Udsyn

Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, holdt for nylig en tale på Sorbonne i Paris om Europa og Europas fremtid. Talen var pessimistisk og mørk, for budskabet var, at Europa er stadig mere truet og isoleret i verden. Vi skal erkende, at Europa kan afgå ved døden, hvis vi lader stå til og ikke handler. Løsningerne Macron peger på er: tættere samarbejde og integration i Europa både sikkerhedspolitisk, økonomisk og kulturelt. Men hvad kræver en sådan europæisk integration og er den overhovedet mulig inden for EU's politiske rammer? Drømmer Macron i virkeligheden om en europæisk føderation? Dagens Udsyn dykker ned i visionerne bag talen, sammen med senioranalytiker hos Tænketanken Europa, Ditte Brasso Sørensen. Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Den helt almindelige dansker er en, der står op om morgenen, tager tøj på og kører på arbejde. Den helt almindelige dansker drikker helt almindelig kaffe med helt almindelig mælk og bekymrer sig om helt almindelige ting, som: hækken, der skal klippes, sommerferie med familien, hvor langt bilen kører på literen, julegaver, sundhedsvæsnet og inflationen. Den helt almindelige dansker er en figur, som stadig hyppigere bliver brugt i dansk politik. Politikere fra højre til venstre påstår alle at tale på vegne af den helt almindelige dansker. Men hvem er de, de helt almindelige danskere? Og mere centralt, hvorfor taler vores politikere hele tiden om dem og hvilke konsekvenser har tendensen for folkestyret? Dagens Udsyn forsøger at blive klogere på den helt almindelige dansker med politisk kommentator og tidligere spindoktor, Noa Redington. Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Det indiske valg er netop begyndt, men resultatet får vi først til juni. For valghandlingen i Indien er et gigantisk logistisk projekt, hvor 970 mio. mennesker skal afgive deres stemme. Aldrig før i verdenshistorien har så mange vælgere stemt ved et demokratisk valg. Men på trods af valgets enorme omfang og kompleksitet, er resultatet stort givet på forhånd: Narendra Modi, der har siddet på magten i to perioder fra 2014, vil med al sandsynlighed vinde en tredje, for Modi er mere populær end nogen anden demokratisk leder i verden. Sammen med Thomas Sehested - tidligere direktør for Det Danske Kulturinstitut i Indien, nu selvstændig rådgiver både herhjemme og i Indien - ser Udsyn i dag på hvem manden, der er ved at gøre Indien til en global supermagt, er, og hvordan demokratiet har det under hans ledelse? Vært: Kaspar Colling Nielsen.

I Venedig skal man nu til at betale et indgangsgebyr, hvis man vil besøge byen i højsæsonen. I Amsterdam er der indført forbud mod at bygge nye hoteller, før et af de gamle lukker. I Berlin har man i flere år kunnet se graffiti med ordene "kein rollkoffer" - altså, ingen rullekufferter. I Barcelona har der længe været lokal vrede mod turister og for nylig gik titusindvis af beboere på De Kanariske Øer på gaderne og demonstrerede over masseturismen. Det er en underlig tendens, for normalt er vi glade for turister, faktisk så glade, at alle lande bruger milliarder på at brande sig som nationer, for at tiltrække dem. Sammen med lektor og turismeforsker ved RUC Jane Widtfeldt Meged, ser dagens Udsyn på hvad der er forandret, siden vi er gået fra stolt at vise vores byer og lande frem, til en ny slags anti-turisme, der har bredt sig i Europa. Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Efter otte års sværdslag, har EU nu vedtaget en migrations- og flygtningepagt, som skal fordele flygtninge mere solidarisk og samtidig gøre det lettere at afvise ansøgere. At den er blevet vedtaget netop nu, kan have noget at gøre med, at der er parlamentsvalg til sommer, hvor den yderste højrefløj står til markant fremgang. Ingen er tilsyneladende glade for den, og om det vil være nok til at stoppe debatten er tvivlsomt. Men hvorfor bliver flygtninge- og migrantspørgsmålet ved med at dele os i Europa? I dagens Udsyn taler vi med professor i migrations- og flygtningeret Thomas Gammeltoft-Hansen om, om det overhovedet er muligt at forestille sig varige løsninger, inden for rammerne af flygtninge- og menneskerettighedskonventionen? Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Vi hører igen og igen, at vi har en høj grad af tillid i Danmark. Samtidig lever vi et af de mest gennemregulerede lande i verden. Men hvorfor har vi brug for så mange regler, hvis vi grundlæggende har tillid til myndighederne? Eller er det netop de mange regler og kontrolinstanser, der skaber tillid? Under alle omstændigheder er tilliden i Danmark lavere end den har været længe, og tonen i debatten bliver stadig hårdere. Politikere og debattører modtager dagligt voldsomme hadbeskeder. Sammen med professor i statskundskab og leder af Magtudredningen 2.0, Michael Bang Petersen, ser dagens Udsyn på, hvad der er på spil, når tilliden i samfundet falder, og hvordan kan udviklingen vendes? Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Børsen var andet og mere end sin blotte funktionalitet. Den var et vartegn for København, og som andre historiske bygninger, var den også en tidsportal, der åbnede for en levende fortid. Børsen gjorde vores historie dybere og København og Danmark smukkere. I dagens Udsyn taler vi med lektor i urban landskabsarkitektur Svava Riesto om, hvorfor visse bygninger er vigtigere end andre, hvornår en bygning er en del af vores identitet og kulturarv, og hvad det overhovedet betyder? Vært: Kaspar Colling Nielsen.

