DiscoverDe tre Principper med Stærk & Donkin
De tre Principper med Stærk & Donkin
Claim Ownership

De tre Principper med Stærk & Donkin

Author: Belinda Donkin og Anne Stærk Dickenson

Subscribed: 69Played: 3,268
Share

Description

De 3 Principper med Stærk & Donkin er en podcast serie, der formidler en helt ny psykologisk forståelse.

Det er en serie for dig, der har lyst til at få skovlen under din angst, stress, depression eller overtænkning uden at skulle bruge viljestyrke eller kæmpe for det. Den er også for dig, der er nysgerrig på psykologi og bare gerne vil have mere glæde og lethed i livet.

Du får ikke værktøjer, som du skal øve dig på eller strategier, som du skal huske. Faktisk er budskabet at du skal gøre meget mindre med din tænkning end du hidtil har gjort - og at netop det vil hjælpe dig med at finde tilbage til dig selv og få det godt igen.

Psykoterapeut Belinda Donkin og psykolog Anne Stærk Dickenson tager dig med på en guidet tur og peger dig i retning af den naturligt indbyggede ro, glæde og psykiske sundhed, som altid er tilgængelig for alle mennesker.
Du vil opdage, at der altid er håb - der er bare lige noget du skal få øje på først.

Læn dig tilbage, slap af - og glem alt hvad du hidtil har troet var årsagen til dine problemer og psykiske udfordringer.

Du kan se og høre meget mere til Anne & Belinda. Tjek os ud i vores online-fællesskab på www.3puniverset.dk

Hvis du har et emne, som du gerne vil have os til at tage op, så send os gerne en mail: [email protected] eller [email protected]
120 Episodes
Reverse
I dette afsnit vender vi tilbage til rødderne og selve essensen af De Tre Principper. Noget af det mest fascinerende ved denne forståelse er, at den – i modsætning til det meste andet, vi lærer – bliver mere og mere enkel, jo dybere vi går ind i den. Hvor vi normalt bygger mere og mere viden ovenpå, sker der her det modsatte. Vi får øje på, hvor meget unødig information, støj og kompleksitet vi har fyldt vores liv med – og hvor lidt af det, vi egentlig har brug for. Efterhånden som alt det overflødige falder bort, opdager vi, at livet i virkeligheden er langt mere enkelt og ligetil, end vi går og tror. Ikke fordi livet holder op med at byde på udfordringer og modstand, men fordi vi begynder at møde det hele fra et andet sted. Podcasten er med psykolog Anne Stærk Dickenson og psykoterapeut Belinda Donkin.
Når krisen banker på, og livet bider os i numsen, kan det let føles, som om vi mister al den viden, indsigt og bevidsthed, vi har fået gennem vores møde med De Tre Principper. “Nu gik det lige så godt! Hvad skal det her nu til for?” kan vi tænke, når livet pludselig tager en uventet drejning. Men hvad nu, hvis det netop er i de svære perioder, at vi har mulighed for at få øje på noget nyt? I dette afsnit taler vi om, hvordan livets udfordringer kan rumme et overraskende stort potentiale for udvikling og dybere forståelse – også selvom det kan være næsten umuligt at få øje på, mens vi står midt i det. Podcasten er med psykolog Anne Stærk Dickenson og psykoterapeut Belinda Donkin
I dagens afsnit udforsker vi den betydning, vores bevidsthedsniveau kan have for, hvordan vi oplever livet, vores omstændigheder og andre mennesker. Vi er inspireret af bogen Intuitiv Intelligens, hvor forfatteren peger på, hvordan vi - ved hjælp af vores intuition og forbindelse til Mind - kan få øje på den betydning, vores bevidsthedsniveau har for den måde, vi oplever livet på. Bogen, der henvises til i podcasten, er Intuitiv Intelligens - Når sjælens talerør bliver din guide i livet af Christina Taabbel Bækgaard. Podcasten er med psykolog Anne Stærk Dickenson og psykoterapeut Belinda Donkin.
Inden for psykologien og den spirituelle verden har der længe været et stort fokus på grænsesætning. Vi har skullet lære at tage os selv alvorligt, sige fra og øve os i at "turde" sætte grænser. Men hvad nu, hvis det slet ikke er nødvendigt at sætte grænser? Hvad nu, hvis det at passe på os selv i forhold til omverdenen handler om noget helt andet? Tag med os, når vi udforsker, hvordan en dybere forståelse af os selv og vores indre sundhed kan gøre grænsesætning mindre nødvendig – og samtidig gøre det langt lettere at stå ved os selv. Podcasten er med psykolog Anne Stærk Dickenson og psykoterapeut Belinda Donkin.
Trangen til at høre til og være en del af et fællesskab er et grundvilkår for os mennesker. Vores hjerne er konstant tunet ind på overlevelse, og derfor er det let for mange af os at komme til at spille en rolle – den rolle, vi forestiller os, at andre forventer af os. Jo mere vi tror på de roller som en del af vores overlevelse, desto længere væk kommer vi fra at være os selv. Lyt med, når vi kigger på, hvordan vi kan "sige op", lægge rollerne fra os og finde hjem til os selv igen. Podcasten er med psykolog Anne Stærk Dickenson og psykoterapeut Belinda Donkin.
loading
Comments