Discover
K-Live
K-Live
Author: DR
Subscribed: 249Played: 24,846Subscribe
Share
© DR
Description
K-Live er det aktuelle program, hvor du får det vigtigste fra kulturens verden, og den verden kulturen former. K-Live åbner kulturen op med hjerne og hjerte og dykker ned i de nyeste tendenser med begejstring, indsigt og en kritisk tilgang.
1458 Episodes
Reverse
Sporten er tilbage i den danske skønlitteratur, og danske forfattere skriver ud fra deres egne erfaringer med elite-idræt. Men hvorfor er nogle sportsgrene bare lettere at mytologisere end andre? I Spanien skændes de om Picassos "Guernica", i Norge lægger krimihelten Harry Hole gaderne øde, og i gamer-verdenen drømmer unge mennesker om at betjene en Blockbuster-butik.
Vært: Morten Runge
Medvirkende:
Asker Hedegaard Boye: Forfatter og journalist på Weekendavisen
Carsten Humlebæk: Lektor med speciale i spanske samfundsforhold på Copenhagen Business School
Iben Albinus Sabroe: Forfatter
Magnus Groth-Andersen: Global chefredaktør på Gamereactor
Producer: David Turner
Redaktør: Lasse Lauridsen
Forfatteren Maja Lucas har skrevet en hel digtsamling om at spille tennis. Det er tekster, hvor ketscheren både er en fallos og et gevær, og hvor kroppen husker andet og mere, end hjernen gør. Hvordan forvandler man sport til litteratur, og hvorfor er der så få sportstekster skrevet fra et kvindeligt perspektiv? Ugens "Anmelderne" handler om Tjekhovs udødelige drama "Onkel Vanja".
Vært: Morten Runge
Medvirkende:
Maja Lucas: Forfatter
Anne-Cathrine Riebnitzsky: Forfatter og sprogofficer i russisk
Jakob Steen Olsen: Teaterredaktør og kulturjournalist ved Berlingske
Producer: David Turner
Redaktør: Lasse Lauridsen
Det er ikke vores musik, men den bliver udgivet i vores navn! - sådan fortæller otte danske musikere, der pludselig har opdaget - hvad der lader til at være - AI-genereret musik på deres egne Spotify-profiler. Trommeslager Thomas Blachman kalder fænomenet 'super ulækkert'. Han bakkes op af flere kolleger, der i K-live deler deres oplevelser og frustrationer. Sangene er nemlig ikke nemme at fjerne igen. Vi taler også med Dansk Musiker Forbund og Rettighedsalliancen om, hvad der kan gøres, og hvem der har ansvaret.
Vært: Linnea Albinus Lande
Medvirkende:
Thomas Blachman, jazzmusiker
Chris Minh Doky, jazzmusiker
Mikkel Ploug, jazzmusiker
Lennart Ginman, jazzmusiker
Bo Stief, jazzmusiker
Thomas Sandberg, forperson for Dansk Musiker Forbund
Thomas Heldrup, Head of Content Protection and Enforcement i Rettighedsalliancen
Sofie Rechendorff Andersen, kulturjournalist og cand.mag. i litteraturvidenskab
Jan Damsgaard, professor på CBS med speciale i digitale forretningsplatforme
Redaktør: Lasse Lauridsen
Den seneste tid har flere af Danmarks mest prominente jazzmusikere tilsyneladende udgivet ny musik - eller, det har de faktisk ikke. På K-Live har vi talt med otte danske artister, der alle har oplevet, at der bliver udgivet musik i deres navn, som de ikke kender til. Musikken tyder på at være AI-genereret og vækker stor frustration blandt musikerne. Vi taler med en af dem, der - som konsekvens - har valgt at forlade Spotify.
Vi besøger også Parnasset, som undersøger den 'herredømmefri' samtale.
Vært: Linnea Albinus Lande
Medvirkende:
Kristina Stolz, forfatter
Alexander Rich, romanforfatter og redaktionschef for magasinet Atlas
Mathias Broe, filminstruktør
Carsten Dahl, jazzmusiker
Producer: Casper Dyrholm
Redaktør: Lasse Lauridsen
Glem photoshop, retouchering og modellers madvaner. De nye kroppe, vi sammenligner os med, er skabt af kunstig intelligens, og det kan ændre vores syn på skønhed. Vi skal også høre om musikkens rolle i Ungarns valgkamp, om farlige hemmeligheder på film og om mødre på randen af et sammenbrud.
Vært: Morten Runge.
Medvirkende:
Louise Yung Nielsen: Postdoc på Københavns Universitet med speciale unge, sociale medier og krop.
