Højtryk

Dilemmaerne står i kø i vurderingerne af den seneste krig med Iran. Er det en støtte til præstestyret at pege på, at angrebet var i strid med Folkeretten? Hvad er vigtigst – at pleje forholdet til USA eller pleje respekten for de internationale regler?Er det moralsk i orden at fjerne et så brutalt regime, selv om det måske ikke er helt efter bogen? Der er i hvert fald mange iranere, der er glade. De peger på, at angrebet er deres eneste chance for at slippe ud af præstestyrets greb.Men iranerne skal finde deres egne veje. Sporene fra tidligere militærinterventioner i Irak, Afghanistan og Libyen skræmmer. Der fulgte borgerkrige, militante bevægelser, store ødelæggelser og nogle af deres borgere havnede i situationer, der var værre end det, de kom fra.I denne episode prøver vi at filtrere nogle af de mange meninger og meldinger gennem et net af forskning og erfaringer fra tidligere indgreb udefra.Vi får hjælp af Mona Kanwal Sheikh, der er seniorforsker og leder af afdelingen Global Sikkerhed og verdenssyn på Dansk Institut for Internationale Studier. Hun har blandt andet stået for en del af den danske Afghanistan-udredning og forsket i religiøse, militante bevægelser i regionen. Gæst: Mona Kanwal Sheikh, seniorforsker og leder af afdelingen Global sikkerhed og verdenssyn på Dansk Institut for Internationale StudierVært: Kirsten LarsenLyddesign: Jonas Johs AndersenHøjtryk udgives af Globalnyt og redaktionen består af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på kirsten.larsen@globalnyt.dk og laurits.b.holdt@globalnyt.dk

Det er ved at være slut med det stabile klima, som har gavnet menneskeheden i årtusinder. Forskningen viser, at store forandringer måske indtræffer ved endnu lavere temperaturer end tidligere antaget. Og temperaturstigningerne har allerede nået et niveau, som betyder, at vi måske har udløst processer, som ikke er til at stoppe og som vil have dramatisk konsekvenser.  Da vi blev skræmt af corona, ændrede vi adfærd natten over. Jeg kan ikke forstå, at vi ikke bliver skræmt af klimaet. De risici, vi løber, er så meget større, siger professor Katherine Richardson i denne episode af Højtryk.Gæst: Katherine Richardson, professor ved Københavns Universitets Center for makroøkologi, evolution og klimaVærter: Kirsten Larsen og Laurits HoldtLyddesign: Jonas Johs AndersenHøjtryk udgives af Globalnyt og redaktionen består af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på kirsten.larsen@globalnyt.dk og laurits.b.holdt@globalnyt.dk

Står det til styret i Vietnam, skal landet følge i Sydkoreas og Taiwans økonomiske fodspor – ikke Indonesiens og Malaysias. Men det vil kræve en enorm indsats, hvis landet skal nå op i den øverste kategori af økonomier. Højtryk tegner et portræt af et land ved en skillevej.Vietnams økonomi står ved en skillevej. Den er i en overgangsfase fra en udviklingsmodel man har kaldt vækst på stereoider, hvor man har været rigtig dygtig til at masseproducere tekstiler, lav teknologi og den slags. Man er ved at nå et mætningspunkt, og der er stigende konkurrence fra lande som Cambodja og Bangladesh, fortæller Vietnam-kenderen Søren Davidsen, der er gæst i denne episode af Højtryk.”Og så er Vietnams befolkning er ved at ændre sig. Man har haft en klassisk befolkningspyramide med store ungdomsårgange, men den er ved at ændre sig. Vietnam skal nå at blive rigt inden det bliver gammelt. Derfor er man i gang med at omstille økonomien.”Gæst: Søren Davidsen, Vietnam-kender, konsulent, forfatter med mereVært: Laurits HoldtLyddesign: Jonas Johs AndersenHøjtryk udgives af Globalnyt og redaktionen består af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på kirsten.larsen@globalnyt.dk og laurits.b.holdt@globalnyt.dk

