DiscoverCarte Blanche
Carte Blanche
Claim Ownership

Carte Blanche

Author: DR

Subscribed: 1Played: 6
Share

Description

Du kender måske frihed under ansvar, men hvordan lyder frihed UDEN ansvar?
Dét undersøger Jannik, Henrik og JoJo, når de gør sig klar til at grine af alt det, der rører sig i deres og vores verden... og du er max inviteret!
Der er Carte Blanche - også selv om du ikke kan udtale det.
Værter: JoJo, Jannik Schow og Henrik Eriksen.
180 Episodes
Reverse
"Jeg skal P-C-B dig om at sætte dig på mit ansigt" kunne være en jordbundsrelateret scorereplik, man kan bruge næste gang, man håndterer miljøskadelig jord og gerne vil hive noget dameskab med hjem. Vi går ned ad en sti belagt med giftigt affald og prøver at få de bedste scorereplikker ud af det; citroner og limonade, du ved. Bruger du sandwich/burger-metoden, rose-modellen eller måske de tre K'er? Carte Blanche er trukket i mellemlederblå og HR-briller og hjælper dig med at blive en kyndig samarbejder på arbejdspladsen, når der skal uddeles konstruktiv kritik. To ud af tre værter døjer med rødt hår, hvorfor et arrangement til dagens Distortion i København er en velkommen omgang: Redhead Rave. Vores Rave-reporter, Henrik, sendes i marken for at rave løs med sine medsammensvorne. Værter: JoJo, Jannik Schow og Henrik Eriksen.
Vi får skudt noget i skoene, og selv om vi ikke går i de små af slagsen, så er det her alligevel for galt. Berlingske påstår, at DR ikke har forholdt sig til TV 2's dokumentar, Den Sorte Svane, på trods af, at Carte Blanche nævnte serien i går, OG der findes én artikel på dr.dk! Vi ringer redaktionschef Kasper Krogh op og skælder ham godt og grundigt ud, som det hør og bør sig. Bliver man dummere af at blive milliardær? Et spørgsmål, så gammelt som tiden, selv melder sig, når endnu en milliardær vil se en berømt færge på en kold havbund. Vi stikker i hvert fald næsen i, hvad milliardærer ellers har købt af lollede ting. Som det eneste program i branchen, der ser fremad i Bachelorette, ringer vi igen til Charlie Løvetand og beder hende og kortene om at blotlægge rosernes uransagelige veje for os. Værter: JoJo og Henrik Eriksen. Medvirkende: Kasper Krogh, redaktionschef for Samfund på Berlingske Tidende. Charlie Løvetand, kortlæser og healer.
Findes der noget, der skriger dansk sommer mere end nye kartofler - we think not! Men noget lige så dansk - nemlig regnvejr - har spændt ben for den uheldige, danske kartoffel, så en kartoffelmad er efterhånden lige så eksklusiv som ren jord i Randers. Glædelig International Menstruationsdag! Til dig som ikke er helt dus med blødningens forunderlige verden, kommer her en tutorial ikke bare på vers, men også med tilhørende dans - selv tak. De bedste animationsfilm i tiden er dem, der forklarer noget enormt komplekst gennem genkendelige figurer. Derfor kan Carte Blanche nu præsentere: Minkskandalen og de slettede sms'er som animationsfilm! Glæd dig til at møde figurer som Angst, Flove og Misundelse, og lad dem tage dig med ind i deres intrigerfulde univers. Kommer højst sandsynligt ikke i en biograf nær dig. Værter: JoJo, Jannik Schow og Henrik Eriksen.
