DiscoverKU studieliv
KU studieliv
Claim Ownership

KU studieliv

Author: Københavns Universitet

Subscribed: 15Played: 275
Share

Description

KU studieliv er Københavns Universitets podcast til dig, som gerne vil blive klogere på KU’s uddannelser og livet som studerende. I hvert afsnit kan du høre Ida, som selv er studerende, interviewe en anden studerende om bl.a. studielivet, studiestarten, hverdagen, festerne, tvivlen, eksamenerne og fremtidsmulighederne på netop deres uddannelse.

Lyt med og bliv klogere på KU's uddannelser og studielivet.

Læs mere om KU’s uddannelser her: ku.dk/studier

Podcasten er produceret af Ida Kjær for Københavns Universitet.
Musik af Niels Christian Jakobsen.
97 Episodes
Reverse
Bioinformatik

Bioinformatik

2025-09-1820:26

Kian og Konrad læser bioinformatik og skal til at starte på uddannelsens andet år.   Bioinformatik bruger programmering og matematik til at analysere biologi. Man har fag inden for både matematik, biologi og machine learning.   Uddannelsen er ny på KU og blev oprettet i 2024. Derfor er Kian og Konrad en del af den første årgang på uddannelsen. I afsnittet fortæller de om at finde sig til rette på uni og skabe nye traditioner.   De fortæller om deres hverdag, og hvad de drømmer om at arbejde med i fremtiden – inden for et felt, hvor teknologien hurtigt udvikler sig.   Lyt med, og bliv klogere på bioinformatik på KU.
En special om SPS

