Børn af solen – Energiens historie

På et sydfransk bjerg bygger forskere en menneskeskabt version af Solen. I sidste afsnit af vores serie om energiens historie har vi besøgt den gigantiske fusionsreaktor Iter, der skal vise vejen frem mod en ny energiepoke, hvor mennesket får uendeligt med CO2-neutralt brændstof. Helt let er det ikke, for hvordan pakker man en stjerne ind i en fryser? Serien er skrevet af Mikkel Vuorela og Johanne Pontoppidan Tuxen. Dette er den sidste artikel, og den kan læses her.   Kilder til dette afsnit: Søren Bang Korsholm, seniorforsker, Danmarks Tekniske Universitet. Sabina Griffith, kommunikationsmedarbejder, Iter. Pietro Barabaschi, generaldirektør, Iter. Adam Frank, professor, Rochester University. Bøger: ’The Little Book of Aliens’ af Alex Frank, HarperCollins, 2023. Artikler: World’s Largest Fusion Project Is in Big Trouble, New Documents Reveal’ af Charles Seife, Scientific American 15. juni 2023. ’A star in a bottle’ af Raffi Khatchadourian i The New Yorker, februar 2014. ‘Scientist successfully replicate historic nuclear fusion breakthrough three times’. af Laura Paddison, CNN, 21. December 2023. ‘For 100 år siden lærte vi at forstå Solen. Nu er vi ved at være klar med en kopi. Af Mikkel Vuorela og Johanne Pontoppidan Tuxen, Dagbladet Information, 7. august 2021. ’Is a Climate Disaster Inevitable’? af Adam Frank, New York Times 17. januar 2025. ‘Posteverything – reframing climate change as a story of human evolutionary succes’ af Adam Frank, Washington Post, 15. oktober 2029. ‘Triggering a Climate Change Dominated ‘Anthropocene: Is it common among Exocivilizations?’ af Adam Frank m.fl. I The Astronomical Journal 162:196, November 2021.

Mad er menneskekroppens brændstof, og sjældent kommer det i så kompakte, energifyldte og lækre pakker, som når vi steger en bøf. Det har, sammen med vores forkærlighed for effektivisering, resulteret i en verdensomspændende dyreflok så gigantisk, at den er ved at knække klimaet. Serien er skrevet af Mikkel Vuorela og Johanne Pontoppidan Tuxen. Artiklen kan læses her.   Kilder til dette afsnit: Interview: Inge Christoffersen, landmand og kødproducent. Erik Jensen, landmand og kødproducent. Jan Værum Nørgaard, professor, Aarhus Universitet. Jette Feveile Young, professor, Aarhus Universitet. Arghadeep Saha, politisk chef, The Good Food Institute India. Mogens Vestergaard, chefkonsulent, SEGES. Bøger: Vaclav Smil: ’Should We Eat Meat?’, Wiley-Blackwell, 2013. Vaclav Smil: ’Energy – A Beginners Guide’, Oneworld, 2006. Vaclav Smil: ’How the World Really Works’, Penguin Books, 2022. Johan Rockström og Owen Gaffney: ’Klodens grænser’, Informations Forlag, 2022. Rapporter: FAO: ’Statistical Yearbook, World Food and Agriculture, 2023’. Helen Harwatt m.fl.: ’Options for a Paris-compliant Livestock Sector’, Animal Law & Policy Program, Harvard Law School, marts 2024. Artikler: »How many animals get slaughtered every day?« af Max Roser, Our World in Data, 26. september 2023. »Global food system emissions could preclude achieving the 1,5 degree and 2 degree celcius climate change targets« af Michael E. Clark m.fl., Science, 6. november 2020. »Chickens are taking over the planet« af Kenny Torrella, VOX, 4. august 2023. »Professor: Hvis vi skal redde klimaet må vi se os selv som som en del af naturen« af Sebastian Abrahamsen, Dagbladet Information, 25. januar 2020. »China’s 26-storey pig skyscraper ready to slaughter 1 million pigs a year«, The Guardian, 25. november 2022. »Building a $325.000 Burger« af Henry Fountain, The New York Times, 12. maj 2013. »Den tid, det tager at læse denne tekst, er 800 pattegrise døde« af Mathilde Walter Clark, Dagbladet Information 2. december 2022. Statistik: ’Number of land animals slaughtered for meat per year, 1961 to 2022’, Food and Agriculture Organization of the United Nations (2023) – bearbejdet af Our World in Data. Digitalt: ’Meat: The four futures podcast’, afsnit 1, 2 og 3 af Table Debates 2023. ’Derfor elsker mennesker at spise kød’, explainer, sæson 2023 afsnit 35, DR.

