DiscoverHyperfokus
Hyperfokus
Claim Ownership

Hyperfokus

Author: Adele Bennett-Larsen

Subscribed: 33Played: 213
Share

Description

Hyperfokus handler om at lære sig selv bedre at kende med fokus på psykisk sårbarhed, relationer, velvære og karriere. Hver anden mandag dykker Hyperfokus' vært, Adele Bennett-Larsen, ned i et emne sammen med en gæst eller faglig ekspert, der gør hende klogere på sig selv. Hvert afsnit afsluttes med en øvelse, som Adele efterfølgende tester på Instagram.

Missionen med Hyperfokus er at skabe et trygt univers, hvor man kan lære sig selv bedre at kende, så man kan leve lige det liv, man ønsker. For som du vil finde ud af gennem Hyperfokus, så er en af hovednøglerne til et godt og sundt liv at have selvindsigt og selvforståelse.

God fornøjelse og husk at følg Hyperfokus dér, hvor du lytter til podcast og på Instagram @hyperfokus_podcast, hvor du kan sende spørgsmål til eksperterne og følge med i øvelserne.
61 Episodes
Reverse
Sendiagnosticering af ADHD

Sendiagnosticering af ADHD

2024-04-2201:16:44

I dagens afsnit af Hyperfokus taler vi om sendiagnosticering af ADHD. Vi får besøg af Adeles mor, der for nylig er blevet diagnosticeret med ADHD i en alder af 56 år. Vi var selv 27 og 28 år, da vi blev diagnosticeret, men trods aldersspændet så kan vi relatere meget til hinandens adhd-symptomer og udfordringer. Vi taler også om Lotta Borg Skoglunds nyeste bog ‘ADHD 50+’, der netop handler om at have ADHD sent i livet, og de råd og øvelser man kan gøre for at få et sundt og godt liv med ADHD. Til slut gennemgår vi de følelser, jer lyttere har sendt ind, som I gennemgik, da I blev sendiagnosticeret.  Vi taler bl.a. om: - Udredning, diagnosticering og sendiagnosticering af ADHD - Forskelle og ligheder mellem at blive diagnosticeret i slut-tyverne og i halvtredserne - Symptomer fra barndommen, teenageårene og som voksen - At selvregulere sine følelser og øvelser til dette - Når venner og bekendte siger: “Vi har jo alle lidt ADHD”  - Overgangsalderen og ADHD-symptomer  - At være mor og have ADHD - Vigtigheden i at blive diagnosticeret så det enkelte individ kan tage ansvar for sit liv og sin sundhed samt sundhedsvæsnet kan give den rette hjælp - Følgesygdomme og tidligere dødsalder grundet ADHD - At ADHD er en reel og alvorlig diagnose, men hvis man tager ansvar for sit liv, har diagnosen en god prognose.  God fornøjelse!  Link til Lotta Borg Skoglund: https://www.borgskoglund.se/en/ Link til bogen ‘ADHD 50+’ af Lotta Borg Skoglund: https://forlaget-pressto.dk/shop/adhd-50plus-444p.html Link til ADHD-foreningens underside om voksne og ADHD: https://adhd.dk/udredning-og-adhd/adhd-diagnose-voksne/
I dagens afsnit af Hyperfokus taler vi om emnet voksenliv sammen med debutforfatter Nanna Vedel-Hertz, der har skrevet bogen "De nye voksne: Hvor du end går hen, gå med hele dit hjerte" (2024), der handler om de bekymringer og forventninger, der kan ligge i at skulle blive voksen, samt hvordan vi kan skabe et voksenliv, vi kan være glade og stolte af. Vi taler bl.a. om: - Hvad det vil sige at være voksen - Forventninger og bekymringer om voksenlivet - Kvartvejskrisen - Utilstrækkelighed - At være opdraget til at mærke efter - Præstationssamfundet - Behovspyramiden - Hartmut Rosas teorier om acceleration og resonans. God fornøjelse! Link til Nanna Vedel-Hertz: https://www.instagram.com/vedel_hertz/     
'The ADHD Tax'

'The ADHD Tax'

