Alderbedst

Når man trækker stikket og tager en pause fra arbejdslivet, lander man lynhurtigt i et forklaringsproblem. Annonceringen af et par måneders orlov mødes ofte med bekymrede miner: Du er vel ikke syg? Gået ned med stress? Blevet fyret?Pausen er blevet den fase i vores arbejdsliv, vi har allersværest ved at sige højt.I denne episode dykker vi ned i et tankevækkende paradoks: Vi har faktisk en stærk pausekultur i Danmark. Vi hylder de unges sabbatår og ser frem mod pensionen i den anden ende. Men midt i livet, hvor presset fra karriere, familie og økonomi er på sit allerhøjeste, mødes pausen med skepsis. Hver tredje drømmer om orlov, og med samfundsmæssige stressregninger i milliardklassen er pauser ikke bare wellness – det er benhård strategi for et bæredygtigt arbejdsliv.Vi taler med forsvarsadvokat Allan Nejbjerg, der har gjort radikale pauser til en fast del af sit arbejdsliv med f.eks. flere uger i Østgrønland helt uden mobildækning eller vandringer på Caminoen. Han fortæller ærligt om modet til at lukke held ned for arbejde, imens han er væk. Det må I fikse, siger han til sine kolleger - og mener det!  Og opfordrer os alle til at gøre det samme. For der venter ikke nogen præmie for at gennemføre et helt liv med arbejde hele året fra 8-16  - kun mere topskat!Vi taler med  ham om orlovsordninger, der findes på papiret, men ikke er en del af kulturen i virksomheden. Han er den eneste i sin virksomhed, der bruger den.Derefter løfter vi blikket fra det personlige til det store samfundsmæssige perspektiv sammen med jurist og tidligere PenSam-direktør Helen Kobæk. Hun vil sende den traditionelle pension på pension og erstatte den med en ”pausekonto”, som vi får fra fødslen, så pauser bliver en reel mulighed for alle igennem hele livet – og ikke kun et privilegium for de få.Vi håber med denne episode at aflive myten om, at en pause er passivitet eller dovenskab. Pausen er en nødvendig nulstilling, og vi vil gerne skubbe til en samtale om, hvordan vi indretter både vores egne arbejdsliv og arbejdsmarkedet, så vi tør trække vejret undervejs i et arbejdsliv, der bliver længere og længere.Hvis du vil vide mere om dagens emne eller gæster:https://www.linkedin.com/in/advokat-allan-s%C3%B8rensen/https://www.advokatsamfundet.dk/nyheder-medier/portraetter/jeg-rejser-rundt-alene-i-fem-seks-dage-uden-at-mode-et-eneste-menneske/Helen Kobæk, JOB – STOP – GO. Send pensionen på pension, og invester i pauser til at leve hele livet, Life Publishing, 2021 (134 sider, ISBN 9788799757398)POV International: "Helen Kobæk har en plan: Send pensionen på pension og giv os pauser fra arbejdslivet gennem hele livet": https://pov.international/send-pensionen-pa-pension-og-giv-pauser/Zetland: "Drop pensionen, siger pensionsdirektør. Indfør betalte fjumreår gennem hele livet": https://www.zetland.dk/historie/s8qDkmaL-a8dQKjjz-0bb3aDR Debatten (sæson 2026): "Råd til tidlig pension?":https://www.dr.dk/drtv/episode/debatten_-raad-til-tidlig-pension_582345Dansk Industri, juni 2026: "Et flertal af danskere synes, at op til to sabbatår er passende": https://www.danskindustri.dk/arkiv/analyser/2026/6/syv-ud-af-ti-danskere-synes-ikke-at-mere-end-to-sabbatar-er-passende/NFA: "Fravær i forbindelse med stress koster danske arbejdspladser mindst 16,4 mia. kroner årligt" (2023): https://nfa.dk/nyt/nyheder/2023/fravaer-i-forbindelse-med-stress-koster-danske-arbejdspladser-mindst-16-4-mia-kroner-aarligtArbejderbevægelsens Erhvervsråd: "Stress koster 55 mia. kr. om året" (2024): https://www.ae.dk/analyse/2024-03-stress-koster-55-mia-kr-om-aaretDansk Arbejdsgiverforening, 2026: "Regnestykket om arbejdsrelateret stress går ikke op": https://www.da.dk/politik-og-analyser/arbejdsmiljoe-og-sundhed/2026/regnestykket-om-arbejdsrelateret-stress-gaar-ikke-op/VIVE, Frivillighedsundersøgelsen: "Lidt flere danskere arbejder frivilligt": https://www.vive.dk/da/nyheder-og-debat/2025/lidt-flere-danskere-arbejder-frivilligt/IDA om selvbetalt orlov (gengivet i