Katrine Marie Guldager: Forfatter.
Frederik Cornelius: Dansk musiker bosat i Ungarn.
Sanne Cigale Benmouyal: Tv- og radiovært.
Producer: David Turner.
Redaktør: Lasse Lauridsen.
Tøjgiganter som Levis, Mango, Guess og supermarkedskæder som Kvickly og SuperBrugsen skifter menneskelige fotomodeller ud med modeller skabt af Kunstig Intelligens. Hvordan ser de digitale modeller ud? Og hvad betyder det for resten af os?
Vært: Morten Runge.
Medvirkende:
Peter Svarre: Konsulent og forfatter.
Jonatan Leer: Madforsker og forfatter.
Marie Alkestrup: Skønhedsredaktør ved Costume.
Heidi Kessler: Senior marketingschef i Coop.
Producer: David Turner.
Redaktør: Lasse Lauridsen.
Louisiana-aktuelle Sophie Calle hægter sig på andres privatliv som en parasit. Uanset om hun får 107 kvinder til at fortolke en break-up-mail eller stalker en fremmed til Venedig, overskrider hun ufølsomt privatsfæren. Vi dykker ned i stjernekunstnerens parasitære tendenser.
Derudover taler vi om kvinder i gyserfilm, indie-darlingen Jim Jarmusch og hvorfor Instagram bliver rødglødende, når fremmede lægger sildebensparketgulve i 70'er-parcelhuse.
Medvirkende:
Bodil Skovgaard, kunstkritiker på Dagbladet Information
Andreas Halskov, ekstern lektor i film- og medievidenskab på Aarhus Universitet
Joachim Jelle og Bjørn Kjærgaard, værter på podcasten "Gysergutterne"
Julia Lahme, etnolog og forfatter
Vært: Louise Reumert
Producer: Anna Correll
Redaktør: Lasse Lauridsen
Gæld gnaver. Den kan føles som en sygdom, som skyld, som skam. Det skriver antropolog Sine Plambech i forordet til megaværket Gæld - De første 5000 år af rockstjerneantropologen David Graeber. Vi undersøger, hvordan gæld har formet alt fra dit forhold til din kæreste til selve menneskeheden.
I Parnasset diskuterer panelet af kulturkyndige, hvornår fortællinger om krigens rædsler rammer os - og hvornår de blot bliver endnu flere billeder i en skærmtung verden.
Medvirkende:
Sine Plambech, antropolog
Kristoffer Hegnsvad, rektor på Filmskolen
Liv Helm, teaterleder og forfatter
Karen Grøn, museumsdirektør
Vært: Louise Reumert
Producer: Anna Correll
Redaktør: Lasse Lauridsen
Siden 1908 har FIFA styrer og organiseret international fodbold her på kloden...
200 lande er med og de sneste 10 år har organisationen i den grad været udsat for angreb.
Angreb og anklager om Korruption, brud på menneskerettigheder og bestikkelse. Mistænkelige VM-tildelinger til pengestærke nationer med olie i undergrunden.
Det er også FIFA der synes at det var da bare en herrefed ide at lave en stor gylden fin FREDSpris - og gi den til Donald trump
Nu er FIFA klar med årets soundtrack til VM i fodbold. K-Live dissekerer slagsangen og ser på fodboldsangens historie.
Medvirkende:
Felix Rothstein, journalist og forfatter
Johan Klint Sandberg ; teaterinstruktør
Søren Martinsen ; billedkunstner
Michael Eigtved; lektor i teater- og performancestudier
Luna Ersahin - forsanger i AYSAY
Vært: Jesper Dein
Producer: Lasse Lauridsen
Redaktør: Lasse Lauridsen
Mange sad klistret til skærmen, da Danmark vandt 4-0 i herrefodbold over Nordmarkedonien i sidste uge. Men det er ikke kun på banen optakten til VM er begyndt. Også i musikkens verden er forventningens glæde til verdens vigtigste fodbold-turnering begyndt.
FIFA har nemlig udgivet første single til det officielle album til VM 2026. Nummeret 'Lighter' af Jelly Roll og Carín León.
Den er blevet kritiseret for at lyde som en AI-sang. Men kan man lave musik til et globalt publikum uden det bliver generisk? Og så kigger Popsmart nærmere på Kennedy-klanens betydning for forholdet mellem pop og politik.
