DiscoverSizewise.nu
Sizewise.nu
Claim Ownership

Sizewise.nu

Author: Sizewise.nu

Subscribed: 11Played: 92
Share

Description

Sizewize er et virtuelt forsamlingshus, fyldt med liv, humor og kvalificerede og opløftende samtaler.
Et fællesskab for kurvede kvinder, hvor livskvalitet er i centrum. Et ‘sisterhood’, hvor kvinder med kurver kan føle sig hjemme, føle sig hørte, sete og føle sig lækre sammen.
Vi tror på en mangfoldig verden med plads til alle – også de kurvede kvinder.
64 Episodes
Reverse
#64  Med Nicolas Bro

#64 Med Nicolas Bro

2024-05-3101:00:00

Vi er stolte over, at en af Danmarks absolut dygtigste skuespillere har sagt ja til at være med i vores podcast. Vi har mødt skønne, sjove og sårbare Nicolas Bro til en ærlig snak om at være tyk i en branche, hvor der er stor fokus på udseende og vægt. Vi taler blandt andet med ham om gruppedynamikker, om at spille førsteelsker på teateret, og om, hvornår tykke får lov til at spille helt almindelige roller og ikke kun være den hyggelige bedstemor, den fjollede ven eller lignende. Der er et stykke vej endnu, skal vi hilse og sige. Kunne du forestille dig, at dit arbejde blev vurderet offentligt, og snakken altid faldt på din størrelse – uanset, hvor godt du har løst opgaven? Nej vel? Lyt med og hør de mange gode betragtninger, som Nicolas byder ind med. Tak, Nicolas!
Vi er klar med et nyt afsnit direkte fra Anes spritnye og lækre køkken. Vi taler om sundhed og vender den nogle gang svære snak med lægen. Sådan en har Bente haft. Den handlede om vægttab og motion, og var på ingen måde ubehageligt. Tværtimod – hun følte sig mødt og forstået af den nye læge, der ikke løftede pegefingre eller holdt fokus på vægten, men i stedet gjorde det til en god snak om livsstil. Gør det så nemt, at det er umuligt at gøre det forkerte, lød rådet fra ham. Vi taler også om den (næsten) nye VIVE-rapport om tykke børn. Er det barnet eller vores normbegreber, der er forkerte. Gæt selv, hvad vi mener! Og så bliver vi igen mindet om, at tykke mennesker åbenbart ikke har hoveder. Det bliver til en snak om sårbarhed, fordelen ved at blive ældre og djævelske teambuilding-øvelser.
#62 Fra en tom kulisse

#62 Fra en tom kulisse

2024-03-0524:39

Vi har sat hinanden stævne på Fanø til en snak og status på, hvordan det går både hos os og uden i verden. Vi er i fuld gang med at finde spændende gæster til fremtidige podcasts. Vores mål for 2024 er, at vi fremover skal udkomme mindst en gang om måneden. For første gang bevæger vi os ind i sportens verden, som vi virkelig ikke ved meget om. Alligevel holder vi os ikke for fine til at kommentere på professionel håndbold. Ellers handler vores snak denne gang om tolerance, strømpebukser før og nu, superstjerners tykke koner og linedance. Bente bliver sur og ret skinger. Det undskylder vi for i forvejen. Håber I vil lytte med alligevel.
# 61 Fra ferielandet

# 61 Fra ferielandet

2023-08-1028:35

Vi er rykket ud i sommerlandet og sender direkte fra Bentes nye have. Derfor er der både fuglefløjt, trafikstøj og vind. For vi var heldige at være der, mens solen skinnede lidt. Vi taler om vægt og alder og hvad der sker med kroppen, efterhånden som vi bliver ældre. For kiloene forsvinder ikke – de flytter sig bare. Vi er efterhånden en stor frugtskål, for nu er vi både pære- og æbleformet. På en gang. Og det udfordrer os, for pludselig er det tøj, der før var pænt, ikke længere klædeligt.
#60 Vi er stadig tykke