NATO fylder 75 år, og umiddelbart virker alliancen endnu vital. Men lige under overfladen lurer en dyb og eksistentiel splittelse. USA, der fra begyndelsen har udgjort den strategiske og militære kerne i NATO, vakler i medlemskabet. Hvad betyder det, hvis vi ikke længere kan regne med USA's og NATO's beskyttelse? Selv hvis Europa opruster voldsomt i de kommende år, kan det være svært at se en fælles europæisk militærledelse for sig. Hvilken europæisk leder skal sidde med fingeren på den røde knap, hvis Europa angribes? I dagens Udsyn spørger vi professor Sten Rynning, om NATO, som vi kender det, er en saga blot, og vi nu skal vænne os til at leve uden beskyttelse fra verdens stærkeste militæralliance? Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Uligheden stiger i hele den vestlige verden. De unge har ikke råd til at finde et sted at bo. Klimakrisen buldrer derudad. Der er krig i Europa og en konstant hybridkrig på nettet. Der er problemer nok, og man skulle derfor tro, at venstrefløjen oplevede en voldsom fremgang i hele Europa, men sådan er det ikke - slet ikke. Tværtimod er venstrefløjen i tilbagegang, mens højrefløjen oplever en markant fremgang med en antimigrations, nationalistisk og klimaskeptisk agenda. Faktisk er udviklingen så markant, at det ser ud til, at EU parlamentet efter valget den 9. juni kan komme til at se radikalt anderledes ud. I dagens Udsyn spørger vi politisk kommentator Lars Trier Mogensen om, hvad der er sket med venstrefløjen og hvorfor den har så svært ved at komme med fortællinger og løsninger, der ræsonnerer i den brede befolkning? Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Selvom humaniora er blevet næsten halveret i løbet af de seneste ti år, mener politikerne stadig, at der bliver uddannet for mange humanister. Men nu vil humaniora svare igen, og derfor har Syddansk- og Københavns Universitet i fællesskab skabt "Nordic Humanities Center", som er et tværfagligt forskningscenter, hvor den: "humanistiske forskning kobles op på konkrete problemstillinger for at tydeliggøre dets store samfundsmæssige værdi." Men har humaniora overhoved en væsentlig rolle at spille i en tid, hvor vi mangler varme hænder, STEM-uddannede, hvor der er krig i Europa og en voksende global klimakrise? I dagens Udsyn taler vi med dekan på Arts på Aarhus Universitet, Maja Horst, om hvorvidt humanister overhovedet kan bidrage til at løse de store problemer, vi som samfund står over for? Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Christiania har siden sin fødsel befundet sig i en konfrontatorisk armlægning med staten, men nu ser det for første gang ud til, at de to parter er blevet enige om en fælles fremtid. Pusher Street skal endegyldigt lukkes, mere grønt skal indføres i området og der skal opføres 15.000 kvm. almene boliger på stedet. Med den nye plan, vil Christiania blive integreret i den omkringliggende by. I dagens Udsyn ser vi, sammen med seniorforsker og historiker ved Nationalmuseet Mikkel Thelle på, om Christiania, på trods af normaliseringsplanen, stadig vil kunne fastholde sin aura af modkultur eller om det er begyndelsen til enden på fristaden, som vi kender det. Vært: Kaspar Colling Nielsen.

