Verden ifølge Seriemagasinet

COPENHELL på Refshaleøen i København er rammen om den her episode, hvor forfatter, filminstruktør og tegner John Kenn Mortensen er gæstemedvært.Han har tidligere udgivet en tegneserie i bladformat, 'Fribryderen', på musikfestivalen.Det fører til en snak om en velkendt figur fra Seriemagasinet, Johnny Puma, der også var fribryder.John Kenn er fascineret af det magtspil, der udspiller sig i ringen, når fribryderne slår sig løs.Han har dog langt fra selv nogle ambitioner om at blive nr. 1. For at blive det, skal du nemlig træde på nogle andre undervejs.Episodens guitarnumre er leveret af Lars Ole Nielsen.

Vi er den her gang til tegneseriefestivalen Copenhagen Comics, som bliver afholdt i Valby Hallen tæt ved København.Gæstemedvært er forfatter og tegneseriekunstner Palle Schmidt, som er en hyppig deltager på de mange festivaler rundt omkring i Danmark.Da han var yngre, var tegneseriefestivalen Tegneseriemekka i Ballerup i 1992 en kæmpe øjenåbner og gav ham mod på selv at leve af at lave tegneserier.Desværre blev den festival den sidste store; i 10 år var der ingen samlingspunkter for fans og tegneseriekunstnere.Palle Schmidt følte det som at komme ned på stranden med sit surfbrædt og så opleve, at der ikke er andet end ørken tilbage.90'erne blev også årtiet, hvor salget af både tegneserieblade og -albums gik kraftigt ned og generelt satte en prop i mediets optur.I 00'erne kom der igen festivaller, og der har vel ikke tidligere været så meget diversitet i tegneserieudgivelserne, som der er nu.Netop diversitet blev eftersøgt i Seriemagasinet nr. 198 fra 1976, hvor en læser ønsker, at kvinderne kunne blive skildret mere nuanceret i bladets serier.Basserne, som var en del af Seriemagasinet på det tidspunkt, forsøgte sig dog med repræsentation i serien. Spørgsmålet er bare, hvor vellykket det var.

Galleri Comicgarden i Sankt Peders Stræde i København, populært kaldet Pisserenden, er rammen om den her episode.Her mødes værten med illustratoren og kunstneren Jeppe Højholt, som tilbage i 1983 debuterede med en tegneserie til gruppen Dieters Lieders debutalbum 'Jeg ka' lieder'.Pisserenden i København var i 80'erne et omdrejningspunkt for den unge Jeppe, som brugte mange timer i tegneseriebutikken Fantask og genbrugsshoppen Roger.På et tidspunkt blev han uforvarende en del af besætternes kamp i København og fik i den forbindelse et godt tilbud af Politiken, da BZ-bevægelsen havde besat avisen.Det blev dog tegneserierne og illustrationerne, han holdt fast i, da den form for udtryk i en tidlig alder gav ham en identitet.Identitet er der også masser af i Pisserenden, og der bliver snakket om, at området på ganske få hundrede meter kunne udgøre en hel dannelsesrejse.I episoden bliver der afspillet klip fra dokumentarfilmen 'BZ'AT - ni dage bag barrikaderne'.

For forfatteren og kulturformidleren Jacob Krogsøe var det med historierne om Barbaren Conan, at afhængigheden af tegneserier begyndte.Han blev fascineret af den pulpkultur, som serien er født ud af, og det har ført til en årelang interesse for tegneserier, film og fantasy.Til årets udgave af SCI-FI-CON i Arena Randers fortæller han begejstret om dengang, han mødte Sven-Ole Thorsen, der medvirkede i bl.a. John Milius' Conan-film.Han fortæller også om det sværd, der er en replika af Conans, som han har hængende på sit kontor på Esbjergs Kommunes Biblioteker, hvor han er biblioteksformidler og projektleder på Fantasy Festival.Året 1982, hvor Conan-filmen havde premiere, er skelsættende for Jacob Krogsøe. Ifølge ham var det nemlig det år, hvor den amerikanske actionfilms guldalder startede.Det har han skrevet en bog om, som udkom på førstedagen af SCI-FI-CON i Arena Randers. Bogen har titlen 'Fra det første blod til den sidste actionhelt'.