En special om SPS

2025-08-1523:15

Hvilke muligheder er der for at få særlig støtte til din uddannelse? Dette afsnit handler om særlig støtte og SPS, som står for specialpædagogisk støtte. I afsnittet fortæller to studerende, Vanilla og Natacha, om, hvordan de får støtte til deres uddannelse. SPS favner bredt og er en hjælp, man kan få, hvis man for eksempel har en funktionsnedsættelse eller en diagnose. Vanilla er ordblind, og Natacha har ADHD og autisme, og derfor får de forskellige typer af støtte. Vanilla og Natacha fortæller om deres op- og nedture på uni, og hvilken forskel SPS-støtten har gjort for deres studieliv. Lyt med, og bliv klogere på SPS på KU.
I en række specials kigger vi nærmere på KU’s fællesskaber, og i dette afsnit besøger vores værter, Hans og Mathias, foreningen Juridisk Diskussionsklub (JD) og næstformand og kasserer Gustav Rudolph Røgild, der læser jura.    Juridisk Diskussionsklubs bestyrelse er et lille fællesskab, der faciliterer et kæmpe fællesskab. For var det ikke for JD, havde de jurastuderende nærmest ingen platform at samles om, fortæller en studerende, som værterne møder til årets Karnov Bingo - der er én af de mange årlige events.    Gustavs vej til jurastudiet var ikke ligetil, da han i første omgang kom ind på sin andenprioritet. Men da han året efter via kvote 2 kommer ind på jura, finder han i JDs bestyrelse hurtigt sit hold. Og det er her, i symbiosen af faglighed og venskab, at Gustav finder mening både med studiet og foreningslivet.    Hør hvordan det lød, da Hans og Mathias besøgte Gustav og JD til årets Karnov Bingo.   Vært og tilrettelæggelse: Hans Corfitz Andersen Producer og medvært: Mathias Damgaard Holst Musik og lydeffekter: Pixabay
I en række specials kigger vi nærmere på KU’s fællesskaber, og i dette afsnit besøger vores værter, Hans og Mathias, KU Festival, der markerer 150 året for kvindernes indtog på Københavns Universitet ved blandt andet at navngive scenerne efter markante KU kvinder.    Festivalen er det største event på Københavns Universitet, der samler og forener både de studerende og ansatte på tværs af hele universitetet.    For værterne er det første gang på KU Festivalen, og derfor tager de dig med på reportage for at opdage, hvilke herligheder årets festival har at byde på.    De lægger blandt andet vejen forbi baren, hvor de møder forskellige frivillige, der tager en tørn for fællesskabets skyld. Og så snakker de med stjerneforsker Anja C. Andersen og Sakinah-Michelle Ahmed, der er statskundskabsstuderende og medlem af Studenterrådets bestyrelse, om, hvordan fremtiden ser ud for de studerende.    Programmet byder foruden på Medina, cidertasting, fællessang, ansigtsmaling og utroligt godt humør. Lyt med og hør, om værterne også får lov at køre en tur i golfvognen Berta.    Vært og tilrettelæggelse: Hans Corfitz Andersen Producer og medvært: Mathias Damgaard Holst Musik og lydeffekter: Pixabay
I en række specials kigger vi nærmere på KU’s fællesskaber, og i dette afsnit besøger vores værter, Hans og Mathias, KU Festival, der markerer 150 året for kvindernes indtog på Københavns Universitet ved blandt andet at navngive scenerne efter markante KU kvinder.    Festivalen er det største event på Københavns Universitet, der samler og forener både de studerende og ansatte på tværs af hele universitetet.    For værterne er det første gang på KU Festivalen, og derfor tager de dig med på reportage for at opdage, hvilke herligheder årets festival har at byde på.    De lægger blandt andet vejen forbi baren, hvor de møder forskellige frivillige, der tager en tørn for fællesskabets skyld. Og så snakker de med stjerneforsker Anja C. Andersen og Sakinah-Michelle Ahmed, der er statskundskabsstuderende og medlem af Studenterrådets bestyrelse, om, hvordan fremtiden ser ud for de studerende.    Programmet byder foruden på Medina, cidertasting, fællessang, ansigtsmaling og utroligt godt humør. Lyt med og hør, om værterne også får lov at køre en tur i golfvognen Berta.    Vært og tilrettelæggelse: Hans Corfitz Andersen Producer og medvært: Mathias Damgaard Holst Musik og lydeffekter: Pixabay