Fracking har på få år løftet amerikanske lokalsamfund, skubbet til geopolitiske magtbalancer og gjort USA til verdens største olie- og gasproducent. Vi har besøgt Washington County, hvor miljøforkæmpere peger på mere foruroligende følger af den store energiinnovation. Serien er skrevet af Mikkel Vuorela og Johanne Pontoppidan Tuxen. Artiklen kan læses her.   Kilder til dette afsnit: Interview: Lois Bower-Bjornson, organisator, Clean Air Council. Ned Ketyer, medicinsk rådgiver, Environmental Health Project. Jodi Borello, organisator, Center for Coalfield Justice. Trine Villumsen Berling, seniorforsker, DIIS. Bøger: ’Amity and Prosperity’ af Eliza Griswold, Ferrar, Straus and Giroux, 2018. ’The New Map’ af Daniel Yergin, Penguin Press, 2020. ’The Fracking Debate: The Risks, Benefits, and Uncertainties of the Shale Revolution’ af Daniel Raimi, Columbia University Press, 2017. Artikler: ’When the Kids started getting sick’ af Eliza Griswold, The New Yorker, 2. marts 2021. ’US oil and gas system emissions from nearly one million aerial site measurements’, af Ewan D. Sherwin m.fl. i Nature, 13. marts 2024. ’The long goodbye’ af Vijay Vaitheeswaran, specialrapport i The Economist 16. marts 2024. ’Biden’s Energy Balancing Act’ af Jim Tankersley, The New York Times, 29. februar 2024. ’Global Methane Tracker 2024’, Det International Energiagentur, marts 2024. Video: ’The new geopolitics of Energy with Meghan O’Sullivan’. Harvard Kennedy School Events, 12. april 2023 ’The 1973 Energy Crisis: The Oil Embargo and the New Age of Energy’, Center on Global Energy Policy, 11. oktober, 2023. Begge tilgængelige på YouTube.

Der er oliekemi i vores benzintanke, i vores trøjer, i de smertestillende piller, vi sluger. Vores liv er filtret så tæt sammen med den fossile energi, at det kan være svært at se, hvordan vi skal komme fri. Serien er skrevet af Mikkel Vuorela og Johanne Pontoppidan Tuxen. Artiklen kan læses her.   Kilder til dette afsnit: Interview: Henry Munkejord, oliepioner. Rolf ’Rocky’ Øverland, oliepioner. Trine Villumsen Berling, seniorforsker, DIIS. Nicole Heller, kurator, Carnegie Museum of Natural History. Stephanie LeMenager, professor, Oregon Universitet. Imre Szeman, professor, Toronto Universitet, Scarborough. Bøger: Imre Szeman: ’On Petrocultures’, West Virginia University Press, Morgantown 2019. Stephanie LeMenager: ’Living Oil’, Oxford University Press, 2013. Artikler: ’Norwegian and Ukranian Energy Futures’ af Trine Villumsen Berling, Izabela Surwillo, Sandra Sørensen, Journal of International Relations and Development, 30. marts 2021. ’Oljens Ansikter’ af Trine Villumsen Berling, Morgenbladet, 8. august 2018.

