Discover
Ærligt talt om forandring
Ærligt talt om forandring
Author: Tina Haren og Anne Marie Valentin
Subscribed: 2Played: 2Subscribe
Share
© 2023
Description
I denne podcast taler med vi spændende gæster om forandringer - både dem vi selv vælger, men også dem, som kan føles som storme, der rusker op i alt uden vores vilje. Hvordan kan vi møde dem, så vi slår os mindre på dem og måske endda kommer styrket ud på den anden side?
Se mere på aerligttalt.dk
Se mere på aerligttalt.dk
32 Episodes
Reverse
I denne episode af vores podcast 'Ærligt talt om forandring' taler vi med Mie Plotnikof. Mie er ph.d, lektor i Uddannelsesvidenskab på Aarhus Universitet. Og så forsker Mie i sexisme i akademia. Problemet er desværre meget mere udbredt, end man måske lige skulle tro, og Mies forskning er derfor i den grad med til at skabe forandring, fordi viden og bevidsthed er første skridt mod en positiv forandring. Mie forsker også i forhold mellem styring, magt/modstand, diversitet og handlemuligheder i både formelle og uformelle uddannelsessammenhænge - fra politik til hverdagsliv, fra vuggestuen til arbejdspladsen. Hun er en utrolig vigtig stemme, som vi er vanvittig stolte af ville tale med os. Samtalen var så spændende, at tiden fløj afsted. Så gør dig selv en tjeneste og lyt med og bliver klogere.
I denne episode interviewer Anne Marie med Tina Haren om metoden den motiverende samtale. Hvad er metoden, og hvordan kan den anvendes i ledelse? Forskning viser, at engagementet i arbejdet generelt er faldende. Vi oplever fænomener som 'quiet quitting' (man er der uden at engagere sig) og 'big resignation' (man siger op uden at have et nyt job på hånden). Det er vigtige signaler til organisationer og ledere. Signaler til organisationer om at stille skarpt på medarbejdernes egen motivation, egne grunde og egne argumenter til forandring. Den motiverende samtale tilbyder både en atmosfære af accept samt konkrete værktøjer til netop denne opgave. Rigtig god lyttelyst
I denne samtale afdækker vi, hvad vi oplever er nutidens og fremtidens lederudfordringer. Gennem årevis af ledersparringer, uddannelser og workshops har vi er erfaret, at særlige udfordringer går igen for ledere på tværs af sektorer. Den gode nyhed er, at der findes værktøjer til at arbejde med disse udfordringer (indre og ydre), som vi deler med jer her. Rigtig god lyttelyst
I denne episode taler Tina med Marie Storkholm, der er cheflæge på Afdeling for Kvindesygdomme og Fødsler på Regionshospitalet Horsens samt ph.d. i forandringsledelse. Marie Storkholm var endvidere nomineret til årets leder i 2023. Det var hun, fordi hun har formået at implementeret helt moderne og evidensbaserede ledelsesteorier i et hierakisk og traditionelt miljø som hospitalsvæsnet med succes. Vil du vide mere om de tilgange og teorier Marie arbejder med, anbefaler hun bandt andet: Forandring - ja tak (Robert Kegan) Fremtidens organisation (Frederic Laloux) Psykologisk tryghed (Amy Edmondson) Glæd dig til at lytte til Marie!
I denne episode taler Tina med Fredrik Eliasson om motivationsfokuseret ledelse. Fredrik har gennem to årtier arbejdet med ledelsesudvikling - særligt med fokus på de nye ledelsesparadigmer - transformativ ledelse, servant leadership, psykologisk tryghed samt ledelse med compassion og empati. Der er god evidens for de 'nye' ledelsesformer, som mange gerne vil lede udfra og ledes af. Disse tilgange har det tilfælles, at de har et stærkt 'hvorfor', men et svagere 'hvordan'. Vi ved godt, hvorfor vi vil disse tilgange (mere effektivt, større trivsel og bæredygtighed), men når vi skal omsætte det til praksis - hvordan leder man fx med empati, så bliver det straks sværere. Det er her MI (den motiverende samtale) kommer ind i billedet. MI tilbyder en særlig kombination af en empatisk ledelsesånd karakteriseret af compassion, samarbejde, empowerment og accept sammen med håndgribelige kommunikationsværktøjer, som omsætter denne ånd til 'handling'. Fredrik deler med os, hvordan MI kan hjælpe lederen med at lede med empati og stadig være "tough on the issue and soft on the person". Fredrik anbefaler disse bøger, hvis du er nysgerrig på mere: Sigt efter motivationen (Pernille Erichsen) Motiverende interview for ledere (Colleen Marshall og Anette Søgaard Nielsen) Need based leadership (Greg Sumpter) MI Lead (Jason Wilcox) Se også http://www.miinleadershipandorganizations.com/milo-recordings.html Rigtig god lyttelyst
I denne episode skal du møde Pia Knudsen, en sand ildsjæl, som tidligere har levet af at tilegne sig og formidle viden. Nu har Pia fået den svære besked, at hun har fået demens. Beskeden har haft store konsekvenser for Pias liv. Hun har mistet sit elskede job, dele af sit netværk og den luksus det er ikke at vide, hvad fremtiden bringer. På trods af dette svære lod, har Pia valgt, at den forandrede livssituation skal bruges til noget meningsfuldt. Så længe hun er frisk nok til det, bruger hun det meste af sin tid på at udbrede viden om demens i både Danmark og resten af Europa. Hun rejser rundt og taler om emnet - nogle gange for flere hundrede mennesker af gangen. Lyt med og bliv inspireret til, hvordan en stor livskrise kan blive springbrættet til meningsfuldhed på trods. Rigtig god lyttelyst.