Jannik er mødt ind med lange øjne i dag, fordi dagen i går stod på DM i blindsmagning. Selv om det er meningen, at man spytter vinen ud ved blindsmagning, kan man jo godt blive grebet af en stemning. Hvis du mod alt forventning ikke skulle have lagt mærke til det, så var der altså final showdown i Superligaen i dag, og du kan tro vi ikke er færdige med at koge suppe på den affære. Solen varmer luften og vandet, dagene er lange og lyse, og det er på tide at snakke om sommerens tendenser - og for guds skyld før alle andre medier begynder på det. Skal kammerjunkerne eksempelvis knuses eller knækkes? Svaret vil chokere dig. Værter: Jannik Schow og Henrik Eriksen.
Er der nogen, der holder af storladne fejringer, så er det Carte Blanche - og også radiovært, Sara Bro, åbenbart. Carte Blanche vil høre fra alle dem, som ligesom Sara forstår at fejre sig selv og måske endda endnu mere. Når alting ikke lige går din vej, er der kun én kur: numerologi. Det er i hvert fald den sti, Grevinde Alexandra er styret nedad, og vi er lige i hælene på hende. Så kigger vi håbefuldt mod nord, mod vores tapre, norske naboer, der ikke alene har smidt russiske turister på porten, men også anerkendt Palæstina som en selvstændig stat - alt sammen på nærmest en halv formiddag. Vi prøver at hylde en norsk kollega, men det er svært, når de er så pirrelige, de nordmænd. Værter: JoJo, Jannik Schow og Henrik Eriksen. Medvirkende: Espen Rosnes, radiovært på norsk P3.
Vi lægger fra land, hvor vi slap i går: Vi forsøger at redde EM-sommeren - selv tak. Carte Blanche er i protest mod TV 2 og deres hetz mod storskærmearrangementerne under EM. Ingen protest er som bekendt fuldendt uden en protestsang, så den sættes naturligvis i søen under et rødt, smældende flag. Bachelorette-podcast mig her og der, men kun ét sted finder du programmet, som spår fremtiden i programmet; nemlig lige her i biksen. Charlie Løvetand er tilbage og trækker kort, der forudsiger og forsegler deltagernes og rosernes skæbner. Det er tid til at lufte dine fede catchphrases, når vi hylder jeres livsmottoer - de gode såvel som de knapt så gode. Værter: JoJo, Jannik Schow og Henrik Eriksen. Medvirkende: Charlotte Broman, kulturordfører for SF. Charlie Løvetand, healer og kortlæser.
Der står et brag af en EM-sommerfest for døren, men onde magter truer med at ødelægge den gode storskærmsstemning; nemlig TV 2. Derfor er der dømt aktivisme, når vi taler med Gitte, ejer af Lumskebuksen, der også vil have storskærmene tilbage, og der slås et slag for at få kampene tilbage på moderkanalen. Hvornår er bryster bare, og hvornår er det bare bryster? Et spørgsmål så gammelt som tiden selv har sat sig i JoJo under en strandtur i pinsesolen, og hun kalder til storjunta for at få det besvaret. Mænd mangler rum, hvor de kan tale om sex og intimitet, hvilket selvfølgelig ikke er godt nok. Men man skal ikke efterspørge et intimt rum to gange, når man er i selskab med Carte Blanche, så strap in og strap on - der skal skabes intime rum til herrerne. Værter: JoJo, Jannik Schow og Henrik Eriksen. Medvirkende: Gitte Desideriussen, ejer af Lumskebuksen.
Den tyske superstjerne Bodo Wartke er i den seneste tid gået viralt med sin tyske rap, Barbaras Rabarberbar. En rap, som vi har tvunget Henrik til at lære udenad. Og i dag er dagen, hvor Henrik skal fremføre den for os - og ikke mindst for selveste Bodo Wartke. Han har øvet sig dag og nat den sidste uges tid, men har det givet pote? Det beder vi Bodo om at afgøre. Efter fremførslen modtager vi pludselig et opkald fra den tyske ambassade, som lykønsker Henrik. Alt i alt en rimelig stor dag for vores kære Henny. Så er Carte Blanche simpelthen også kommet i SE og HØR! De har nemlig set stor værdi i vores nye podcast 'Foran Bachelorette', hvor vores helt egen hushealer og kortlæser Charlie Løvetand spår om Lissa og Sofies match med mændene. I artiklen forklarer de, hvordan Charlie har spået Lissa Paustien til at ende op med Andreas H. Vi må derfor bare sige, at vi har fat i den lange ende. Værter: JoJo, Jannik Schow og Henrik Eriksen. Medvirkende: Bodo Wartke, tysk musiker og kunstner Lasse Peter Rodevald, pressechef på den tyske ambassade.
