Discover
Alt det som ingen ser
Alt det som ingen ser
Author: Dansk Blindesamfund
Subscribed: 9Played: 17Subscribe
Share
© Dansk Blindesamfund
Description
En månedlig podcast der nysgerrigt undersøger, debatterer og dokumenterer livet med synshandicap.
Produceret af Dansk Blindesamfund
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
20 Episodes
Reverse
Hazel læser virkelig mange bøger. Hun har lagt mærke til, at der sjældent er karakterer med synshandicap. Dem hun støder på, er som regel stereotyper: En superhelt med usandsynligt gode reflekser, en skør, gammel spåkone med kontakt til det hinsides eller en total stakkel, der aldrig ville gøre en flue fortræd. Det har givet Hazel anledning til at invitere forfatter Nanna Foss i studiet. I hendes science-fiction-serie Spektrum møder vi nemlig en blind karakter, der er andet og mere end en tom karikatur. Men hvordan skriver en fuldt seende forfatter fra en blind teenagedrengs perspektiv, så man tror på det? Og hvad kræver det egentlig at skabe god repræsentation? Medvirkende: Nanna Foss Tilrettelæggelse: Hazel Gezen og Brit Jensen Klip og lyddesign: Brit Jensen og Astrid Hald Mix: Nina VadsholtMusik: Mark SolborgRedaktør: Rikke Houd Produceret af Dansk Blindesamfund Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
Verdens Blindeunion har inviteret til World Summit i Sao Paolo, Brasilien. Det her topmøde for blindeorganisationer fra hele verden plejer at finde sted hvert fjerde år, men sidst blev det online, så det er ni år siden alle har mødtes fysisk. Men hvad er det egentlig sådan et møde her kan og hvad er det, der får mere end 1000 mennesker med synshandikap fra 172 forskellige lande til at rejse langvejsfra, med ledsager eller alene, for at samles?Tak til alle medvirkendeSærlig tak til Jesper Bentil HoltenBrit Jensen: Tilrettelæggelse og redigeringRikke Houd: Optagelse, manus og oplæsningHazel Gezen: Vært og blindefaglig konsulentBlindefaglig konsulent: Hazel GezenNina Vadsholt: Mix og musikDette afsnit er lavet i samarbejde med Dansk Blindesamfunds internationale afdeling.Der er givet samtykke til at bruge optagelserne fra det lukkede Womens Forum.Redaktør: Rikke HoudProduceret af Dansk Blindesamfund Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
Hvordan er skoledagen med et synshandicap, når resten af klassekammeraterne kan se? Hvordan håndterer man klasselokalets mange muligheder og udfordringer, lige fra Excel ark og fremlæggelser til støjende klassekammerater og frikvarterer?I dette afsnit rejser vores vært Tor til Fyn for at møde Gustav, der er 16 år og snart færdig med 9. klasse. I toget lytter Tor til optagelser fra en skoledag da Gustav gik i 8. klasse. Det vækker på både godt og ondt minder fra Tors egen skolegang og fremme i Nørre Åby bliver det til en samtale om eksamen, sidste skoledag og alt det der ligger forude.Produceret af Dansk Blindesamfund.Medvirkende: Gustav Sonne, samt klassekammerater og lærere fra Nørre Åby RealskoleTilrettelæggelse: Tor Pogan Kristensen og Astrid HaldResearch og optagelser med Gustav i 8 klasse: Katrine Nyland SørensenKlip og lyddesign: Astrid HaldMix: Nina VadsholtMusik: Mark SolborgRedaktør: Rikke Houd Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
Tor er eventyrlysten. Han vil rejse, tage til bogmesser og festivaler, vandre i skoven og sejle i kano. Han vil også - trods sit synshandicap - helst klare alt det praktiske i hverdagen selv. Det er ubehageligt, når han føler sig som en byrde, og det kan være svært at skulle spørge om hjælp. Men det hele bliver tit overvældende, uoverskueligt og nogle gange decideret umuligt uden hjælp. Tor har svært ved at acceptere, at han nok vil have gavn af en ledsager, men han søger til sidst og får en bevilling. Nu skal han så tage næste skridt, nemlig at finde en ledsager. Hele processen har udløst en masse spørgsmål og tanker. Heldigvis kommer Mie Prip Henriksen, der er socialrådgiver og selv lever med et synshandicap, på besøg i studiet til en snak om alt det givende, svære, bøvlede og befriende, der kan være i at få og have en ledsager. Medvirkende: Mie Prip Henriksen Tilrettelæggelse: Tor Pogan Kristensen & Brit Jensen Klip og lyddesign: Brit Jensen & Astrid HaldMix: Nina Vadsholt Musik: Mark Solborg Redaktør: Rikke Houd Produceret af Dansk Blindesamfund Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