Vi må dykke dybt i minerne, hvis vi skal høste solen og vindens kræfter og sende strømmen rundt i fremtidens grønne samfund – og det kan vende op og ned på verdens magtbalancer. Serien er skrevet af Mikkel Vuorela og Johanne Pontoppidan Tuxen. Artiklen kan læses her.   Kilder til dette afsnit: Interview: Per Kalvig, geolog og pensioneret chefkonsulent hos GEUS. Simon Michaux, lektor i geometallurgi ved Finlands Geologiske Undersøgelser, GTK. Rasmus Andreasen, akademisk medarbejder, Institut for Geoscience, Aarhus Universitet. Bøger: Ed Conway: ’Material World’, W.H. Allen, 2023. Vaclav Smil: ’Materials and Dematerialization’, Wiley, 2023. Rapport: ’China’s rare earths dominance and policy responses’, The Oxford Institute for Energy Studies, af Philip Andrews-Speed, Anders Hove, juni 2023. Artikler: ’Green Upheavel’ af Jason Bordoff og Meghan O’Sullivan, Foreign Affairs, 14. december 2021. ’Ranked: The World’s Top Cobalt Producing Countries’ af Bruno Venditti, Visual Capitalist, 24. juli 2023. ’Visualizing the World’s Largest Lithium Producers’ af Bruno Venditti, Visual Capitalist, 12. juni 2023. ’De sjældne jordartsmetaller hjemme hos dig’ af Johanne Uhrenholt Kusnitzoff, Geoviden nr. 1, maj 2021. Podcast: The Great Simplification: ’Minerals and Materials Blindness’, maj 2022 Digitalt: Distribution of rare earths production worldwide as of 2023, by country, statista.com.

Engang var de topmålet af galskab, i dag er solcellerne historiens billigste energikilde. Nu er spørgsmålet, om nettet overhovedet kan følge med. Serien er skrevet af Mikkel Vuorela og Johanne Pontoppidan Tuxen. Artiklen kan læses her.   Kilder til dette afsnit: Interview: Kaare Sandholt, chefekspert, China National Renewable Energy Center, John Perlin, fysiker og solcellehistoriker, University of California, Santa Barbara. Claus Leth Bak, professor i elektriske anlæg, Aalborg Universitet. Bøger: John Perlin: ’Let It Shine’, New World Library, 2022. John Perlin: ’From Space to Earth: The Story of Solar Electricity’, Harvard University Press, 2002. Daniel Yergin: ’The Price’, Penguin Books, 2012. Artikler: ’The Solar Resource’, Union of Concerned Scientists, 10. september 2015. ’Cascading risks: Understanding the 2021 winter blackout in Texas’ af Joshua W. Busby m.fl., Energy Research & Social Sciences vol. 77, juli 2021. ’The Texas Winter Storm And Power Outages Killed Hundreds More People Than The State Says’ af Peter Aldhous, Stephanie M. Lee og Zahra Hirji, BuzzFeed News, 27. maj 2021. ’Strøm bliver gratis i dagtimerne’ af Lars Dahlager, Politiken, 15. januar 2024. ’Learning curves: What does it mean for a technology to follow Wright’s Law?’ af Max Roser, Our World In Data, 18. april 2023. ’It looked like the end of the world’ af Jacob Ohara, Ashley Miznazi og Todd Wiseman, The Texas Tribune, 17. februar 2022. Podcast: Stuff You Should Know: ’Solar Power: The Future of What?’, 13. august 2019. 50 BBC: Things That Made the Modern Economy: ’Solar PV’, 19. august 2019.