Der kommer måske en konkurrent til Eurovision. Den russiske præsident Vladimir Putin har nemlig sagt i et interview, at de to nationer Rusland og Kina vil lancere en international sangkonkurrence sammen. Danmark har jo de sidste år ikke klaret sig super godt i Eurovision. Af den grund vil vi gerne byde os til Kina og Ruslands Asiavision. Faste lyttere ved, at vi synes, at alle bør have en catchfrase. I dag skal vi derfor høre de fedeste eller dummeste livscatchfrases, eller livsmottoer, som I har derude. Sidst følger vi op på vores podcast 'Foran Bachelorette'. Den eneste podcast, der ser fremad og spår om, hvad der mon sker i TV 2-programmet. Det gør vi sammen med vores hushealer, Charlie Løvetand, som indtil videre har spået 100% korrekt. Værter: JoJo, Jannik Schow og Henrik Eriksen. Medvirkende: Charlie Løvetand, healer og kortlæser.
Dennis Knudsen har brudt endnu et tabu. Først satte han fokus på det at miste besindelsen på Kombardofærgen ved at flå en bom i stykker. Nu står han frem igen og bryder tabuet om at vise sit ansigt en uge efter en skønhedsoperation. Det taler vi om i dag. Så snakker vi om vores indre monolog. JoJo har nemlig læst en artikel fra Politiken, som forklarer, at hver tiende dansker ikke har en indre stemme. I artiklen beskriver de den indre stemme som en livslang samtalepartner i ens hoved, som opmuntrer os, skælder os ud, minder os om, vi skal huske at købe køkkenrulle, og hjælper os med at forberede os på samtaler. Men hver tiende hører ikke en lyd. Vi vil derfor gerne finde en lytter, som ikke har en indre stemme, så vi får en fornemmelse af, hvordan de tænker. Værter: JoJo, Jannik Schow og Henrik Eriksen.
Et nyt girlband har set dagens lys. Det er bandet 'Way Back When', som består af fire medlemmer. Maria Montell, Julie Berthelsen, Julie fra Blå Øjne og selveste Sasseline. Og hvis du også slog øjnene op, da du så, Sasseline var en del af projektet, så er du ikke alene. Det skyldes nemlig det, vi kalder for 'Sasseline-effekten'. Vi snakker derfor om en række andre bands, som ville ha' godt af, at Sasseline var med. Så skal vi også forbi mors dag. I går var det nemlig dagen, hvor vi alle sagde tak og sendte blomster til vores mødre. Men vi vil vædde med, at der sidder nogle derude, som har glemt alt om mors dag i går, og som nu har brug for at råde bod på det. Det hjælper vi en heldig lytter med ved at skrive en personlig sang til lytterens mor og synger den højt for hende live i radioen. Værter: Henrik Eriksen og Jannik Schow.
I en artikel fra Berlingske står det skrevet, at hvis man ofte har tendens til at glemme, hvor man har forlagt sine nøgler, så er det ikke fordi, at der er noget galt med dig. Din hjerne bruger i stedet plads til at tænke på vigtigere ting. Men vi kender jo alle sammen godt til det med at glemme noget - og især følelsen af, at man har glemt det, man har glemt. Derfor hjælper vi i dag dig med at huske, hvad det er, du går og føler, du har glemt. Så skal vi følge op på vores nye podcast 'Foran Bachelorette'. Vi har jo lavet endnu en podcast, som dykker ned i det populære reality-program. I vores podcast forudser Charlie Løvetand gennem et kortsystem, hvordan bachelorette-pigerne finder kærligheden i denne sæson. Vi følger op på gårdsdagens afsnit og prøver at kigge forud i programmet. Værter: JoJo, Jannik Schow og Henrik Eriksen. Medvirkende: Charlie Løvetand, healer og kortlæser. Cecilie Pedersen, anklagerfuldmægtig, anklagemyndigheden ved Midt- og Vestjyllands Politi.