I en række specials kigger vi nærmere på KU’s fællesskaber, og i dette afsnit besøger vores værter, Hans og Mathias, Filmmagasinet Nosferatu, som er en redaktion under Uniradioen, for at møde Sarah Eline Nygaard. Sarah læser en kandidat i Film- og Medievidenskab på KU og er en del af Filmmagasinet Nosferatu.   Sarah har læst sin bachelor på et andet universitet, så da hun startede på kandidaten på KU, fandt hun hurtigt et fællesskab i Filmmagasinet Nosferatu.   Hun fortæller om, hvordan det var at finde nye venner gennem redaktionen, om glæden ved at nørde filmkritik sammen, og om at lave et program, hvor der både er plads til diskussion og debatter.   Vi følger også tilblivelsen af et afsnit af Nosferatu, hvor der især bliver kræset om den gode speak i starten af programmet.   Vært og tilrettelæggelse: Hans Corfitz Andersen Producer og medvært: Mathias Damgaard Holst Musik og lydeffekter: Pixabay
I en række specials kigger vi nærmere på KU’s fællesskaber, og i dette afsnit besøger vores værter, Hans og Mathias, De Studerendes Esoteriske Selskab for at møde Emil Torp-Rasmussen. Emil læser kunsthistorie på KU og er medstifter samt bestyrelsesmedlem af selskabet.   Emil fortæller om, hvordan han tidligt i livet blev diagnosticeret med DAMP og senere ADD, om livet på en specialskole, og hvordan han sagde nej til specialtilbud i gymnasiet.   Samtidig har Emil fundet ro ved at dyrke billedredigering og okkulte historiefortællinger. På kunsthistorie finder han venner, der har samme interesser som ham, og sidste år dannede han og tre andre venner De Studerendes Esoteriske Selskab.   Selskabet er for dem med interesse i det okkulte, mysticisme, det overnaturlige og unaturlige.   Alle er velkomne i selskabet, men inden du kan være med, skal du initieres ved et indvielsesritual, hvor du giver afkald på dit eget navn… Kom med, hvis du tør…   Vært og tilrettelæggelse: Hans Corfitz Andersen Producer og medvært: Mathias Damgaard Holst Musik og lydeffekter: Pixabay
I en række specials kigger vi nærmere på KU’s fællesskaber, og i dette afsnit besøger vores værter, Hans og Mathias, fodboldholdet Lokomotivo Antropolova for at møde Philip Bjerg Grøn. Philip læser antropologi og er holdleder for Lokomotivo Antropolova.   Lokomotivo Antropolova er hele antropologistudiets hjertebarn, og selvom spillerne på holdet kun mødes én gang om ugen til deres faste banetid, er det ifølge Philip et let og uhøjtideligt fællesskab at være en del af.   Lokomotivo Antropolova spiller nemlig ikke fodbold i DBU-regi, men er i stedet en del af Unibold-ligaen. Her spilles der 7-mandskampe, holdene dømmer selv, og der skal være en pige på banen hele tiden.   Det er selvfølgelig altid sjovest at vinde, men for Philip er det allervigtigste, at alle hygger sig i de 2 × 25 minutter, som kampen varer.   Vært og tilrettelæggelse: Hans Corfitz Andersen Producer og medvært: Mathias Damgaard Holst Musik og lydeffekter: Pixabay
I en række specials kigger vi nærmere på KU’s fællesskaber, og i dette afsnit besøger vores værter Hans og Mathias De studerendes strikkeklub for at møde Nikoline. Nikoline læser psykologi på KU og er initiativtager til strikkeklubben. Nikoline kommer fra en familie, der har været Jehovas Vidner i flere generationer, og er flyttet til København fra en lille by i Jylland. Nikoline fortæller om at komme videre efter et brud med sin baggrund, den kringlede vej før hun landede på psykologi og hvordan hendes interesse for at strikke er blevet udgangspunkt for at skabe et inkluderende fællesskab. Hvis du er interesseret i at høre mere om De studerendes strikkeklub, så sæt garn på pindene og lyt til afsnittet her! Vært og tilrettelæggelse: Hans Corfitz Andersen. Producer og medvært: Mathias Damgaard Holst. Musik og lydeffekter: Pixabay.
Bjørk læser retorik, og Amalie læser sundhed og informatik. Men de to er ikke kun studerende – de er også elitesportsudøvere. Amalie er håndboldspiller og keeper for Team Esbjerg, mens Bjørk er længdespringer og PL-bronzevinder. I dette afsnit fortæller Bjørk og Amalie om deres hverdag som studerende og atleter. Hvordan får de tid til både træning, læsning og et socialt liv? Og hvordan oplever de, at deres sport gør dem til bedre studerende – og omvendt? Derudover deler de deres erfaringer med KU's ordning KU Professionals, som er et tilbud til elitesportsudøvere. Gennem KU Professionals kan du få hjælp til at dyrke din sport, samtidig med at du passer dit studie. Lyt med, og bliv klogere på livet som studerende og elitesportsudøver.