De sidste par århundreder har det været lige så sikkert som forårets komme, at menneskets appetit på fossile brændsler bare voksede og voksede. Men nu er vi tilsyneladende ved at tage de allersidste skridt op ad fossilbjerget, blot for at kaste os mod en hastig nedstigning, som ikke ligner noget, der nogensinde er prøvet før.  Serien er skrevet af Mikkel Vuorela og Johanne Pontoppidan Tuxen.   Vil du prøve vores energiquiz og vinde én måneds gratis Information? Så kan du gøre det her.   Kilder til dette afsnit: Interview: Helen Thompson, professor i politisk økonomi, Cambridge University, Kirsten Halsnæs, professor, DTU. Laura Cozzi, direktør for bæredygtighed, teknologi og fremskrivninger, Det Internationale Energiagentur. Bøger: ’Our Biggest Experiment’ af Alice Bell, Bloomsbury SIGMA, 2022. ’The Quest’ af Daniel Yergin, Penguin Books 2011. ’Disorder’ af Helen Thompson, Oxford University Press 2022. ‘Grand Transitions – how the modern world was made’, af Vaclav Smil, Oxford University Press, 2021. Rapporter: ‘Net Zero Roadmap: A Global Pathway to Keep the 1,5 °C Goal in Reach’ af det Internationale Energiagentur. 2023-udgaven. ‘CO2 Emissions in 2023 A new record high, but is there light at the end of the tunnel?’ af IEA 2024. Podcast: ‘The Ezra Klein Show: What happens when great power conflict and climate action collide?’, New York Times, 23. august 2023.

Med Parisaftalen gik opgøret om energiens og verdens fremtid ind i en helt ny fase. Vejen til Paris var dramatisk, vejen videre bliver endnu vildere. Serien er skrevet af Mikkel Vuorela og Johanne Pontoppidan Tuxen. Artiklen kan læses her.   Kilder til dette afsnit: Interview: Connie Hedegaard, fhv. minister og EU-kommissær, bestyrelsesformand for Concito. Spencer Weart, fhv. direktør ved Center for History of Physics ved American Institute of Physics. Jakob Dreyer, forsker, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet. Jens Mattias Clausen, Programchef for EU, ansvarlig for COP-forhandlinger, Concito. Bøger: ’Our Biggest Experiment’ af Alice Bell, Bloomsbury SIGMA, 2022. ‘The Quest’ af Daniel Yergin, Penguin Books 2011. 'Disorder' af Helen Thompson, Oxford University Press 2022. Web: 'The discovery of global warming' af Spencer Weart - tilgængelig hos American Institute of Physics

Kinas økonomiske himmelflugt har på rekordtid gjort landet til klodens største energisluger og den største CO2-udleder. Hvordan dét skete, kan ikke forstås uden at forstå kullet. Og industriarbejderen. Og containeren. Og en legende ved navn Iron Man Wang. Serien er skrevet af Mikkel Vuorela og Johanne Pontoppidan Tuxen. Artiklen kan læses her.     Kilder til dette afsnit: Yukun Wang, studielektor, Københavns Universitet. Mary Ann O’Donnell, kunstner og etnograf. Kaare Sandholt, chefekspert, China National Renewable Energy Center. Mikkel Bunkenborg, lektor, Københavns Universitet. Jørgen Delman, professor emeritus, Københavns Universitet. Adam Tooze, professor og økonomihistoriker, Columbia Universitet Bøger: Daniel Yergin: ’The Quest’, Penguin Books, 2012. Daniel Yergin: ’The New Map’, Penguin Books, 2021. Kjeld Erik Brødsgaard: ’Kina i moderne tid’, Hens Reitzels Forlag, 2019. Wei Ge: ’Special Economic Zones and the Economic Transition in China’, World Scientific, 1999. Artikler: ’This is how the Pearl River Delta has transformed from farmland into a megacity’ af Nick Routley, World Economic Forum, 7. august 2018. ’Malcolm McLean Dies’ af Richard Pearson, 26. maj 2001, The Washington Post. ’Kinas boligboble: Tomme lejligheder kan huse hele landets befolkning – og mange flere’ af Lasse Karner, 1. februar, Dagbladet Information. Podcast: The Rest Is History: ’The Architect of Modern China’, afsnit 366, 7. september 2023. Witness Archive 2017: ’Shenzhen – Special Economic Zone’, BBC World Service, 8. maj 2017. Trade Talks: ’How one man and some metal boxes revolutionized global trade’. 29. januar 2020.

