DiscoverMaskinrummet
Maskinrummet
Claim Ownership

Maskinrummet

Author: Erhvervshus Fyn

Subscribed: 5Played: 3
Share

Description

Maskinrummet udgives af Erhvervshus Fyn. Den har til formål at inspirere dig, der driver egen virksomhed eller dig, der bare er interesseret i at følge det fynske erhvervsliv. I Maskinrummet møder du erhvervshusets egne eksperter og videnspersoner, men der er også gæster på besøg med viden, inspiration og vigtige fortællinger. God fornøjelse.
77 Episodes
Reverse
Hvad gør en håndbolddirektør for at sikre sig, at bestyrelse og sponsorer ikke blander sig i cheftrænerens arbejde? Og hvornår skal du som selvstændig række ud til Erhvervshus Fyns iværksætterguide for hjælp? Og kan det overhovedet betale sig at gå efter mulige ESG-gevinster i din virksomhed? Ledelse, iværksætteri og bæredygtighed.  Det er nogle af emnerne i årets juleklip, hvor vært Louise Holmgaard Nielsen og medvært Jan Bonde ser tilbage på podcast-året, der er gået og spiller nogle af de bedste klip fra Maskinrummet i 2025.  Glædelig jul til alle.
Kan man blaffe sig til en god turistoplevelse? Det er et af de spørgsmål, som Destination Fyn med projektet ”Naturforbindelse på Fyn og Øerne” håber at få svar på med opsætningen af en række blafferbænke rundt om på Fyn. For blaffer man, får man automatisk mødet med lokale, og netop det scorer generelt højt, når turister vurderer værdien af en besøg på Fyn. I denne episode tager Merete Vandmose og Anders Franz Johansen fra Destination Fyn deres egen medicin og  forsøger at blaffe sig til turen mellem de to opstillede bænke i Millinge og Håstrup. "Naturforbindelser på Fyn og Øerne er støttet af LAG Søm.
Udviklingen i de fynske virksomheder er vigtig for fremtidens arbejdsmarked, og derfor er samspillet mellem virksomhederne, de private rådgivere og Erhvervshusene af stor betydning. Martin Therkelsen og Marianne Zander Lindegaard er begge private rådgivere og hjælper løbende virksomheder på områder som strategi og økonomi. De er samtidig begge med i styregruppen for et nyt rådgivernetværk skabt i samarbejde med Erhvervshus Fyn. Et netværk, der har til formål at øge videndeling og sparring fra Erhvervshus til rådgivere – og rådgiverne imellem.
Som virksomhedsejer er der nok at holde styr på, når det kommer til bæredygtighedsområdet. For hvor er lovgivningen reelt på vej hen? Hvad skal der til, før man er i mål med sin rapportering, og hvordan undgår man at drukne i dokumentation, som måske ikke er efterspurgt? Forretningsudvikler Steen Nymann Andersen fra Erhvervshus Fyn giver en aktuel status på området og fortæller, hvordan Erhvervshuset hjælper med at scanne, skabe overblik, lave handlingsplan og på den måde nå frem til, hvilke værktøjer, den enkelte virksomhed bør kaste sig over først. Ikke mindst forløbet omkring Bæredygtige Værdikæder kan være et godt sted at begynde.
Hvordan sidestepper man ind i en ukendt branche, og hvordan løfter man som startup sin virksomhed til nye højder? Det har de muligvis svaret på i Svendborg. Maskinrummet er taget til Svendborg, hvor vært Louise Holmgaard har besøgt BlueTech Center. De har afholdt en større maritim startup konference, hvor de viser deres styrkeposition inden for den maritime branche. BlueTech Center er et netværk og en forening indenfor maritim teknologi og logistik. I denne episode kan du blive klogere på, hvem de er, og så møder du samtidig en etableret virksomhed, DroneExperten, der har formået at udvide og skifte branche – blandt andet til den maritime. Herudover fortæller Lars Ahrendtsen, direktør for BlueTech Center, om vigtigheden af innovation og startups. Og så fortæller et par nye startups også om deres tid i BlueTech Centers Startup Hub.
Hvad skal virksomheder bruge kunstig intelligens til? I Hymatik har man fundet svaret, og direktør Michael Harder giver i denne episode sine bedste råd og pointer videre fra Odense-virksomheden, der lever af at sælge udstyr til blandt andet hydraulik. Sammen med forretningsudvikler Carsten Andresen fra Erhvervshus Fyn kigger de på, hvordan man kommer over de første, svære barrierer for brugen af AI. For ingen af dem er i tvivl om, at værktøjerne skal op af kassen og i brug, hvis man som virksomhed på længere sigt fortsat skal være relevant for kunder og ansatte.