Siden Israels oprettelse i 1948 sendte ca. 750.000 palæstinensere på flugt har den israelske stat brugt fordrivelse som et instrument til at skabe plads til bosættere. Aktuelle begivenheder på Vestbredden og i Gaza bør ses som led i den strategi, lyder det i ny videnskabelig rapport.”Vores rapport viser, at fordrivelsen af palæstinenserne ikke er en utilsigtet følgevirkning af krig eller konflikt, men en bevidst og strukturel strategi, som er blevet anvendt af Israel siden 1948,” lyder det fra den ene af rapportens to forfattere, migrationsforsker Ahlam Chemlali fra Aalborg Universitet.Gæst: Ahlam Chemlali, forsker på Aalborg UniversitetVært: Laurits HoldtLyddesign: Jonas Johs AndersenHøjtryk udgives af Globalnyt og redaktionen består af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på kirsten.larsen@globalnyt.dk og laurits.b.holdt@globalnyt.dk

I november 2025 udgav den amerikanske regering en ny national sikkerhedsstrategi, der kortfattet og uden så meget omsvøb beskriver USA’s sikkerhedsmæssige tilgang til omverdenen. I denne episode af podcasten Højtryk zoomer vi ind på dokumentets sidste del – tre korte afsnit om Afrika nederst på side 29 – hvor der blandt andet står:”Alt for længe har amerikansk politik i Afrika fokuseret på at levere og senere på at udbrede liberal ideologi. De Forenede Stater bør i stedet se på at indgå partnerskaber med udvalgte lande for at afhjælpe konflikter, fremme gensidigt gavnlige handelsforbindelser og skifte fra et paradigme med udenlandsk bistand til et paradigme for investering og vækst, der kan udnytte Afrikas rigelige naturressourcer og latente økonomiske potentiale.”Hvad siger den nye strategi om Trump-USA’s forhold til de afrikanske stater, og hvor meget nyt er der rent faktisk i strategien? Det spørger vi Gorm Rye Olsen, professor i international politik, Roskilde Universitet, og Stig Jensen, lektor i Afrikastudier, Københavns Universitet, om.Gæster: Gorm Rye Olsen, professor i international politik ved Roskilde Universitet, og Stig Jensen, lektor i Afrikastudier ved Københavns UniversitetVært: Laurits HoldtLyddesign: Jonas Johs AndersenHøjtryk udgives af Globalnyt og redaktionen består af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på kirsten.larsen@globalnyt.dk og laurits.b.holdt@globalnyt.dk

Mohzdeh Ghasemiyani er dansker og kurder og iraner. Hun er uddannet i psykologi og internationale forhold på universiteterne i Århus, Oxford i Storbritannien og Johns Hopkins og Georgetown i USA. Og kom til Danmark som kvoteflygtning som 16-årig efter at have været på flugt med hele familien for både shah og præstestyre. 14 år på flugt.Kirsten Larsen har inviteret hende i studiet for at give sit bud på, hvad det er der foregår blandt medlemmerne af den iranske diaspora her i Danmark sideløbende med oprøret i Iran.Gæst: Mohzdeh Ghasemiyani, krisepsykolog i Læger uden GrænserVært: Kirsten LarsenLyddesign: Jonas Johs AndersenHøjtryk udgives af Globalnyt og redaktionen består af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på kirsten.larsen@globalnyt.dk og laurits.b.holdt@globalnyt.dk

Saudi-Arabien og De Forenede Arabiske Emirater plejede at være allierede i deres støtte til den internationalt anerkendte regering i det sudlige Yemen. Men i slutningen af 2025 tog Emiraterne et skridt, der blev mødt med militært svar fra saudierne. Den vilde udvikling giver håb om forandring, lyder det fra seniorforkser Maria-Louise Clausen, der i mange år har forsket i Yemen.Gæst: Maria-Louise Clausen, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale StudierVært: Laurits HoldtLyddesign: Jonas Johs AndersenHøjtryk udgives af Globalnyt og produceres og tilrettelægges af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på kirsten.larsen@globalnyt.dk og laurits.b.holdt@globalnyt.dk Sven Johannesen kan kontaktes på sven.johannesen@globalnyt.dk

