Discover
Zetland
Zetland
Author: Zetland
Subscribed: 191Played: 4,236Subscribe
Share
© Zetland
Description
Zetland er en anderledes avis, som du også kan lytte til.
Prøv Zetland i to måneder for 50 kroner
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
179 Episodes
Reverse
En næsten bevidstløs kvinde bliver afleveret på skadestuen. Hun kaster blod op og får kramper. Den 68-årige kvinde har været på et retreat, hvor hun har indtaget noget, der kaldes drageblod. Men lægerne aner ikke, hvad drageblod er. Hun er så dårlig, at hun er ved at dø. Patienten på skadestuen hedder Maria Glad. Og det her er historien om, hvordan en udrensningsceremoni på et ayahuasca-retreat endte med, at hun blev indlagt på skadestuen, lagt i koma, var indlagt i tre måneder og måske har taget varig skade. For præcis hvorfor endte Maria på hospitalet i den tilstand? Og hvem har ansvaret for det? I denne serie skal du med ud på en rejse for at forsøge at finde svaret på de to spørgsmål.Drageblod begynder her. Bliv medlem af Zetland for bare en 50'er Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
Når havearbejdet, håndboldkampene, vitaminpillerne og vejrudsigterne bliver for meget og for danske, hiver Jakob Jessen en lille bog frem. Det er en meget amerikansk bog med en meget amerikansk titel og en meget amerikansk forfatter: Self Reliance af Ralph Waldo Emerson. Bogen med de svævende fugle på forsiden har han altid hevet frem, når hans indre amerikaner havde brug for at luftes. Men hvad stiller Jakob Jessen op med sin indre amerikaner nu? For verdensordenen vakler, og det er delvist på amerikansk foranledning. Colaen har en bitter eftersmag, Teslaen ser klodset ud, og Netflix svier i øjnene. Så hvad stiller vi op med det barnlige, eventyrlige og gigantiske, som Amerika også har været symbolet på i vores levetid? Jessen forsøger i dagens anden historie at finde ud af, hvor han nu skal placere sin indre amerikaner.Bliv medlem af Zetland for bare en 50'er Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
Asta Kongsteds liv er bundet op på amerikansk teknologi. Og det er dit også. Dele af det danske militær, statens it-løsninger, mikrochips, cloudservices, MitID, Aula, MobilePay, betalingsservice, vores betalingskort. Og indtil for nylig var der ikke særligt mange, der så det som et problem. Men så vendte Donald Trump tilbage til Det Hvide Hus, og det seneste år er flere og flere politikere, eksperter og europaparlamentarikere begyndt at tale om et slags mareridtsscenarie. Donald Trump har en kill switch til vores samfund, siger de. Asta Kongsted har derfor besluttet sig for at finde ud af, hvad der sker, hvis han trykker på den. Så i denne uge trak hun stikket på al amerikansk teknologi for at finde ud af, hvor afhængige vi danskere egentlig er af den – og om det overhovedet kan lade sig gøre at blive frie igen. Bliv medlem af Zetland for bare en 50'er Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
Integrationsordfører og formand for Indfødsretsudvalget, Mikkel Bjørn, har skrevet en bog, og i den præsenterer den unge, selebærende og fremadstormende politiker vidtrækkende forslag for, hvornår og hvordan man bør være kvalificeret til et statsborgerskab i Danmark. Mens flertallet i Folketinget har bevæget sig mod Dansk Folkepartis holdninger, træder Mikkel Bjørn med sin bog nu to skridt yderligere til højre.Og som det ofte sker, ender man med spørgsmålet: Hvornår er man dansk? Hvis Mikkel Bjørn skal være ærlig, handler det faktisk om mavefornemmelser. Og lidt om sukkervand. Bliv medlem af Zetland for bare en 50'er Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