#60 Vi er stadig tykke

2023-05-1438:42

Velkommen tilbage! Vi har været væk længe, men vi er her endnu. I dette afsnit – som faktisk er nr. 60 – gør vi status over, hvordan det går med at være tykke og taler om, hvor let det er at falde i gryden med lette løsninger, når hverdagen er stresset. Kender du også det? Du føler dig lidt presset, og det går ud af mængden af grøntsager på tallerkenen? I stedet står den på hvidt brød og pasta. Vi kender det! Vi oplever, at der blæser nye vinde i det offentlige rum, når det gælder tykhed Det er godt. Men er det nye slankemedicin også godt? Vi ved det ikke. Måske har du erfaringer, du vil dele med os. Vi håber i alt fald, at du vil lytte med!
#59 Med Britt Bennett

#59 Med Britt Bennett

2023-02-1959:16

Vi har haft store udfordringer med teknikken bag denne podcast, men endelig lykkedes det, takket være gode hjælpere. Og det er godt, for vi har nemlig skønt besøg af Britt Benntt, der cofounder af brandet Unfold Copenhagen. Et mærke, vi er glade for. Ikke mindst fordi der er masser af smukke farver og mønstre. Her falder du ikke i et med tapeter, og hvorfor filan skulle du også det, bare fordi du fylder lidt mere end andre?
#58 Glædelig jul

#58 Glædelig jul

2022-12-2523:51

Vi har været til reformer pilates, og det var faktisk en succes. Lyt med og bliv klogere på hvorfor. Hør også vores tanker om at føle sig tung og let – især når det gælder motion. Det der med at finde en motionsform, hvor man føler, man kan være med på lige fod med de andre og som er sjovt og effektivt – det er vigtigt. Det giver både velvære og livskvalitet. Og man kan altså meget. Også når man er tyk. Vi var så heldige, at Lea fra forrige afsnit gjorde os selskab, og det var både hyggeligt og sjovt. Afsnittet er optaget den 21. december, og derfor falder snakken også på julen. Selv om det er nogle dage siden, så er det vel ikke for sent at ønske jer alle en rigtig glædelig jul.
#57 Nok er nok

#57 Nok er nok

2022-11-1355:58

Vi har besøg af skønne Lea, der lige som os har været model for en dag hos Liv Utzon. Vi taler om den oplevelse og om livet som tyk. At være tyk er blot en af mange ting, som vi er. Så hvorfor fylder tykheden så meget? Nok er nok!
#56 Med Liv Utzon

#56 Med Liv Utzon

2022-10-1752:51

Denne gang sender vi fra designer Liv Utzons stue efter en – for os – ganske grænseoverskridende, men også super sjov dag. Vi har besøgt skønne Liv, hvor vi har fået taget mål, prøvet tøj og fået lagt makeup. Vi vidste selvfølgelig godt, at vi skulle have taget billeder. Det er i sig selv slemt nok. Hvad vi ikke vidste var, at billederne skulle tages i al offentlighed, så i sidste uge kunne man pludselig se os stå i trusser og bh på Falconer Alle. Nogle gange kan man komme til at sige ja til noget, man i virkeligheden ikke tør. Og heldigvis for det, for det blev en skøn dag med masser af grin og kærlighed. Og i al beskedenhed, så synes vi faktisk selv, at vi er ret flotte på billederne. Det er sjovt og sikkert også sundt at få andres blik på de muligheder og potentiale, vi har. For nogle gange kan man jo være låst fast i, at det er bestemte farver og snit, der klæder os. Men tro os – det kan der godt rykkes ved. Vores snak med Liv bringer os omkring mange af de emner, der optager os mest. Vi kommer både omkring selvbilleder, selvoptagethed, styling, sårbarhed, livskvalitet og meget, meget mere. Vi synes, du skylder dig selv at lytte til, hvad kloge, smukke og dygtige Liv har på hjerte. For det er vigtigt.
#55 Tykt besvær

