Discover
Indsigten
39 Episodes
Reverse
I denne episode af Indsigten deler Årets CMO 2026, Steffen Lundgren Kristensen, CMO og SVP i YouSee, det ”hemmelige trick”, han bruger for at holde sig skarp.
Han giver også indblik i, hvordan han leder andre og om de svære beslutninger, der har fulgt med CMO-jobbet. Blandt andet hvordan det var at stoppe en køreklar YouSee-kampagne kort før lancering.
Vært og redigering: Emil Nørlund
Musik: PremiumBeats.com
Efter Morten Kjær stoppede som bureauchef for NoA Consulting lavede han sin egen undersøgelse af sammenhængen mellem dårlig ledelse og den mistrivsel, han oplevede martrede branchen. I episoden kan du høre om resultaterne af Morten Kjærs undersøgelse og få hans 10 bud på bedre ledelse i den kreative branche.
Vært og redigering: Emil Nørlund
Musik: PremiumBeats.com
I denne episode deler nyuddannede Fleur Frilund fra Kreativ Kommunikation på DMJX og den erfarne brancheprofil Trine Keller-Andreasen, der begge står uden arbejde, deres udfordringer med at lande et reklame- og marketingjob.
Vært: Emil Nørlund
Musik: PremiumBeats.com
I episoden kommer Tao Legene Thomsen, som er digital sociolog og creative director i bureauet Heroic, giver sin status på AI, og hvor langt reklame- og marketingbranchen er kommet med at bruge kunstig intelligens i det kreative arbejde.
Du kan også høre hvilke kreative cases, Tao Legene Thomsen mener indtil videre AI bedst. Og hvordan du kan få mest ud af AI kreativt lige nu, og så fortæller han, hvorfor han selv gør alt, hvad han kan for ikke at skrive som ChatGPT.
AI-specialisten, der selv har over 150 kreative priser og en Cannes Lions Grand Prix på CV’et, var også gæst i Indsigten for to år siden i episoden ’AI: Konkurrent eller kollega’ sammen med Christiane Vejlø.
Vært og produktion: Emil Nørlund
Musik: PremiumBeats
For hver Tuborg-øl der bliver solgt i Danmark, bliver der kun solgt én Carlsberg. Og det vil bryggeriet lave om på med en storstilet repositionering og kampagnesats på det danske marked.
Hvordan Carlsbergs nye position og taglinen ’Smager lidt mere af Danmark’ skal hjælpe det hæderkronede ølbrand med at genvinde danskernes hjerter, løfter Jeppe Boel – der er marketing director for Carlsberg og Tuborg i Carlsberg Group – sløret for, når Emil besøger ham i bryggeriets hovedkvarter på toppen af Valby Bakke.
Vært og produktion: Emil Nørlund
Musik: PremiemBeats.com



