DiscoverPædagogisk kvarter
Pædagogisk kvarter
Claim Ownership

Pædagogisk kvarter

Author: Socialt Indblik

Subscribed: 197Played: 3,599
Share

Description

Hvad betyder børnesynet for pædagogikken – og for børnene? Det stiller vi skarpt på i denne podcastserie. På et kvarter sætter vi fokus på et pædagogisk emne og taler om, hvordan man i institutioner, opholdssteder, skoler eller for den sags skyld i hjemmet kan praktisere et børnesyn, der tager udgangspunkt i, at børn gør det godt, hvis de kan. Ikke hvis eller når de har lyst.

Fast ekspert er Anja Kristine Hvidberg Olsen. Hun er cand.pæd. i pædagogisk psykologi, professionsbachelor i pædagogik, indehaver af Relationsformidlerne, og forfatter til bogen ”En ny vej til konflikthåndtering i dagtilbud – med Marte Meo og Low Arousal”.

Vært er Niels Svanborg, der er journalist og redaktør på Socialt Indblik www.socialtindblik.dk
Hvert afsnit varer omkring et kvarter, og vi kommer rundt om en lang række af de udfordringer, du står med som pædagog, lærer eller som forældre.

Tilrettelæggelse: Niels Svanborg, journalist og redaktør på Socialt Indblik
196 Episodes
Reverse
“Måske er det, fordi papiret er en lille verden, de bedre kan overskue. Og der er ikke nogen, der sidder og vurderer, hvad de sidder og laver. Altså det er meget svært at tegne en cirkel forkert. Og den skal ikke forestille noget.”Sådan siger tegnelærer og pædagogisk konsulent Katja Davis i denne uges udgave af “Pædagogisk kvarter”.Ugens afsnit handler om, hvordan tegning og kreative processer kan hjælpe børn til ro.For fem-seks år siden startede Katja Davis sin egen tegneskole. Her mødte hun mange børn med forskellige diagnoser, som fortalte, at de følte sig stressede i skolen, og at tegningen gav dem energien tilbage.Katja Davis fortæller om en dreng i 3. klasse med svær ADHD, som har fået lov til at gå op på inklusionsvejlederens kontor, når han har brug for en pause. Der lå papir og blyant klar, og han sad på kontoret og tegnede cirkler, kruseduller og spiraler.“Når han sad der og laver den bevægelse med hånden, så sænkede skuldrene sig og han fandt roen. Og der gik virkelig ikke mere end fem-ti minutter, så rejste han sig op og sagde: ”Må jeg gå ned igen?”Anja Kristine Hvidberg Olsen er programmets faste vært og ekspert. Hun maler selv i fritiden og bruger det til at finde ro i hverdagen.Hun ser dog, at det kreative har trange kår i dagtilbuddene, fordi der er pres på det kognitive. “Der er et pres på at have fokus på alt det kognitive. Det har jo meget større værdi desværre i vores samfund i dag. Så vi overser faktisk mange gange den direkte adgang til læring. Jeg kalder det den ”ægte læring”, som integreres, og som også er med til at skabe trivsel på andre niveauer, end at vi bare går rundt med en masse kloge hoveder,” siger Anja Kristine Hvidberg Olsen.Lyt med og hør, hvorfor tegning kan dæmpe den indre alarm, hvorfor det kreative ofte havner lavt på prestigestigen, og hvorfor vi måske godt må spise desserten først. I næste uge går vi tættere på de konkrete øvelser.Katja Davis er cand.mag. i dansk, underviser, kunstner, tegnelærer og pædagogisk konsulent. Hun er forfatter til bogen “ADHD-venlig skole” og er på vej med en ny bog om at bruge det kreative og tegningen.Anja Kristine Hvidberg Olsen er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og indehaver af Relationsformidlerne.Programmet er udgivet af Socialt Indblik.