Hvis virksomheder skal fastholde og udvikle de kvalificerede medarbejdere, kan det blive afgørende at kunne tilbyde efteruddannelse og kurser. Den slags er på hylden på UCL, der udover at tilbyde grunduddannelser på en bred palette af brancher også har fokus på ikke mindst ledelsesuddannelser til virksomheder. Det fortæller Kim Hass Rubin om i denne episode. Han er afdelingsleder i Ledelse og Organisation hos UCL, og han giver også et godt bud på, hvad en god leder er. For er det altid den dygtige fagmedarbejder, der skal gøres til leder?
Da Tine Elisiussen skrev speciale på sit studie, præsenterede hun en model for lægerne på OUH, der gør dem i stand til at træne uforudsete styrtblødninger fra patienter under en operation på såkaldte "Fantomer" - virkelighedsnære dukker - der gør lægernes træning helt autentisk. Resultatet blev så godt, at Tine Elisiussen sammen med Kicki Norman skabte virksomheden Nordic Phantoms, der nu er fire år gammel. I denne episode fortæller de to virksomhedsejere om arbejdet med at skabe virksomheden - om den hjælp, de har fået fra blandt andet Erhvervshus Fyn - og om hvor langt, de er kommet i forhold til at få produktet ud på verdensmarkedet. Forretningsudvikler Lenna Broberg fra Erhvervshus Fyn supplerer med info om, hvad Erhvervshuset kan hjælpe Med-tech-virksomheder med.
Når man har været på markedet siden 1914, så har man set lidt af hvert! Og det har virksomheden PlusPack, der blev født som en del af Haustrups Fabrikker, dengang Odense først og fremmest var kendt som en industriby.  I dag er PlusPack en moderne produktionsvirksomhed, der producerer emballage til fødevareindustrien, og i virvaret af tæt på 100 love og regler, som produktionen er underlagt, har PlusPack en klar strategi for arbejdet med bæredygtighed. Det er en kerneværdi, som skal være med til at sikre, at der også i mange år fremover bliver produceret emballage i Odense.  Bæredygtighed- og kvalitetschef, Ksenija Garbacenka fortæller i denne episode om PlusPacks arbejde med bæredygtighed.
Hvordan kan social bæredygtighed være med til at løse nogle af de store udfordringer i dansk turisme og samtidig styrke erhvervets konkurrenceevne?   På andendagen på Klimafolkemødet 2025 i Middelfart var Destination Fyn arrangør af debatten "Social bæredygtighed i dansk turisme" med spørgsmål som, har man overhovedet tid og råd til ikke at tænke social bæredygtighed ind i sin virksomhed? Hvilket ansvar har man som leder, og hvordan kommunikerer man det både internt og eksternt?    Det blev en debat om S'et i ESG, og hvordan man får det til at blive en veludviklet indsats hos virksomhederne, som samtidig kan bidrage til både produktudvikling, talenttiltrækning og en stærkere bundlinje.
Hvordan leder man en virksomhed, hvor produktets succes afhænger af, om bolden rammer indersiden eller ydersiden af stolpen? Og hvor en stor del af medarbejderne er frivillige? Lasse Honoré er direktør for Odense Håndbold, der står foran en sæson, hvor klubben er forsvarende danske mestre og skal leve op til sidste sæsons finaleplads i Champions League.  I denne episode tager han os med helt ind i maskinrummet af forretningen Odense Håndbold til en snak om at være leder i elitesport, hvor sponsorerne er helt afgørende for forretningen, og hvor alle har en holdning til, hvordan det går på og uden for banen.
Missionen for Erhvervshus Fyn er at skabe fremtidens arbejdspladser og gøre Fyn til et attraktivt sted at bo og leve – også om 10 år. Men hvordan gør man det – og hvad er fokus og udfordringer netop nu? Erhvervshus Fyn-direktør Niels Erik Haug-Larsen fortæller her om mulighederne indenfor tech – både når det handler om droner og sundhed. Og så giver han forklaringen på, hvordan begrebet ”sammenhængskraft” igen og igen giver pote for Fyn. Endelig er der gode nyheder for dig, der søger medfinansiering gennem Erhvervshusenes udviklingsprogrammer.
Der er nationalt fokus på at skabe bedre vilkår for den gode idé, der kan blive til en virksomhed og dermed skabe nye arbejdspladser. Her kan du møde Jeanet Rosenkjær, der er iværksætterguide i Erhvervshus Fyn. Hun fortæller, hvad hun kan gøre for din start-up-virksomhed. Og så får du fortællingen om, hvorfor lige netop Jeanet forstår, hvad det handler om, når man skal have en god idé til at blive til virkelighed. Hun har nemlig selv en fortid som iværksætter.