Marie Litrup er stifter og ejer af virksomheden timewellspent, hvor hun hjælper ledere og teams i organisationer med at skabe stærke arbejdsvaner, der understøtter et succesfuldt og balanceret arbejdsliv. Når vi føler os stressede, overvældede og bliver pressede på vores overblik er vejen til trivsel måske ikke altid at skrue ned, men mere et grundigt blik på, h v o r d a n vi arbejder. Selvom det måske kan lyde banalt kan hacks som god kalenderstyring, prioritering og bedre faciliterede møder hjælpe til at genfinde kontrollen over arbejdsdagen og forvandle hektiske arbejdsliv til dage med overblik og overskud. Du kan læse mere om Marie og timewellspent her: https://www.timewellspent.dk/about/ Rigtig god lyttelyst
Maike Glue havde netop sagt ja til sit drømmejob, da hun lavede en post på LinkedIn omkring livsbalance i arbejdslivet. Hun må have ramt en nerve, for opslaget gik viralt. Maike kunne mærke, at der var noget hun skulle med det - og gik ind til sin chef og sagde det nye drømmejob op. Siden har Maike hjulpet virksomheder og organisationer med netop dette: Hvordan vi kan skabe livsbalance, så arbejdet flettes sammen med vores tilværelse udenfor arbejdet uden at prisen for karriere og godt job betales med det dyrebareste - nemlig tid til restitution, tid til nærvær og familietid. Lyt med til denne episode og bliv inspireret til fremtidens arbejdsliv, hvor det er noget helt andet end knoklementalitet og timetælling, der fører til vækst og pæne tal på bundlinjen. Du kan læse mere om Maike og hendes ydelser her: https://glueledelse.dk/om-maike-glue/
Thomas Markersen er praktiserende psykolog i København. Gennem de sidste 20 år har han været fast inventar i medierne som ekspert på især områderne kærlighed, parforhold og singleliv. Han har været huspsykolog på go´morgen Dk og Radio 4, ekspert på Gift ved første blik og talrige andre tv programmer, radioprogrammer og skrevne medier. Fra 2018 begyndte han at skrive i Weekendavisen. Da han i 2019 skrev om maskulinitet, blev han, som han beskriver det, "hvirvlet ind i identitetspolitikken" med dens mandebevægelser og feministiske strømninger. Her i programmet spørger vi Thomas om, hvordan det er at være mand. Det er nemt spørgsmål at stille, og svært at besvare. Thomas introducerer os bl.a. til begreberne "anima" og "animus" og drøfter køn og betydning af køn ift selvindsigt, personlig udvikling og samliv.
Frode Fihl er et fint og spændende menneske. Frode er 78 år, og Anne Marie møder ham på Livslinjen, hvor de begge er frivillige. De taler sammen på en vagt og uden at kende ham, får Anne Marie følelsen af, at hun bare MÅ invitere ham med i vores podcast "Ærligt talt om forandring". Frode har gjort det, mange af os drømmer os: Han har forfulgt sine drømme og indre inspirationer. For Frode var drømmene stærkt inspireret af nogle særlige, nærdøds-agtige oplevelser eller spirituelle oplevelser, som Frode havde som barn. Lyt med hvis du vil høre en spændende livshistorie om et menneske, der følte sig så inspireret, at han flyttede til Indien og havde to liv i ét. Et helt almindeligt ingeniørjob i Danmark og et asram-liv i Indien.