Ikke kun ét arbejdsliv, kapitel 5)Bruce Feiler, Life Is in the Transitions (2021)Hartmut Rosa om acceleration og resonansBetina Liliendal & Lis Petersson, Ikke kun ét arbejdsliv – Flydende faser i arbejdslivet, kapitel 5: PauserDu kan købe vores bog "Ikke kun ét arbejdsliv" direkte hos os her:https://www.liliendal.dk/product/ikke-kun-et-arbejdsliv-flydende-faser-i-arbejdslivet/Hvis du vil i kontakt med os:Du er altid velkommen til at kontakte os med ideer til emner til kommende episoder af Alderbedst eller hvis du vil drøfte alder eller livsfaser og arbejdsmarked med os.https://www.linkedin.com/in/betina-liliendal-liliendal-hcm/https://www.linkedin.com/in/lispetersson/

Når man lægger sit arbejdsliv radikalt om og begynder på et helt nyt kapitel, lander man ofte i et liminalt rum – et følelsesmæssigt ingenmandsland, hvor man har sluppet det gamle, og endnu ikke kender det nye.Uanset om forandringen er selvvalgt og kræver mod, eller fremtvunget og føles som en krise, står man midt i et afgørende sporskifte i karrieren.I dagens tema dykker vi ned i et spændende paradoks: Selvom vi lever i en tid, hvor alle taler om, at alting forandrer sig, bliver vi faktisk oftere siddende i vores job. Andelen af nyansatte i 2025 var den laveste siden 2012, og vi lider af et decideret "sporskifte-efterslæb".Samtidig viser prognoserne, at 40 procent af de kompetencer, et job kræver, vil ændre sig frem mod 2030.Er vi overhovedet klædt på til at følge med, når kun en lille brøkdel af danskerne har fået formel uddannelse i for eksempel kunstig intelligens?Vi taler med fremtidsforsker Jesper Bo Jensen fra Fremforsk om de tendenser, der rammer vores arbejdsliv lige nu. Vi taler om fremtidens krav til opkvalificering, og om risikoen for ny ulighed på et arbejdsmarked i hastig teknologisk udvikling.Og så kan du møde en sporskifter fra det virkelige liv: nemlig Morten Riis, der selv har taget springet - temmelig radikalt. Han droppede en karriere som akademiker for at blive tømrer - og har ikke set sig tilbage…Vi taler med ham om hans personlige erfaringer med at forlade det kendte spor, og vi kommer blandt andet ind på hans rammende pointe om, at "man skal bruge hovedet, når man bruger hænderne".Vi håber med denne præsentation af fasen Sporskifte at skubbe til ideen om, at et arbejdsliv kun går ud ad én snorlige vej. Vi vil gerne bidrage til at vi i højere grad tør tale åbent om karriereskift og livsrystelser – og at vi griber muligheden for at lære nyt og udvikle os i et arbejdsmarked, der aldrig står stille.Hvis du vil vide mere om dagens emne og gæster:Jesper Bo Jensen, Fremforsk – Centre for Future Studies: https://www.fremforsk.dk/profil/Jesper Bo Jensens nyeste bog: "Midt i en Krigstid – Fremtidens hverdagsliv, forbrug, familie og stat", Fremforsk, juni 2026 Morten Riishttps://da.wikipedia.org/wiki/Morten_Riishttps://www.linkedin.com/in/morten-riis-8272221b7/DR Lyd, Bakspejl: "Geniet i lommen" 1:4–4:4 (juni 2026), værter Martin Grønne og Celine Klint:  https://www.dr.dk/lyd/special-radio/bakspejlSporskifteordningen (STAR / Voksenuddannelse.dk): https://www.voksenuddannelse.dk/uddannelse/stotte-til-sporskifteDansk Erhverv om jobskifte i 2025 (april 2026)Politiken, Per Thiemann: "I fare for at miste jobbet" (24. august 2026) – om hvilke jobs der er mest og mindst udsatte for kunstig intelligens, med Christian Lyhne Ibsen (FAOS, KU) og Ole Teutloff (KU/University of Oxford)Københavns Universitet & Danmarks Statistik: "Store sprogmodeller og det danske arbejdsmarked" (rangering af mest/mindst AI-udsatte arbejdsfunktioner)Arbejderbevægelsens Erhvervsråd for Berlingske: beskæftigelsesudvikling i de ni mest AI-udsatte arbejdsfunktioner, nov. 2022 – nov. 2025IMF (2025): ca. en femtedel af den danske arbejdsstyrke i risiko for at blive erstattet af AIWorld Economic Forum, Future of Jobs Report 2025: https://www.weforum.org/publications/the-future-of-jobs-report-2025/Arbejderbevægelsens Erhvervsråd: "Beskæftigelsen i de mest AI-udsatte