Kun én måned efter at Kenneth har fået sin første førerhund Astrid, bliver han kærester med Nadia, der også er blind. Men hvordan klarer man et langdistanceforhold med togrejser og førerhund? Hvad sker der, når man rykker sammen to voksne, tre børn og en førerhund i et nyt hus? Og kan man dele en førerhund?Medvirkende: Kenneth Bremer og Nadia Laura Elisabeth Pedersen, deres fælles børn og førerhunden AstridTilrettelæggelse: Anne JeppesenI redaktionen: Astrid Hald og Hazel GezenFortæller: Hazel GezenMix: Tristan WielemanMusik: Mark SolborgKendingsintro: Astrid HaldRedaktør: Rikke Houd Produceret af Dansk Blindesamfund Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
Hvis du lever med et synshandicap, kan du måske genkende denne situation: Du står og taler med et menneske. Lige pludselig opdager du, at personen er smuttet, og du taler ud i den tomme luft. Det kan være en ret ubekvem situation, og dem kan der være mange af i løbet af en dag. I dette afsnit inviterer værterne, Tor og Hazel, lytterne med ind i studiet til en samtale om “Det ubekvemme.” De ting eller situationer vi oplever i hverdagen med et synshandicap, men som vi sjældent taler om. De ting, vi bruger ekstra energi på, som seende ikke bemærker. Produceret af Dansk Blindesamfund Værtskab og tilrettelæggelse: Tor Pogan Kristensen og Hazel Gezen Tilrettelæggelse og klip: Brit Jensen Kendings-intro: Astrid Hald og Tristan Wieleman Mix: Tristan Wieleman Redaktør: Rikke Houd Musik: Mark Solborg Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
Hvordan introducerer du dig selv med et synshandicap når du møder et nyt menneske? Hvis du overhovedet nævner det? ”Alt det som ingen ser” er tilbage med en ny sæson og to nye værter, Tor og Hazel. I dette velkomstafsnit reflekterer de over det med at præsentere sig når man har et synshandikap. Det er nemlig ikke altid så ligetil. Produceret af Dansk Blindesamfund.Værtskab og tilrettelæggelse: Tor Pogan Kristensen og Hazel GezenTilrettelæggelse, klip og mix: Astrid HaldRedaktør: Rikke HoudMusik: Mark Solborg Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
”Jeg kommer lige med en stor (og sjældent) personlig opdatering.” Sådan skriver Mikkel Broe Enok Pedersen på sociale medier sidst i marts. Mikkel har Retinitis Pigmentosa og har altid levet med den viden, at han en dag bliver helt blind. Men for 2 år siden bliver han kontaktet af et forskerhold, der er ved at udvikle en behandling for den genfejl han er født med. En behandling, der skal standse synstabet. Han bliver, som en af 40 personer på verdensplan, tilbudt at deltage i forsøget - og takker ja. Nu, 2 år og mange undersøgelser og strabadser senere, er han ny-opereret og i karantæne fordi han tager medicin, der nedsætter hans immunforsvar, så genterapien kan få lov at virke. Det er i den ventetid - mellem to helt forskellige livsscenarier - at Lucif Dalin kommer på besøg med sin mikrofon.Produceret af Dansk Blindesamfund.Medvirkende: Mikkel Broe Enok PedersenVært og tilrettelæggelse: Lucif DalinTilrettelæggelse, lyddesign og mix: Astrid HaldRedaktør: Rikke HoudSignaturmusik: Mark Solborg Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
Kunne du forestille dig at fravælge behandling, og til gengæld blive blind? Det er nok de færreste der vil sige ja til det. Men sådan forholder det sig for Diana. Diana er 49, har grøn stær og har altid været svagsynet. Hele hendes liv har hun og hendes familie kæmpet for at bevare mest muligt af hendes syn. Det har været, og er, en hård kamp og det har ikke været uden tab og konsekvenser. Nu er Diana i en situation, hvor hun er klar til at fravælge behandling, og blive blind tidligere. Produceret af Dansk Blindesamfund.Medvirkende: Diana StentoftVært og tilrettelæggelse: Lucif DalinTilrettelæggelse, lyddesign og mix: Astrid HaldRedaktør: Rikke HoudSignaturmusik: Mark Solborg Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