I årtier har vi talt om kvinders manglende repræsentation i kunsten - om manglende hovedroller, klichéer og underbelyste historier. Det var derfor en velkendt diskussion, der blev gentaget ved dette års Oscaruddeling, hvor mange var fortørnede over, at "Barbie" blev forbigået. Men måske tiderne nu for alvor er ved at ændre sig, anført af streamingtjenesternes muligheder for større mangfoldighed. Sammen med forfatteren Iben Albinus ser dagens Udsyn på, om kvinderne i kunsten endelig er på vej ud af skyggerne? Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Det kan virke ret overvældende: Klimakrise, globale tipping points, smeltende isbjerge og brændende skove. Fremtiden har måske aldrig set så faretruende ud, men alligevel er vi nødt til at forsøge at finde den håbefulde vej, mener musiker og forfatter Kristian Leth. I dagens Udsyn fortæller han om sit årelange forsøg på at indkredse, hvordan vi kan finde håb for fremtiden. Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Grønlands forhold til omverdenen er i gang med at ændre sig. Den smeltende indlandsis kan åbne for nye handelsruter og råstoffer i undergrunden, og opmærksomheden fra stormagterne stiger. Samtidig har samtalen om identitetspolitik og afkolonisering ændret sig internationalt, og det påvirker også de danske politikere. I dagens Udsyn fortæller Ulrik Pram Gad, seniorforsker på DIIS, om hvor det stiller kampen for selvstændighed. Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Siden skærme og sociale medier blev en integreret del af unges hverdag, er mistrivslen skudt i vejret. Skønhedsfiltre og succesfulde influencere rammer de unges selvbillede, lyder det. Men måske er et opgør med sociale mediers "perfekthedskultur" ikke nok, hvis man vil mistrivslen til livs. For er de sociale medier helt grundlæggende ved at forandre måden, vi ser os selv på? Det giver Camilla Mehlsen, digital medieanalytiker og forfatter til bogen "Opmærksomhedstyveriet", sit bud på i dagens Udsyn. Vært: Kaspar Colling Nielsen.

I den ophidsede debat om hvordan vi bedst reformerer landbruget, ender meget af kritikken hos landmanden. Men vores fødevareproduktion består af en masse aktører, der forarbejder og sælger produkterne. Så når de er med til presse priserne og dermed også er medvirkende til at fastholde et højintensivt og forurenende landbrug, bør vi så i højere grad rette en del af kritikken mod disse store virksomheder, der omsætter for milliarder af kroner? Det ser vi nærmere på i dagens Udsyn, sammen med Bjarke Møller, der er direktør for Rådet for Grøn Omstilling. Vært: Kaspar Colling Nielsen.

USAs valg er præget af dommedagsprofetier og et usædvanligt stort mismod. Mange vælgere ønsker hverken Biden eller Trump som præsident, og valgkampen ligner ikke en kamp mellem visioner, men et valg mellem to onder. Jakob Nielsen, chefredaktør på Altinget og tidligere USA-korrespondent, er netop hjemvendt fra primærvalgkamp i USA. I dagens Udsyn giver han sit bud på, hvorfor mismodet fylder så meget i valgkampen, og hvad der blev af den amerikanske drøm. Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Udtryk fra psykologien og psykiatrien er vandret fra behandlingsrum til mainstream-kulturen og vores dagligdags samtaler. Vi bruger psykologiens sprog til at forstå os selv og andre, men undervejs har begreberne ændret karakter og er blevet stadig mere omsiggribende. Men hvad betyder det, at vi først og fremmest forstår os selv som psykoterapeutiske væsner? Lone Frank, videnskabsjournalist på Weekendavisen, forfatter og ph.d. i neurobiologi, fortæller i dagens Udsyn, hvorfor hun mener, at vi bør ændre samtalen om psykisk sygdom. Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Træerne skal ligge og rådne, og bisoner og elge skal igen græsse i de danske skove. Danske og europæiske politikere vil genoprette den vilde natur, men det sker ikke af sig selv. For i dag er kun 0,5% af Danmark dækket af ægte vild natur ifølge Danmarks Naturfredningsforening, og mange af fortidens arter er forsvundet. Hvis vi vil genetablere vildheden, kræver det altså en omfattende menneskelig indgriben. Så hvordan kuraterer man naturen, så den bliver rigtig vild? Det giver Rasmus Ejrnæs, professor i biodiversitet på Aarhus Universitet, sit bud på i dagens Udsyn. Vært: Kaspar Colling Nielsen.

De unge har bevæget sig i hver sin politiske retning: Kvinderne er blevet mere venstreorienterede og feministiske, mens mændene er blevet mere højreorienterede og mere kritiske over for ligestillingskampen. Samtidig vinder fortalere for konservative mandeidealer frem på de sociale medier. Spørgsmålet er, hvad den nye forskel mellem kønnene handler om, hvis man kradser i overfladen. For mangler de unge mænd i virkeligheden deres eget frigørelsesprojekt? Det diskuterer vi med psykolog og formand for Forum for Mænds Sundhed, Svend Aage Madsen. Vært: Kaspar Colling Nielsen.