Discover
Genstart
Genstart
Author: DR
Subscribed: 17,503Played: 1,276,055Subscribe
Share
© DR
Description
Husk at du kan lytte til Genstarts aktuelle episode – først i app’en DR Lyd.
DR's nyhedspodcast.
Tidens største og vigtigste nyhedshistorier.
Få et unikt indblik i én aktuel historie, få den fortalt fra starten og få besvaret de spørgsmål, du ikke anede, du ønskede svar på. Alle hverdage og søndage - fra klokken 03:00.
DR's nyhedspodcast.
Tidens største og vigtigste nyhedshistorier.
Få et unikt indblik i én aktuel historie, få den fortalt fra starten og få besvaret de spørgsmål, du ikke anede, du ønskede svar på. Alle hverdage og søndage - fra klokken 03:00.
901 Episodes
Reverse
Donald Trumps konstante ytringer om, at han ville ta' Grønland, har skabt diplomatisk panik. Siden januar har embedsmænd fra Grønland, Danmark og USA forsøgt at formulere en aftale, som også Donald Trump vil stille sig tilfreds med. Fredag sen aften smider en tilfreds Donald Trump et langt opslag på Truth Social med sin udlægning af aftalens hovedpunkter. En aftale der efter alt at dømme skal underskrives i morgen. Genstart spørger DR's internationale korrespondent, Stephanie Surrugue, om krisen er afværget.
Vært: Anna Ingrisch.
Program publiceret i DR Lyd d. 21. september 2026.
Større muskler og måske endda en skarpere hjerne. Kreatin bliver hyldet som mirakelmiddel, og selvom der er dokumenteret positive effekter, vokser træerne ikke ind i himmelen. Genstart tager en skefuld kreatin med fysiolog Morten Hostrup, og undersøger hvor videnskaben slutter, og mirakelfortællingen begynder.
Vært: Anna Ingrisch.
Program publiceret i DR Lyd d. 20. september 2026.
Den unge AI-udvikler Jacob Coxon siger sit job op hos Anthropic og deler en uhyggelig advarsel. Han frygter, at den hastige udvikling af AI kan føre til menneskehedens udslettelse. Opråbet får lederne af nogle af verdens største tech-virksomheder til at efterlyse statslig regulering, men det vil Trump ikke give dem. Hvor alvorligt skal vi tage Coxons fremtidsdystopi? Det spørger Genstart Rebecca Adler-Nissen, leder af Det Nationale Center for Kunstig Intelligens i Samfundet, om.
Vært: Anna Ingrisch.
Program publiceret i DR Lyd d. 18. september 2026.
Med katteører og lilla riffel, gør Kiwi sig klar til skydetræning. Hun er transkvinde og en del af den amerikanske venstrefløj, der bevæbner sig. De er bange for konsekvenserne af Trumps retorik og de sammenstød, der allerede ses i gaderne. I dagens Genstart følger vi USA-journalist Lasse Engelbrecht til skydetræning i West Virginia og spørger, om venstrefløjens øvelser i forsvar kan resultere i angreb.
Vært: Anna Ingrisch.
Program publiceret i DR Lyd d. 17. september 2026.
Danske skoleelever styrtdykker i PISA-testen. Nu vil politikerne blandt andet have skærmene ud og fagligheden op. Men i 25 år har skiftende regeringer forsøgt at knække kurven - uden held. Professor Ane Qvortrup tager Genstart med ind i klasseværelset og svarer på, om endnu et politisk indgreb virkelig kan gøre eleverne dygtigere.
Vært: Simon Stefanski.
Program publiceret i DR Lyd d. 16. september 2026.