Medvirkende:
Niels Fez, kulturjournalist, P6
Sarah Von Essen ; historiker og journalist ved Weekendavisen, 2671 5195
Helle Kannick Haastrup ; lektor, 3532 8361
Vært: Jesper Dein
Producer: Lasse Lauridsen
Redaktør: Lasse Lauridsen
Den hypede horror-roman Shy Girl skulle være udkommet på et af verdens største forlag indtil rygter om, at bogen skulle være AI-skabt, begyndte at svirre; først på internettet, siden i The New York Times' spalter. Vi diskuterer, hvorvidt vi egentlig kan vide, hvornår tekst reelt er menneskeskabt, og forlagenes nye rolle som AI-dørmænd.
Derudover dykker vi ned i påskens mest forunderlige traditioner, musik for dem, der ikke længere kan høre, og ser I Swear med en person med Tourettes.
Medvirkende:
Anders Søgaard, professor og forsker i kunstig intelligens
Jacob Søndergaard, forlagsdirektør ved Gutkind
Martin Wangsgaard Jürgensen, professor og forsker i kristendommens kulturhistorie ved Nationalmuseet
Jesper Andersen, tonemester
Kennie Frederiksen, foredragsholder med Tourettes syndrom
Vært: Louise Reumert
Producer: Anna Correll
Redaktør: Lasse Lauridsen
Oversætter Signe Lyng er påbegyndt, hvad hun kalder en vanvidsmission. Hun oversætter Charles Dickens' Our Mutual Friend blandt andet for at bevise, at kunstig intelligens ikke kan udføre oversætterens arbejde. Kan en ny oversættelse af en gammel Dickens-roman bevise, at den litterære oversættelse ikke er en døende kunstart?
Tidligere spionchef Lars Findsens udvalgte klassiker er Klaus Manns Mefisto, fordi den udstiller magtens evne til at udvaske ens moral og idealer.
Medvirkende:
Signe Lyng, skønlitterær oversætter
Lars Findsen, tidligere chef for PET
Vært: Louise Reumert
Producer: Anna Correll
Redaktør: Lasse Lauridsen
Det var ret voldsomt, da konceptkunstner Kristian von Hornsleth fik besøg af politiet i sit atelier på valgdagen, fortæller han selv. Anholdelse og afhøring fulgte efter, at Hornsleth tilbød at købe folks stemmer: Et kryds ved Enhedslisten mod et værk af Hornsleth. Hvad der skete Hornsleth de næste mange timer, mens han var i politiets varetægt - og om han selv nåede at stemme ved valgdagen - fortæller han selv i dagens program. Hvor vi også får kunstneren Jens Haanings anmeldelse af Hornsleths projekt som kunstværk. Vi kommer også forbi Thomas Kluges nye udstilling "Magtens maler" og en ny film om en ung inders drøm om livet i Danmark.
Vært: Casper Dyrholm
Medvirkende:
Kristian von Hornsleth, kunstner.
Thomas Kluge, portrætkunstner.
Sidsel Nelund; kunstskribent, kunstner-mentor og forsker.
Jens Haaning, kunstner.
Nitesh Anjaan, filminstruktør.
Producer: Linnea Albinus Lande
Redaktør: Lasse Lauridsen
Da maler og konceptkunstner Kristian von Hornsleth forleden tilbød at købe sig til stemmer på Enhedslisten, blev han anholdt få timer senere. Over 100 personer nåede dog at 'sælge' en stemme til Hornsleth i bytte for et kunstværk, fortæller han selv. Og en af dem giver interview hos os: Hvorfor satte Jakob sit kryds ved Enhedslisten og ikke Liberal Alliance, som han ellers havde tænkt sig?
Anmelderne har læst det unge europæiske stjerneskud, Nelio Biedermanns slægtsroman, Lázár.
Vært: Casper Dyrholm
Medvirkende:
Asser Amdissen, historiker og vært på Kampen om historien.
Amalie Langballe, forfatter og litteraturanmelder.
Producer: Linnea Albinus Lande
Redaktør: Lasse Lauridsen
"Hvis du ikke skal bruge din stemme til folketingsvalget, så vil jeg gerne købe den. Jeg vil gerne købe den for et originalt Hornsleth-maleri til en værdi af 15.000 kroner" lyder det i dag fra den danske kunstner, Kristian von Hornslet. Vurderingen er klar fra en professor i forfatningsret: Det er ulovligt at købe stemmer. Vi taler med Hornsleth i dagens K-Live, hvor vi også undersøger, hvorfor Alex Vanopslagh taler i kalypsorytmer.
Vært: Linnea Albinus Lande.
Producer: Casper Dyrholm.
Redaktør: Lasse Lauridsen.
Medvirkende:
Mikkel Ploug, jazzmusiker.
Kristian von Hornsleth, kunstner.
