Udsyn
Claim Ownership

Udsyn

Author: DR

Subscribed: 5,510Played: 360,834
Share

Description

Hvad har klimaet med krig at gøre? Er kriser og kærlighed forbundne? Kan vild natur bygges? Er vi på vej mod kaos og verdenskrig eller en mere retfærdig og fredelig verden? Hver weekend udfolder vært og forfatter Kaspar Colling Nielsen sammen med landets førende eksperter tidens vigtigste temaer for at forsøge at forstå de kræfter og logikker, der styrer de dramatiske udviklinger i samfundet.
511 Episodes
Reverse
Hele verden har fulgt intenst med i det amerikanske midtvejsvalg, og som ventet fik Demokraterne flertal i både Repræsentanternes Hus og Senatet. Men hvad vil denne indenrigspolitiske forskydning betyde for forholdet mellem USA og Europa? Den transatlantiske alliance ligger i ruiner. USA har sået tvivl om den hellige musketered i NATO og i vidt omfang trukket sig fra FN, mens Trump har nedsat sit eget alternative fredsråd, som han er formand for på livstid. USA er på rekordtid gået fra at være vores tætteste og vigtigste allierede til en uforudsigelig kraft. Udsyn spørger Rasmus Sinding Søndergaard, seniorforsker ved DIIS, hvordan den transatlantiske alliance blev skabt som noget mere og dybere end et samarbejde, og hvordan den alligevel kunne bryde sammen så hurtigt. Vært: Kaspar Colling Nielsen.
På dybt vand

På dybt vand

2026-10-3151:49

Det vand, der findes på jorden, har altid været her. Vi mennesker består af ca. 60% vand, og vi har levet af og med vand og vandets uforudsigeligheder til alle tider. Men klimaforandringer gør, at tørkeperioder intensiveres og oversvømmelser bliver hyppigere og voldsommere. Ud over at dette års europæiske sommer ser ud til at have taget omkring 50.000 menneskeliv i europæiske byer, har den ifølge EU-Kommissionen kostet EU omkring 1.350 milliarder kroner, på grund af hedebølger, tørke og skovbrande. Udsyn spørger Simon Stisen, professor i vandressourcer og hydrologi ved GEUS, hvilke helt konkrete problemer vand - og manglen på samme - skaber i klimakrisens tidsalder, og hvordan vi på bedst tænkelige måde kan tilpasse os. Vært: Kaspar Colling Nielsen.
Danmark opruster, og det betyder ikke bare milliardinvesteringer i forsvaret, det betyder også noget for vores indstilling. For som en nærmest logisk konsekvens af oprustningen skal vi potentielt også være villige til at ofre livet for fædrelandet. Forsvarschefen kaldte sågar for nylig den udvidede værnepligt for en mulighed for at bidrage til hele samfundet. Forsvaret og samfundet lader sig således ikke længere meningsfuldt adskille. At tage ansvar for sit land, er at forsvare det. Udsyn spørger i dag Morten Dige, lektor i anvendt etik på Aarhus Universitet, om det er rigtigt, at der ikke findes alternativer til den massive oprustning, vi ser i Danmark og hele Europa? Vært: Kaspar Colling Nielsen.
Indsigt i afmagten

Indsigt i afmagten

2026-10-1751:00

Vores offentlige liv og rum er fyldt med og gennemsyret af magten i alle dens former. Det er ikke så tit vi beskæftiger os med den anden side - med afmagten. Med alle dem, der ikke former samfundet, men først og fremmest formes af det. Som sådan kan afmagten sætte ind alle steder: I klimakrisens uendelighed, i en samtale med en chatbot, i mødet med kommunen. Udsyn fokuserer i dag på afmagten som fænomen og spørger derfor Mikkel Rytter, professor i antropologi på Aarhus Universitet, hvordan afmagten opstår, hvordan vi kan håndtere den, og hvordan den kan være med til at fremkalde magten? Vært: Kaspar Colling Nielsen.
Mulighedernes tid

Mulighedernes tid

2026-10-1054:44

Det gentages igen og igen: den regelbaserede verdensorden er brudt sammen, og vi lever nu i rovdyrenes tid. Det er let at forstå, hvad det betyder på et overordnet niveau. Verden har ganske rigtigt forandret sig - ikke mindst for os europæere med krig på kontinentet og et USA, der trækker sig. Og så er der alt det andet, som truer os, verden og verdensfreden: fx klimakrisen, AI og de sociale medier. Oven i det kommer alle de problemer, som de politiske fløje hver især udpeger. Det er let at miste modet, måske endda at synke ned i nostalgi og sentimentalitet, men spørgsmålet er, om der i alle disse større og mindre forandringer alligevel findes elementer og dynamikker, der peger i en anden og mere positiv retning. Udsyn spørger Adam Moe Fejerskov, seniorforsker ved DIIS, om der i selve sammenstyrtningen og i det tiltagende kaos kan findes en mulighed for at forandre verden i en retning, vi ønsker. Vært: Kaspar Colling Nielsen.
loading
Comments