DiscoverPodcast for NORD - NORDISK LITTERATURFESTIVAL
Podcast for NORD - NORDISK LITTERATURFESTIVAL
Claim Ownership

Podcast for NORD - NORDISK LITTERATURFESTIVAL

Author: NORD - NORDISK LITTERATURFESTIVAL, Helsingør Kommunes Biblioteker

Subscribed: 0Played: 0
Share

Description

Kom med tilNORD - Nordisk litteraturfestival. Samtaler og interviews med nogle af de største nordiske forfattere der møder et nysgerrigt og skarpe moderatorer til litteraturfestival i Helsingør.

Udgivet af NORD, Helsingør Kommunes Biblioteker og produceret af HeySound.
30 Episodes
Reverse
I et eksklusivt samarbejde med Nordisk Ministerråd byder NORD velkommen til to af de nominerede forfattere til Nordisk Råds litteraturpris 2024. Prisen uddeles til et skønlitterært værk, der lever op til høje kunstneriske og litterære krav.    Samtalen er modereret af Tore Leifer.   Podcasten er udgivet af NORD, Helsingør Kommunes Biblioteker og produceret af HeySound.
Naja Maria Aidt har med Øvelser i mørke skrevet en roman om at havne i et traumelandskab. En usentimental bog om vold og venskab, om kærlighed og ikke mindst om, hvad det er at være kvinde. For romanen Forbryder og straf blev Kathrine Nedrejord nomineret til Nordisk Råds litteraturpris. Her tager offeret ordet og udforsker med litterær uforbeholdenhed voldens efterdønninger. De to forfattere mødes i en samtale om traume og vold.    Samtalen er modereret af Anne Green Munk.    Podcasten er udgivet af NORD, Helsingør Kommunes Biblioteker og produceret af HeySound.
Norske Trude Marstein er aktuel med romanen Egne børn og danske Dy Plambeck med Mod midnatssolen. Til NORD - Nordisk Litteraturfestival mødes de til en samtale om det nære og det intime og om at udvide forestillingen af, hvad familien er for en størrelse.    Samtalen er modereret af Ditte Nesdam-Madsen   Podcasten er udgivet af NORD, Helsingør Kommunes Biblioteker og produceret af HeySound.
Hvad er forholdet mellem litteraturen og naturen i dag? Og hvad stiller forfatteren op med naturen? Hvordan forholder det sprog, vi bruger, sig til den virkelighed, der skal forestille at beskrive? Hvilket kritisk litterært sprogarbejde skal til for at tale om en (forsømt) natur? Møde Mathilde Walter Clark, Jens Christian Grøndahl og Christina Hesselholdt til en samtale om sprog og natur.    Samtalen er modereret af Anja Bo.  Podcasten er udgivet af NORD, Helsingør Kommunes Biblioteker og produceret af HeySound.
Hun var kun 31 år, da hun døde. Alligevel revolutionerede hun den moderne nordiske digtning. Hun betragtes som en af det 20. århundredes største digtere - finlandssvenske Edith Södergran. På NORD stiller vi skarpt på digteren. Mød en af verdens førende Södergran-forskere, Agneta Rahikainen, digteren Ursula Andkjær Olsen - hvis gendigtning af Södergrans samlede digte netop er kommet på dansk - og skuespiller og forfatter Stina Ekblad i en samtale om forfatteren, der var langt forud for sin tid. Södergrans digtning spænder vidt, fra romantisk ladede ungdomsdigte over symbolisme, storladen ekspressionisme til mere nedtonede naturdigte. Hun skriver om køn, identitet, frigørelse, utopi, livskraft og død i en digtning, der er svær at sætte i bås. den ukonventionelle, oprørske og livsglade Södergran bliver ofte beskrevet som paradoksernes poet. Bandebrydende og helt sin egen.   Samtalens moderator er Tore Leifer. Podcasten er udgivet af NORD, Helsingør Kommunes Biblioteker og produceret af HeySound.
Venskaberne dukker op alle steder i den nyere, nordiske litteratur. Men hvad er venskabsrelationen for en størrelse? Hvad er det for en type fællesskab? Hvorfor er venskaber så vigtige? Og er litteraturen også en ven? Tre af årets mest omtalte forfattere undersøger det hele nærmere. Du kan med fordel lytte sammen en eller flere af dine venner.   Samtalens moderator er Marie Carsten Pedersen. Podcasten er udgivet af NORD, Helsingør Kommunes Biblioteker og produceret af HeySound.
Hvor går grænserne for teknologien, og hvordan adskiller kunstig intelligens sig fra det at være menneske? Mød en af dansk litteraturs grand old men, Svend Åge Madsen, i samtale om kunst, teknologi og begær med Anders Søgaard, forfatter og en af Danmarks førende eksperter i kunstig intelligens.   Samtalens moderater er Katrine Hornstrup Yde. Podcasten er udgivet af NORD, Helsingør Kommunes Biblioteker og produceret af HeySound.