Øverst blandt verdens allerstørste innovationer finder man en meget lille en af slagsen. Men den her lille dims tæmmede elektriciteten og banede vejen for computeraldeen. Artiklen er skrevet af Mikke Vuorela og Johanne Pontoppidan Tuxen og kan læses her.   Kilder til dette afsnit: Interview: Flemming Petersen, leder af Historisk afdeling, Grundfos. Hans Buhl, museumsinspektør, Science Museerne, Aarhus Universitet. Bøger: ’Power to the People’ af Astrid Kander m.fl. Princeton University Press, 2014. ‘The Quest’ af Daniel Yergin. Penguin Books 2012. Artikler: ‘The Tinkerings of Robert Noyce’ af Tom Wolfe, Esquire, December 1983. ‘The relationship between growth in GDP and CO2 has loosened; it needs to be cut completely’ af Siddarth Singh, Det Internationale Energiagentur, IEA, januar 2014. ‘En væv fik Ada Lovelace til at skrive verdens første algoritme’ af Frederik Kulager, Zetland april 2022.

Forskning og lækkede dokumenter peger på, at olieindustrien i årtier skjulte deres viden om klimaforandringerne og i stedet valgte at så tvivl om videnskaben. I de rigtige hænder kan tvivl nemlig blive et eksplosivt våben. Serien er skrevet af Mikkel Vuorela og Johanne Pontoppidan Tuxen. Artiklen kan læses her.   Kilder til dette afsnit: Bøger: Naomi Oreskes og Erik M. Conway: ’Merchants of Doubt’, Bloomsbury, 2010. Jørgen Steen Nielsen: ’Vejen hjem til Jorden’, Informations Forlag, 2022. Alice Bell: ’Our Biggest Experiment’, Bloomsbury, 2021. Videnskabelige artikler: G. Supran, S. Rahmstorf, N. Oreskes: ’Assessing ExxonMobil’s global warming projections’, Science 379, 2023. Artikler: ’The forgotten oil ads that told us climate change was nothing’ af Geoffrey Supran og Naomi Oreskes, The Guardian, 18. november 2021. ’Special report: What Exxon knev about global warming’s impact on the Arctic’ af Sara Jerving, Katie Jennings, Masako Melissa Hirsch, Susanne Rust, Los Angeles Times, 10. oktober 2015. ’Revealed: Exxon made ’breathtakingly’ accurate climate predictions in the 1970s and 80s’ af Oliver Milman, The Guardian, 12. januar 2023. ’Exxon Misled the Public on Climate Change, Study Says’ af John Schwartz, The New York Times, 23. august 2017. ’California Sues Giant Oil Companies, Citing Decades of Deception’ af David Gelles, The New York Times, 15. september 2023. ’Skeptikere får overtaget i klimadebatten’ af Jørgen Steen Nielsen og Lasse Lavrsen, Dagbladet Information, 27. marts 2010. ’De lægger pres på stater og kaster skygger over aktiemarkedet. Antallet af klimaretssager er fordoblet på fem år’ af Marie Pastré, Dagbladet Information, 10. januar 2024. Digitalt: Yale Climate Opinion Maps 2023. Podcast: ’ExxonMobil’s Dirty Secret: Geoffrey Supran’, Future Hindsight, 30. april 2020.

At vi i dag kan tale om klimaforandringer og varmerekorder er resultatet af en århundreder lang videnskabelig erkendelsesrejse fyldt med drama og episke misforståelser. Det hele startede med et genialt eksperiment udtænkt af forsker og kvinderettighedsforkæmper Eunice Newton Foote, som afslørede CO2’s særlige egenskaber. Og æren for opdagelsen? Den gik til en mand. Serien er skrevet af Mikkel Vuorela og Johanne Pontoppidan Tuxen. Artiklen kan læses her.   Kilder til dette afsnit: Interview: Peter Ditlevsen, professor, Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet. Bøger: ’Our Biggest Experiment’ af Alice Bell, Bloomsbury SIGMA, 2022. ‘The Quest’ af Daniel Yergin, Penguin Books 2011. Artikler: ‘Heat stored in the Earth system 1960-2020: where does the energy go?’ af Karina von Schuckmann m.fl., Earth System Data Science 2023. Del 7. ‘Energy Choices for Environment and Development’ I FN-rapporten ‘Our Common Future’ fra 1987. Illustrationer er lavet med udgangspunkt i fotos fra Wikimedia og Unsplash.

