DiscoverGruppen som læremester - facilitering i praksis
Gruppen som læremester - facilitering i praksis
Claim Ownership

Gruppen som læremester - facilitering i praksis

Author: Nina Jensen

Subscribed: 9Played: 966
Share

Description

Arbejdslivet er fyldt med "andre mennesker" på godt og ondt. At være i en gruppe kan skabe glæde og kreativitet - og kan føre til frustration og nedtrykthed.
Om stemningen og energien går i den ene eller anden retning .... ja, hvad afgør egentlig det?

En af mine varmeste anbefalinger til arbejdspladser, som vil skabe en mere levende og dynamisk kultur, er: Øv jer i at facilitere.

Det er jo nemt bare at sige. Derfor vil jeg i denne podcast dele ud af min lange erfaring med at facilitere grupper, teams, arbejdsfællesskaber og håbe på, at det kan inspirere.

En del af mit arbejdsgrundlag er, at facilitator er sit eget vigtigste redskab. At en bevidst indre facilitering er forudsætningen for en kompetent ydre facilitering.
En anden del af mit arbejdsgrundlag er, at det - at være i en gruppe - er en potentiel læringsmulighed. En gruppes dynamik tilbyder et spejl for vores egne reaktioner og mønstre.
Nogle grupper kalder på, at man finder sin undertrykte konfronterende side frem fra dybet. Andre grupper kalder på, at man slipper sine kæpheste og faste overbevisninger og ser, hvad der så opstår.

I denne podcast har jeg inviteret Charlotte Heje Haase som medvært.
Charlotte er gruppefacilitator, podcastmentor og forfatter. Hun er en skøn, vidende samtalepartner og skaber struktur, faciliterer samtalen, stiller skarpe spørgsmål og deler sine egne erfaringer med at facilitere og være i en gruppe.

Undervejs har vores samtaler ledt os overraskende steder hen, og forhåbentligt er vores glæde og entusiasme for emnet tydelig at høre.

Sæson 1 består af 6 episoder, som udgives hver 14. dag:

01: Vores forelskelse i facilitering
02: Gruppen som læremester
03: God facilitering kan transformere
04: Psykologisk tryghed
05: Rummet
06: Facilitatorstil

God fornøjelse med lytningen!