2024-06-0301:12:43

I dagens afsnit af Hyperfokus taler vi om 'The ADHD Tax', som er et begreb, der refererer til både de økonomiske og følelsesmæssige konsekvenser, som ADHD symptomer kan have på ens liv. Vi taler både om vores egne oplevelser og udfordringer med 'ADHD Tax', og så har vi en masse historier med fra jer lyttere. I afsnittet deler vi også vores råd til, hvordan man kan overkomme, forbygge og acceptere de konsekvenser, 'ADHD Tax' kan skabe, og så har vi en øvelse med til netop dette. I dagens afsnit taler vi bl.a. om: - 'The ADHD Tax' - Konsekvenser, der kan opstå af sine ADHD symptomer - Økonomiske udfordringer og konsekvenser - Følelsesmæssige udfordringer og konsekvenser - Impulsstyrede beslutninger og dopamin - Manglende struktur i hverdagen - Glemsomhed - Personlige lytterhistorier om 'ADHD tax' - Selvaccept og forståelse  God fornøjelse! Link til artikel og øvelse om 'ADHD tax': https://www.additudemag.com/adhd-tax-financial-wellness-money-problems/
I dagens afsnit har vi besøg af naturterapeut, forfatter, ph.d. og stifter af ViNatur Simon Høegmark, der er ekspert i, hvordan naturen påvirker vores fysiske og mentale helbred. Simon fortæller bl.a., at menneskets afkobling fra naturen kan være svaret på den høje mistrivsel, vi har i dag, og hvordan naturen helt konkret kan hjælpe vores helbred på rette spor igen.  Vi taler bl.a. om: - Naturens forbindelse med vores helbred - Hvordan vi lærer vores grundfølelser at kende gennem naturen - Hvordan vi gennem naturen bliver bedre til at skabe forbindelse med andre mennesker - Hvorfor vi skal styrke vores sanser, og hvordan vi kan gøre dette - At leve efter naturens cyklus - Regenerative arbejdspladser og ledelse - Hvorfor vi slapper af, når vi er i naturen - At være tilstede i nuet og have telefonfri tid  - Naturens fraktaler - Hvordan naturen styrker vores immunforsvar - Hvordan naturen regulerer vores nervesystem - Øvelse i at opnå naturens afslappende egenskaber uden at vi fysisk er i naturen  God fornøjelse! Link til Simon Høegmark: https://www.simonhoegmark.dk Link til ViNatur: https://vinatur.dk/ Link til DR-programmet "6 dage til zen": https://www.dr.dk/drtv/episode/6-dage-til-zen_-offline-og-helt-i-skoven_419952    
I dagens afsnit har vi besøg af iværksætter Jim Latrache-Qvortrup, der fortæller om hans liv med ADHD, og hvordan han ser ADHD som en superpower, man blot skal lære at kontrollere.  Jim blev først diagnosticeret, da han var i fængsel, men det kom ikke som nogen overraskelse for ham, da han hele sit liv har vidst, at han tænkte og opførte sig andeledes end majoriteten.  Jim mener, at vi skal lave nogle samfundsstrukturelle ændringer, da han ikke synes, det er okay, at vi lever i et samfund, hvor så mange mennesker skal medicinere sig selv for at passe ind. Han tror på, at denne ændring skal ske i skolerne, hvor børn skal lære at tro på dem selv og deres egne evner. I dagens afsnit taler vi bl.a. om: - ADHD og fravalg af ADHD-medicin - Samfundets ekskludering af mennesker med diagnoser - Jims fortid som narkobaron - At finde balance i sit energiniveau og lære at lade sine batterier op - Hvordan skolesystemet kan forbedres og inkludere neurodivergente personer - At lære at bruge sine evner optimalt og ADHD som superpower - At stoppe med at sammenligne sig selv med andre - Hvordan Jim kunne bruge sin ADHD, da han var hemmelig agent i dokumentaren 'Muldvarpen' (2020). God fornøjelse! Link til jim: https://www.instagram.com/jim_latrache/ 
Redskabskassen (part 3)

Redskabskassen (part 3)