Iben Mondrup er opvokset i Grønland, et land, der har sat sit præg på det prisbelønnede forfatterskab. Nu afslutter hun trilogien om de adopterede grønlandske børn Tabita og Vittu med romanen Bjørn. Oplev hende til en samtale om tavshed og tilhørsforhold. Bjørn er en roman om at leve med de valg, man træffer – på sine egne og andres vegne. I romanen går vejen tilbage til Grønland. Tabita søger efter sin biologiske mor, og hun ved ikke, at også hendes bror Vittu nu befinder sig i Grønland. Også børnenes adoptivfar Berthel rejser nordpå, besluttet på at finde sine voksne børn. Iben Mondrup interviewes af Ann Lind Andersen.
Glenn Bech har lynhurtigt markeret sig som en markant stemme i dansk litteratur, og den svensk-polsk-tjekkiske forfatter Andrzej Tichý som en virtuos litterær stemme i nordisk samtidslitteratur. Begge skriver de med en indigneret energi, mens de peger på forskelle, sociale såvel som menneskelige.  Med udgangspunkt i Bechs manifest Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet og Tichýs roman Elendigheden mødes de til en samtale om klasse. Samtalen modereres af Anja Bo. 
Roy Jacobsen har udmærket sig som en stor, litterær samfunds-kronikør og har ikke mindst udforsket krigens væsen i flere af sine romaner. Professor Anders Engberg-Pedersen forsker i hvordan krig, kultur og litteratur former hinanden. De to mødes til en samtale om krig og kunst.   Roy Jacobsen har med sine knap 30 udgivelser sat et vægtigt aftryk på norsk samtidsprosa. Han er aktuel med romanen De uværdige – en fortælling om krig og overlevelse i et kriminelt miljø i 40’ernes Oslo. En række fattige børn vokser op i et kvarter, hvor ingen nogensinde bliver til noget; de hustler sig igennem okkupationstidens Norge. I baggrunden buldrer en verdensomvæltende begivenhed, men her gælder det om at få til dagen og vejen, her har man sine egne krige at udkæmpe.  De uværdige portrætterer et miljø og en virkelighed, som hidtil har været fraværende i krigshistorien.  ”I historiebøgerne handler krig ofte om, hvem der slog hvem, og hvilke politiske konsekvenser det fik. Men krig skaber langt større og grundlæggende forandringer i samfundet. Krigsoplevelsen siver ud og påvirker folks verdensopfattelse.” -  Anders Engberg-Pedersen.   
På NORD mødes Elisabeth Åsbrink, Lina Wolff, som i lighed med Benedictsson kommer fra byen Hörby, og Klaus Rothstein, der står bag DR’s podcastserie ”Det moderne sammenbrud” om forholdet mellem Victoria Benedictsson og Georg Brandes”, til en samtale om forfatteren.  Moderator: Elisabeth Møller Jensen Opbrud og oprør prægede svenske Victoria Benedictssons forfatterskab, som betragtes som afgørende i det moderne gennembruds litteratur.  Benedictsson forelskede sig vildt i Georg Brandes, lærte August Strindberg at kende og festede med Henrik Ibsen. Hendes forfatterskab udfoldede sig i en ganske kort periode fra 1884-1888, hvor hun var utrolig produktiv. Hun skrev med en intellektuel intensitet og vitalitet om kvinders rettigheder, om frihed og identitet. I sin dagbog skrev hun: ”Jeg vil skrive om kvinder. Og hvis jeg, når jeg har skrevet det farligste og ærligste jeg ved, endnu føler det ligesom nu, så vil jeg dø.” Som bare 38-årig, den 22. juli 1888, begik hun selvmord på Leopolds Hotel i København.  
Hvad er mandlig identitet egentlig for en størrelse? Og hvordan skriver man om den?  Sebastian Lynggaard og Geir Gulliksen mødes til en samtale om, hvorfor det kan føles umuligt at gå på gaden i regnen med en lille rød paraply, om skam og vrede, forventninger og om frirummet for den moderne mand.  
NORD sætter spotlight på Cora Sandel sammen med forfatterne Hilde Rød-Larsen, Rakel Haslund-Gjerrild og Ingeborg Arvola.  Cora Sandel er anerkendt i hele verden for sit forfatterskab og særligt Alberte-trilogien betragtes som en moderne klassiker. Samtalen modereres af Anita Frank Goth. 
Asta Olivia Nordenhof gæster NORD med sin længe ventede roman Djævlebogen –  en del af den romanføljeton, som er blevet kaldt "et af 2020’ernes mest ambitiøse litterære projekter". ASTA OLIVIA NORDENHOF (DK) (f. 1988) debuterede i 2011 med 'Et ansigt til Emily'. Hun fik sit gennembrud med digtsamlingen 'det nemme og det ensomme' fra 2013, der blev tildelt Montanas Litteraturpris. I 2020 udkom hendes første roman, 'Penge på lommen'.