Det er ikke lige meget hvordan skuespillerne på det store lærred portrætterer os synshandicappede. For tit er folks første møde med en synshandicappet en karakter i en film, og ikke et menneske i kød og blod.I Netflix-serien Alt Det Lys Ingen Ser fra 2023 spilles den blinde hovedperson, af blinde skuespillere. Og dét er et nybrud, for traditionelt set, har det altid været seende, der har spillet blinde.Men hvilken forskel gør det, at skuespilleren er synshandicappet? Og hvordan er vi synshandicappede egentlig blevet repræsenteret i film og tv ind til nu? Og er der ændringer på vej?Det undersøger vi sammen med Casper fra Filmnørdens Hjørne, og Joe Strechay der er blindefaglig konsulent i Hollywood. Og selv blind. Medvirkende: Casper Christensen og Joe StrechayVært, interview og tilrettelæggelse: Lucif Dalin.Tilrettelæggelse, lyddesign og mix: Astrid HaldMasterering: Jakob RanumSignaturmusik: Mark SolborgRedaktør: Rikke HoudProduceret af Dansk Blindesamfund Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
Vi, der er synshandicappede omtaler ofte os selv som én samlet gruppe. Men nogle gange deler vi os op i mindre grupperinger. Vi adskiller os fra hinanden. Blandt andet i grupperne ”blinde” og ”svagsynede”. Men giver det overhovedet mening at dele os selv og hinanden op i de to kategorier? Siger de noget vigtigt om hvem vi er, eller hvad vi kan? Og er det overhovedet noget vi taler om?Vært Lucif Dalin, der er svagsynet, har inviteret Karen Marie Petersen der er blind i studiet for at tage hul på den samtale. Medvirkende: Karen Marie PetersenVært og tilrettelægger: Lucif Søemosegaard Dalin Optagelse, klip og mix: Astrid HaldTitelmusik: Mark SolborgRedaktør: Rikke Houd Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
Vi handicappede kæmper hver dag: For vores rettigheder, for at komme i job, for at komme ind, finde vej og blive inkluderet i samtalerne og i fællesskabet.Vi er en stor minoritet - så hvorfor, gør vi ikke oprør?Vært Lucif Dalin er synshandicappet, og drømmer op et oprør. Ikke en handicapreform eller en lovændring. Men en bevægelse, en bølge, der ligesom #MeToo skyller gennem hele samfundet, og gør folk bevidste om de strukturer der bor i vores love og institutioner – og i os selv.Men hvad skal der egentlig til, for sådan en bevægelse opstår? Før der sker reelle forandringer?Det undersøger Lucif i dette afsnit af Alt Det Som Ingen Ser. I afsnittet medvirker Kristian Martiny, der forsker i forandringsprocesser og inklusion af mennesker med handicap, Caspar Eric der er handicapaktivist, og Dorthe Birkmose der som psykolog har specialiseret sig i forråelse indenfor det specialiserede område.Medvirkende: Kristian Martiny, Caspar Eric og Dorthe BirkmoseVært og tilrettelæggelse: Lucif DalinKlip og tilrettelæggelse: Astrid HaldRedaktør: Rikke HoudSignaturmusik: Mark Solborg Mix: Helga Prip Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
Tina står midt på folden, og kalder på sin hest. Han står lige ved siden af hende, men hun kan ikke se ham. Det er ret anderledes at have hest, når man som Tina er fuldstændig blind. Alligevel har Tina to heste, som hun selv passer og rider. Stødhegn, gærder, forhindringer – Tina møder dem alle sammen som blind rytter. Kom med ud på ridebanen, i folden og stalden, og oplev hvordan Tina overkommer dem med fire transistorradioer, sin blindestok og en solid portion kreativitet.Tak til Tina og til stedet hun har Leiftri og Vidar opstaldet Medvirkende: Tina ThøgersenVært og tilrettelæggelse: Lucif DalinOptagelse, klip og tilrettelæggelse: Astrid HaldRedaktør: Rikke HoudSignaturmusik: Mark Solborg Mix: Oliver Hoffmann Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
Vi synshandicappede møder ofte fordomme forestillinger fra normaltseende. Men har vi dem også om hinanden? I dette afsnit sætter vi fokus på forskelle, fordomme og ligheder mellem blindfødte og senblinde. For de findes, men det er ikke rigtig noget vi snakker om. Måske fordi det er en svær og lidt sårbar samtale? Men nu tager vi hul på den. Vært Lucif Dalin, der er senblind, har inviteret blindfødte Sofie Monggaard i studiet for vende nogle af de spørgsmål ingen rigtig stiller. Medvirkende: Sofie MonggaardVært og tilrettelægger: Lucif Søemosegaard DalinLyddesign og klip: Astrid HaldMix: Oliver HoffmannSignaturmusik: Mark SolborgRedaktør: Rikke Houd Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