“Nu må du stoppe med at fortælle mig om chippen inde i min opvaskemaskine. Jeg skal have at vide, hvor knappen sidder, så den holder op med at bippe, og lågen åbner.”Sådan sagde Niels Rahr en dag til Dorte Rudi Andersen, da han som ny far igen stod med et spørgsmål om sin datter og et fagligt svar, han ikke kunne bruge i hverdagen. Den samtale blev starten på bogen “Brugermanual til dit barn”, som de har skrevet sammen.Dorte Rudi Andersen er uddannet psykoterapeut og har været lektor på pædagoguddannelsen i 17 år.Niels Rahr har arbejdet med formidling, branding og kommunikation hele sit arbejdsliv. Nu stod han som nybagt far, og mødte i barselsgruppen Dorte Rudi Andersen. Det blev begyndelsen på arbejdet med et nyt sprog for pædagogikken.I sidste uge fortalte hun om bogen fra et pædagogisk perspektiv. I denne uge får vi forældreperspektivet fra Niels Rahr, der beskriver, hvordan fagsproget fungerede, når der var ro i stuen, men forsvandt, når hverdagen blev presset.“Det var ligesom, jeg skulle lære et nyt sprog for at forstå min egen virkelighed,” fortæller han. Anja Kristine Hvidberg Olsen, programmets faste vært og ekspert, peger på, at fagudtryk kan gøre både forældre og fagprofessionelle mere usikre:“Vi bliver jo meget mere usikre, hvis vi bliver præsenteret for et eller andet fancy fagudtryk, som vi ikke forstår. Og så vil man ikke helt afsløre, om man ikke forstår det der mentalisering, og så sidder man og kryber længere og længere ned i stolen.”Løsningen blev et fælles sprog hentet fra teknologien. Det sprog gav også Niels Rahr og hans kone en måde at tale sammen om barnet på. Og det kan ændre den måde, vi ser barnets adfærd på, fortæller han.“Hvis du tænker, at barnet er trodsigt, så er der ligesom en magtkamp kørende. Men hvis du lærer at afkode det som overbelastet, altså en systemnedsmeltning, hvor der måske er for mange faner åbne, så er situationen en helt anden. Så skal man ligesom fjerne noget input, altså lukke nogle faner, for at komme ind til at skabe forbindelsen,” siger Niels Rahr, der også fortæller åbent om skyld og skam, og om de gamle mønstre, der dukker op, når man er presset:“Man har jo noget, vi i bogen kalder gammel familiekode, som man slet ikke ved, man har. Men det er først i det pressede øjeblik, at den ligesom popper op som trold af en æske.”For Anja Kristine Hvidberg Olsen handler det i sidste ende om reparation.“Børn vil kunne tåle, at vi fejler, og vi gør noget, som ikke var det mest hensigtsmæssige. Men når vi har både det nådige blik over for os selv og barnet og ved, at det er reparationen, der er det afgørende, så kan vi komme online med hinanden igen.”Lyt med og hør, hvorfor et fælles teknologisk sprog kan tage noget af usikkerheden ud af forældreskabet, hør hvad dobbeltblik er, og hør hvorfor skyld og skam er en dårlig strategi.Niels Rahr er kommunikatør, far og medforfatter til “Brugermanual til dit barn” sammen med Dorte Rudi Andersen. Han har blandt andet arbejdet hos Ørsted og som konsulent.Anja Kristine Hvidberg Olsen er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og indehaver af Relationsformidlerne.Programmet er udgivet af Socialt Indblik.
“Børn fødes med en hardware. Og så når vi begynder at lære dem en masse ting, så prøver vi at proppe en masse software ind i dem. Problemet er bare, at hvis børnene ikke har et styresystem til at håndtere al den software, så kan de simpelthen ikke håndtere det.”Sådan forklarer psykoterapeut Dorte Rudi Andersen hvorfor hun og medforfatteren Niels Rahr har skrevet bogen “Brugermanual til dit barn” som netop er bygget op som en manual og med masser af IT-udtryk, som software, styresystem, genstart og fejlkode.Idéen opstod, da Niels mødte Dorte i en mødregruppe og som ny far stillede hende spørgsmål om, hvorfor hans barn gjorde, som det gjorde - og de pædagogfaglige svar ikke rigtig ramte i første omgang.Den udfordring kender Anja Kristine Hvidberg Olsen, programmets faste vært og ekspert, også fra den fagprofessionelle verden:“Jeg ser jo også