Om Charlotte:
https://dinpodcast.dk/
https://www.bareskriv.dk/

Om Nina:
https://cosma.dk/

Musik: "Freefaller" af Melville
35 Episodes
Reverse
"Det, at der er et øje der kigger ind og et øje der kigger ud - det er meningsfuldt for mig.  At tænke vi er ligeværdige mennesker, og min opgave er at være det modne nervesystem. Jeg skal sørge for at holde min kniv skarp, holde mit fokus. Være bevidst om, hvad der sker, være ærlig overfor hvad pokker der er gang i inde i mig. Og det kan jeg jo ikke hvis ikke jeg ser det, mærker det." Ingeborg Mosbech arbejder som intern supervisor på det psykiatriske bo- og behandlingssted OK-Fonden Enghaven i Horsens. Hun er oprindeligt uddannet håndværker, siden ergoterapeut og arbejder i dag primært med intern rådgivning, supervision og undervisning af de ansatte. Desuden har Ingeborg arbejdet med selvudvikling og meditation i over 30 år og er uddannet indenfor bla. systemisk metode og den neuroaffektive tilgang. OK-Fonden Enghaven er en nonprofit-organisation og har i over 30 år dannet rammen om et psykiatrisk bo- og behandlingssted efter serviceloven §107 og §108 - læs mere her. Undervejs i samtalen giver Ingeborg masser af konkrete eksempler på, hvordan hun arbejder med både sin indstilling og sit udtryk i arbejdet med de ansatte. Blandt andet kommer hun ind på: Vigtigheden af at være groundet - og tegn på at groundingen er røget eller ikke er tilstede. At tage udgangspunkt i ligeværd, når vi arbejder med mennesker i lidelse. Hvordan kan den professionelle udtrykke og være i ligeværd? Eksempler på hvordan en meditativ praksis påvirker opgaveløsningen - at være et modent nervesystem. Vigtigheden af arbejde med grænsesætning - også at mærke dem og genoprette, når de er overskredet. At være intern supervisor - smørekande og brobygger. Vigtigheden af at holde tilliden i flow og have fokus på at gøre det, som situationen har brug for.   God lyttelyst!
"Det er meget vigtigt at kunne have den stille samtale ......  At vi kan have den stille lytten og den erkendelse af, at det her betyder noget for vores måde at gå til opgaven på...." Rudolf Kjeldsen I denne episode undersøger vi vigtigheden af at sætte rammer for en gruppe og taler om, hvordan supervisions-rummet har ændret sig markant siden 90´erne - og dermed har forandret rammesætningen og samtalens indhold. I dag har vi på en anden måde det hele menneske med på arbejde og vores personlige skøn med ind i arbejdslivet. Hvad betyder det for os facilitatorer og supervisorer? Vores gæst er Rudolf Kjeldsen, som er konsulent og supervisor, erhvervspsykolog, direktør for HR7 og ekstern lektor på Aarhus Universitet.  Rudolfs interesse for grupper blev vakt på baggrund af egen strid med at være i en gruppe.  Han oplevede på HF, hvor galt det kunne gå, da eleverne blev sat til at arbejde i grupper uden nogen ramme og styring. Det oplevede han som uansvarligt, og der vågnede en lyst i ham til at arbejde med grupper på en bedre måde.  En stor del af hans arbejde i HR7 består i dag af at hjælpe grupper til at finde løsninger på de udfordringer, der opstår, når mennesker skal gøre noget sammen. Han er meget optaget af at få det til at virke mellem mennesker, så organisationen står stærkere.  I samtalen med Nina og Charlotte kommer Rudolf bl.a. ind på: Gruppen som natur - både ond og god, ekskluderende og inkluderende. At sætte rammer og lave en form for kontrakt, som inviterer det eksistentielle ind - at skabe mulighed for, at der kan opstå menneskemøder. Skiftet i supervisionsopgaven - fra meget firkantet at holde sig til at tale om sagen /opgaven - til nu at tale om at håndtere, at vi investerer en del af os selv på arbejde sammen med andre. At indse at vi har forskellige opfattelser, meninger, tilstedeværelser i forhold til opgaven - og indsigten i de forskelle gør, at der kan ske en udvikling.  Vigtigheden af at lederne forstår, hvor centralt for opgaveløsningen disse samtaler og møder er - en slags arbejdslivets hygiejne. Hør Rudolfs perspektiv på, hvordan en stille lytten kan åbne for menneskemøder, og hans beskrivelse af, hvordan han som supervisor kan stå i en i proces uden at hele tiden tage styringen eller sætte retningen.   Links: Mere om Rudolf Kjeldsens arbejde: https://erhvervspsykologi.hr7.dk/  Rudolf Kjeldsen anbefaler podcasten: Eliten fra Rosenørns Allé  Forming, norming .. stage: https://www.sixsigmadaily.com/what-is-forming-storming-norming-performing/    Værter:  Nina Jensen, COSMA https://cosma.dk/  Charlotte Heje Haase, Din Podcast https://dinpodcast.dk/  Modtag vores facilitatortips løbende    
"Silence is only frightening to people who are compulsively verbalizing." William S. Boroughs "There's zero correlation between being the best talker and having the best ideas." Susan Cain   I denne episode taler Nina Jensen og Charlotte Heje Haase med foredragsholder, facilitator, podcaster og ekspert i introverte - Camilla Lærke Lærkesen.    Hvordan kan man beskrive at være introvert? Camilla henviser til den amerikanske psykolog Brian Little, der fortæller i en TED-talk, at vi alle har et ´optimal level of arousal'. Altså et optimalt niveau af, hvor meget vi skal stimuleres for at føle os i flow, hvor vi hverken er overstimulerede eller understimulerede. Ifølge Brian Little ligger introverte over det gennemsnitlige optimale niveau og er hele tiden lidt overstimulerede. Derfor søger introverte ofte at afstimulere sig eks. ved at trække sig tilbage. Mange introverte vil få deres gode idéer eller indsigter, når de er alene eller blandt få mennesker. Altså når der ikke er for meget støj og stimulans omkring dem.   Hvordan skaber vi introverte dynamikker, når vi faciliterer grupper?  Det taler vi om i denne episode.   Camilla giver også eksempler på faciliteringsøvelser, hun ikke bryder sig om. Eksempelvis at hun hellere vil ligge derhjemme med dobbeltsidet lungebetændelse end at gennemgå en icebreaker øvelse.  Nu har hun fundet måder, hvor hun passer på sin egen energi som facilitator og både får introverte og ekstroverte dynamikker i gruppen i spil.  Vores pointe er, at introverte kvaliteter og talenter er en gave i et ekstrovert og hurtigtkørende arbejdsmiljø. Facilitators brug af introvert-venlige processer er derfor ikke "kun" for de introvertes skyld, men i høj grad også for ekstroverte, facilitator selv og for en kvalificeret samtale- og beslutningsproces. God fornøjelse med lytningen! Links:  Camilla Lærke Lærkesens hjemmeside og podcast: https://www.bevidstintrovert.dk/   Brian Littles TED-talk: Confessions of a passionate introvert https://www.youtube.com/watch?v=NZ5o9PcHeL0  