I 2018 blev Stefanie kørt ned på cykel og mistede bevidstheden. Hun overlevede ulykken, men efter syv år er hun fortsat uden bevidsthed.I de syv år har hendes far og storebror talt om, hvorvidt hendes liv er værd at leve. Om det ville være bedre for Stefanie at dø. De har været uenige undervejs, men en forværring af Stefanies tilstand tvinger dem til at træffe et valg. Så hvornår er det bedre at dø end at leve?Bliv medlem af Zetland for bare en 50'er Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
For syv år siden var Stefanie Reppien 24 år. Hun var sulten på verden, spontan og festede med knaldrød læbestift på. Men få uger inden hun skulle flytte til Paris for at gå på sit drømmestudie, blev hun kørt ned på cykel, da hun kørte over Langebro i København. Siden den dag har Stefanie været hjerneskadet og bevidstløs. Den historie fortalte journalist Helle Fuusager for cirka et år siden på Zetland med serien Stefanie lever – en serie om livet og døden og om det vakuum, der findes midt imellem de to, og om hendes fars og brors tanker og uenigheder om Stefanies liv som bevidstløs. Nu fortæller vi næste kapitel. For hvornår er det bedre at dø end at leve?Bliv medlem af Zetland for bare en 50'er Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
Siden krigen brød ud i Ukraine for snart fire år siden, har vi talt om, hvordan vi i Danmark kan og bør bidrage til ukrainernes kamp mod Rusland med penge og våben. Men der er også en anden form for bidrag, som vi taler mindre om: det ukendte antal danskere — mange af dem veteraner fra Danmarks tidligere krige — som frivilligt vælger at rejse ned og kæmpe i et andet land.I vores nye serie Med egne ord har vi i denne historie givet mikrofonen til en af de soldater. Så hvad får en dansk mand til at sætte livet på spil i Ukraine?Bliv medlem af Zetland for bare en 50'er Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
Johanna Kinnock har arbejdet på Zetland i nøjagtigt to en halv lønsedler og på den tid dækket nogle af efterårets største kulturhistorier: Rosalias album, Radioheads længeventede turné, konspirationsfilmen Bugonia. Men nu, hvor året går på hæld, er hun begyndt at tænke over, hvad hun egentlig havde dækket, hvis hun havde været på Zetland hele året. Hvilke historier ville hun have fortalt? Hvad var det for nogle store kulturøjeblikke, der definerede 2025 egentlig? Sådan nogle, der sprættede kulturen op og syede den sammen på ny? Havde vi et “Brat”-moment i 2025? Bliv medlem af Zetland for bare en 50'er Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
“Jesus blev født af en jomfruelig mor,” sagde den populære amerikanske podcastvært Joe Rogan for ikke så længe siden i sin podcast The Joe Rogan Experience og fortsatte: “Hvad er mere jomfrueligt end en computer?” Jep. Hvis Jesus en dag kommer tilbage, sagde Rogan, ville det så ikke efterhånden være mest oplagt, at han kommer tilbage ikke som et menneske af kød og blod, men som kunstig intelligens? Når først man kigger efter, ser man Jesus-fortællinger overalt i AI-verdenen – og faktisk findes der allerede en chatbot-version af Jesus. I et nyt afsnit af Alt er computer skriver Line Sand med ham.Bliv medlem af Zetland for bare en 50'er Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
Der findes et syndrom, vi allesammen nok lider af. Late night procrastination syndrome, hedder det. Kort sagt betyder det, at man udsætter sin nødvendige søvn for at belønne sig selv med noget convenient: Netflix, ostepops, et kvarter ekstra på Instagram. Vi lever i en convenience-tidsalder og techgiganterne, streamingtjenesterne og snackproducenterne lukrerer alle på vores manglende impulskontrol. Så øh … Måske skulle vi gøre noget ved dét?Bliv medlem af Zetland for bare en 50'er Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