rigtig meget teori og mange metoder, der bliver rullet ud, og mange oplæg, der bliver afholdt, hvor de dygtige fagprofessionelle, der sidder der, måske går inspireret derfra. Men når de skal tilbage til den konkrete praksis og omsætte det her i relation til de børn og de unge, de er sammen med, jamen altså, så har de lært et fancy nyt fagudtryk.”I bogen bliver et begreb som mentalisering eksempelvis oversat til et billede fra computerens verden:“Barnets adfærd er mappen, der ligger på skrivebordet. Der kan stå gråd, eller der kan stå vrede eller frustration eller tilbagetrækning. Men hvis ikke vi dobbeltklikker på mappen og kigger på de filer, der ligger i mappen, som kan hedde træthed eller utryghed eller sult, jamen så kan vi aldrig løse problemet, som er opstået, og hjælpe vores barn tilbage i ro igen,” siger Dorte Rudi Andersen.En central model i bogen er ”forbindelsespyramiden” eller de tre f’er, som er forbind, forstå, formidl.Og netop den rækkefølge er vigtig, for ifølge Dorte Rudi Andersen springer både pædagoger og forældre ofte direkte til formidlingen uden at forbinde sig og forstå barnet. Hun nævner et eksempel med en forælder, der råber ud fra køkkenet til barnet, at skærmen skal slukkes.“Hvis jeg nu i stedet går ind og sætter mig ved siden af mit barn og lige forstår, hvad er det, barnet sidder og ser, hvad er det, der optager barnet lige nu. Hvis jeg så faktisk siger, at jeg forstår, at det er virkelig svært at slukke lige nu. Så kan jeg formidle det budskab, jeg egentlig har tiltænkt mig fra begyndelsen.”Bogen er skrevet til forældre, men Dorte Rudi Andersen oplever, at sproget også giver pædagoger adgang til forældrene. Men det er ikke en afløser for fagsproget blandt pædagogerne, understreger hun.“Fagsprog er vigtigt, fordi det er præcist, og det signalerer også faglighed. Og særligt i et fag, der kæmper for sin anerkendelse, er faglighed jo rigtig, rigtig vigtig. Men det kræver jo faktisk også rigtig høj faglighed at gøre det komplekse simpelt.”Lyt med og hør, hvorfor styresystemet skal installeres før softwaren, hvorfor rækkefølgen i de tre f’er betyder noget, og hvordan manualen kan fjerne noget af skammen fra forældreskabet. I næste uge ser vi på bogen fra et forældreperspektiv med medforfatter Niels Rahr.Dorte Rudi Andersen er psykoterapeut, master i organisationspsykologi og har sin egen konsulentvirksomhed. Hun har været lektor på pædagoguddannelsen i 17 år og har udover Brugermanual til dit barn også skrevet bogen ”Omsorgsgrebet sammen med Malene Angelo (Pædagogisk kvarter afsnit 144).Anja Kristine Hvidberg Olsen er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og indehaver af Relationsformidlerne.Programmet er udgivet af Socialt Indblik.
”For hver gang vi siger, at det er hjemmeforholdene, der er problemet, fratager vi os selv muligheden for at gøre en forskel. Så holder vi op med at arbejde. Og det er et dobbelt svigt. For selv hvis forældrene svigter barnet, må vi aldrig gøre det samme.”Sådan siger psykolog Bo Hejlskov i denne uges ”Pædagogisk kvarter”, hvor han sammen med Anja Kristine Hvidberg Olsen fortsætter samtalen om børnesyn.I denne uge med fokus på forældresamarbejdet og forældrenes ansvar for det, der sker i skolen eller dagtilbud.For hvad sker der egentlig, når pædagoger og lærere forsøger at ’aktivere’ forældrene gennem Aula-beskeder og formaninger om, at barnet burde gå tidligere i seng eller øve sig på at samarbejde bedre?”Vi tror, vi har en fjernbetjening til barnet,” siger Anja Kristine Hvidberg Olsen og fortsætter: ”Men det gør både fagprofessionelle og forældre magtesløse. Forældrene kan jo ikke ændre på en situation, de ikke selv har adgang til.”Bo Hejlskov beskriver, hvordan fokus på