"Talent is only a starting point in business. You've got to keep working that talent." Irving Berlin   Er du som facilitator og gruppeleder klar over dine talenter? Ved du, hvordan du sætter dem i spil - uden at overgøre dem? Og er du bevidst om dine blinde punkter eller bundtalenter - som evt. kan blive provokeret af andre i gruppen?  Vi undersøger vores talenter i denne episode, hvor vi - Nina Jensen og Charlotte Heje Haase - taler med facilitator, introvert foredragsholder, podcaster og debattør Camilla Lærke Lærkesen. Samtalen handler om det hensigtsmæssige i, at vi som facilitatorer gør os bevidste om egne talenter og bundtalenter. En af måderne at lære sig selv bedre at kende på er at finde eks. et test- eller afdækningsredskab, som "taler" til een og reflektere over det, testen peger på.  Da Camilla er certificeret i redskabet "Play Your Talent", bruger vi dette som udgangspunkt i samtalen. Du kan læse mere om Play Your Talent her. Camilla deler indsigter fra sin personlige rejse som facilitator, hvor hun har fået øje på sine udviklingspunkter - blandt andet at udvikle sine relaterende talenter. Undervejs giver vi alle tre eksempler fra vores talentprofiler, og hvordan de kan være relevante at arbejde med i en faciliteringssammenhæng. God fornøjelse med lytningen!  Læs om og lyt mere til Camilla her: Hjemmeside: https://www.bevidstintrovert.dk/  Camilla´s tre podcasts: Bevidst Introvert F for Fertil Netværkshistorier  
"What we know matters, but who we are matters more." Brené Brown, Daring Greatly I denne episode af "Gruppen som læremester - facilitering i praksis" taler organisationspsykolog Nina Tora Jensen og medvært Charlotte Heje Haase om modellen De Tre P'er (professionel, personlig, privat). Kan modellen hjælpe grupper og facilitatorer med at skærpe faglighed, dømmekraft og skelneevne? Hvordan sikrer vi, at vi ikke bliver for privatpraktiserende i vores faglige virke?  I samtalen fokuseres på, hvor vigtigt det er have faglige udvekslinger om, hvordan vi netop på denne arbejdsplads vil definere grænsen mellem det fagprofessionelle udtryk og det private udtryk. Både for vores egen skyld, for kvaliteten i professionsudøvelsen og for vores kunders/brugeres skyld. En af pointerne er at vi bruger vores person til at "bære" det professionelle udtryk - at en mere personlig og dynamisk professionalisme ikke er et neutralt udtryk. Når vi træner vores dømmekraft sammen med andre, kan vi bedre sortere og skelne og opøve en mere præcis vurdering i den konkrete situation og kontekst. Undervejs i samtalen nævnes eksempler på konkrete dilemmaer fra tv- og podcastproduktion samt pædagog- og psykologarbejde. I takt med at flere af os arbejder som relationsprofessionelle får vi flere dilemmaer og konkrete udfordringer i, hvordan vi håndterer opgaverne og relationerne. Charlotte beskriver også sine erfaringer med at formidle sin egen livssituation og erfaring i både bogskrivning og podcast. Senest i podcasten "Skab DIG" hvor hun beskriver sin egen proces med at blive udredt for ADHD og de overvejelser, hun har gjort sig undervejs. Link til Skab DIG på Spotify I podcasten nævnes Erik Jappes bog "Håndbog fra pædagogstuderende". Desuden kan Camilla Sløks "Magt og omsorg i det eksistentielle lederskab" anbefales. Samt "Livsledelse" af Mette Thingstrup. Her er flere konkrete eksempler på privat/personlig/professionelle dilemmaer. God fornøjelse med at diskutere grænserne mellem de forskellige positioner i netop jeres fag og organisation.    
"Emotions are not reactions to the world; they are your constructions of the world." Neuroscientist and psychologist Lisa Feldman Barrett I denne episode vender organisationspsykolog Nina Tora Jensen og medvært Charlotte Heje Haase tilbage efter en længere podcast-pause. Samtalen handler om: Hvorfor spiller følelser en afgørende rolle i grupper, og hvordan kan facilitator arbejde med dem? I samtalen indgår temaer som: Affektregulering, mentalisering og brugen af følelser som vigtige data / information om situationen og gruppens dynamik.  I denne forståelse opfordres til, at følelser som udgangspunkt anerkendes, inkluderes og ideelt set bruges som input til at berige gruppens arbejde. At se sig selv som et instrument: En facilitator med tilpas høj følelsesmæssig intelligens kan hjælpe en gruppe med at navigere i komplekse emotionelle landskaber. Der er forskel på 1) den kropslige sansning, 2) tolkningen / historien /følelsen, der kobler sig på sansningen og 3) det udtryk, vi har tillært os. Affektregulering er processen med at håndtere og balancere intense sindstilstande. Hvis ikke følelser adresseres og mødes tilpas, kan det hæmme dialogen og evnen til refleksion. Det er muligt at tage ansvar for vores følelser og ændre de tillærte tolkninger til nogle mere nutidige og brugbare responser. Når vi gør dette sammen i en gruppe, modnes gruppens fælles følelsesmæssige intelligens. Held og lykke med følelses-nysgerrigheden! Lisa Feldman Barrett´s bog: How emotions are made
Pausens potentiale