Manuskriptforfatteren Dunja Gry Jensen voksede op i kollektivet Maos Lyst i Hellerup ved København, hvor bla. Kløvedalerne også boede.På den lilleskole, hvor hun gik, blev hun opdraget til at gå forrest i revolutionen. Men hun interesserede sig mere for historier med Fantomet og Carolina Yes.Tegneserier blev imidlertid set på som triviallitteratur og imperalistisk, og da hun fik et læserbrev i Seriemagasinet, klippede hun det ud, så kollektivets beboere ikke så det.I sci-fi filmen QEDA, som Dunja Gry Jensen har skrevet manuskript til, er hovedpersonen også splittet i to.Den foregår i 2095, hvor tidsrejser er blevet forbudt. I den her episode flyver vi dog rundt gennem tiderne, og det har givet medværten en urolig nattesøvn inden optagelsen.

Det gode ved podcasts er, at du kan lave andre ting, mens du lytter. Og den her gang kan du passende gå ind på det her link:https://seriemagasinet.dk/stikmigenplade/Traditionen tro har Tom Kampman her ved juletid sat sig sammen med galleriejer Peter Hartung for at snakke om ting, de holder af.I den her episode kommer snakken ind på tegneseriekunstnere, der har lavet albumforsider til vinylplader.De hiver begge eksempler frem, og der bliver derfor mulighed for at høre om bla. Richard Corben, Bernie Wrightson og Robert Crumb.Peter Hartung fortæller om en oplevelse, han har været udsat for kort inden optagelsen, og det giver anledning til at komme ind på danske kunstnere, der har lavet albumforsider til vinylplader.En af dem er Peder Bundgaard, som døde for kort tid siden.

H.C. Andersen sov med en seddel hæftet på natskjorten med ordene "Jeg er ikke død. Jeg sover kun", fordi han var bange for at blive taget for at være død og blive begravet i levende live.Forfatteren Edgar Allan Poe skrev alle skrækhistoriers moder, 'Levende begravet', der handler om en mand, der lider af katalepsi og frygter, at han under et anfald skal blive antaget for at være død.Det har formentlig inspireret forfatteren Archie Goodwin og tegneren Angelo Torres til at lave historien 'For tidligt i graven', der blev trykt i Seriemagasinet nr. 121 fra 1972.Til Blodig Weekend-festivalen i Empire Bio på Nørrebro i København snakker værten med forfatteren og journalisten Per Juul Carlsen om historien.Per Juul Carlsen har selv oplevet to gange at have været død og blevet genoplivet. Han fortæller åbenhjertigt om oplevelserne, der har givet ham et nyt syn på livet og hverdagen.Vi kommer også en tur tilbage til 70'ernes statsradiofoni, hvor Jørgen Mylius var det hotteste radionavn blandt unge lyttere, og hvor man også dengang skulle skære i budgettet.

Tom Kampman har den her gang bænket sig backstage til Bogforum Comics i København. Gæst og medvært er Jokum Rohde.Det er tredje gang, at forfatteren og dramatikeren har den rolle. Dén kendsgerning parret med det forestående præsidentvalg i USA giver anledning til at komme ind på tegneserien The Punisher.Serien blev introduceret under flere forskellige navne i Seriemagasinet nr. 200, hvor The Punisher jagter snigskytter, der udfører attentater på politikere.Det fører til en snak om, hvor selvtægtsfigurer i populærkulturen hører til på den politiske fløj og om selvtægtsbølgen er på vej tilbage.