2024-03-2501:20:44

I dagens afsnit gennemgår vi de bedste råd og øvelser, vi har fået af eksperterne i løbet af de seneste 17 episoder. Vi har før lavet et redskabskassen-afsnit, så vi har selvfølgelig udvalgt råd og øvelser fra afsnit, der er udkommet efter dette. I dag besøger vi afsnittet om skyggearbejde, kvartvejskrisen, kærlighed, misbrug, søvn, mennesker og maskiner og pseudoarbejde.  Vi taler bl.a. om: - At udleve sine drømme ved at dissekere drømmene og finde frem til essensen af dem - At gøre sin uopnåelige drøm opnåelig - Livskriser, kvartvejskrisen og hvordan man kan træne at være i de svære følelser - Hvis man har svære følelser, så er det oftest fordi, at man reagerer på en svær situation - og det er okay - At Alma øver sig i at tyde sine følelser, og Adele er blevet bedre til at være i de svære følelser - Dramatrekanten: Krænkeren, redderen og offeret og styrken i at stå ude for denne - At tage ansvar for sine behov i et parforhold ved at italesætte dem, så man bl.a. kan få hjælp i stedet for at blive reddet eller krænket - Begrebsafklaring af forbrug, overforbrug, misbrug og afhængighed af rusmidler - At dulme sine følelser eller psykiske lidelse med rusmidler - At kigge sig selv i spejlet og anerkende, at man har et problem og søge hjælp - Søvnproblemer og øvelser til at komme dem til livs - Livet starter, når vi begynder at være noget for andre mennesker - Hvordan mennesker adskiller sig fra maskiner og det smukke i det menneskelige - Arbejdsrelateret stress og depression kan også skyldes manglende indflydelse og værdsættelse på arbejdspladsen - Vi mennesker er kompetente, og det skal vi have lov til at udleve på arbejdspladsen - også selvom det kan forårsage fejl.  God fornøjelse!  
I dagens afsnit har vi besøg af influencer Astrid Olsen, som lever af at dele indhold på TikTok og Instagram. Astrid fortæller os om sin seneste videoserie, hvor hun fokuserer på sit mentale helbred ved blandt andet at skabe struktur i sin hverdag, tage til yoga, reikihealing, få lagt horoskop, spise ude alene og gå i biografen alene - alt sammen for at få et bedre indblik i sig selv og styrke hendes mental helbred. Astrid er også nyligt diagnosticeret med ADHD, og hun deler med os, hvordan hendes udredningsforløb har været og giver råd til, hvad man kan gøre, hvis man ønsker at blive udredt.  Dagens øvelse handler om, hvordan man kan lære at tænke mindre over, hvad andre tænker om en og deraf være mere sig selv.   I dagens afsnit taler vi bl.a. om: - Mentalt helbred - ADHD - Personlig udvikling - Struktur og planlægning - Reikihealing - Horoskoper - Yoga og motion - Dårlige dage og hvad man kan gøre ved dem - At udfordre sig selv - At lære at tage plads i verden God fornøjelse! Links til Astrid: https://www.instagram.com/astridaeroe/  https://www.tiktok.com/@astridaeroe   
I dagens afsnit af Hyperfokus taler vi om skyggesider og skyggearbejde med forfatter og skyggeekspert Pernille Melsted. Hun har specialiseret sig i skyggearbejde og emotional education, som handler om forståelse og håndtering af følelser. Vi taler med hende om, hvad skyggesider er, hvordan vi identificerer dem, hvordan vi arbejder med dem, og hvordan vores skyggesider hjælper os til at lære os selv bedre at kende. Vi taler også med hende om hendes nyeste bog 'Den vigtige vrede', som handler om at bruge sin vrede på en konstruktiv og forsvarlig måde og at lære at sætte sunde grænser for sig selv. I dagens afsnit taler vi bl.a. om: - Skyggesider - Skyggearbejde - "Lyse" og "mørke" skygger - Hvordan skyggesider opstår - Hvordan man accepterer sine skyggesider - At finde balance i sine skyggesider - Hvordan man kan udleve sine skyggesider - Sammenhængen mellem skyggesider og passion - At vrede er en sund og normal følelse - Hvordan vrede kan lære os at sætte sunde grænser - Hvordan vi kan lære at udleve vores drømme  God fornøjelse! Link til Pernille Melsted: https://pernillemelsted.com/om-pernille-melsted/    
I dagens afsnit har vi besøg af antropolog og forfatter Dennis Nørmark, som gør os klogere på, hvad pseudoarbejde er, og hvordan det påvirker os mennesker. Pseudoarbejde betyder overflødige opgaver, og er et begreb som Dennis Nørmark selv var med til at opfinde, da han i 2018 skrev bogen ‘Pseudoarbejde – hvordan vi fik travlt med at lave ingenting’. Vi taler også med ham om hans nye bog ‘Ufrihedens pris’, der handler om, hvilke konsekvenser det har for os mennesker at leve i et administreret og reguleret samfund. Dennis har også en refleksionsøvelse med til os, der kan give os et indblik i, hvorvidt pseudoarbejde fylder på vores egen arbejdsplads.  Vi taler bl.a. med ham om: - Pseudoarbejde - Arbejdskultur - At føle sig nyttig - Sammenhængen mellem arbejdsopgaver og mental trivsel - Mistrivsel i sit arbejde - Arbejdsrelateret stress og depression  - Den sunde fornuft og autonomi - Prestigefyldte opgaver vs. nyttige opgaver - Præstationssamfund - Ængstelighed - At lære at fejle - At undervurdere egne kompetencer - Hvad lederen og medarbejderen kan gøre for at skabe mindre pseudoarbejde  God fornøjelse! Link til Dennis Nørmark: https://www.dennisnormark.dk/
Nytår