Pausens potentiale

2024-01-2254:32

"The fastest way to get there is to go slow. And sometimes if you wanna hold on, you got to let go." Tina Dickow, Count to Ten   Hvad mon der sker, når vi pauser? Lader os selv og ´noget´ være. Ikke for at der skal ske noget bestemt, men for at åbne for, at ting kan falde væk og andet kan opstå og spire. Pauser i facilitering og i arbejdslivet kan være undervurderede og føles som noget, der skal overstås. Eller bruges til at gøre praktiske ting.  I denne episode taler Nina og Charlotte om pausens potentiale og annoncerer, at vi lader podcasten være et par måneder. Selvom det er urovækkende at slippe kontrollen, er det en måde at mærke efter, hvad der nu skal ske. En pause kan skabes ved at løfte pick-uppen fra den vante rille i grammofonpladen og lytte efter, hvad der gemmer sig i det åbne ukendte. I facilitering kan vi også skabe pause ved at invitere til at træde ud af generaliseringer, rigtigt/forkert, meninger, synsninger og mentale kasser. Den persiske sufimystiker Rumi har beskrevet det meget smukt: "Out beyond ideas of wrongdoing and rightdoing there is a field. I´ll meet you there.  When the soul lies down in that grass the world is too full to talk about. Ideas, language, even the phrase ´each other´ doesn´t make any sense."   God fornøjelse med pauserne og potentialet for at være i takt med det, der opstår. We´ll be back !  
Vores gæst i denne episode er Lotte Pia Stenfors. Hun er somatisk terapeut, ekspert i relationel neurobiologi og kroppens nervesystem.  Lotte arbejder også med tilknytning og traumehealing og har podcasten Lyden af nærhed. I episoden taler hun med Nina Jensen og Charlotte Heje Haase om facilitering og grænsesætning, samtykke og nervesystem.  Vi taler om og oplever et menneskemøde - får et dejligt grineflip - og reflekterer over vores tonefald og ubehag ved at fylde for meget i samtalen - eller for lidt. Lyt med og hør om:  ✔ Den instinktive og kropslige længsel efter menneskemøder og følelsen af forbindelse med os selv og hinanden ✔ Vigtigheden af at lytte til vores krop og nervesystem, når vi er i eller faciliterer grupper. Der er ting, vi ikke kan løse med vores tænkende, lineære, begrænsede hjerne. ✔ Hvis vi ikke føler os trygge i en gruppe, kan vi mindre. Alarmen går igang og vores 'dyrekroppe' reagerer instinktivt, og systemet aktiveres i alarmberedskab eller slukker.  ✔ Betty Martins samtykkehjul - The wheel of concent ✔ Vigtigheden af grænsesætning. "Wheel of Consent" kan inspirere facilitator til at forstærke samtykkeprocessen i en gruppe.  Modellen er udviklet af Somatic Sex Educator Betty Martin. Hun har i over 40 år undret sig over: "Why would most people endure unwanted or unsatisfying touch, rather than speak up for their own boundaries and desires?"  Da kommunikation og gruppedynamik også er en slags "touch", er modellen anvendelig til at stille skarpt på de fire positioner: Tjene - Tage - Tillade - Acceptere. God lyttelyst!   Links Lotte Pia Stenfors LinkedIn Lotte Pia Stenfors` podcast: Lyden af Nærhed Samtykkehjulet - Wheel of consent af Betty Martin https://bettymartin.org/videos/    Lotte Pia Stenfors episode med Nina Jensen - kan lyttes til i Selvklog og i Lyden af Nærhed:  "Jeg kan mærke grænsen indeni mig" Lotte Pia Stenfors episode med Charlotte Heje Haase - kan lyttes til  i podcasten Skab DIG: Mød Charlotte 10 år - somatisk samtaleterapi eller Lyden af Nærhed
I denne episode udfordrer Kenneth Agerholm os ved at sige: STOP med at stille dette spørgsmål i slutningen af en workshop / en facilitering: "Hvilke tre ting tager du med dig fra denne workshop?" For nogle facilitatorer er det blevet en vane at have faste spørgsmål og måder at afrunde en proces på. Men måske er det ikke så hensigtsmæssigt. Kenneth beskriver, hvordan han først opdagede ulemperne ved spørgsmålet, da han selv blev "udsat" for det. Ulemperne er: Begrænsning af svar. Egen cheer-leading. Overflade svar. Ens svar / group-think fremfor autenticitet. Lyt til samtalen mellem Kenneth, Nina og Charlotte og få ideer til, hvad vi istedet kan gøre, når vi skal facilitere en afslutning, en wrap-up af en proces.   Kenneth Agerholm er partner i konsulenthuset FLOK (Facilitering, Ledelse, Organisation, Kommunikation). Han er organisationsudvikler, facilitator, konferencedesigner og jazzmusiker.  Hans kollegaer i FLOK beskriver ham på denne herlige og genkendelige måde:  "Kenneth er kunstneren i FLOK, musisk, kreativ, krøllet hjerne på den gode måde. Man går altid lidt gladere og meget klogere derfra, når man har været sammen med Kenneth." Læs mere om FLOK og Kenneth Agerholm på: https://www.flok.dk/  Se Kenneth Agerholms uddybende indlæg om emnet på LinkedIn  