I en række specials kigger vi nærmere på KU’s fællesskaber, og i dette afsnit bevæger vores værter Hans og Mathias sig ind i orkestret Symfuni’s øvelokale for at møde Anton. Han læser medicin på KU og spiller violin i Symfuni. Anton kommer fra det sydtyske mindretal. Derfor falder snakken på bl.a. hans rejse til København og universitetet. Her fortæller han om, hvordan det er at finde et fællesskab, når man ikke kender en sjæl i storbyen, og hvordan det er at finde et musikalsk samlingspunkt med gode venskaber. SymfUni er et sted både for studerende fra KU, DTU, ITU, mm., og Hans og Mathias møder orkestret i deres forberedelser til den årlige sommerkoncert. Anton mener dog, at der stadig mangler en smule, før de er klar. Hvis du er interesseret i at høre mere om SymfUni, så stem violinen og lyt til afsnittet her! Vært og tilrettelæggelse: Hans Corfitz Andersen. Producer og medvært: Mathias Damgaard Holst. Musik og lydeffekter: Pixabay.
I en række specials kigger vi nærmere på KU’s fællesskaber, og i dette afsnit sætter vores værter Hans og Mathias sig foran computeren med Emil ”Dota” Bak. Han har læst datalogi på KU og er kasserer i hackergruppen Pwnies. IT-sikkerhed bliver nemlig mere og mere relevant, og det ved de alt om i Pwnies. Her samles tekniske nørder på Datalogisk Institut for at kode og nedbryde firewalls som del af sportshacking. Hans og Mathias spørger, hvorfor Emil vil fortsætte i en universitetsforening, når han ikke længere er studerende. Og så spørger de, hvor hurtigt han egentlig ville kunne hacke deres Facebook, hvis han gad. Pwnies er et fællesskab, hvor man lader tastaturet tale. Her er samværet skulder ved skulder og skærm ved skærm. Alt det, og meget mere, kan du høre om, når vi dykker ned i cyberspace. Spring i og kom med! Vært og tilrettelæggelse: Hans Corfitz Andersen. Producer og medvært: Mathias Damgaard Holst. Musik og lydeffekter: Pixabay.
I en række specials kigger vi nærmere på KU’s fællesskaber, og i dette afsnit sætter vores værter Hans og Mathias sig ned for at spille brætspil med Stine. Hun læser datalogi på KU og er trofast deltager i brætspilscaféen DICON brætspil. I brætspilcaféen finder Stine sit frirum i en travl hverdag, da spillene giver hende en time-out fra studiet og bøgerne – og hvad enten man er til strategi, quiz eller terninger, så er der alt det, hjertet begærer af brætspil i cafeen, som er en del af Datalogisk Institut. I løbet af afsnittet taler Hans og Mathias med Stine om, hvorfor det er fedt at møde nye mennesker via et spil, og hvorfor et brætspil på 12 timer er sjovt? Stine har også lagt vejen forbi japanstudier på KU. Det betyder, at hun har oplevet en studiestart to gange, hvilket de også kommer til at tale om. Alt det kan du høre mere om, hvis du spiller dine kort rigtigt og lytter med! Vært og tilrettelæggelse: Hans Corfitz Andersen. Producer og medvært: Mathias Damgaard Holst. Musik og lydeffekter: Pixabay.
I en række specials kigger vi nærmere på KU’s fællesskaber, og i dette afsnit tager vores værter Hans og Mathias ud for at klatre med Louise. Hun læser medicin på KU og er forperson for klatrefællesskabet Panum Climbers. “Venner for livet!”. Sådan lyder den kliché, Hans og Mathias bliver mødt af, da de besøger Louise hos Panum Climbers. Det er nemlig fællesskabet, der er i højsædet, når foreningen samles om klatrevægge, kalk og reb. For hvis man falder i Panum Climbers, så bliver man grebet i mere end en forstand. Man guides stille og roligt op igen med support fra fast grund. Louise fortæller, hvordan hun er gået fra stille stræber til sprudlende forperson. Hun er meget opsat på, at medicinstudiet ikke må definere hende som person, og derfor har hun indrettet sit hjem med isøkse, karabiner og klatrereb. Drømmen er nemlig at blive ekspeditionslæge i de franske alper. Vil du høre mere om fællesskabet i Panum Climbers, så spænd selen og sæt dine airpods i, for nu bliver det halsbrækkende! Vært og tilrettelæggelse: Hans Corfitz Andersen. Producer og medvært: Mathias Damgaard Holst. Musik og lydeffekter: Pixabay.