Mennesket har altid ændret sine omgivelser, men da vi fik adgang til fortidens energi og brændte den af i store maskiner, blev vi en decideret klodeforandrende kraft. Her er tre områder, hvor fortidens energi og nye maskiner gav os musklerne til at ændre planeten. Serien er skrevet af Mikkel Vuorela og Johanne Pontoppidan Tuxen. Artiklen kan læses her.   Kilder til dette afsnit: Interview: J.R. McNeill, professor I miljøhistorie, Georgetown University. Katherine Richardson, professor, Center for makroøkologi, evolution og klima, Københavns Universitet. Mark Stoll, professor i historie, Texas Tech Universitet. Bo Fritzbøger, lektor i miljøhistorie, Københavns Universitet. Bøger: J.R. McNeill: ’Something New under the Sun’, W.W. Norton & Company, 2001. Mark Stoll: ’Profit’, Polity Press, 2023. Bill McKibben, Random House, 1989. Richard Rhodes: ’Energy’, Simon & Schuster, 2019. Mikkel Vuorela og Johanne Pontoppidan Tuxen: ’Naturvidenskaben Genfortalt’, Informations Forlag, 2021 Artikler: ’Counting the Cost of London’s Killer Smog’ af Richard Stone, Science, 13. december 2002. ’Why were chainsaws invented?’ af Toby Saunders, BBC Science Focus, 1. september 2023. ’The mysterious Meuse Valley fog disaser’ af Ugo Realfonzo, The Brussels Times, 3. december 2023. ’9 out of 10 people worldwide breathe polluted air, but more countries are taking action’, WHO, 2. maj 2018. ’Seeing the forest and the trees, all 3 trillion of them’ af Kevin Dennehy, 2. september 2015, YaleNews. ’Humans overtake nature as biggest contributors to landskabe evolution’, British Geological Survey, 2. november 2018. Digitalt: ’Anthropocene’, Smithsonian Institution. ’Welcome to the Anthropocene’, anthropocene.info, begge videoer kan blandt andet findes på YouTube. Illustrationer er lavet med udgangspunkt i fotos fra Wikimedia og Pexels.

1970’ernes oliekrise leverede ikke bare en økonomisk kæberasler, den ommøblerede også den geopolitiske orden og indvarslede en ny æra i energiens historie. Serien er skrevet af Mikkel Vuorela og Johanne Pontoppidan Tuxen. Artiklen kan læses her.   Kilder til dette afsnit: Interview: Helen Thompson, professor, Cambridge University. Mogens Rüdiger, lektor, Aalborg Universitet. Jytte Thorndahl, museumsinspektør, Energimuseet. Anna Wowk Bestergaard, Museumsinspektør, Den Gamle By Bøger: ’Disorder – Hard Times in the 21st Century’ af Helen Thompson, Oxford University Press 2022. ‘Oliekrisen’ af Mogens Rüdiger, Aarhus Universitetsforlag 2019. Artikler: ‘Jul i en krisetid – oliekrisen 1973’, af Anna Wowk Vestergaard, blogindlæg på Dengamleby.dk, 2022. Dagbladet Informations daglige udgaver, oktober og november 1973. Forelæsninger: ‘The 1973 Oil Crisis: Three Crisis in One – and the Lessons for Today’ af Daniel Yergin, ved Center for Energy Policy, Columbia University, 16. okt. 2023. Podcast: ‘The Tree Branch’, afsnit fire i sæson tre af podcasten The Last Archive.

