholder i Danmark og Sverige med speciale i konflikt- og adfærdsproblemer hos børn, unge og voksne. Herudover har Bo Hejlskov i mange år arbejdet med arbejdsmiljø. Bo Hejlskov har skrevet en række fagbøger om pædagogik, etik og adfærd, ligesom han medvirker i en række podcasts.Anja Kristine Hvidberg Olsen er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og indehaver af Relationsformidlerne.Pædagogisk kvarter udgives af Socialt Indblik.Tilrettelæggelse: Niels Svanborg.

Når vi siger, at børn gør det godt, hvis de kan – hvad betyder det så i praksis? Og hvordan hænger den tanke sammen med det at stille krav, holde fast og skabe struktur?Det er temaet i denne uges ”Pædagogisk kvarter”, hvor psykolog Bo Hejlskov igen er gæst og sammen med Anja Kristine Hvidberg Olsen fortsætter samtalen om det nye børnesyn.De taler begge om den skepsis, som de indimellem oplever, at pædagoger og lærere møder udsagnet ”børn gør det godt, hvis de kan” med. Og de fortæller, hvorfor det alligevel kan være et af de mest virksomme perspektiver i pædagogisk praksis.”Uanset om vi tror på det eller ej, så giver det os flere handlemuligheder, når vi arbejder ud fra det. For så bevarer vi nysgerrigheden og fleksibiliteten,” siger Anja Kristine Hvidberg Olsen.Kritikere af det nye børnesynet har fremført, at børn også skal mødes med krav frem for blot en tro på, at de gør deres bedste. Bo Hejlskov peger på, at det, børnesynet ikke handler om, er, at man skal lade stå til.”Selvfølgelig skal vi stille krav. Men kravene skal give mening for barnet – ellers bliver de bare endnu en måde at fortælle barnet på, at det ikke lykkes.”Lyt med og hør, hvorfor modstanden mod det nye børnesyn ofte er størst i skolens overbygning, hvad der sker, når voksne placerer ansvaret uden for sig selv – og hvordan kravtilpasning og refleksion kan være en vej til både bedre trivsel og et mere bæredygtigt arbejdsliv.Bo Hejlskov er psykolog, konsulent og forfatter til en række bøger om low arousal-pædagogik.Anja Kristine Hvidberg Olsen er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og indehaver af Relationsformidlerne.”Pædagogisk kvarter” er udgivet af Socialt Indblik.Tilrettelæggelse: Niels Svanborg

Når vi vælger at tro, at barnet gør sit bedste, tager vi handlemulighederne tilbage til os selv – og skaber bedre betingelser for læring og ro.Sådan siger psykolog og forfatter Bo Hejlskov, der gæster Pædagogisk kvarter i tre programmer om børnesynet.Sammen med Anja Kristine Hvidberg Olsen taler han om forskellen på at tro, at børn gør det godt, hvis de vil – og at de gør det godt, hvis de kan. Og om hvorfor det ikke svækker fællesskabet, men gør det stærkere.”Når vi tænker, at nogen burde kunne, gør vi dem forkerte,” siger Bo Hejlskov.”Ofte handler det ikke om manglende vilje, men om at de voksne mangler metoder.”Lyt til et program om menneskesyn, pædagogik og fællesskab – og om, hvordan forståelse virker bedre end moralisering.Bo Hejlskov er psykolog, konsulent og foredragsholder i Danmark og Sverige med speciale i konflikt- og adfærdsproblemer hos børn, unge og voksne.Anja Kristine Hvidberg Olsen er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og indehaver af Relationsformidlerne.Pædagogisk kvarter er udgivet af Socialt Indblik.Tilrettelæggelse: Niels SvanborgSkriv dig op til nyhedsbrevet