Det kræver tit større politisk mod at vælge fredshandlinger frem for krigshandlinger. Man risikerer for eksempel at blive gjort til grin, hvis man søger dialog, selv om man er blevet placeret i den fjerne ende af et meget langt bord. Men den franske præsident Macron prøvede i det mindste at tale med Ruslands præsident Putin.Det handler om fredshandlinger i denne udgave af Højtryk, det man kunne kalde at fredes i stedet for at strides. Det er ikke sikkert, der kommer noget godt ud af det, men retningen er i det mindste en anden. Det handler om at sætte autosvarene og alle nej’erne på pause og tale sammen og tale med alle – i det daglige og i globale fredsforhandlinger. Det handler også om at tro på, at man som borger kan gøre en forskel, hvis man er mange nok, der vil agere. I det hele taget handler det om, at turde følge Fredens logik. Gæster: Isabel Bramsen, lektor i freds- og konfliktstudier ved Lunds Universitet, og forfatter til bogen Fredens logik, og Tim Whyte, generalsekretær for Mellemfolkeligt SamvirkeVært: Kirsten LarsenLyddesign: Jonas Johs AndersenHøjtryk udgives af Globalnyt og produceres og tilrettelægges af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på kirsten.larsen@globalnyt.dk og laurits.b.holdt@globalnyt.dk

Podcasten Højtryk ser som en undtagelse indad – ind i Globalnyts maskinrum – i stedet for ud på verden. Hør chefredaktør Sven Johannesen fortælle om de forandringer, der er i gang hos os, og om hvad der er i støbeskeen til 2026.Han uddyber blandt andet, hvad det egentlig betyder, at Globalnyt nu er et medlemsbaseret medie, hvordan redaktionen udvælger det, der skal arbejdes videre med, og hvilke initiativer der er på vej fra Globalnyt.Gæst: Sven Johannesen, chefredaktør for GlobalnytVært: Laurits HoldtLyddesign: Jonas Johs AndersenHøjtryk udgives af Globalnyt og produceres og tilrettelægges af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på kirsten.larsen@globalnyt.dk og laurits.b.holdt@globalnyt.dk Sven Johannesen kan kontaktes på sven.johannesen@globalnyt.dk

Det handler om krig i denne udgave af Højtryk. Det handler om, hvad krig gør ved mennesker og samfund. Og det handler også om, hvorfor det stort set er umuligt at udarbejde holdbare løsninger uden om dem, der slås eller må leve med krigen. Lige for tiden er det sjældent, at befolkninger og især kvinder er en del af ligningen.Udgangspunktet er Ukraine, hvor Ulla Müller, der er direktør for det danske kontor for FN’s Befolkningsorganisation, UNFPA, tidligere i år var udstationeret.Gæst: Ulla Müller, direktør for det danske kontor for FN’s Befolkningsorganisation, UNFPAVært: Kirsten LarsenLyddesign: Jonas Johs AndersenHøjtryk udgives af Globalnyt og redaktionen består af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på kirsten.larsen@globalnyt.dk og laurits.b.holdt@globalnyt.dk

Det er hørt mange gange før. Vores økonomiske systemer blev skabt i en verden, der ikke findes længere. Systemerne skal især tilpasses en virkelighed med begrænsede ressourser. Det skal ikke kun være penge, der giver retning eller sætter grænser, men for eksempel sociale hensyn, klima, bæredygtighed, energi. Og det er altså ikke nok bare at lave grøn vækst. Der er grænser for vækst, sådan som man skrev i 1970’erne, lyder det fra økonomen Joachim Tilsted fra Københavns Universitet, der giver et bud på et nyt økonomisk system og tegner omridset af et samfund, som systemet kunne hjælpe frem.Gæst: Joachim Tilsted, økonom, phd og forsker ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns UniversitetVærter: Maj Larsen-Lechuga og Kirsten LarsenLyddesign: Jonas Johs AndersenHøjtryk udgives af Globalnyt og produceres og tilrettelægges af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på kirsten.larsen@globalnyt.dk og laurits.b.holdt@globalnyt.dk