forældrenes ansvar ofte bliver en måde at fralægge sig sit eget ansvar på.”Vi tænker, at jo mere ansvar, forældrene tager, jo mindre behøver jeg at tage. Men ansvar fungerer ikke som et nulsumsspil. Alle har 100 procent ansvar – hver især. Når vi begynder at tale om, at hjemmeforholdene er problemet, så har vi allerede opgivet arbejdet.”Bo Hejlskov og Anja Kristine Hvidberg Olsen mener begge, at det ikke kun gør arbejdet sværere, men også rammer fagligheden og arbejdsglæden, når man sender ansvaret tilbage til barnets forældre.”Når teams og stuemøder bruger det meste af tiden på at tale om, hvad forældrene eller barnet burde gøre, bliver der kun få minutter tilbage til at tale om det, vi selv kan ændre. Og så vokser følelsen af afmagt,” siger Anja Kristine Hvidberg Olsen. Bo Hejlskov peger desuden på, at samme mekanismer findes på politisk niveau.”Når en børne- og undervisningsminister taler om ”pissedårlig opdragelse”, lukker han sine egne handlemulighed ned. Han placerer skylden hos forældrene – og gør dermed sig selv magtesløs.”Lyt med, når Bo Hejlskov og Anja Kristine Hvidberg Olsen sammen folder ud, hvordan vi kan bevare vores handlekraft som fagprofessionelle – og hvorfor ansvaret ikke bliver lettere af at blive sendt ud af huset.I samtalen deler de også erfaringer med, hvordan skoler og dagtilbud kan skabe et mere reelt samarbejde med forældre – blandt andet ved at møde dem med nysgerrighed og tage deres perspektiv alvorligt.Bo Hejlskov er psykolog, konsulent og foredragsholder i Danmark og Sverige med speciale i konflikt- og adfærdsproblemer hos børn, unge og voksne. Herudover har Bo Hejlskov i mange år arbejdet med arbejdsmiljø.Bo Hejlskov har skrevet en række fagbøger om pædagogik, etik og adfærd, ligesom han medvirker i en række podcasts.Anja Kristine Hvidberg Olsen er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og indehaver af Relationsformidlerne.Pædagogisk kvarter udgives af Socialt Indblik.Tilrettelæggelse: Niels Svanborg.
Når vi siger, at børn gør det godt, hvis de kan – hvad betyder det så i praksis? Og hvordan hænger den tanke sammen med det at stille krav, holde fast og skabe struktur?Det er temaet i denne uges ”Pædagogisk kvarter”, hvor psykolog Bo Hejlskov igen er gæst og sammen med Anja Kristine Hvidberg Olsen fortsætter samtalen om det nye børnesyn.De taler begge om den skepsis, som de indimellem oplever, at pædagoger og lærere møder udsagnet ”børn gør det godt, hvis de kan” med.Og de fortæller, hvorfor det alligevel kan være et af de mest virksomme perspektiver i pædagogisk praksis.”Uanset om vi tror på det eller ej, så giver det os flere handlemuligheder, når vi arbejder ud fra det. For så bevarer vi nysgerrigheden og fleksibiliteten,” siger Anja Kristine Hvidberg Olsen.Kritikere af det nye børnesynet har fremført, at børn også skal mødes med krav frem for blot en tro på, at de gør deres bedste. Bo Hejlskov peger på, at det, børnesynet ikke handler om, er, at man skal lade stå til.”Selvfølgelig skal vi stille krav. Men kravene skal give mening for barnet – ellers bliver de bare endnu en måde at fortælle barnet på, at det ikke lykkes.”Lyt med og hør, hvorfor modstanden mod det nye børnesyn ofte er størst i skolens overbygning, hvad der sker, når voksne placerer ansvaret uden for sig selv – og hvordan kravtilpasning og refleksion kan være en vej til både bedre trivsel og et mere bæredygtigt arbejdsliv.Bo Hejlskov er psykolog, konsulent og forfatter til en række bøger om low arousal-pædagogik.Anja Kristine Hvidberg Olsen er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og indehaver af Relationsformidlerne.”Pædagogisk kvarter” er udgivet af Socialt Indblik.Tilrettelæggelse: Niels Svanborg
loading
Comments