"Fremtidens meta-kompetence er facilitering"Kenneth Agerholm I denne episode har vi besøg af Kenneth Agerholm, som er partner i konsulenthuset FLOK (Facilitering, Ledelse, Organisation, Kommunikation).  Kenneth er organisationsudvikler, facilitator, konferencedesigner og jazzmusiker.  Hans kollegaer i FLOK beskriver ham på denne herlige og genkendelige måde:  "Kenneth er kunstneren i FLOK, musisk, kreativ, krøllet hjerne på den gode måde. Man går altid lidt gladere og meget klogere derfra, når man har været sammen med Kenneth." På årets Facilitatortræf gav Kenneth en spændende keynote speak om de 7 vigtigste trends indenfor facilitering. Vi var begejstrede og synes, at hans skarpe pointer er værd at udbrede, så flere kan nyde dem.    I episoden udfolder han sine bud på de 7 vigtigste trends / tendenser:  Mødestyring Facilitering Eksplosiv udvikling  Krop og sanser Psykologisk tryghed Facilitator Digitalis  Transformativ facilitering Han slutter af med en brandtale: "Jeg har totalt storhedsvanvid på fagets vegne. De her hyperkomplekse problemer vi har i verden i øjeblikket - de kan simpelthen ikke løses ved den lineære form. Der er brug for en anden type processer." "Jeg tror det (facilitering) bliver vanvittig vigtigt. Hvis man gerne vil være employable i fremtiden, så er det bare om at komme på nogle facilitatorkurser! Det kan altså noget, som vi knap har forstået." Nyd Kenneths finurlige pointer og fortællinger - vi takker for besøget og ønsker god lyttelyst! Links: Læs mere om Kenneth og hans kollegaer i FLOK   Se Kenneths powerpoints om de 7 trends fra Facilitatortræf 2023 via dette link. Læs mere om organisationspsykolog Nina Jensen, COSMA   Redigeret af medvært Charlotte Heje Haase / Din Podcast  
"Grace is the beauty of form under the influence of freedom." Friedrich Schiller I denne episode har vi igen besøg af seniorkonsulent og facilitator Jacob Theilgaard fra Implement Consulting Group. I del 2 af vores samtale kommer Jacob ind på, hvilke forudsætninger og mulige faldgruber han kender til, når en organisation skal indføre medledende strukturer. Blandt andet taler han om: Småt er godt. I stedet for store komplekse projekter med lang beslutningstid (= trojansk hest) kan I starte med små trojanske mus. Gå ikke i gang, hvis I er i krise.Når der er krise, er den fælles "båndbredde" for smal. Dvs. hvis man arbejder ud fra et andet slags styringssystem og skal begynde at arbejde mere sociokratisk, så bliver det for stort et spring. Acceptér forskellighed.Lav ikke samme udviklingsmodel for alle teams. Lad dem finde deres egen form og tempo. Få mindset på plads hos ledelsen.Det er nemmest at implementere, hvis ledelsen har en tilpas grundforståelse af, hvorfor de gerne vil indføre dette, og hvilke konsekvenser det har. Lav et integrationsteam på tværs i organisationen.De eksterne konsulenter bliver i en periode en slags interne konsulenter og arbejder sammen med integrationscirklen. Tal ikke kun om uddelegering – gør det konkret i praksis.Selv med gode intentioner kan ledelsen spænde ben for sig selv og handle mere magtfuldt end tilsigtet. Paradokset er at ville uddelegere, men også gerne liiige at ville hjælpe. Mind jer selv om, at: Hjælp er solstråle-udgaven af kontrol. Gør ikke strukturen personafhængig.Når organisationen har en arkitektur og har bygget et stillads op, bliver den medledende struktur det bærende – istedet for enkeltpersoner.  Man bliver afhængig.Når folk først har vænnet sig til disse møder, kan de slet ikke holde andre brøleabemøder ud.   Jacob slutter samtalen af med at give to start råd: Indfør runder + tal med nogen, som har prøvet det. God fornøjelse med at lege med cirkler, samtykkeprocesser og de trojanske mus :-).   Jacob Theilgaard er cand. psych. og seniorkonsulent i Implement Consulting Group.  Han er uddannet facilitator og sociokratiunderviser og specialist i innovation og læringsdistribueret beslutnings- og handlingskraft.  Han underviser i at styrke det personlige lederskab i projekter og brænder for at give magten tilbage til individet og arbejder. Jacob arbejder med at implementere forpligtende fællesskaber i organisationer. Læs mere om Jacob her Meld dig til listen for at modtage Nina Jensens e-bog om at kende sin konfliktstil som facilitator - her      
