Claim OwnershipI teorien
Subscribed: 5Played: 357
Subscribe
© Anders Ruby
Description
Hver dag kunne der laves en ny teori, der var værd at tænke over. Der opstår små brud og forskydninger i samtaler og skrifter og værker, som ikke altid samles op, men som rummer sandheder, der kunne få os til at se verden på en ny måde. Måske endda lave vores liv om. ”I teorien” handler om at samle disse indbrud op og lytte til det, der allerede er blevet tænkt, men som ingen endnu har hørt. Kan man være ensom uden at vide det? Er det umuligt at komme for sent? Hvor mange gange fødes vi? Vi åbner døren til de rum, sådanne spørgsmål møblerer.
”I teorien” er en serie af samtaler mellem Anders Ruby, Brian Benjamin Hansen og Henrik Jøker Bjerre, der alle er medlemmer af Institut for Vild Analyse. Samtalerne foregår i rum, der summer af tale, og undersøger hver gang en tanke eller en teori, som kan forekomme at være stukket af fra sproget.
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
59 Episodes
Reverse
Når nogen skråsikkert hævder at være enten optimist eller pessimist, er der grund til at være på vagt. Ofte er den største optimist hemmeligt melankoliker og den mest pessimistiske i virkeligheden ganske godt tilfreds. Måske er det derfor, det virker troværdigt, når nogen viser begge sider? Som heavy metal-koncerterne, hvor lyrikken og musikken er ekstremt mørk og tiltroen til fællesskabet samtidigt massiv. Eller som da Troels Lund Poulsen blev afsløret i at være blevet instrueret i at smile og ligne en vinder. Vi undersøger, om glasset er halvt fuldt eller halvt tomt, og hvad man gør, hvis man vil arbejde sig hen imod en genuin optimisme. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
1Socialdemokratiets nye fokus på "åndelig oprustning" minder ikke så lidt om den afstumpede forestilling som Hegel kritiserede i Åndens Fænomenologi, og som gik under navnet "frenologi". "Ånden er en knogle", sagde Hegel sarkastisk om denne opfattelse, og vi kunne i dag med Socialdemokratiet sige: "Ånden er en rustning". Hvilken ideologi ligger i denne tænkning, og hvordan hænger den sammen med nedskæringen af humaniora? Vi diskuterer ånden som rustning og ånden som sommerfugl - og foretrækker det sidste billede med den kvalifikation, at en sommerfugl er resultatet af en brutal metamorfose. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
I Aalborg vil man lukke uddannelsen i anvendt filosofi - sammen med bl.a. musik, samfundsfag og kunst og teknologi. Hvad er det, der dermed siges om, hvad der er regnes for værdifuldt, og hvilken rolle tænkning og dannelse spiller i nutidens samfund? Vi gennemgår ideen om “anvendt filosofi” gennem en undersøgelse af applikation som henholdsvis overførsel og foldning - og en sammenlignende læsning af Sartres Væren og Intet og den norske børnebog om “Hull & Sønn”. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
Der er plagiat forbundet med enhver artikulation af tanker. Kunst laves på kunst, som Højholt sagde. Samtidig er der dog tilfælde, der helt oplagt er tyveri af tanker, hvor nogen bevidst stjæler uden at stå ved det. Men hvor går grænsen - og hvad er det helt præcist, man stjæler, når man gør andres tanker til sine egne? Vi undersøger plagiat ud fra teorien om, at det handler om kidnapning af den andens objekt a. Derfor må vi både omkring Sokrates, Dolly Parton, den norske højesteret og dengang, en lektor blev slået. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
Man hører oftere og oftere, at folk siger "verdenen" i stedet for "verden", fx: "Verdenen er et vildt sted lige nu". Der kan naturligvis være tale om en almindelig sproglig glidning, men vi påstår, at der er mere til det. Hvad betyder det lille symptom? Prøver vi at overbevise os selv om, at verden(en) hænger sammen og er overskuelig, på samme måde som de mere afgrænsede og bestemte verdener som bankverdenen, kunstverdenen, sportsverdenen? I bankverdenen kender man koderne og reglerne på en helt anden måde end i verden som sådan. Imidlertid er selve det at sige "verdenen" jo bogstaveligt talt, helt fonetisk, mere kompliceret end bare at sige "verden". Så snyder vi os selv? Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