Der er kamp til stregen, når det kommer til at lave podcast om TV 2-programmet Bachelorette. Line Kirsten skal nemlig være ny vært på TV 2's egen podcast "Besat af bachelorette". Og hun er ikke alene med at dække det populære realityshow, for der i forvejen tre andre podcasts, som handler om præcis det samme. Er det for mange? Nej. Derfor laver vi i dag en femte. Og vi hopper fra et realityformat til et andet. For den nye sæson af Paradise Hotel er på trapperne, og de gamle deltagere Anne Plejdrup og Philip May er med endnu engang. Paradiselegender kalder vi dem, og selv om det er et forholdsvist snævert område at være en legende, så er det jo stadig sejt. Så hvilken lille sluttet kreds er du en legende i? Det spørger vi jer om i dag. Værter: JoJo, Jannik Schow og Henrik Eriksen. Medvirkende: Charlie Løvetand, healer og kortlæser.
Konfirmanderne er ude af kontrol. I hele landet har præster nemlig svært ved at få de unge til at holde koncentrationen, hvilket i weekenden har resulteret i, at en sognepræst er blevet idømt 10 dagbøder á 500 kr. for at have kastet en bibel efter en konfirmand. Vi vender i dag situationen. Så skal vi jobtiteloptimere. Vi hjælper nemlig i dag med at afmystificere din kringlede og akademiske jobtitel. Er man for eksempel art director, så kunne man lige så godt kalde det "énkeltmandsvirksomhed med rige forældre og fokus på æstetik"... eller 50% dagpengelønnet. Sidst skal vi have T-shirtkanonen frem. Vi har nemlig sat gang i et nyt reklametiltag, hvor man kan vinde en Carte Blanche T-shirt. Hvis, man som lytter, møder enten Jannik, Henrik eller JoJo på en bar med T-shirten på, så får man en fadøl. Værter: JoJo, Jannik Schow og Henrik Eriksen.
I sidste uge lavede influenceren Louise Hjorth og hendes kæreste en reklame for sexshoppen Sinful. Det gjorde de ved at smutte i Bilka, hvor Louise havde en fjernbetjent vibrator i sine trusser og dokumenterede deres tur i supermarkedet. Og selv om det var Sinful, der havde betalt for reklamen, endte Salling Group, ejer af Bilka, med at få en dejligt masse PR ud af det. Men hvorfor lige Salling Group? En af dem, der økonomisk sidder lidt hårdt i det i detailhandlen, er jo Coop. Derfor tænkte vi, at vi ville hjælpe Coop med også at nyde godt af lidt lækker sexlegetøjs-PR. Vi har derfor udstyret Jannik med en fjernbetjent vibrator og sendt ham i Kvickly. Efterfølgende ringer vi til Jens Juel Nielsen, informationsdirektør for Coop Danmark, og hører, hvad han synes om indslaget. Værter: JoJo, Jannik Schow og Henrik Eriksen. Medvirkende: Jens Juel Nielsen, informationsdirektør Coop Danmark.