I sommer sad vores undersøgende klima- og naturjournalist Clara Grunnet på et tidspunkt på en bænk på Folkemødet over for chefredaktør Lea Korsgaard, da hun pludselig besluttede sig for at pitche en idé, hun havde gået og gumlet på et stykke tid.I stedet for bare at fortælle om klima og natur ville Clara gøre noget sammen med Zetlands medlemmer, sagde hun. Hun ville købe et stykke landbrugsjord og lave det om til vild natur og lave journalistik om det hele imens – fra start til slut. Så her begynder Claras hæsblæsende, besværlige, sprudlende og altopslugende forsøg på at købe 15.315 kvadratmeter jord. Bliv medlem af Zetland for bare en 50'er Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
“Vi lever allesammen i Mette Frederiksens Europa. Vi ved det bare ikke endnu.” Sådan lød ordene tidligere på ugen i den europæiske avis Politico, da de kårede den danske statsminister som den næstmest magtfulde person i Europa. Kun overgået af den amerikanske præsident, Donald Trump. Bliv medlem af Zetland for bare en 50'erMens Socialdemokratiet herhjemme lige for tiden lider det ene nederlag efter det andet, og partisoldater fra baglandet pludselig højlydt spørger hinanden, om Mette Frederiksen egentlig er den rette formand, udspiller der sig nemlig en helt anden historie for partiet ude i verden. I Europa går de danske socialdemokrater lige nu deres sejrsgang. Sammen med den italienske premierminister, Giorgia Meloni, har Mette Frederiksen fået godt 20 landes opbakning til et opgør med Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, som hun mener står i vejen for en strammere udlændingepolitik. Zetlands politiske journalist Mahamad-Bakher Sabah rejste til Strasbourg for at mødes med den socialdemokratiske udlændingeminister, Rasmus Stoklund. Han spurgte ham, hvad der venter forude – og om succesen i Europa måske også rummer en del af forklaringen på krisen herhjemme. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
Forleden dukkede der en helt særlig karakter op i det storpolitiske spil om fred i Ukraine: Jared Kushner. Donald Trumps svigersøn, tæskerig investor og businessman med stort B. Over for Vladimir Putin sad den drengede mand med det uskyldige udtryk som en påmindelse om, at det globale diplomati er ved at blive vendt på hovedet. Gamle diplomater bliver erstattet, særlige udsendinge indsættes i stedet, og de har en særlig tilgang: Business først, derefter fred. Men hvad nu, hvis det virker?Prøv Zetland i to måneder for 50 kroner. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
Stine sidder på et gulv og stabler klodser med et barn. Stine er barnets mor, men det var hun ikke, da det blev født. Barnet er nemlig blevet bortadopteret med tvang, statens nok mest indgribende beslutning i vores liv. Det er et barn, der havde brug for hjælp, og Stine trådte til. Hun er ved at lære barnet at kende. Der er brug for ro.Men barnets biologiske forældre har ikke lyst til at give slip på barnet. De vil se barnet igen. De vil kramme det.Og hvad er så bedst for barnet?Prøv Zetland i to måneder for 50 kroner. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
Anders Beich var læge på Nørrebro i 16 år, men sagde op for år tilbage. Simpelthen fordi han var gået fra at være læge til at være noget i retning af ‘trivselscoach’. Så han tog til Lolland og fik – som han siger – flået sine skyklapper af.Nu har han et budskab til os alle: Der er simpelthen nogle patienter, der skal acceptere mindre opmærksomhed fra deres læge, hvis ikke sundhedssystemet skal knække. For der er grænser for, hvad din læge kan løse for dig.Prøv Zetland i to måneder for 50 kroner. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