"Individually, we are one drop. Together, we are an ocean."  – Ryunosuke Satoro   I denne epsiode har vi besøg af seniorkonsulent og facilitator Jacob Theilgaard fra Implement Consulting Group. Jacob er ekspert i at facilitere integrative møder og skabe rum for involverende beslutningsprocesser. Han mener, at vi som mennesker er bygget til at være kollaborative i vores grundstruktur. Derfor er det en fordel at skabe rammer for  involvering i vores arbejdsfællesskaber. I episoden kan du høre mere om: ✔ Fundamentet i involverende processer - at vi kan indgå i forpligtende fællesskaber uden nødvendigvis at give køb på os selv, og at en måske lidt rigid struktur kan skabe mere effektivitet og involvering. ✔ Forslag til, hvordan samtykkeprocessen kan blive en integreret del af beslutningstagning i forpligtende fællesskaber. ✔ Beskrivelse af de tre delprocesser i integrative møder - spørgsmål, reaktioner og indvendinger.  ✔ Pointen om WAIT - at spørge sig selv i fællesskaber: "Why Am I Talking?" ✔ Kunsten at spotte mikroaggressioner, hvor en i gruppen er subtilt aggressiv. Og hvordan man som facilitator kan træne folk i at tale ud fra et ansvarstagende jeg-perspektiv.    ✔ Forskning peger på, at det enkelte gruppemedlem ofte har svært ved at bringe et nyt perspektiv ind i en gruppe. Der sker en harmonisering, så vi ikke får de anderledes perspektiver, som kan få os til at se en beslutning fra et andet synspunkt. Jacob har værktøjer til at få det på banen. God lyttelyst!   Jacob Theilgaard er cand. psych. og seniorkonsulent i Implement Consulting Group.  Han er uddannet facilitator og sociokratiunderviser og specialist i innovation og læringsdistribueret beslutnings- og handlingskraft.  Han underviser i at styrke det personlige lederskab i projekter og brænder for at give magten tilbage til individet og arbejder. Jacob arbejder med at implementere forpligtende fællesskaber i organisationer. Læs mere om Jacob her Meld dig til listen for at modtage Nina Jensens e-bog om at kende sin konfliktstil som facilitator - her    
Hvordan kan gruppen være læremester?  Det har Nina og Jensen talt om tidligere, og det er titlen på denne podcast. Det er også den 3. mest lyttede til episode, så vi har i denne sommerserie taget de bedste citater fra episoden - til inspiration eller genlytning.   Nyttige links: Nina Jensens arbejde: https://cosma.dk/  Charlotte Heje Haases arbejde: https://dinpodcast.dk/  Modtag vores faciliterings mails: https://charlottehejehaase.simplero.com/page/280051 
Her er highlights fra den 2. mest lyttede til episode - om at skabe psykologisk tryghed som facilitator.  Nina Jensen og Charlotte Heje Haase taler blandt andet om at skabe nogle rammer og lave nogle aftaler og struktur sammen med sin gruppe, at lave en intention og skabe ligeværdighed. At tjekke ind og tjekke ud og en tilpas dosering af personlige delinger som facilitator.    Nyttige links: Nina Jensens arbejde: https://cosma.dk/  Charlotte Heje Haases arbejde: https://dinpodcast.dk/  Modtag vores faciliterings mails: https://charlottehejehaase.simplero.com/page/280051 
Nina Jensen og Charlotte Heje Haase har undersøgt, hvad jeres tre yndlings episoder er, baseret på lyttertal.  De vil de næste tre uger udgive en episode om ugen med highlights. Her i første uge starter vi med den klare favorit og førstepladen: Vores forelskelse i facilitering. Hvorfor er det at facilitere grupper noget særligt? Og hvorfor vælge at arbejde med grupper? Lyt til de bedste citater fra Ninas og Charlottes personlige delinger her.    Nyttige links: Nina Jensens arbejde: https://cosma.dk/  Charlotte Heje Haases arbejde: https://dinpodcast.dk/  Modtag vores faciliterings mails: https://charlottehejehaase.simplero.com/page/280051 