USA’s præsident Trump har fremlagt en fredsplan for Gaza, FN’s Sikkerhedsråd har sagt god for den, så nu ligger der altså en vejviser for, hvordan den grufulde krig skal afsluttes. Men det kommer ikke til at ske. Måske stopper krigen i nogen tid, og det er rigtig godt. Men fred bliver der ikke, lyder vurderingen fra Lars Erslev Andersen, dr. phil og seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier. Hverken Israel eller Hamas har uden forbehold sagt ja til planen, og i hvert fald palæstinenserne er ikke blevet hørt og har da slet ikke været med til at forhandle planen. Der er masser af uklare punkter som, hvem der skal overtage magten, hvor Gazas indbyggere skal være, hvem der skal kontrollere, at parterne opfylder kravene. Vestbreddens fremtid er slet ikke tænkt med. Gæst: Lars Erslev Andersen, dr. phil og seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale StudierVærter: Kirsten Larsen og Laurits HoldtLyddesign: Jonas Johs AndersenHøjtryk udgives af Globalnyt og produceres og tilrettelægges af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på kirsten.larsen@globalnyt.dk og laurits.b.holdt@globalnyt.dk

FN-resolution 1325 slår blandt andet fast, at kvinder har ret til at deltage på alle niveauer af konfliktløsninger, og resolutionen er bindende for alle FN’s medlemmer. Alligevel kniber det mange steder med at kvinder får adgang og reel indflydelse, når der tales fred.Men overalt er der lokale kvindegrupper, der gør en indsats for freden. Dem skal vi støtte, lyder det fra Lisbeth Pilegaard, der er medstifter af Nordic Women Mediator Network og leder af eksekutivkomitéen i den Europæiske Demokratifond, i denne episode af Højtryk.Gæst: Lisbeth Pilegaard, medstifter af Nordic Women Mediator Network og leder af eksekutivkomitéen i den Europæiske DemokratifondVært: Kirsten LarsenLyddesign: Jonas Johs AndersenHøjtryk udgives af Globalnyt og produceres og tilrettelægges af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på kirsten.larsen@globalnyt.dk og laurits.b.holdt@globalnyt.dk

En verden med flere konkurrerende stormagter passer Brasilien godt, for her har man altid været træt af den kraftige dominans fra USA’s side. Samtidig vil landet selv gerne have en mere fremtrædende plads på verdensscenen, forklarer DIIS-forsker og Brasilien-ekspert Marie Kolling.Gæst: Marie Kolling, seniorforsker ved Dansk institut for internationale studier.Værter: Maj Larsen-Lechuga og Laurits HoldtLyddesign: Jonas Johs AndersenHøjtryk udgives af Globalnyt og produceres og tilrettelægges af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på kirsten.larsen@globalnyt.dk og laurits.b.holdt@globalnyt.dk

Efter valget 29. oktober har sammenstød mellem demonstranter og politi kostet mange livet, men det er fortsat sparsomt med detaljer. Voldsomheden er kommet bag på mange, men det er måske fordi vi ikke har opfattet de signaler, som regeringen har udsendt gennem flere år.Rasmus Hundsbæk Pedersen tager os med om bag forhænget i landet, som ellers er kendt som det lidt stille land i regionen. Han er seniorforsker ved Dansk institut for internationale studier og har siden 2009 haft Tanzania som et af sine forskningsområder.”Jeg vil gerne anfægte forestillingen om, at Tanzania har været et fredeligt land. Det er fredeligt sammenlignet med nabolandene, men der har ligget en stærk statskontrol og en eller anden implicit trussel om vold, vil jeg mene,” siger han blandt andet.Gæst: Rasmus Hundsbæk Pedersen, seniorforsker ved Dansk institut for internationale studier.Vært: Laurits HoldtLyddesign: Jonas Johs AndersenHøjtryk udgives af Globalnyt og produceres og tilrettelægges af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på kirsten.larsen@globalnyt.dk og laurits.b.holdt@globalnyt.dk