I dette afsnit skal du høre en kærlighedshistorie. Som så mange andre kærlighedshistorier starter den i biografen. Inger forelsker sig som ung pige i James Bond. Men desværre ender denne love story ulykkeligt. For Inger mister synet, og som synshandicappet giver det ikke mening at gå i biografen. Med mindre der er synstolkning: et ekstra lydspor som beskriver hvad der sker på billedsiden. Ved et lykketræf finder Inger som voksen ud af at alle de store nye film bliver synstolket på engelsk. Også James Bond. Inger øjner en chance for at blive genforenet med sin ungdomskærlighed. Kan kærlighedshistorien mellem Inger og James Bond alligevel ende lykkeligt? Medvirkende: Inger SvenssonSkrevet og tilrettelagt af Lucif Søemosegaard DalinKlip og lyddesign: Astrid HaldRedaktør: Rikke Houd.Mix: Oliver Hoffmann og Signaturmusik: Mark Solborg Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
Lucifs selvbillede krakelerer da hun skal have et par orange filterbriller. Hun troede ellers hun var afklaret med sit synshandicap, men pludselig står hun i en identitetskrise.I dette afsnit forsøger Lucif at forstå hvordan et par briller kunne trække gulvtæppet sådan væk under hende. Vi følger hendes proces med at finde mod og metoder til at acceptere de orange filterbriller, og sin identitet som synshandicappet.Medvirkende: Karsten Haarh, Susanne Tarp og Lucif DalinVært og tilrettelægger: Lucif DalinLyddesign og klip: Astrid HaldMix: Helga PripRedaktør: Rikke Houd Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
Hvis du hører podcasts, så ved du, at der er rigtig mange af dem, der afdækker samfundseksperimenter. Nu er Alt Det Som Ingen Ser kommet på sporet af et gammelt eksperiment der startede helt tilbage i 1970’erne. I 50 år har Jens Bromann bestilt en blindestok hvert femte år, og dokumenteret forløbet. Det lyder ret lige til, men jo længere vi dykker ned i sagen, jo mere kringlet, labyrintisk og til tider absurd bliver det. For at holde os på sporet og forstå udviklingen har vi allieret os med en ekspert: Roger Buch der er forskningslektor og centerleder på DMJX. Medvirkende: Jens Bromann og Roger BuchVært og tilrettelægger: Lucif DalinLyddesign og klip: Astrid HaldMix: Oliver HoffmannTitelmusik: Mark SolborgRedaktør: Rikke Houd Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
Leas blindestok er pink. Og det er kontroversielt, for i næsten 100 år har blindestokken været hvid, og Dansk Blindesamfund anbefaler at blindestokken er hvid. Den Hvide stok er verden over et symbol for os synshandicappede. Så hvorfor vælger Lea en pink stok? I dette afsnit skal vi se nærmere på hvorfor der er begyndt at dukke farvede stokke op. Hvad er det de kan? Og hvorfor er de så kontroversielle? Læs mere om Dansk Blindesamfunds holdning til og arbejde med Den Hvide stok på blind.dk/altdetsomingenser Medvirkende: Lea Nissen, Gitte MøldrupVært og tilrettelægger: Lucif DalinKlip: Astrid HaldRedaktør: Rikke HoudMix: Oliver HoffmannMusik: Mark Solborg Produceret af Dansk Blindesamfund Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
Anja og Inger kan ikke se lærredet, men på det seneste har de været mere i biografen end de fleste. Takket været synstolkning. Synstolkning er et lydspor der fortæller hvad der sker på billedsiden, og dét har de seneste to år åbnet biografdørene helt op for mennesker med synshandicap.I dette afsnit skal vi i biografen uden lærred og et smut ind i synstolkerens værksted. Og så skal vi se på fremtiden for synstolkede film. For mens biograferne i England, Finland og Norge hver måned kan tilbyde synstolkede biograffilm, er det i Danmark slut for nu.Medvirkende: Anja Støvring, Inger Svensson, Dorte Mikkelsen Hansen og Bertel Haarder.Vært og tilrettelægger: Lucif DalinRedaktør og klip: Rikke HoudKlip og mix: Oliver HoffmannMusik: Mark Solborg Produceret af Dansk Blindesamfund Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
Hvordan er det at blive helt blind? For Gitte på 60 er det lige sket. Hun har været svagsynet hele livet, men de seneste par måneder er hendes syn gået fra lidt til ingenting. Hvordan er det at være lige midt i det, som for mange står som noget af det værste der kan ske?Medvirkende: Gitte MicheelsenVært: Lucif DalinRedaktør: Rikke HoudKlip og mix: Oliver HoffmannMusik: Mark SolborgProduceret af Dansk Blindesamfund Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.