"Clear is kind. Unclear is unkind." Brené Brown En af facilitators fornemme opgaver er at bidrage til større klarhed i gruppens dialog, dynamik og beslutningsproces.  At støtte den fælles "brillepudsning" ved at lytte efter uklarheder, tvetydighed, doublebind, implicitte beskeder og pege ved at spejle og stille spørgsmål.  I denne episode taler Nina Jensen og Charlotte Heje Haase om, hvordan facilitators intention om at skabe klarhed kan støtte i at minimere ekspert- og sandheds-positionen (medmindre det er aftalen). I modsætning til at have en intention om at fikse, ordne og løse det for gruppen. Et centralt faciliteringsgreb er at lytte efter udtalelser med implicitte anmodninger. Det er en del af en gruppes kompetence at kunne genkende og skelne mellem holdningstilkendegivelser og anmodninger. Anmodninger er en vigtig del af processen i grupper, som er samtykkebaserede og er derfor vigtige at øve sig i at fremsætte så klart som muligt. Desuden er kvitteringen og modtagelsen af en anmodning lige så central for den endelige sikring af et faktisk samtykke. I samtalen beskrives det, hvordan "Wheel of Consent" kan inspirere facilitator til at forstærke samtykkeprocessen i en gruppe.  Modellen er udviklet af Somatic Sex Educator Betty Martin. Hun har i over 40 år undret sig over: "Why would most people endure unwanted or unsatisfying touch, rather than speak up for their own boundaries and desires?"  Da kommunikation og gruppedynamik også er en slags "touch", er modellen anvendelig til at stille skarpt på de fire positioner: Tjene - Tage - Tillade - Acceptere. God lyttelyst!   Nyttige links: Brené Browns artikel om Clear is kind. Lyt til episoden med Jacob Theilgaard  Se mere om Facilitatortræf her. Betty Martin´s bog om "The art of receiving and giving: The Wheel of Consent"
"There is no neutrality. There is only greater or lesser awareness of one's bias."Phyllis Rose Er det overhovedet muligt at lave "ren" facilitering, hvor en facilitator ikke ubevidst eller bevidst bringer sine antagelser og meninger i spil, men i stedet for støtter gruppens drøftelser og beslutninger på en neutral måde? Charlotte og Nina taler om, hvordan facilitator kan arbejde med neutralitet og objektivitet - blandt andet ud fra et ståsted i en relationel og social konstruktionistisk tilgang. Vores bias og subjektivitet kan anskues som et par briller, som vi ser ud af - på verden og hinanden - i gennem det glas, som er farvet af vores opvækst, kulturelle indoktrinering mv.   Kenneth Gergen peger på det magtfulde i at påberåbe sig objektivitet og potentielt nedgøre og ekskludere andre perspektiver og synsvinkler.  Hvordan kan vi så nærme os hinanden - og neutralitet eller objektivitet? En måde er at redefinere forståelsen af neutralitet som en åben tilstand og proces, hvor alle indtryk er lige værdige. Diane Musho Hamilton siger det således: "True neutrality is dynamic. It requires full, embodied engagement. Nothing is left out. Not our mind, our emotions, not our body. Neutrality requires us to feel. The more we feel, the more we can let go. We learn to bring our feelings online; our sensitivity to energy, engaging from position of involvement rather than observation. In this way we engage our own life force as a facilitator — our own dynamism — which in turn enables greater participation and involvement from everyone around us." Et ståsted i denne tilgang kalder på en høj grad af etisk refleksion, udveksling og undersøgelse. Facilitators fokus skifter fra at undertrykke, udelukke eller ignorere egne bias til såvidt muligt at bevidstgøre, medinddrage og tage ansvar for disse. Dette er samtidig en invitation til gruppen om også at undersøge egne skygger, tabuer og faste grundantagelser. En uærbødig tilgang til egen såkaldte objektivitet og neutralitet. Hvordan kan du som facilitator mon være ekstra nysgerrig på og transparent med dine egne grundantagelser og fordomme? Og hvilken effekt vil det mon få på dine valg og interventioner som facilitator? God fornøjelse med lytning og refleksion. Nyttige links: Kapitlet om "Objektivitet som retorisk præstation" kan findes i bogen "Virkeligheder og relationer – tanker om sociale konstruktioner" af Kenneth J. Gergen, Dansk Psykologisk Forlag. Bogen af Thorkild Olsen hedder "Livets uendelige kilde. En søgen efter resonansfællesskaber", Forlag Venire. Om Diane Musho Hamilton - se Real Life Programs Læs mere om organisationspsykolog Nina Jensen her Læs mere om Charlotte Heje Haase her: Bare Skriv Din podcast 