Tyskland og Frankrig gør det, Nederlandene gør det, og Storbritannien gør det også: skærer dybt i udviklingsbistanden. USA er gået endnu mere radikalt til værks og har mere eller mindre afskaffet sin udviklingsbistand. Alt sammen noget, der virkelig kan mærkes, for de nævnte lande har været blandt verdens største givere af bistand.Bistanden var ellers en del af en uformel social kontrakt om, at de rige lande i Europa – mange af dem tidligere kolonimagter – skulle hjælpe de tidligere kolonier, som blev selvstændige i 1960’erne, som Carsten Staur udtrykker det i denne episode af podcasten Højtryk.”Mit store ønske er, at vi kommer ud af den meget kortsigtede krisehåndteringstendens, som vi har i øjeblikket – den er fuldt forståelig, for verden er et meget, meget dårligt sted. Jeg kunne godt tænke mig, at vi i de kommende år ændrer perspektivet, så vi kommer op i fugleperspektiv, når vi ser på verdens problemer.”Gæst: Carsten Staur, formand for udviklingskomiteen DAC i den økonomiske samarbejdsorganisation OECDVærter: Morten Scriver Andersen og Laurits HoldtLyddesign: Jonas Johs AndersenHøjtryk udgives af Globalnyt og produceres og tilrettelægges af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på kirsten.larsen@globalnyt.dk og laurits.b.holdt@globalnyt.dkMorten Scriver Andersen kan kontaktes på morten.scriver@globalnyt.dk

Der skal være valg i Myanmar i slutningen af december – har militærstyret bestemt. Det betyder dog ikke, at der er udsigter til en tilbagevenden til de demokratiske tilstande, der herskede i landet fra 2011 til 2021. For oppositionen er enten i fængsel, i udlandet eller har bevæbnet sig og forladt byerne og trukket ind i junglen. Militæret tog magten i landet efter uafhængigheden fra Storbritannien i 1962, men åbnede for demokratiske reformer i 2010’erne, hvilket betød frie valg og fri presse – selv om militæret blev ved med at kontrollere store dele af samfundet fra kulissen. Men i februar 2021 trådte generalerne atter ind midt på scenen og tog magten tilbage. Siden da er der opstået omtrent 600 såkaldte selvforsvarsgrupper, der har bevæbnet sig og nu kæmper mod militærstyret, ligesom de mange etniske oprørsgrupper, der i årtier har været i krig mod militæret og centralregeringen. Militæret har kun kontrol over omkring halvdelen af landet, men i år er det for første gang lykkedes militæret at tilbageerobre områder. Og det er ikke kun militært, at generalerne har en vis medvind. Også politisk sker der noget. Eksempelvis støtter Kina nu helhjertet militærstyret, USA er holdt op med at støtte civilsamfundet og tale om demokrati, og det kommende valg kan være en billet til politisk anerkendelse fra andre lande i regionen, vurderer Helene Maria Kyed, som er gæst i denne uges episode af podcasten Højtryk. Hun er seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), som i de seneste 11 år har forsket i Myanmar og udviklingen i landet tæt.Gæst: Helene Maria Kyed, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale StudierVært: Laurits HoldtLyddesign: Jonas Johs AndersenHøjtryk udgives af Globalnyt og produceres og tilrettelægges af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på kirsten.larsen@globalnyt.dk og laurits.b.holdt@globalnyt.dk