I en række specials kigger vi nærmere på KU’s fællesskaber, og i dette afsnit tager vores værter Hans og Mathias ud for at løbe med Sofie. Hun læser økonomi på KU og er en del af styregruppen i Økonomisk løbeklub, hvor hun faciliterer sociale arrangementer. Når man kommer fra Jylland og vennerne er rejst til Århus, kan det nemlig være hårdt at flytte til hovedstaden alene. Men de venskaber, der ventede i Økonomisk Løbeklub, skulle vise sig at gøre livet i København meget nemmere for Sofie. Salomonvest, hurtigbriller og ”sub20” er altså ord, der har taget Sofie med storm. I afsnittet taler Sofie derfor om, hvad et ugentligt halvmaraton med hendes mor betød for deres forhold, hvorfor et løbefællesskab er fedt, om grejkulturen og om løbeklubber har taget overhånd. I Økonomisk Løbeklub er det dog ikke først over målstregen, der tæller. Det er dét at løbe sammen. Er du interesseret, så snør skoene og lyt med! Vært og tilrettelæggelse: Hans Corfitz Andersen. Producer og medvært: Mathias Damgaard Holst. Musik og lydeffekter: Pixabay.
Lasse læser hovedfag i historie og sidefag i biologi. Han går på 5. år og er i gang med at uddanne sig til gymnasielærer, så han i fremtiden kan undervise i begge fag. I afsnittet fortæller han om, hvordan man bliver gymnasielærer, og hvorfor han gerne vil undervise i gymnasiet. Lasse kommer også ind på, hvad man skal igennem, før man er klar til at undervise, når man er færdiguddannet. Dertil stiller han skarpt på, hvordan han har oplevet at studere på to forskellige fakulteter på KU og om fordelene og ulemperne ved det. I slutningen af afsnittet deler han sine tanker om snart at skulle stå foran en gymnasieklasse. Lyt med og bliv klogere på, hvordan man bliver gymnasielærer.
Dette afsnit af KU studieliv er en special om studiestart. Mikkeline læser film- og medievidenskab, og Alberte læser retorik. De går begge på 1. semester af deres uddannelse og fortæller i afsnittet om deres studiestart, som de lige har været igennem. Var de nervøse? Hvor meget information om introugen fik de inden studiestart? Og hvad gik hytteturen ud på? Alt det, og meget mere, kan du få svar på i afsnittet, hvor Mikkeline og Alberte spoler tiden tilbage for at fortælle om de allerførste dage som studerende, og ikke mindst hvordan de er faldet til i en ny hverdag. Lyt med og bliv klogere på studiestarten på KU.
Mads, der læser historie på 3. semester, og Nicholas, der studerer statskundskab på 5. semester, er begge de første i deres nære familie, der tager en længere videregående uddannelse.  Hvilke forventninger havde Mads og Nicholas til universitetslivet, inden de startede studie? Hvilke styrker og udfordringer oplever de ved ikke at komme fra et akademikerhjem? Og ser de sig selv som mønsterbrydere? Lyt med og bliv klogere på livet som studerende, når man ikke er fra et akademikerhjem.
Trine læser veterinærmedicin på Københavns Universitet og skal til at starte på uddannelsens 3. år. I denne special fortæller hun om at flytte til København. For to år siden rykkede Trine nemlig teltpælene op og flyttede fra Herning til København for at starte studie. I starten havde Trine ikke lyst til at flytte fra familie og venner, men tog udelukkende til København på grund af sit studie. Men i dag føler Trine sig hjemme i København og har fået en studiehverdag, hun er glad for. I afsnittet fortæller Trine om allerede i sin studiestart at føle sig godt taget imod. Hun fortæller om at være overvældet af København og i starten ikke at kunne finde rundt, men også at opleve at hun ikke var den eneste på sit studie, der havde det på den måde. Og så deler Trine sine bedste tips til at opbygge et netværk i en ny by. Lyt med og bliv klogere på livet som ny studerende i København.
Fiona og Nikoline læser begge biokemi på Københavns Universitet. Her skal de snart starte på uddannelsens 3. år. I denne special fortæller de om eksamener på KU. Afsnittet er altså til dig, som gerne vil blive klogere på, hvordan man fx forbereder sig bedst? Hvordan man kan hjælpe hinanden med at komme igennem en eksamensperiode? Og hvad man gør, hvis man ikke består? I afsnittet fortæller Fiona og Nikoline om deres allerførste oplevelse med en eksamen, og hvordan de læser op og dealer med nervøsitet. De deler også deres bedste tips til, hvordan man kan gøre en eksamensperiode hyggelig, og hvordan man kan forbedre sin studieteknik. Lyt med og bliv klogere på eksamener på KU.
loading
Comments