job stiger" (august 2026): https://www.ae.dk/analyse/2026-08-beskaeftigelsen-i-de-mest-ai-udsatte-job-stigerFH: "Uddannelse er afgørende, når kunstig intelligens skubber til arbejdsmarkedet" (maj 2026): https://fho.dk/blog/2026/05/15/uddannelse-er-afgoerende-naar-kunstig-intelligens-skubber-til-arbejdsmarkedet/FAOS, Københavns Universitet, rapport 200: "Generativ kunstig intelligens og fremtidens arbejdsmarked":https://faos.ku.dk/pdf/Rapport_200_-_Generativ_kunstig_intelligens_og_fremtidens_arbejdsmarked.pdfBruce Feiler, "Life Is in the Transitions" (2021)Betina Liliendal & Lis Petersson, "Ikke kun ét arbejdsliv – Flydende faser i arbejdslivet",kapitel 6: SporskifteDu kan købe vores bog "Ikke kun ét arbejdsliv" direkte hos os her:https://www.liliendal.dk/product/ikke-kun-et-arbejdsliv-flydende-faser-i-arbejdslivet/Hvis du vil i kontakt med os:Du er altid velkommen til at kontakte os med ideer til emner til kommende episoder af Alderbedst eller hvis du vil drøfte alder eller livsfaser og arbejdsmarked med os.https://www.linkedin.com/in/betina-liliendal-liliendal-hcm/https://www.linkedin.com/in/lispetersson/

Hvad sker der egentlig med hverdagen, identiteten og arbejdslivet, når børnene flytter hjemmefra?Myten om det tunge "empty nest-syndrom" fyldt med tomhed og tab af identitet som mor/forælder lever i bedste velgående, men forskningen viser et helt andet og langt mere positivt billede. I denne episode dykker vi blandt andet ned i spørgsmål som:Hvorfor forskningen afviser empty nest-syndromet, og hvorfor det i virkeligheden ofte er mændene – og ikke mødrene – der tager overgangen tungest.Hvordan den frigjorte tid påvirker arbejdslivet, og hvad et banebrydende studie afslører om arbejdspladsernes tendens til at undervurdere kvinders potentiale midt i livet.Vi fortæller også mere om  begrebet “renæssancefasen”, som vi har lånt fra forfatter Susan Golden. Renæssancefasen er et opgør med fortællingen om den svage alderdom til fordel for en ny livsfase præget af genfødsel, nysgerrighed og nye begyndelser.Episoen byder også på perspektiver fra arbejdslivet gennem et interview med Rikke Bay Haaber, chef for strategisk sundhed og forebyggelse i PFA:  Om at gribe den nye frihed, turde mærke sin egen kapacitet og få ledere til at åbne øjnene for erfarent potentiale.Rikke fortæller om sin egen overgang til den tomme rede, og hvorfor fasen har givet hende større faglig ro, fornyet energi og mere frihed i hverdagen.Hun bringer også en direkte opfordring til lederne: Pas på med at lade "status quo" klæbe til erfarne medarbejdere i 50'erne – spørg aktivt ind til deres ambitioner, og grib det enorme potentiale, I ellers overser!Derudover kan du høre om den globale longevity-økonomi på svimlende 22 billioner dollars – og om hvordan ikoniske skikkelser som Karen Blixen og Bent Fabricius-Bjerre genopfandt sig selv og toppede hitlisterne sent i livet. Det er som at åbne et helt nyt kapitel i sit arbejdsliv!Lyt med og bliv klogere på, hvorfor reden i virkeligheden ikke er tom – der er bare blevet ledig plads til dit livs næste store renæssance.Hvis du vil vide mere om dagens emne og gæst:Rikke Haaberhttps://www.linkedin.com/in/rikke-haaber-8200762/Forskning og bøger mm, der understøtter forskning i Empty Nest:Karen Fingerman, amerikansk professor i udviklingspsykologi https://hdfs.utexas.edu/directory/karen-fingermanUndersøgelsen om  “Potential” and the Gender Promotion Gap.https://www.aeaweb.org/articles?id=10.1257/aer.20220831Undersøgelsen om “Career Momentum”https://www.researchgate.net/profile/Brent-Roberts-2/publication/13601375_Career_momentum_in_midlife_women_Life_context_identity_and_personality_correlates/links/583303af08ae004f74c584b4/Career-Momentum-in-Midlife-Women-Life-Context-Identity-and-Personality-Correlates.pdfSusan Golden; Stage (not age), Harvard Business Review Press, 2022Du kan købe vores bog "Ikke kun ét arbejdsliv" direkte hos os her:https://www.liliendal.dk/product/ikke-kun-et-arbejdsliv-flydende-faser-i-arbejdslivet/Hvis du vil i kontakt med os:Du er altid velkommen til at kontakte os med ideer til emner til kommende episoder af Alderbedst eller hvis du vil drøfte alder eller livsfaser og arbejdsmarked med os.https://www.linkedin.com/in/betina-liliendal-liliendal-hcm/https://www.linkedin.com/in/lispetersson/