Det var fremtiden, der lettede, da passagerflyet fik jetmotorer og gjorde flyrejsen til allemandseje. Det indledte masseturismens æra og skabte ’Syden’ – en flydende paradisdrøm af sprut, sex og saltvand. Kom med op i et fly, der »fandeme stadig lugter af charter«. Skrevet af Johanne Pontoppidan Tuxen og Mikkel Vuorela. Artiklen kan læses her.   Kilder til dette afsnit: Tom Jensen, tidligere pilot. Hanne Pedersen, tidligere stewardesse. Magit Bech Vilstrup, museumsinspektør, Arbejdermuseet. Nikolai Sørensen, historiker og vært på podcastene ’Forløber’ og ’Udlængsel’. Torkil Adsersen, museumsinspektør, Danmarks Tekniske Museum. Bøger: Orvar Löfgren: ’On Holiday’, University of California Press, 2002. Nikolai Sørensen: ’En uge under Sydens sol’, kandidatspeciale, Københavns Universitet, 2020. Rapport: The International Civil Aviation Organization: ’Effects of Novel Coronavirus (COVID-19) on Civil Aviation’, 27.4. 2023 Digitalt: ’Population of Spain 1800-2020’, statista.com. ’Number of tourists who visited Spain in 1959 and 1973’, statista.com. ’Dårligste sommer siden 1970’, Københavns Lufthavn, 13.01.2021.

Det var ikke grønne tanker eller strategiske visioner, der blæste den danske vindmølleindustri i gang. Det gjorde en blanding af trods, tilfældigheder og opfindsomme nørder, der leverede små møller til den lille mand. Og undervejs lagde en sti ind i fremtiden Serien er skrevet af Mikkel Vuorela og Johanne Pontoppidan Tuxen. Artiklen kan læses her.   Kilder til dette afsnit:  Interviews: Thomas Graham Lloyd, tekniker, HOFOR. Jan Grønbech, tekniker, HOFOR. Jytte Thorndahl, museumsinspektør, Energimuseet. Peter Karnøe, professor, Aalborg Universitet. Flemming Petersen, energihistorier, Grundfoss. Bøger: Peter Karnøe: ’Dansk Vindmølleindustri’, Samfundslitteratur, 1991. Benny Christensen og Jytte Thorndahl: ’Fra husmøller til havmøller: vindkraft i Danmark i 150 år’, Energimuseet, 2012. Flemming Petersen: ’Da Danmark fik vinger’, Danmarks Vindmølleforening, 2018. Digitalt: Energimuseet: ’Hvordan bliver vind til elektricitet?’.

Få teknologier har påkaldt sig så megen begejstring og så voldsom modstand som atomkraft. Igennem årtierne har den været omspændt af ønskedrømme, forkastet af kritikere og dømt ude som en dårlig forretning. Men nu har en ny bølge af atomentusiaster rejst sig. En af dem er en ung direktør, der drømmer om en ny atomtid. Skrevet af Johanne Pontoppidan Tuxen og Mikkel Vuorela. Artiklen kan læses her.   Kilder til dette afsnit: Interview: Navid Samandari, CEO, Seaborg Technologies. Henry Nielsen, lektor emeritus, Aarhus Universitet. Flemming Petersen, energihistoriker, Grundfos. Jørgen Steen Nielsen, journalist ved Information og medstifter af Organisationen til Oplysning om Atomkraft. Bøger: Jennifer Burwell: ’Quantum Language and the Migration of Scientific Concepts’, MIT Press, 2018. Serhii Plokhy: ’Atoms and ashes’, W.W. Norton & Company, 2022. Richard Rhodes: ’Energy’, Simon & Schuster, 2019. Henry Nielsen et. al.: ’Forandringens Vinde’, Praxis – Nyt Teknisk Forlag, 2015. Seth Godin (red.): ’The Carbon Almanac’, Portfolio/Penguin, 2022. Rapporter: ’The World Nuclear Industry Status Report 2023’, A Mycle Schneider Consulting Project, 2023. Artikler: ’Nuclear power plants generated 68% of France’s electricity in 2021’ af U.S. Energy Information Administration. ’Atomic Tests were a Tourist Draw in 1950s Las Vegas’ af Laura Bliss, 8. august 2014, Bloomberg. ’Critical Masses: Opposition to Nuclear Power in California, 1958-1978’ boganmeldelse af Paula Garb, Journal of Political Ecology, vol. 6, 1999. Podcast: Throughline: ’Meltdown’, 30. april 2020, NPR