Susanne Ekman er lektor i ledelse, organisation og arbejdsliv ved Roskilde Universitet. Og så er hun forfatter til en bog om det, der udpiner vores velfærdssamfund. Susanne er interesseret i de antagelser og dynamikker i mellem os, der fastholder os og i sidste ende udpiner istedet for at skabe mere bæredygtighed - både på det menneskelige plan og i det hele taget. Vil vi den positive forandring - både på mikro og makroplan - handler det ikke om at lære at finde mening og fred i mere, men derimod i aktive til- og fravalg. Denne samtale efterlod os så inspirerede, at vi straks spurgte Susanne, om hun ikke vil komme igen.
Christian Ørsted er ledelsesrådgiver og forfatter til to bestsellere om ledelse: "Livsfarlig Ledelse" og "Farlige Forandringer". Christian tager i sine bøger livtag med ledelsesfloskler og forandringsmyter og er dermed med til at nedbryde såkaldte 'sandheder' om dynamikker i arbejdslivet, så vi alle kan blive klogere og måske endda skabe forandring fra et 'andet sted'. Det andet sted - nemlig Psykologisk Tryghed - har Christian beskæftiget sig med indgående de sidste år. Lyt med og bliv klogere på nogle af de trin vi alle kan træde for at øge vores fælles tryghed, så vi i højere grad opløse de frygtkulturer, der kan spænde ben for, at vi trives bedre og bedre i fællesskab kan få løst nogle af de vilde problemer, som nutiden og fremtiden byder på. Rigtig skøn lyttelyst
Der er noget ved ordet performance, der kan gøre træt på forhånd. For al den fokus på præstation - er det ikke en af de ting, der belaster så mange af os i det moderne samfund? Jo, ville mange nok svare. Måske er netop derfor, at Caroline Manon Aamodt har valgt at hjælpe mennesker med at performe. Hun arbejder som professionel performance coach og har en helt særligt tilgang til det med at præstere. Det er noget med at give slip på det, man alligevel ikke kan kontrollere og at turde at være perfekt uperfekt og den, man er. Caroline Manon er OGSÅ professionel sanger og inddrager i sit arbejde som performance coach stemmetræning, som en genvej til at finde ro og glæde ved at performe. Denne samtale efterlod os fulde af mod. Rigtig skøn lyttelyst.
I denne episode af Ærligt talt om forandring skal du møde en sand powerkvinde. Julie er svær at sætte i bås, for med titler som dyrlæge, journalist, yogalærer, forfatter, selvstændig trailløbstræner og tidligere major i hæren skal man nok et spadestik dybere end titler og uddannelser for virkelig at forstå hvad, der driver Julie. Det forsøger vi så at komme i denne inspirerende samtale. Og der ER tråde, der binder det hele sammen: Julie har nemlig sammensat sit arbejdsliv, så hun lever af alt det, hun brænder for. Hun har blandt andet trailløbshold for kvinder flere gange om ugen ude i skoven, hun skriver bøger om, hvordan man som familie kan lære sine børn at holde af at være i naturen, og så er hun jævnligt i Grønland for at lære Siriuspatruljen førstehjælp til hunde. Julie er drevet af passion og lyst, og det er hendes drivkraft til udvikling og forandring. Og så er der et godt drys Pippi Langstrømpe i hende, for "det tror jeg godt, jeg kan" har fulgt hende hele livet, og det medfører, at hun trods bekymringer og udfordringer vælger at turde følge sine ideer og passioner. Vil du vide mere om Julie, kan du se her: https://trailmom.dk Rigtig skøn lyttelyst!
I denne episode skal du møde Majken Juel Heskjær, som gennem sin karriere har designet og implementeret forandringer i flere store store og kendte organisationer. Nu har hun ramt en tænkepause, der udgør en stor forandring i hendes eget liv. I denne samtale reflekterer hun derfor over, hvordan karrierelivet kan inddeles i første, anden og tredje karriere. For hvis vi mennesker udvikler os gennem hele livet, så må karriererens natur også kunne gentænkes igen og igen. Lyt med til Majkens frisættende tanker om det der arbejdsliv og livet i det hele taget. Rigtig skøn lyttelyst! Du finder vores podcast på Spotify og Apple podcast - søg blot efter "Ærligt talt om forandring". Alternativt kan du finde alle episoder på Aerligttalt.dk
I denne episode taler vi med Pia Callesen, der er autoriseret psykolog, specialist i psykoterapi og har skrevet en PhD og flere bøger om metakognitiv terapi. Pia deler med os, hvordan metakognitiv terapi har forandret hendes forståelse af psykisk lidelse og dermed også hendes praksis som psykolog. Det handler om at få et andet forhold til sine tanker - især de negative og svære. De må godt være der, men vi har alle en indbygget evne til at lade dem være og dermed aktivere sindets selvhelende mekanismer - og det er lige præcis det metakognitiv terapi handler om. Metakognitiv terapi er derfor et opgør med bearbejdningsparadigmet inden for psykologien. Pia giver os her en spændende introduktion til, hvordan denne terapiform kan forandre liv - også Pias eget. Rigtig skøn lyttelyst.
