DiscoverKærlighedshistorie
Kærlighedshistorie
Claim Ownership

Kærlighedshistorie

Author: Vores Tid - Nationalmuseets mediehus

Subscribed: 296Played: 2,540
Share

Description

Berømte og berygtede par er gået over i historiebøgerne, fordi deres kærlighed inspirerede, fascinerede eller skræmte folk– eller måske fordi den ændrede historiens gang. I Kærlighedshistorie dykker den kærlighedslystne vært Pernille Brunse ned i de største og mest fascinerende danske kærlighedshistorier gennem tiden.

Historierne binder vores mest intime følelser sammen med store historiske karakterer, som vi ellers kun kender gennem årstal, slag og bedrifter. Her hører vi om hvordan de har elsket, bedraget og længtes.

Undervejs læses op fra gamle kærestebreve og dagbøger. Var det stor kærlighed? Hvordan håndterede de jalousi, utroskab og hjertesorg?

76% af danskerne tror på kærligheden og det livslange monogame parforhold. Vi er draget af kærligheden og dyrker de fiktive fortællinger som Romeo og Julie. Men virkeligheden overgår ofte fantasien, og i denne podcastserie hører du om de mest interessante og rørende kærlighedshistorier gennem tiden.

Vært og idé: Pernille Brunse. Tilrettelægger: Pernille Brunse og Emma Juul. Lydmix: Frederik Gabrielsson. Temamusik: Lucas Francis Claver. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.