JoJo har set på TikTok, at trenden "Swan Lake rage" er blevet en stor ting. Folk er nemlig begyndt at filme sig selv, mens de raser over meget små ting til musikken til fra Tchaikovskys Svanesøen. Jannik og Henrik skal derfor prøve det af og se, om det kan noget. Fra onsdag er det ikke længere tilladt at tage snus, mens man er på job, hvis man er kommunalt ansat i Aarhus Kommune. I værste tilfælde kan det ifølge en HR-konsulent ende i opsigelse. Men hvordan vil kommunen håndhæve det? Det er jo trods alt svært både at se og høre, om nogen tager snus. Derfor tester vi i dag af, om vi kan høre, om vores lyttere har snus i eller ej. Sidst skal vi tale catchfrases. Her på programmet synes vi nemlig, at alle fortjener en god catchfrase til alle situationer. Og i dag finder vi sammen med jer de bedste catchfrases, som kan bruges, når man skal score. Værter: JoJo, Jannik Schow og Henrik Eriksen.
Bikinisæsonen er snart over os, og JoJo vil gerne have hjælp af Jannik og Henrik til det rigtige badetøj. Henrik er ikke meget for at hjælpe - han vil hellere tale om Sophie Løhde, som bliver beskyldt for ikke at være sød overfor sine medarbejdere. Endnu en gang er det lykkes Henrik at få fat i helt eksklusive dokumenter i sagen. Udover det, så når vi også at optimere jobtitler, at tale om at leje sine ting ud, en 14-årigs creme og meget små hædringer. Alt i alt en god tirsdag! Værter: JoJo, Jannik Schow og Henrik Eriksen.
Hvem er verdens største musiker? Hvis du svarede "naturen", så har du helt ret. Masser af kendte musikere er begyndt at være featuring Nature, hvor de bruger lyde fra naturen i deres musik for at støtte op om projekter til naturbeskyttelse. Vi har opdaget af Dansk Tarmflora Forening også har et lignende projekt med Volbeat. Der er berettiget AI-satire, og så er der masser af brok over kantiner, så vi kan få det ud af verdenen. Værter: JoJo, Jannik Schow og Henrik Eriksen.
Er det en menneskeret at blive tilbudt vegansk mad, når man er indlagt på danske hospitaler? Det skal i dag afgøres i retten i Hillerød. Vi snakker med regionsrådspolitiker Sofie De Bretteville Olsen om sagen og om en mulig løsning. Musikmagasinet Paste Magazine har lavet en anonym anmeldelse af Taylor Swifts nye album, fordi de frygter for trusler fra Taylor Swifts meget engagerede fans - the swifties. Derfor snakker vi, hvilke andre fans fra øvrige musikere vi ville frygte. Sidst snakker vi om Anders Hemmingsen. Han har delt en video med en kvinde, som mener, at man kan have kontakt med træer. I et interview i Go'aften Live bliver han spurgt, om han delte det med sine 1.3 millioner følgere for ad grine af eller med kvinden. Og det er et liiiidt tveydigt svar, vi får serveret. Medvirkende: Sofie De Bretteville Olsen, Regionsrådspolitiker. Værter: JoJo, Jannik Schow og Henrik Eriksen.
I dag runder vi igen TV 2-dokumentaren 'To Kolde Fra Kassen'. Jannik er nemlig blevet kanonglad for de to bedemænd fra Amager, men det er ikke en traditionel biks, de kører. Derfor afholder Jannik anden del af sin quiz: 'professionel bedemandsforretning eller ej'. Så skal vi snakke uheldige navne. Venstres nye borgmesterkandidat på Langeland er kommet i modvind, fordi han opførte sig som en klaphat til en havnefest. Til havnefesten truede han blandt andet en kvindelig vagt med et tæskehold, og det hele bliver ikke just bedre af, at han hedder Ulrik Kølle Nielsen. Sidst hjælper vi jer derude, der står og mangler en god catchfrase til, når I skal være fulde. At sige 'drikke sig stiv' er for kedeligt - Så hvorfor ikke sige, 'jeg skal ud og ha' en kødskal'. Værter: Jannik Schow og Henrik Eriksen. Medvirkende: Emil Sanderhoff, naturvejleder.
loading
Comments 
Download from Google Play
Download from App Store