Skal man vende sig mod hekse og trolde for at forstå vores samtid? Hvordan kan det være, at det mystiske og mytologiske stof pludselig er så nærværende i den nye nordiske litteratur? NORD stiller spørgsmålene til tre markante, romanaktuelle forfattere. Johanne Lykke Holm skriver ildevarslende i romanen 'Strega' om det hverdagslige og det undergangstunge. Om skønhed og det forfærdende.   Nanna Goul udforsker i romanen 'Heksens alfabet' med en mild sørgmunter åbenhed naturen, uroen og det, der spøger fra fortiden – og i natten.  Rasmus Daugbjergs 'Trold' er et allegorisk, stærkt stemningsbåret litterært indspark i samtalen om forholdet mellem mennesker og natur.  Moderator: Mikkel Bruun Zangenberg.    Podcasten er udgivet af NORD, Helsingør Kommunes Biblioteker og produceret af HeySound.   Læs mere om NORD på nordfestival.dk
Hanne Ørstavik og Christina Hesselholdt mødes i en samtale om deres forhold til det at skrive, om sprog og det at skrive om dem, der er gået bort, om kærlighed. Hesselholdts seneste bog, ’Feje blade sammen op mod vinden’ (2021), er en roman om at rejse tilbage i tid og være sammen med dem, man elsker, men som ikke længere er her, og en fortælling om at forandre sig i en hastigt forandrende verden, der ikke venter på nogen. Hanne Ørstaviks roman ’Ti amo’ (da. 2021) lægger sig tæt op ad virkeligheden. Et fortællerjeg, en kvindelig, norsk forfatter, beretter om sin italienske mand, der pludselig får en alvorlig kræftdiagnose. ’Ti amo’ er en hudløs og øm roman om dyb kærlighed og kropsligt begær, om at være midt i sorgen og samtidig åbne sig for livet. Moderator: Tore Leifer Podcasten er udgivet af NORD, Helsingør Kommunes Biblioteker og produceret af HeySound.   Læs mere om NORD på nordfestival.dk
Kim Leine og Leif Davidsen mødes for første gang til en samtale om at bruge det storpolitiske stof og om forholdet til Rusland. Kim Leine har med sin seneste roman Karolines kærlighed skabt en roman, der kribler af storpolitiske intriger, spionage og magtbegær. En hyperaktuel spændingsroman om farlige forbindelser i Danmark og Rusland. Leif Davidsen er aktuel med den spændingsmættede roman Lenins bodyguard – en roman om idealisme og terror, om spionage og magt og verdenshistorisk kaos – ikke mindst i Rusland. Moderator: Anja Bo. Podcasten er udgivet af NORD, Helsingør Kommunes Biblioteker og produceret af HeySound. Læs mere om NORD på nordfestival.dk
Hvem er vi egentlig? Hvordan ser vi på os selv? Og hvordan præger historien os? Der løber en nysgerrigt afsøgende rød tråd igennem den prisbelønnede forfatter Merete Pryds Helles forfatterskab, et forfatterskab, der er præget af virtuos sproglig sensibilitet. Mød hende på NORD med romanen ’Det vågne hjerte’. BEMÆRK: Dette er et uddrag af samtalen fra NORD 2022.   Podcasten er udgivet af NORD, Helsingør Kommunes Biblioteker og produceret af HeySound.   Læs mere om NORD på nordfestival.dk
Hvornår føler man sig egentlig hjemme, hvor hører man til? Det taler Josefine Klougart og Quynh Tran om, når de mødes på scenen. Samtalen mellem den finlandssvenske forfatter Quynh Tran og den danske forfatter Josefine Klougart tager udgangspunkt i Quynh Trans debutroman ’Skygge og Svalhed’ og Josefine Klougarts roman ’Alt dette kunne du få’.    Moderator: Tore Leifer. Podcasten er udgivet af NORD, Helsingør Kommunes Biblioteker og produceret af HeySound.   Læs mere om NORD på nordfestival.dk
Det voldsomme, det vilde og begærlige: Både Monika Fagerholm og Victoria Kielland skriver fra et sted, der balancerer på kanten af afgrunden. De mødes til en samtale om vold og begær. I romanen ’Lola omvendt’ kredser Fagerholm om temaer, som har gjort hendes signatur uomgængelig i den nordiske samtidslitteratur: vold, det ubehagelige, som forbliver usagt, lokalsamfundets kollektive fortrængninger. Det er en både sorgfuld og kritisk litterær thriller. Stortalentet Victoria Kielland er blevet kaldt en af Norges mest opsigtsvækkende forfattere. Hun træder sine egne viltre litterære veje og ejer en helt særlig sprogbegavelse. ’Mine mænd’ er en litterær fantasi om Amerikas første kvindelige massemorder. Moderator: Tore Leifer.   Podcasten er udgivet af NORD, Helsingør Kommunes Biblioteker og produceret af HeySound.   Læs mere om NORD på nordfestival.dk
loading
Comments