Frederik Waage, professor i forfatningsret på Syddansk Universitet.
Peder Hvelplund, gruppeforperson i Enhedslisten.
Anna Malzer, dramatiker og teaterdirektør for Mungopark.
Malte Tellerup, forfatter.
Valgstederne er åbne. Indtil klokken 20 i aften kan du slå et smut forbi stemmeboksen og sætte kryds. Måske kulturpolitik kan have indflydelse på beslutningen? I dagens K-Live kigger vi nærmere på kulturens rolle i valgkampen og på de kulturpolitiske prioriteringer, partierne hver især står for. Vi skal også forbi partiledernes yndlingsmusik, når vi undersøger sammenhæng mellem musiksmag og politisk ståsted.
Vært: Linnea Albinus Lande.
Producer: Casper Dyrholm.
Redaktør: Lasse Lauridsen.
Medvirkende:
Rasmus Faber Lundberg, redaktør Kulturmonitor.
Johanna Kinnock, kulturjournalist på Zetland.
Dan Ringgaard, professor i nordisk litteratur ved Aarhus Universitet.
Mads Meier Jæger, professor i sociologi ved Københavns Universitet.
Sangskrivning er en holdsport, og nationale særkender bliver opløst til fordel for en ny, fælleseuropæisk poplyd. Vi skal også høre om den dansk-egyptiske skuespiller, der er blevet fængslet i Egypten, og diskutere brugen af børn som medvirkende i Oscarvinderen "Mr. Nobody Against Putin".
Vært: Morten Runge
Medvirkende:
Lisanne Wilken: Lektor ved Århus Universitet
Rasmus Rex Pedersen: Lektor ved Roskilde Universitet
John Wilson: Dokumentarist
Bjarke Friis Kristensen: Redaktør på Kino.dk
Adam El Sayed: Farmaceutstuderende og søn af skuespiller Hassan El Sayed
Andreas Dalsgaard: Dokumentarproducent og -instruktør
Jan Bacher Dirchsen: Tv-producent og underviser
Producer: David Turner
Redaktør: Lasse Lauridsen
Hvad har Luxembourg, England og San Marino til fælles? Deres deltagersange i årets EuroVision er alle skrevet af de samme to danske sangskrivere. For popmusik er en global business, og sangskrivning er et håndværk, der kan læres.
Vært: Morten Runge
Medvirkende:
Thomas Stengaard: Sangskriver
Julie Aagaard: Sangskriver
Knud Brix: Forfatter og chefredaktør på Ekstra Bladet
Producer: David Turner
Redaktør: Lasse Lauridsen
Når Danmarks Nationalleksikon føler sig truet af amerikanske tech-giganter, er det en trussel mod den demokratiske indretning og hele samfundssamtalen. Det mener professor i kommunikation og digital transformation samt medlem af Dataetisk Råd, Mikkel Flyverbom, som uddyber i dagens udsendelse. Digitaliseringsministeren kommenterer sagen. Desuden sender vi live fra en vaskeægte ABBA-konference i Frankrig og besøger K-poppens københavnske mekka.
Vært: Casper Dyrholm
Medvirkende:
Henrik Schütze, advokat
Caroline Stage, Digitaliseringsminister
Henrik Smith-Sivertsen, populærmusikforsker, på Det Kgl. Bibliotek
Malene Jensen, journalist ved Weekendavisen
Zainab Al-Issa, BTS-fan og butiksassistent
Lisa Blak, butiksejer
Mikkel Flyverbom, professor i kommunikation og digital transformation på CBS og medlem af Dataetisk Råd
Producer: Linnea Albinus Lande
Redaktør: Lasse Lauridsen
Hvis det danske nationalleksikon, lex.dk, havde midler til det, ville de lægge sag an mod den amerikanske tech-gigant, OpenAI, fortæller de til K-Live i dag. Den danske vidensbank, som omfatter mere end 245.000 artikler, oplever ophavsretsbeskyttet materiale blive høstet og brugt af kunstige intelligenser. Vi spørger lex.dk, hvorfor det egentlig gør noget. I mellemtiden guffer Anmelderne valgflæsk inden store valgdag og spørger: Er der et stykke dansk folkesjæl gemt i grisen?
Vært: Casper Dyrholm
Medvirkende:
Ole Mølgaard, sekretariatschef hos Danmarks Nationalleksikon, Lex.dk
Niels Thulesen Dahl, politisk analytiker ved Jyllands-Posten
Jonathan Leer, professor i madkultur ved Örebro Universitet
Producer: Linnea Albinus Lande
Redaktør: Lasse Lauridsen