For tegneren Annemette Bramsen var opvæksten i 70'erne meget en søgen efter identitet.Den fandt hun bl.a. i T-Rex og Marc Bolan, hvor grænserne mellem kønnene blev mere flydende.Det fangede man ikke lige i Seriemagasinet i 1971, da man besluttede sig for at lave en artikel om glamrock-bandet.Annemette har dog ikke kunnet slippe 70'ernes opgør med symfonisk rock og politiske slagsange. Hun giver den i stedet liv i hendes nye tegneserie, 'Livet er gas'.Tegneserien handler om ungdommens dannelsesrejse og er stærkt inspireret af Voltaires ironiske roman 'Candide'.Sammen med værten tager Annemette Bramsen en tur tilbage til 70'erne; til dengang vi sagde "knæhøj karse" og 'bred ymer", når vi havde det godt.

Tegneserietegneren Anna Laurine Kornum voksede op i Aarhus, hvor den her episode er optaget til tegneseriefestivalen Art Bubble på Dokk1.Senere flyttede hun og familien til Sønderjylland, hvor hun følte, at der var lidt mindre plads til at være den, hun er.Det bliver til en snak om identitet med udgangspunkt i tegneserieversionen af H.G. Wells' sci-fi historie 'Den usynlige mand' i Seriemagasinet nr. 131.For hvad sker der med et menneske, når man får muligheden for at lege Gud, men samtidig mister sin identitet, fordi man har gjort sig selv usynlig?Og har vi som mennesker ret til at lege Gud over for dyr, når vi bruger dem til forsøg eller avler specifikke hunderacer frem?Vi trækker også en linje mellem H.G. Wells' historie og Donald Trumps forsøg på endnu en gang at overtage præsidentposten i USA.Og så ser vi ind i en fremtid, hvor AI bliver stadig mere udbredt, og hvor det enkelte menneske kan risikere at blive usynlig.

Vi kommer langt op på metaplanet i den her episode, der er optaget til åbningen af Filmtaget i Cinemateket.Forfatteren Jakob Melander er medvært, og han er aktuel med det fjerde bind i Sigga Freitag-serien, 'Alle mine døde'.Historien tager udgangspunkt i en podcastserie, som den kvindelige hovedperson, Laura, producerer, og som animerer den anden hovedperson, Marcus, til at blive seriemorder.Vi kigger i den her episode på, hvordan Seriemagasinet for 50 år siden beskrev seriemordere - i det her tilfælde Boston-Kvæleren.Forfatteren Jakob Melander er selv, udover at være hyppig gæstemedvært her, vært på en podcast om seriemordere.På taget bliver der snakket om, hvor langt vi i løbet af 50 år er kommet i vores svælgen af True Crime og seriemordere.Omgivelserne på Filmtaget i det indre København inspirerer også til en snak om fiktive seriemordere som Norman Bates og Hannibal Lecter.Vi kommer også ind på tre unge mænd, der slog sig sammen i en kælder i starten af 1970'erne med helt reelle hensigter.

Tegneserier og heavy metal hænger på mange måder sammen, og på musikfestivalen Copenhell på Refshaleøen i København bliver det for alvor en symbiose til Copenhell Con.Her har værten Tom Kampman slået følge med musikjournalist og -forfatter Jens "Jam" Rasmusssen.Allerede da Jens var 6 1/2 år gammel, begyndte han at interesse sig for tråd.Senere kom også en interesse for tegneserier, og det var sin sag at håndtere både hovedtelefoner uden bøjle, covers og tegneserier, når han sad på biblioteket i Brøndbyøster.En af de bands, der gennem årene har fanget hans interesse, er Anthrax. Bandets guitarist Scott Ian står bag nummeret 'I Am The Law', der er en hyldest til Judge Dredd, som var en del af Seriemagasinet i starten af 1980'erne.Tom Kampman og Jens "Jam" Rasmussen kommer ind på, hvordan tegneserier og heavy metal hænger sammen, og det inkluderer både Kiss, Iron Maiden, Black Sabbath og King Diamond.Episodens guitarnumre er leveret af Lars Ole Nielsen.