Den populære forståelse af følelser er, at de sidder indeni. Det er derfor, det kræver arbejde at komme i kontakt med dem. Men når man så endelig er kommet i kontakt, er de til gengæld det mest autentiske, der findes: "Det er bare sådan, jeg har det!" Vi udfordrer denne forståelse af følelser og foreslår i stedet at tale om affekter, der altid provokeres udefra. Som i filmen "Falling Down" med Michael Douglas, hvor en helt almindelig mand pludselig ikke kan holde samfundet ud mere og går amok. Måske er det perverst at være i kontakt med sine følelser, mens det er hysterisk, når man lever i en tilstand af irritabilitet og affekt? Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
Den populærkulturelle forståelse af evolutionsteorien siger, at den stærkeste overlever. I Darwins originale formulering var det dog den bedst tilpassede, der overlevede. Bedst tilpassede til hvad? Til den særlige niche, som arten har skabt i naturen. Men dermed er begrebet om en niche pludselig ret interessant, også for en politisk analyse. For hvem definerer, hvad menneskets niche er? Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
Filosofien har i hvert fald siden Austins How To Do Things With Words? været bevidst om, at det at sige noget altid også er at gøre noget. Og at talehandlinger kommer i forskellige former og har forskellige slags effekter. Men hvad nu hvis man også kunne skrive en How To Do Things With Ears? Hvad vil det sige at lytte på forskellige måder - registrerende, aktivt forstående og intervenerende, fx? Vi øver os på at lytte ved at sige en hel masse om det. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
For ikke så mange år siden ville det have virket bizart at påstå, at vi ville komme til at se en kulturkamp udspænde sig omkring den korrekte anvendelse af personlige pronominer. Men det har vi fået, og det er en kamp, der faktisk kan være svær at finde sine ben i. Det kan virke som om, vi enten må sige, at sproget skal fungere, som det altid har gjort, hvilket medfører, at non-binære og transkønnede slet ikke findes. Eller at der skal være plads til alle, og at man skal kunne vælge de pronominer, der passer bedst til én. Men måske er der også en tredje position, der siger, at vi altid kæmper med sproget, når det handler om køn - og at det ikke behøver ende i en konflikt mellem to uforenelige alternativer. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
The aim of psychoanalysis is not to understand. It is to cause change. Maybe this simple radicality contains a perspective for broader cultural and political interventions? In this program, we begin with Freud's approach to the interpretation of dreams and to the unconscious, before we try to understand why Jacques Lacan was so opposed to understanding. We speak English, because we are accompanied by none other than Mladen Dolar. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
Det umulige sker, siger man i visse filosofiske kredse. Blandt andet er Alain Badious teori om begivenheden blevet forstået på den måde. Men hvis det umulige sker, er det så umuligt? Er det fx kun umuligt i én forstand, eller relativt til en bestemt situation, men ikke umuligt i streng forstand? Hvis vi fastholder, at det umulige rent faktisk er umuligt, kan vi så tænke en anden måde, det ikke desto mindre er en virksom del af virkeligheden? Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
I utålmodighed med small talk har nogen fundet på at gå direkte til "big talk", dvs. til livets store spørgsmål, som man ligeså godt kan begynde at tale om uden omsvøb, så vi ikke spilder tiden og hinandens selskab. Men hvad nu hvis forskellen på "small talk" og "big talk" slet ikke er så stor, som det umiddelbart kan forekomme? Er det ikke svært at undslippe flosklernes domæne, hvis man fx bare begynder at tale om, hvad man gerne vil nå at gøre, før man dør? Måske er modsætningen til small talk slet ikke "big talk", men snarere, hvad Jacques Lacan kaldte "fuld tale", som kan melde sig i en helt almindelig samtale i en bil eller i et opgør med mediernes uforpligtende tale om både store og små problemer. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
Hvorfor har podcasten "I teorien" holdt pause, og hvordan kan det være, at tænkning er det, der som regel kommer til sidst i hierarkiet af ting, man bruger tid på? Når alle møder er holdt, arbejdet leveret, underholdningen konsumeret, og der er tilbragt kvalitetstid med venner og familie, så er der måske en smule tid, men ak, er det så ikke for lidt, og kan det i grunden ikke være lige meget? Vi undersøger tidspyramiden og kommer med forslag til, hvordan den kan vendes på hovedet. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