Produceret med støtte fra William Demant-fonden.
27 Episodes
Reverse
I marts 1937 spiser Elna Hiort-Lorenzen morgenmad med sin mand Arne Munch-Petersen i deres lejlighed i København. De drikker kaffe og taler om deres fælles drømme for fremtiden, når han om et par måneder vender hjem fra Sovjetunions Moskva og hun vender hjem fra borgerkrigen i Spanien. Men sådan går det ikke. Arne vender nemlig aldrig hjem, og Elna bruger mere end 50 år på at lede efter ham. Først i 1991 får hun svar. Hvordan holdt hun håbet i live i mere end et halvt århundrede? Og hvad gør det ved et menneske ikke at vide, om den, man elsker, kommer hjem?Vært og idé: Pernille Brunse. Tilrettelæggelse: Pernille Brunse. Medvirkende: Ole Sohn, tidligere folketingsmedlem, minister og formand for DKP samt forfatter til bøgerne ”Fra Folketinget til celle 290” og ”Et liv i kamp og kærlighed” om henholdsvis Arne og Elna. Temamusik: Lucas Francis Claver. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen. Musik: Tchaikovsky, Bruce Liu: The Seasons, Op.37a: VI.June.Barcarolle  Produceret med støtte fra William Demant-fonden, Ingeniør Kaptajn Aage Nielsens Familiefond, Hoffmann og Husmans Fond, Otto Mønsteds Fond, Lemvigh-Müller Fonden, Grete og Sigurd Pedersens Fond, Axel Muusfeldts Fond.
I sommeren 1906 bliver to unge mænd anholdt i en københavnsk baggård. Det bliver begyndelsen på den store sædelighedssag, hvor politiet anholder og afhører en række mænd for deres seksualitet. Sagen blotlægger en verden af hemmelige møder, mandlig prostitution og forbudte forhold. Og aviserne flyder over med væmmelse og forargelse over, at også ”pæne” mænd fra middelklassen har ”abnorme og sygelige” tendenser. Og midt i al dette bliver Herman Bang hængt ud som et skræmmebillede, da det er en offentligt kendt hemmelig, at han er homoseksuel. Men han var ikke en af mændene i baggården. Alligevel bliver det ham, der må forlade Danmark.Vært og idé: Pernille Brunse. Tilrettelæggelse: Pernille Brunse. Medvirkende: Niels Nyegaard, historiker og forfatter til ’Den store homoskandale’. Temamusik: Lucas Francis Claver. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.Produceret med støtte fra William Demant-fonden, Ingeniør Kaptajn Aage Nielsens Familiefond, Hoffmann og Husmans Fond, Otto Mønsteds Fond, Lemvigh-Müller Fonden, Grete og Sigurd Pedersens Fond, Axel Muusfeldts Fond.
Under 2. verdenskrig forelsker danske Signe Gondrup sig hovedkulds i den tyske officer Felix Markworth. De er begge to gift, Danmark og Tyskland er i krig, og deres kærlighed er både farlig, forhadt og næsten umulig. Alligevel sætter Signe sig i februar 1945 ind i en tysk troppetransport med kurs mod østfronten – mod et af krigens mest farlige steder. Hun vil finde Felix. Men intet går, som hun håber.Vært og idé: Pernille Brunse. Tilrettelæggelse: Pernille Brunse. Medvirkende: Lars Johansson, filminstruktør og forfatter til bogen ”Signe". Temamusik: Lucas Francis Claver. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen. Musik: Zarah Leander: ”Kann denn Liebe Sünde sein” samt temamusik.  Produceret med støtte fra William Demant-fonden, Ingeniør Kaptajn Aage Nielsens Familiefond, Hoffmann og Husmans Fond, Otto Mønsteds Fond, Lemvigh-Müller Fonden, Grete og Sigurd Pedersens Fond, Axel Muusfeldts Fond.
Johanne Luise Pätges er kun en ganske ung pige på 14 år, da den 21 år ældre Johan Ludvig Heiberg får øje på hende på Hofteatret. Hun kommer fra fattigdom og et værtshus på Nørrebro. Han er et dannet menneske fra den københavnske kulturelite og med stor succes. Han forelsker sig i hende, frier til hende, skriver roller til hende og gør hende til en Heiberg. Sammen bliver de et af 1800-tallets mest berømte kunstnerpar. Men hvad var det egentlig, han elskede? Johanne som menneske – eller den unge pige på scenen, han selv kunne forme? Og hvad skete der med kærligheden, da hun ikke længere var helt ung, men blev en voksen kvinde med sin egen vilje, sin egen berømmelse og sine egne længsler?Vært og idé: Pernille Brunse. Tilrettelæggelse: Pernille Brunse. Medvirkende: Marianne Ninna Philipsen, historiker og forfatter til ”Den dæmoniske lidenskab” om parret. Temamusik: Lucas Francis Claver. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen. Musik: Anne Dorte Michelsen ”Natten er så stille”. Produceret med støtte fra William Demant-fonden, Ingeniør Kaptajn Aage Nielsens Familiefond, Hoffmann og Husmans Fond, Otto Mønsteds Fond, Lemvigh-Müller Fonden, Grete og Sigurd Pedersens Fond, Axel Muusfeldts Fond.
I slutningen af 1700-tallet forelsker den unge adelsfrøken Charlotte Amalie Schinkel sig i løjtnanten Martinus Braëm. Men hendes far, den velhavende godsejer på Hald Hovedgård, har lovet hende bort til en baron. Det bliver begyndelsen på en bitter kamp mellem far og datter. Hemmelige breve smugles i skjorteærmer og blomsterbuketter, og faren spærrer sin datter inde for at skille de unge elskende ad. Til sidst bliver selv kongen inddraget i fejden. Charlotte Amalie sætter både sin arv og forholdet til sin far på spil for at få Martinus. Hun får den mand, hun elsker, men ser aldrig sin far igen. Og trods alt det, de har kæmpet for, får kærlighedshistorien en dybt ulykkelig – og ret ironisk – slutning.   Vært og idé: Pernille Brunse. Tilrettelæggelse: Pernille Brunse. Medvirkende: Line Vennerstrøm Annesen, formidler Viborg Museum. Temamusik: Lucas Francis Claver. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.Musik: Mozarts Klaverkoncert nr. 21 i C-dur, K. 467, 2. sats: Andante, indspillet af London Mozart Players med Howard Shelley.Produceret med støtte fra William Demant-fonden, Ingeniør Kaptajn Aage Nielsens Familiefond, Hoffmann og Husmans Fond, Otto Mønsteds Fond, Lemvigh-Müller Fonden, Grete og Sigurd Pedersens Fond, Axel Muusfeldts Fond.
loading
Comments