Mens tusindvis er strømmet til Folkemødet i Allinge, har Tom Kampman slået et smut forbi Bornholms hovedstad, hvor der er en udstilling af original tegneseriekunst på biblioteket i Rønne.Det er Siff Frederiksen, der udstiller originaltegninger af tegneseriekunstnere og -figurer, hvoraf en hel del af dem var med i Seriemagasinet.Hun har længe ønsket at få noget orginal tegneseriekunst og istedet for at investere i aktier, har Siff derfor erhvervet sig originalsider og -striber med figurer, hun holder af.I den her SM Special fortæller hun om sin opvækst med tegneserier, hvad hun går efter, når hun køber tegneseriekunst og hendes omvej til Modesty Blaise-tegneserien.

Det kommer til at bløde ud af dine ører, når du lytter til den her episode, der er optaget til et film screaming-event med 'Hellraiser' arrangeret af Blodig Weekend og Dark Arts Research Group.Gæst og medvært er Peder Pedersen, der selv står bag en række horror-titler som 'Schoolcamp Massacre' og 'Vågn op'.Han er også medinstrukør på Aqua-musikvideoen 'Barbie Girl', der er set mere end en milliard gange kloden rundt.Men ikke mindst har han også været redaktør af horror- og sci-fi fanzinet Inferno, der har opnået kultstatus i Danmark.Et særligt nummer af Seriemagasinet, nr. 94 fra 1972, talte til værten i en sådan grad, at det måtte blive det, der skulle snakkes om i den her episode.Derfor kommer du både til at høre om ansigtsløse mennesker, troløse spåkoner og rumvæsener, der ligner Howard the Duck.Du får også genopfrisket en kendingsmelodi fra tv-monopolets dage, som du troede, at du lykkeligt havde glemt. Nu kommer du til at gå rundt med den i hovedet resten af ugen.

Danmarks største tegneseriefestival, Copenhagen Comics, er rammen om den her episode, hvor forlagschefen for Forlaget Afkom, Anders Fjølvar, er medvært.Som dreng spillede han meget rollespil, bla. 'Call of Cthulhu', der er et horror-rollespil baseret på H.P. Lovecrafts univers, kendt som Cthulhu Mythos.Det gjorde ham interesseret i at lære H.P. Lovecrafts fortællinger bedre at kende, og derfor satte han en tegneserieantologi baseret på hans værker i søen.Det blev til udgivelsen 'I ly af mørket', som fik meget medieomtale og nu har ført til en ny H.P. Lovecraft-antologi, som blev præsenteret på Copenhagen Comics.Seriemagasinet nr. 114 bød også på en tegneserie baseret på H.P. Lovecraft-novellen 'Rotterne i murene'. Samme fortælling er med i den første H.P. Lovecraft-antologi fra Forlaget Afkom.Anders Fjølvar snakker med Tom Kampman om H.P. Lovecrafts fortællinger, og om hvordan horror tager fat i nogle af de tabuer, vi helst ikke vil snakke om.

Astrofysiker Michael Linden-Vørnle er gæst og medvært i den her episode, hvor vi er landet til SCI-FI-CON i Arena Randers.Som dreng oprettede han i en tidlig alder en UFO-klub. Og da han i konfirmationsgave fik en stjernekikkert og samme dag fik øje på planeten Saturn, var han solgt.Himmelrummet og tegneserier har gennem årene spillet en stor rolle for astrofysikeren, der betegner sig selv som en blanding af geek og nørd.I 80'erne spillede det uforklarlige en rolle i Seriemagasinet, der i maj lancerede en ny serie i bladet om UFO-gåder.Den store interesse for UFO'er var kommet i kølvandet på Steven Spielbergs film 'Nærkontakt af tredje grad', der få år tidligere havde haft dansk premiere.Interessen for væsener fra det ydre rum nåede et højdepunkt i de år, men nu er interessen for flyvende tallerkener kommet tilbage.