#55 Tykt besvær

2022-09-1326:26

Så er vi klar igen med et nyt afsnit. Og ja – vi indrømmer, at vi har været lidt sløve på det sidste. Vi lover, at vi strammer op. Sløvheden skyldes blandt andet, at vi har holdt lange og dejlige ferier. De har blandt andet har budt på badetøj og afslapning, og der er stor ros fra Bente til, nå ja hende selv, fordi hun er blevet så god til at hoppe i badetøjet. Snakken falder på, om det er sværere at være tyk i byen end i sommerlandet. Eller måske snarere om det er sværere at være tyk i hverdagen end på ferien. På en eller anden måde føles det lettere og mere ubesværet at være tyk, når vi holder ferie. Måske fordi der er bedre plads, hvor vi opholder os. Plads på cykelstierne, plads på stranden. Bare god plads. Og så er der de gode og de dårlige dage. Vi har talt om dem før, men hvad er det, der trigger den der følelse af ikke at føle sig godt tilpas i sin krop. Vi taler også om de situationer, hvor der er brug for at bruge humor for at lægge afstand til vores tykke kroppe. Lige som for at komme eventuelle negative kommentarer i forkøbet. Bente fortæller om en situation, hun kom i i sommerferien, da hun ville være sjov, men oplevede, at det faldt helt til jorden. Hvorfor er det, at vi bruger humor til at undskylde, at vi er, som vi er? Det er der da ingen grund til. Tyk eller tynd – vi er gode nok, præcis som vi er. Endelig vender vi tyk-fobi i et debatindlæg, der har gjort os begge virkelig vrede. For hvad får andre mennesker til at tro, at fordi vi ser en tyk kvinde i undertøj, så vil alle fremover være tykke? Og hvor kommer angsten for tykhed fra? Det skal stoppe nu! Heldigvis er der skønne kvinder, der tager til genmæle. Tak til jer!
#54 Om selvomsorg

#54 Om selvomsorg

2022-07-1034:33

Nogle dage er tunge dage. De dage, hvor det bare er svært at komme ud ad døren uden at føle sig tyk. Som du måske har gættet, så taler vi om selvomsorg i dette afsnit. Vi kommer med vores bud, som er alt fra sund mad til motion, over søvn og natur. Og ikke mindst kvalitetstid med gode venner. Og så er der jo alle de hurtige løsninger… Fx jordbær med fløde. De små søde bær bliver til en lang snak om skyld og skam, selv om de var ment som ren nydelse.
Den dumme krop! Sådan kan man tænke, når kroppen driller. Ane har ondt i knæene efter et uheld, og det gør hende trist, at hun føler sig besværet af sin krop. Bente har i flere år haft betændelse i akillessenerne, så hun genkender sagtens følelsen af ikke at kunne bevæge sig frit. Og hos hende puster det til følelserne af at være både tyk og gammel. Så det er den rene elendighed hos os i Sizewise. Det gør ondt, når vi bevæger os. Det gør ondt, når vi skal rejse os. Æv! Vi taler om, hvordan smerterne påvirker vores humør og selvværd.
Ane har været til fødselsdag med en flok skønne damer. Særligt en kvinde stak ud fra mængden. Hun er høj og tyk, skøn og smuk. Og klædt i hvidt! Må man godt det? Bryder hun ikke de internationale regler for påklædning til tykke damer? Jo helt sikkert! Men endelig en, der tør tage sin plads i verden og tør føre sig frem, og hun har gjort stort indtryk, Det kræver nemlig mod, og snakken falder på, om det egentlig kræver et særligt mod at være tyk og alligevel tager sin plads i verden. Tænk, at vi stadig kan blive overraskede, når tykke kvinder gør noget, vi ikke er vant til at se. Fx den tykke kvinde, der danser ballet. Eller den tykke kvinde klædt i hvidt. Mere skal der såmænd ikke til. Og så vender vi fortællingen om, at vægttab altid er en vindersag. Hvorfor skal vægttabet altid belønnes og glorificeres? Bente har forsøgt at finde en app, der kan registrere, hvor meget hun cykler, men hun er løbet sur i projektet, fordi appen vil vide, hvor meget hun vil tabe sig. Hvorfor? Hvorfor ikke fokus på, hvor meget hun gerne vil bevæge sig? Det er da skørt. Man kan nemlig sagtens være sund og rund.
#51 Kroppen i centrum