Sproget er i konstant forandring. Det er bare sådan det er.Og det har til alle tider været sådan, at de ældre i samfundet bruger sproget på en lidt anden måde end de yngre. Og måske ikke er så villige til at udskifte ord og vendinger, som de har vænnet sig til gennem mange år.Vi dannes af vores sprog og sproget er en helt uerstattelig del af vores kultur – både på nationalt plan og i den enkelte virksomhed. Vi taler med seniorforsker fra Dansk Sprognævn Eva Skafte Jensen i denne episode. Om sprogets foranderlighed, og tidernes skiften når det kommer til "minefelter" i kommunikationen, som for eksempel med de kønnede ord, der tidligere sagtens kunne bruges henover kantinebordet, men som i dag skaber dårlig stemning.Vi drøfter også om man mister faglig respekt for kollegaer, der på andre områder ikke rigtigt følger med. Hvad sker der f.eks. hvis man insisterer på at tale om EDB i stedet for IT? Mister man så sit faglige fodfæste? Eller er det egentlig ikke de unge, der skal rette deres sprog ind efter det som nu een gang er etableret - altså af de ældre?Lyt med her hvis du vil have stimuleret din sproglige bevidsthed, din nysgerrighed og få gode råd til hvordan du bruger det sproglige potentiale der ligger i at kunne tale med alle generationer.Hvis du vil vide mere om dagens gæst, Eva Skafte Jensen fra Dansk Sprognævn:https://dsn.dk/kontakt-os/medarbejdere/eva-skafte-jensen/Hvis du vil i kontakt med os:Du er altid velkommen til at kontakte os med ideer til emner til kommende episoder af Alderbedst eller hvis du vil drøfte alder og arbejdsmarked med os.https://www.linkedin.com/in/betina-liliendal-liliendal-hcm/https://www.linkedin.com/in/lispetersson/

Vi er nu for første gang i historien 4-6 generationer på samme arbejdsplads og i disse år begynder de 30-40 årige for alvor at blive synlige på ledelsesposter.Flere og flere seniorer har nu fået - eller får - en chef, der tilhører de generationer, som seniorerne hidtil har haft som kolleger.I dag har vi spurgt en ung leder, nemlig Julie Kallesøe Odefey hvordan hun synes det er at lede medarbejdere, der har arbejdet længere tid,  end man selv har levet.Julie er uddannet psykolog, medforfatter til bogen ”Hack dit arbejdsliv", og har allerede en del år på bagen som leder.Dermed repræsenterer hun en kategori, som iflg. Konsulenthuset Ballisager, er de bedste chefer: de unge akademiske kvinder. De er tilsyneladende bedre til at uddelegere og give deres medarbejdere ansvar, hvis man skal tro konsulenthusets "kandidatanalyse 2022". Julie Kallesøe Odefey har flere budskaber til seniorerne, blandt andet at de skal huske hvor vigtige de er. De må ikke underkende deres værdi - og de skal turde være transparente om den værdi, de rent faktisk skaber.Og så synes hun, at seniorer skal blive meget bedre til at bringe deres ambitioner til bordet og  gøre mere opmærksom på deres lyst til fortsat at udvikle sig. De kan have en tendens til at vente på at blive spurgt.Hvis du vil vide mere om dagens emne:Julie Kallesøe Odefey's profil:https://www.linkedin.com/in/julie-kalles%C3%B8e-odefey-81b7b766/Bogen "Hack dit arbejdsliv":Odefey, Julie K. & Brix, Charlotte: “Hack dit arbejdsliv”, Dansk Psykologisk Forlag 2023Ballisagers blogindlæghttps://ballisager.com/blog/danskernes-droemmeleder-kvinde-ung-akademiskBallisagers kandidatanalyser kan rekvireres her:https://ballisager.com/kandidatanalysenHvis du vil i kontakt med os:Du er altid velkommen til at kontakte os med ideer til emner til kommende episoder af Alderbedst eller hvis du vil drøfte alder og arbejdsmarked med os.https://www.linkedin.com/in/betina-liliendal-liliendal-hcm/https://www.linkedin.com/in/lispetersson/