Uden elektricitet går alt i stå. Fire store amerikanske strømafbrydelser viser, hvordan menneskelivet med tiden er blevet filtret fuldstændig ind i netværk af strøm. Serien er skrevet af Mikkel Vuorela og Johanne Pontoppidan Tuxen. Artiklen kan læses her. Kilder til dette afsnit er bøgerne:  'When The Lights Went Out - A History of Blackouts in America', af David E. Nye, MIT Press 2013. 'Den gotiske rennaissance' af Johannes V Jensen, Gyldendal 2016.

Da Erna Lorentzen vandt et eventyrhus i Femina, gik kloden ind i en ny epoke. Et hvidt parcelhus i Husum fortæller historien om, hvordan menneskeheden pludselig satte i sprint. Serien er skrevet af Mikkel Vuorela og Johanne Pontoppidan Tuxen. Artiklen kan læses her.   Kilder til dette afsnit: Interview: Mogens Rüdiger, lektor, Aalborg Universitet. Jytte Thorndahl, museumsinspektør, Energimuseet. Sissel Bjerrum Fosset, museumsinspektør, Museum Odense. John R. McNeill, professor, Georgetown University. Bøger: ’Da danske hjem blev elektriske 1900-2000’ af Bodil Olesen og Jytte Thorndahl, Kvindemuseets forlag 2004. Søren Mørch ’Vældige ting’, Politikens forlag, 2009. ’Oliekrisen’ af Mogens Rüdiger, Aarhus Universitetsforlag 2019. ’The Great Acceleration’ af J.R. McNeill, Harvard University Press 2015. ’The Anthropocene – af multidisciplinary approach’ af Julia Adeney, Thomas Mark Williams og Jan Zalasiewicz., Polity, 2020. Artikler: ’Den fossile kultur og oliekriserne’, Danmarkshistorien.dk ‘Tiltrækning og bæredygtighed’ i Temp, nr. 24. 2022. ’The Breakthrough of the 21 degrees culture in Denmark. Undoing and doing gender in Danish home making after 1945’. Journal of Energy History, September 2021. Alle tre af Mogens Rüdiger. ‘Økonomisk vækst of velfærdsstaten’, Anne Sørensen, Danmarkshistorien.dk. ‘The Trajectory of the Anthropocene: The Great Acceleration’, af Will Steffen m.fl. The Antroprocene Review 2015. Webressourcer: Det Internationale Energiagentur, iea.org/energy-system/buildings Illustrationer og video er lavet med udgangspunkt i fotos fra Wikimedia, Pexels, Samvirke, Femina, Københavns Stadsarkiv og af Poul Holsøe, Carl Ernst Hannuss, Mogens Falk-Sørensen / Stadsarkivets fotografiske Atelier

Midt i 1900-tallet stak verdens økonomiske vækst fuldstændig af, som blev den pløkket ud af en kanon. Vi gennemgår her vækstkrudtets eksplosive blanding af energi, industri og forbrug. Serien er skrevet af Mikkel Vuorela og Johanne Pontoppidan Tuxen. Artiklen kan læses her.   Kilder til dette afsnit: Interview: David Nye, professor emeritus, Institut for Kultur og Sprogvidenskaber, Syddansk Universitet. Bøger: ’Consuming Power – a social history of American energies‘, MIT Press 2009. ’America’s Assembly Line’ MIT Press 2013.