#51 Kroppen i centrum

2022-02-2432:19

Vi kaster os – igen – ud i en snak om kroppen. Den skønne krop, der bærer os, men som også nogle gange giver anledning til negative tanker. Bente har været til træning, og det førte mere end ømme muskler med sig. Her oplevede hun nemlig en kvinde, der virkelig kæmpede for at presse vægten under 50 kg. Og det har sat tanker i gang, som vi vender i dette afsnit. For hvorfor er tallet på vægten så vigtigt? Og hvorfor er det tallet på vægten, der afgør, om det bliver en god eller en dårlig dag? Hvad ville der mon ske, hvis vi lærte at mærke vores krop og hvordan den har det fremfor kun at fokusere på det tal? Og bliver vi lykkeligere af at veje et bestemt antal kilo?
Vi møder mange mennesker, der har de bedste intentioner og gør ting af et godt hjerte. Og alligevel kan de gode intentioner ramme dybt, når man er tyk. Fordi det puster til følelsen af, at vi er forkerte. Og det er vi ikke. Vi er bare tykke. Herregud!
Det er endelig blevet sæson for skumnisser – vores yndlingssæson. Og så har vi ikke nogen! I stedet dykker vi ned i den store bog om tykhed. Den tykke bog om alt det, man ikke må, når man er tyk. Vi medgiver, at nogle af forbuddene måske bare er vores hoveder. Lyt med og se, om du kan genkende de mange forbud. Fx at du ikke må spise is i det offentlige rum, når du er tyk.
Vi gør status og spørger hinanden: Hvordan går det med at være tyk? Og faktisk går det ret godt. Vi føler, at vi er blevet mere bevidste om både de positive og negative følelser, der kan være, når man tyk. Fx hvordan andre mennesker ser os. Hvor vi begge før brugte meget tid på at tænke over, hvad andre tænkte om os, så er vi i dag mere ligeglade. Det har med andre ord været godt for os at tale sammen og med andre og dele vores erfaringer.
#47 Om skyld og skam

#47 Om skyld og skam

2021-10-0327:07

Vi har begge oplevet at skamme os. Fx i supermarkedet, hvor vi kan bruge energi på at tænke, hvad andre mon tænker om de varer, vi køber. Eller når vi har taget elevatoren i stedet for trappen. Tænker vores kolleger mon, at vi som tykke burde tage trappen, eller er de mere optaget af at komme først til buffeten?
#46 Vi er tilbage!

#46 Vi er tilbage!

2021-09-0727:03

Vi taler om, hvornår det er svært at være tyk. Er der situationer, hvor du føler dig særligt tyk? Bevidstheden om at være tyk fylder forskelligt. Nogle gange kan man blive så selvbevidst, at det sætter begrænsninger. Andre gange fylder tykheden ikke noget. Hvad gør mon forskellen? Snakken falder også på hverdagstræning og om at tage trapperne. Og så er der det der med at se sig selv, når man træner. For os er det ikke altid et syn, der pleaser øjet. Det gør det mere sårbart, når man føler, at andre kigger. Vores konklusion er, at alle ser mere eller mindre fjollede ud i et træningscenter, så pyt!
#45 Mere om varme

#45 Mere om varme

2021-07-3028:51

Vi har været på sommerferie på Fanø, og vi har i den grad nydt livet. Og så har vi sat et par personlige rekorder undervejs. Blandt andet hvad angår bare arme. Varmen har simpelthen tvunget os til at fokusere på komfort, og det indebærer blandt andet, at der skal luft til arme og ben på varme dage. Og man må godt, selv om man er tyk. Vi har gjort det, og ingen har sagt noget!
loading
Comments 
Download from Google Play
Download from App Store