Nogle gange kan man komme i tvivl om det hele: Er det en drøm, jeg lever i? Har jeg taget helt fejl om alt, jeg troede på? Er det, jeg laver, i virkeligheden ubrugeligt? Tvivlen har et moment af galskab over sig. Kritikken er langt mere konstruktiv. Den analyserer, begrunder og bedømmer, men forbliver indenfor "reasonable doubt". Begge holdninger er dog måder at forholde sig skeptisk, afventende eller endda afvisende overfor et mere umiddelbart og "duperet" engagement. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
Et rygte er et udsagn, der begynder at cirkulere, uden at det nødvendigvis har hold i noget, og som ingen rigtig ved, hvor kommer fra. Selvom rygter altid har haft et dårligt ry, er det dog lidt for letkøbt at ville overvinde fx de moderne mediers sladder og rygtedannelse med en "tilbagevenden til respekt for objektivitet og sandhed". (Rygtet om den uhildede objektivitet er selv noget overdrevet). Måske er det mere produktivt at undersøge, hvad det er, rygtet har fat i, når det tager fart. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
Sommerferien er den største sammenhængende fritidsperiode i de fleste menneskers liv. Det er her, man selv kan bestemme, hvordan man vil bruge tiden uden at være styret af andres krav og forventninger. Eller er det? Hvad nu hvis der i virkeligheden ligger et uudtalt krav i kulturen om, at vi skal nyde vores ferie på netop vores egen, helt unikke måde - så vi kan vende tilbage til arbejdslivet med friske batterier og gode historier at fortælle? En slags feriearbejde, der handler om at tilrettelægge og gennemleve netop den rigtige ferie. Ikke desto mindre rummer selve dét, át ferien bare bliver ved i ganske lang tid, en mulighed for, at noget kan melde sig, som man ikke forventede - måske endda et spørgsmålstegn ved, om man overhovedet skal vende tilbage. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
Der findes en lang række former for realisme, både i filosofien, politikken og populærkulturen. Oftest handler de om i én eller anden forstand "at sige tingene, som de er." Men måske overser de fleste former for realisme, hvordan deres egen, subjektive engagement ikke desto mindre er aktivt i den angiveligt nøgterne forståelse af verden. Med udgangspunkt i antagelsen om, at enhver realisme rummer sin egen, partikulære desillusion, undersøger vi, hvordan skuffelsen over at have opgivet sine egne illusioner vender sig til aggression, til selvtilfredshed eller til ideologi. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
Videnskaben kan ikke bruge anekdoter til noget, fordi de ikke kan generaliseres. Kulturen er fuld anekdoter, fordi mennesker ynder at fortælle historier fra deres egne liv, som siger noget om, hvem de er. Måske er der dog en tredje måde, anekdoten kan bruges på. Som sandhedens sted, hvor anekdoten kan opbevare og udtrykke noget, der overgår den, der fortæller anekdoten. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
For den, der arbejder med begrebet om neurodiversitet, er alle hjerner forskellige. Imidlertid er problemet, at vi samfundsmæssigt opretholder bestemte forestillinger om normalitet, hvilket gør nogle til neurodivergente, i forhold dem man kan kalde neurotypiske. Det er et problem, fordi adgangen til deltagelse i samfundet er betragteligt sværere for neurodivergente. Selvom begrebet om neurodiversitet har visse fordele i kampen for et mere mangfoldigt samfund, har det måske også sine egne blinde punkter. Når man er sin hjerne, bliver der så plads til subjektivitet? Kan man afvige fra sig selv og den måde, samfundet (sproget, kulturen) i det hele taget sætter én på? Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
Hvorfor har en gruppe studerende slået sig ned i en have på Københavns Universitet? Hvad handler deres protester om, og hvordan bør universitetet reagere på det? Det er udgangspunktet for en undersøgelse af, hvad "camping" i virkeligheden er for et fænomen. Vi afsøger det som aktivisme, der indeholder (mindst) fire dimensioner: Som besættelse; som midlertidigt, undersøgende campistfællesskab; som en reference til sin egen dystre baggrund, nemlig den ufrivillige internering i flygtninge- eller koncentrationslejre, og til sidst som et opråb til universitet selv om, hvad dets campus kan og bør lægge grund til. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
Comments
Download from Google Play
Download from App Store
United States