Det kræver en temmelig stor indsats at opnå bæredygtighedscertificeringen ISO 14001. Det ved LIFA Landinspektører, der har taget et aktivt valg om at gå foran på indsatsen for miljø og bæredygtighed, selv om de ikke er forpligtet til det.  "Vores bæredygtighedsindsats er ikke nogen overskudsforretning - endnu. Men det kan den blive, og samtidig ønsker vi at være en virksomhed, der agerer med ordentlighed - også i forhold til klimaet", siger direktør Thomas Hornbæk Boding i denne episode, hvor du også kan møde LIFA's CSR-ansvarlige, Vi La Lauridsen, og miljøambassadør Trine Lindskov. Jan Bonde er vært.
Med den nye Omnibus-aftale fra EU er en stor del af kravene på ESG-området udskudt. Hvad får det af konsekvenser for de danske SMV'er? Og hvad kan du som virksomhedsejer bruge den nye virkelighed til? Udviklingsdirektør Kasper Aagaard og forretningsudvikler Philip Eldridge fra Erhvervshus Fyn taler om Omnibus, bæredygtighedsstrategi og arbejdet med at udgive erhvervshusets egen ESG-rapport.
Hvordan ved man som virksomhed, at man har en god historie at fortælle? Hvor stor indflydelse over det færdige produkt har man, når journalisten ringer? Og hvorfor skal man lade være med at blande sin marketingafdeling ind i det journalistiske maskinrum?  I denne episode har vi besøg af redaktør Henrik Skov Anhøj fra Jysk Fynske Mediers (JFM) erhvervsmedie Erhverv+.     Han kommer med gode råd og relevante betragtninger i forhold til relationen mellem journalister og virksomheder i jagten på de gode erhvervshistorier.
Vidste du, at 60 procent af turisterne på Fyn har gåture som en del planen for deres ferie? Med godt fem millioner overnatninger om året giver det et stort potentiale for at få de mange gæster ud til oplevelserne i naturen. For med 1100 kilometer kystlinje er Fyn et oplagt sted at vandre. Og siden 2021 har projektet Hike Fyn arbejdet med at forbedre fortællingen om de mange ruter med det formål at tiltrække flere vandreturister til Fyn og øerne. Projektleder Anders Franz Johansen fortæller i denne episode om vandring på Fyn - og om alt det, der er sket i projektet, som netop er afsluttet.  Hike Fyn-projektet er støttet af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.
Det med ESG kan godt være indviklet.  Hos klimakunstner Bente Hovendal og arkitekt Hanne Raunsmed er det indviklede et mål i sig selv. De har nemlig skabt et workshopkoncept, hvor man som deltager får diverse materialer mellem hænderne med det formål at skabe et produkt, der kan få tankerne og snakken om bæredygtighed i gang.   Og ganske ofte vælger deltagerne garnet som ingrediens. I denne episode besøger vi Frederiksø i Svendborg, hvor de to erfarne undervisere fortæller om konceptet, som de oplever får erhvervsfolk til at tænke ESG og bæredygtighed på en helt konkret måde. Fra verdensmål til hverdagsmål.
Med en platform, der sikrer dig, at dine dokumenter ikke kan ses af andre end dig selv, tilbyder Erhvervshus Fyn nu SMV'er muligheden for at tilgå et miljø, hvor man kan få testet, hvad generativ AI kan hjælpe med i virksomheden. Ambitionen er at fjerne barrieren for at arbejde med AI, så virksomhederne ikke mister konkurrenceevne på markedet. Det fortæller it-chef i Erhvervshus Fyn, Michael Bo Larsen, og Erik David Johnson fra konsulenthuset Delegate, der har bygget platformen, om i denne episode.   
På Hotel Nyborg Strand findes der ikke en nedfældet liste med ambitioner for ESG-indsatsen og områder, der skal tages fat på. I stedet er tankegodset omkring jagten på nye måder at tænke mere bæredygtigt og grønt masseret godt og grundigt ind i det daglige arbejde på hotellet.   Og selv om Jan Grimstrup Larsen som direktør går forrest i den måde at agere på, så følger såvel ledelsesgruppen på 10 personer samt den store personalegruppe hele tiden trop, når de selv identificerer og siden udfører forandringerne.   Og Jan Grimstrup Larsen tøver ikke med at kalde det en gevinst på alle fronter. Omstillingen til mere bæredygtig drift betaler sig. Hør hans indspark til arbejdet i denne episode, hvor vi er taget til Nyborg.
loading
Comments