I denne episode skal du møde Kirsten Stendevad, der er forfatter og medforfatter til flere bøger. Kirsten deler her, hvordan hun er særligt optaget af at lave ledelsesudvikling, som ruster ledere til at kunne arbejde med den komplekse virkelighed og med de 'vilde problemer', som fremtiden byder os alle. Kirstens idéer bliver betragtet som visionære af mange, og derfor har hun undervist på blandt andet Harvard Business School, MIT og McKinsey & Company. Kirsten er altså i den grad optaget af, hvordan vi kan blive rustet til at møde de forandringer, fremtiden har til os - også de sværeste af slagsen. Den måske aller sværeste forandring man kan møde, har Kirsten måtte møde i sit liv, da hun mistede sin søn til kræft. Her deler Kirsten de indsigter, hun fik den i den voldsomme livsforandring, og hvordan det lykkedes hende at finde mening på trods. Kirsten siger, det handler om at gå op i stedet for at gå ned. Her kan du lytte til, hvad hun mener med det og finde inspiration til, hvordan man kan vælge lyset, når livet er allermest mørkt.
Marie-Louise Truelsen drømte tidligt om at blive journalist, men endte med at læse jura og arbejde som jurist i mange år. Drømmen om journalistikken ville ikke slippe, så hun valgte at begynde at læse drømmestudiet, og i dag arbejder hun som journalist på 'Alt for Damerne'. Her deler hun, hvordan den forandring - altså det at arbejde med det hun har drømt om - påvirker hende, og hvordan hun trods alt ser ligheder mellem sin første karriere og den anden som journalist. Marie-Louise har i sit nuværende job interviewet - og skrevet artikler om - alt fra kongelige til skuespillere til helt almindelige mennesker. Faktisk oplever hun, at vi alle - påtværs af samfundsskel og livsopgaver og karrierer har mere til fælles end det, der deler os. Vi nød at tale med Marie-Louise! Rigtig skøn lyttelyst til dig også.
Camilla Juel Madsens karriere var flyvende, da hun i 2013 fik konstateret Parkinsons sygdom. I denne episode kan du høre Camillas personlige beretning om, hvordan hun ikke bare sluttede fred med sygdommen, men også brugte den som springbræt til at forandre sig selv og sit liv for altid. I dag er hun taknemmelig for den drejning livet tog for hende. Camilla rejste nemlig til indien, hvor hun fik nogle indsigter, der siden har formet hendes liv. Hun uddannede sig til yogalærer og er i dag selvstændig erhvervskvinde, yogalærer og partner i sundhedshuset AYA House. Hun har netop udgivet sin (fantastiske!) bog "Forandret for altid", som efterlader læseren med håb og energi på at ændre sit liv, så der plads til mere ro, glæde og en stærkere krop. Denne samtale efterlod os dybt berørte og fulde af respekt og håb. Rigtig skøn lyttelyst til dig
Hvad gør man med sit liv, når intet pludselig længere er som før, og når det vi alle frygter pludselig "flytter ind" i livet? Glæd dig til en skøn samtale med Mathilde Møller om livet og døden, og hvad der kan ske med et menneske, når opmærksomheden på udødeligheden rykker indenfor døren. Mathilde er professionelt bestyrelsesmedlem i flere små og mellemstore virksomheder. Hun er oprindelig uddannet revisor med flere overbygninger, som har styrket hendes venstre hjernehalvdel, men faktisk er Mathilde mest optaget af den højre og af, hvad nærvær og kærlighed kan heale i alle relationer. Mathilde fortæller om sit liv, om hvad der har formet hende og om den svære livssituation, som har skabt store forandringer både i hendes liv og hendes families liv. Den oplevelse hun deler, har gjort hende meget opmærksom på, hvad hun bruger sin tid på, og hvordan hun kan være med at skabe mening og gøre en forskel. Hvis du er blevet nysgerrig og vil følge med i, hvad Mathilde deler med verdenen, så tjek hende ud HER på LinkedIn.



