Som regel er argumenter og regelrytteri nok, når man som civilsamfundsgruppe vil sidde med ved forhandlingsbordet i FN. Men det hører også med til jobbet at være rigtig besværlig.Tove Ryding har 20 års erfaring med at bide sig fast i bordkanten, mase sig ind ad lukkede døre og tale forhandlere midt imod, hvis de ikke gør deres job ordentligt. Og som regel er det, fordi noget helst ikke skal frem, at civilsamfundet bliver søgt lukket ude.FN-systemet plejer faktisk ikke at være så slemt som andre fora. Hun oplever, at kollegaer fra syd kan komme tættere på deres egne magthavere og diplomater i FN, end de kan derhjemme. Men i år har der været især ét grotesk eksempel.Inspireret af et af Globalnyts medlemmer, der deltog på et åbent redaktionsmøde, har Kirsten Larsen inviteret Tove Ryding fra Det Europæiske Netværk for Gæld og Udvikling, EURODAD, i Højtryk for at tale om civilsamfundets adgang til at deltage i forhandlinger – i dette tilfælde i FN-systemet.Gæst: Tove Ryding fra EURODAD – det europæiske netværk for gæld og udvikling.Vært: Kirsten LarsenLyddesign: Jonas Johs AndersenHøjtryk udgives af Globalnyt og produceres og tilrettelægges af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på kirsten.larsen@globalnyt.dk og laurits.b.holdt@globalnyt.dk

Det store flertal af mennesker på flugt ender i et naboland eller et såkaldt nærområde – ofte er det nok til at komme i umiddelbar sikkerhed. Men hvis man tilhører gruppen af LGBT-personer, så er man ofte lige så udsat for til forfølgelse, vold og overgreb, som man var i det land eller område, man flygtede fra.Selvom antallet af nye asylansøgere i Danmark er lavt for tiden, får LGBT Asylum stadig mange henvendelser fra flygtninge med LGBT-baggrund. Det skyldes blandt andet, at en del af dem mødes med fjendtlighed fra herboende landsmænd på grund af deres seksualitet eller kønsidentitet – netop det, som drev dem på flugt i første omgang.Gæster: Mads Ted Drud Jensen, forperson i organisationen LGBT Asylum, og Mohammad Allou fra samme organisationVærter: Nina Korsgaard Danielsen og Laurits HoldtLyddesign: Jonas Johs AndersenSkriv til Højtryk: Det er Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som tilrettelægger og producerer Højtryk. Skriv til kirsten.larsen@globalnyt.dk eller laurits.b.holdt@globalnyt.dk med ris, ros og tips.

’Folkemord’ er et ord og begreb, som de fleste af os har lært om i skolen, og som er blevet aktuelt igen, efter at en række lande og organisationer har anklaget Israel for at begå folkemord på den palæstinensiske befolkning i Gaza.Færre er nok bekendte med begrebet ’økomord’, og det er der ikke noget mærkeligt i, for det er et begreb, som ikke er klart defineret endnu. Som ordet afslører, handler det om at gøre visse former for ødelæggelse af natur til en international forbrydelse – på linje med krigsforbrydelser og folkemord. Begrebet folkemord kom ind i sproget og den internationale ret efter Anden Verdenskrig, men ikke før det var blevet forhandlet, på samme måde som det sker med begrebet økomord i dag. I denne episode af Højtryk har vi inviteret den dansk-colombianske forsker Julia Suárez Krabbe fra Roskilde Universitet i studiet for at gøre os klogere på, hvad begrebet økomord egentlig dækker over, og på, hvordan det i virkeligheden hænger sammen med begrebet folkemord.Gæst: Julia Suárez Krabbe, lektor på Roskilde UniversitetVærter: Nina Korsgaard Danielsen og Laurits HoldtLyddesign: Jonas Johs AndersenSkriv til Højtryk: Det er Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som tilrettelægger og producerer Højtryk. Skriv til kirsten.larsen@globalnyt.dk eller laurits.b.holdt@globalnyt.dk med ris, ros og tips.