Galleriejer Peter Hartung og Tom Kampman holder den gode tradition med at lave en juleepisode sammen ved lige.De forsøger at bevare den gode stemning ved at forkæle sig selv og lytterne med noget godt juleknas.Denne gang er det i form af SM-signaturserien Steve Roper & Mike Nomad, som var meget langtidsholdbar.Kunstneren Roy Lichtenstein fandt endda serien så interessant, at han skabte pop art ud af en frame fra en af seriens søndagssider.Kunstnerens brug af motiver fra tegneserier er i de her år genstand for meget debat, bla. i form af en ny dokumentarfilm, der tager livtag med Lichtensteins værker.Værten og Peter Hartung snakker om, hvorvidt det er muligt at fortolke kunstværket 'I Can See the Whole Room...and There's Nobody in It', når det i realiteten stammer fra Steve Roper & Mike Nomad-serien.

Uhyggen driver ned ad væggene i den her episode, der er optaget til Blodig Weekend-filmfestivalen på Nørrebro i København.Gæst og medvært er den her gang forfatteren Kenneth Bøgh Andersen, der er aktuel med den grafiske roman '78 grader', som er tegnet af Lars Gabel.Kenneth Bøgh Andersen begyndte i en tidlig alder at interessere sig for horror i form af Stephen Kings romaner og Bernie Wrightsons tegneserier.Som 15-årig begyndte han selv at skrive historier, og hans stædighed/tålmodighed gennem årene har gjort ham til en af Danmarks bedst sælgende forfattere.Kenneths interesse for Wrightson bliver vakt til live igen med historien 'Gargoil hver nat', der er en del af Seriemagasinet nr. 239.Det bliver også til en snak om både Dracula, Frankenstein samt Jekyll og Hyde og det dilemma, der ligger i at lave genfortællinger af de gamle historier.Og så undrer vært og gæst sig over, hvorfor SM-redaktøren i sin tid syntes, at det var action for alle pengene at lave en quiz om forsikringspolicer i bladet.

Bogforum Comics i Bella Center på Amager i København er rammen om fejringen af 50-års jubilæet for tegneseriefestivaler i Danmark i den her episode.Gæst og medvært er Benni Bødker, som bla. er forfatteren bag Homunculus, Julebestiariet og Occidentens Stjerne.Benni var som dreng en stor samler af Fantomet. En figur som også slog sine folder på siderne i Seriemagasinet.I Danmark var Fantomet-bladet blevet lukket i 1954 ud fra den udbredte tro på, at den var med til at gøre børn til vaneforbrydere. På trods af at Fantomet bekæmpede forbrydere.I Enghaveparken i København blev der afbrændt en figur af Fantomet, og i magasinet Folkeskolen blev der skrevet, at myndigheder skulle nægte valuta til import af det bras.I Sverige derimod kunne læserne ikke få nok af Fantomet, og her udviklede den skandinaviske model af figuren sig til en socialdemokratisk helt, der forsvarede 'folkhemmet' og velfærdsstaten.

Til CPH Zine Fest på Blågårdens Bibliotek i København snakker Tom Kampman og tegneserieskaberen Johan F. Krarup om behovet for en faderfigur i teenageårene.Johan står bag den grafiske roman 'Det må du selv om' om hans tidlige teenageår i Middelfart.Den handler om fraværet af pejlemærker i hjemmet, og om hvordan karatelæreren Karsten bliver et mandligt forbillede for Johan - og så alligevel ikke.Det bliver også til en snak om tegneseriefiguren Vakse Viggo, der ikke har så meget til overs for autoriteter.Og så bliver der trukket en linje fra datidens samlingssted for tegneseriefans, SM Børsen, til nutidens Zine Fest på Nørrebro.