Vi vælter os i kokain som aldrig før. Men hvor kommer det fra?I Zetlands nye serie Narkokysten følger vi kokainens vej fra Sydamerika på et bananskib, gennem narkogangstere, en uheldig frisør fra Vestegnen, hvide bude og helt ind i næseborene på danskerne.Det er en historie om en tid, hvor vi danskere aldrig har sniffet så meget kokain, og hvor kokainen aldrig har været billigere, renere og lettere tilgængelig. Og det er en fortælling, som kun er mulig at fortælle, fordi et udueligt smuglerhold lavede et af danmarkshistoriens største fuck-ups.Bliv medlem i dag og få adgang til næste afsnit. Prøv Zetland i to måneder for 50 kroner Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
Et af Danmarks største mysterier lige nu må være, hvad der skete i Københavns Lufthavn, da lufthavnen blev lukket ned, og Mette Frederiksen fortalte, at vi var under “alvorligt angreb”, fordi nogen havde set droner i luften. Eller rettere fordi nogle sagde, at de havde set dronerne. Offentligheden har stadig ikke set dem. Faktisk har vi ikke set et eneste bevis på, at dronerne var der den nat.Det har redaktør for vores gravergruppe Kaare Sørensen også tidligere fortalt om her på Zetland. Og i dag kan han så fortælle, at der heller ikke var nogen i lufthavnens kontroltårn, der så dronerne den nat. Man kan ellers se hele lufthavnen fra kontroltårnet. Så hvad skete der egentlig i de afgørende timer, hvor der blev trykket på den rødeste af de røde knapper?Prøv Zetland i to måneder for 50 kroner. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
For to et halvt år siden stod forfatteren Johanne Mygind med en ny bog i hånden. Den handlede blandt andet om en familie, der flyttede til Lemvig i 1950’erne. Og Johanne Mygind føler, at hun kender den ene historie. Hendes egen morfar og mormor, Ellen og Aksel Mygind, tog samme tur i 1950’erne, og Johanne Mygind har selv længe gerne villet skrive en roman om dét. Men nu er denne anden roman altså udkommet. De bedste familier, hedder den, og den er skrevet af Kim Blæsbjerg. Ham kender Johanne Mygind også. For de to har haft en affære, mens de arbejdede på hver sin roman om Lemvig og kemifabrikken Cheminova, fortæller hun i et interview til Zetland. Og nu beskylder Johanne Mygind altså Kim Blæsbjerg for at have baseret sin bog på hendes idé og familiehistorie. Det nægter Kim Blæsbjerg til gengæld. Men hvem ejer overhovedet retten til en fortælling? Læs eller lyt med, når Fie Dandanell i dag bevæger sig helt ind i dét spørgsmål i første afsnit af vores nye miniserie Baseret på virkelige hændelser. Prøv Zetland i to måneder for 50 kroner. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
Vi vælter os i kokain som aldrig før. Men hvor kommer det fra?I Zetlands nye serie Narkokysten følger vi kokainens vej fra Sydamerika på et bananskib, gennem narkogangstere, en uheldig frisør fra Vestegnen, hvide bude og helt ind i næseborene på danskerne.Det er en historie om en tid, hvor vi danskere aldrig har sniffet så meget kokain, og hvor kokainen aldrig har været billigere, renere og lettere tilgængelig. Og det er en fortælling, som kun er mulig at fortælle, fordi et udueligt smuglerhold lavede et af danmarkshistoriens største fuck-ups.Lyt til første afsnit nu i Zetlands app.Bliv medlem i dag og få adgang til alle historierne Prøv Zetland i to måneder for 50 kroner Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
Prøv Zetland i to måneder for 50 kronerMark Zuckerberg har ifølge flere medier bygget en underjordisk bunker på en ø i Hawaii. OpenAI-direktør Sam Altman – manden bag ChatGPT – har investeret i sin egen betonforstærkede kælder. Men … det er ikke nødvendigvis krig, de prepper til. Så hvad er det tech-eliten ved, som vi ikke ved? Og bør vi være bange?Dette er 'Frederik forklarer internettet' – en serie fra Zetland. Vil du have flere historier som denne? Så kan du prøve Zetland i to måneder for 50 kroner. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.