"What is it you plan to do with your one wild and precious life?"  - Mary Oliver At arbejde med intention som et værktøj skaber ansvar, forpligtelse og bevidsthed om, hvilket bidrag til arbejdslivet, gruppen, opgaven, andre mennesker og ikke mindst os selv vi gerne vil være.  Facilitator kan være rollemodel ved at være transparent med sin egen intention og vise i praksis, hvilken effekt det har på det konkrete udtryk og på den faglige/personlige handle- og dømmekraft. Grupper, som arbejder med intention som værktøj, kan løfte graden af selvansvar, transparens, bevidsthed og psykologisk tryghed. Transformational coach Cindy Lou Golin har lige udgivet en skøn bog: The Shadow Play Book. Her har hun blandt andet lavet en tjekliste til, hvad en skarp og hensigtsmæssig intention skal opfylde. Hendes anbefalinger er, at en intention: Er positiv Er formuleret i nutidssprog Er udtrykt fra en JEG-position Indeholder kvaliteten af den ønskede oplevelse Formulerer ønsket udbytte/effekt Handler om en selv Er direkte Er om det, det faktisk handler om Hvad er mon DIN intention? Hvordan vil et skærpet fokus på din intention guide dine beslutninger og dit udtryk? Afprøv intentionens kraft i dit arbejde - enten selv eller sammen med andre intentionelle mennesker. God fornøjelse! Hvis du har spørgsmål til facilitering eller forslag til temaer, vi kan tage op – skriv en mail eller send en lydfil med dit spørgsmål til nina@cosma.dk eller til charlotte.heje.haase@gmail.com Læs mere om Cindy Lou her
"The most important communication skill is knowing when to shut up." (Morgan Housel) At stille spørgsmål er en måde at give talestafetten videre til andre, mens man selv og resten af gruppen er stille, lytter og lærer.  I denne episode taler Nina Jensen og Charlotte Heje Haase om, hvilke konkrete spørgsmål, du kan stille som facilitator og undervejs deler de en lille bunke forslag til inspiration.  Et udpluk: Hvad redigerer du væk om dig selv, når du gerne vil gøre et godt førstehåndsindtryk? Hvad vil du gerne give dig selv tilladelse til i dag? Hvad er din største udfordring lige nu? Hvornår optræder klodsetheden i dit liv? Hvad mon der ville ske, hvis en af jer var uenig med gruppen? Hvordan kunne det også være jer - det, I er vildt irriterede over ved de andre? At arbejde med spørgsmål som facilitator er en tosidet proces, som både handler om at arbejde med spørgsmål retorisk, men også om at have en spørgende indstilling og mindset i det hele taget. En af måderne facilitator kan finpudse og vedligeholde sin spørgende indstilling er ved selv at blive stillet spørgsmål eller jævnligt undersøge: Hvad er jeg selv fanget af? Hvor er jeg blevet subjekt af noget? Og hvordan kan jeg få hjælp til at gøre det til objekt?  Når vi holder os vågne som facilitatorer og opdager, hvor vi er stivnet og hvor vi er blevet hjemmeblinde - der kan gruppen blive vores læremester. Det er derfor vigtigt, at vi som facilitatorer også snakker med andre og nørder videre med de oplevelser, vi har. Facilitering er en faglighed, hvor vi også skal stille spørgsmål til os selv og blive spejlet i, hvad vi gør - ikke kun af dem, som er vores kunder eller arbejdsgivere, men også af fagfæller. God fornøjelse med at lytte - håber episoden stimulerer spørgelysten. Hvis du har spørgsmål til facilitering eller forslag til temaer, vi kan tage op – skriv en mail eller send en lydfil med dit spørgsmål til nina@cosma.dk eller til charlotte.heje.haase@gmail.com Link Jamie Catto Robert Kegan
"Asking the proper questions is the central action of transformation. Questions are the key that causes the secret doors of the psyche to swing open." Citat: Clarissa Pinkola Estés At indtage en spørgende og nysgerrig position åbner for det ukendte og muliggør, at nye pointer og forbindelser kan opstå.  Facilitator kan invitere gruppen ind i en udforskende, relaterende stemning ved selv at indtage denne åbne position. Det kan ikke altid forudses, om spørgsmål giver anledning til hmmm og eftertanke eller om responsen gives automatisk og uden så megen refleksion. Spørgeteknik kan være vigtig, men det afgørende er også den nysgerrige indstilling, det åbne kald. Om at være henholdsvis VÆRT og GÆST i en samtale - og om at opføre sig ordentligt, når man er på besøg i en andens indre "hjem". Spørg bagom / gå dybere: "Jeg vil gerne skrive en bog om spørgeteknik - men det jeg i virkeligheden vil skrive om, er..... " Lidt om de spørgsmål, som slet ikke er spørgsmål....  Næste episode er en lille spørgsmålsbank - udvalgte spørgsmål, som kan inspirere og måske åbne hemmelige døre.   Mere om Hartmut Rosa: https://www.saxo.com/dk/resonans_hartmut-rosa_indbundet_9788741005744 Natalie Goldberg arbejder også med spørgsmålet, som Charlotte Heje Haase nævner: https://nataliegoldberg.com/   Mere om Charlotte Heje Haase: https://www.bareskriv.dk/ og https://dinpodcast.dk/ * Husk at skriv en positiv anmeldelse i Apple Podcast, hvis du kan lide episoden.*  
loading
Comments 
loading