Nytår

2024-01-0101:02:12

GODT NYTÅR!  I dagens afsnit taler vi om året der gik, nytårsfortsæt, nytårsaften, nye begyndelser og hyggelige aktiviteter, man kan lave d. 1. januar, om man er alene, med familie, venner eller kæreste. Vi synes nemlig, at d. 1. er blevet en universel kæreste/familie-dag, men det er bare ikke alle, der har nogen at bruge dagen med. I afsnittet laver vi også en fin, lille øvelse til at starte det nye år. Så find papir og blyant frem - så kan du lave øvelsen med os.  I dagens afsnit taler vi bl.a. om: Nytårsaften, nytårsfortsæt, nytårsmad, nytårsritualer - Alma, der kun har dårlige oplevelser med nytår i København, og derfor tager til Frankrig i stedet - Adeles historik med gode nytårsaftener, men at de sidste to år har budt på depression og graviditetstest - Vores mest betydningsfulde oplevelser fra 2023 (eksempelvis at starte Hyperfokus ;)) - Hvad vi tager med os fra 2023 og ind i 2024, og hvad vi efterlader i 2023 - Det mest betydningsfulde Hyperfokus afsnit, vi har lavet i 2023 God fornøjelse! 
I dagens afsnit af Hyperfokus taler vi om mennesker og maskiner sammen med fremtids- og digital trendanalytiker Christiane Vejlø, der er direktør i Elektronista og står bag bogen 'Argumenter for mennesker' (2023). Christiane lærer os alt om kunstig intelligens, også kaldet AI, og hvordan det kan påvirke mennesket i fremtiden og vores mentale helbred. Vi taler også om forskelle og ligheder mellem mennesker og maskiner, og hvorfor mennesket (stadig) kommer til at have relevans i fremtiden. Derudover har Christiane to øvelser med, du kan lave, når universet presser sig lidt for meget på, og du har brug for en time-out.  I dagens afsnit taler vi bl.a. om: - Chatbot-kærester, venner og terapeuter - Snapchats My AI og ChatGPT - Hvordan mennesket adskiller sig fra maskinen - Menneskelige egenskaber som følelser, empati, refleksion, berøring m.m. - Hvordan kunstig intelligens kan udrydde mennesket - Hvordan kunstig intelligens kan bruges positivt og hjælpe mennesket - Hvordan kunstig intelligens kan påvirke vores mentale helbred - Utilstrækkelighed, perfektionisme og det smukke i menneskelige fejl og mangler - At det er okay blot at være til og have som mål at være god ved andre og sig selv - The overview effect og Wim Hof vejrtrækningsøvelser - EU-reguleringer og AI-etik Link til Christiane Vejlø: https://www.elektronista.dk Link til 'Argumenter for mennesker' (2023) af Christiane Vejlø: https://argumenterformennesker.elektronista.dk Link til Wim Hof vejrtrækningsøvelser: https://www.youtube.com/@wimhof1 Link til filosof Christian Hjortkjær og hans bog 'Utilstrækkelig' (2020): https://christianhjortkjaer.dk  
I dagens afsnit taler vi om emnet misbrug og afhængighed af rusmidler. Derfor har vi besøg af misbrugsbehandler Niels Henrik Enemark, som gør os klogere på dagens emne.  Vi taler om flere forskellige rusmidler og om hvordan man både kan være fysisk og følelsesmæssigt afhængig. Vi bliver bl.a. klogere på forskellen mellem et forbrug, et overforbrug, et misbrug og en afhængighed. Og til slut har Niels også en øvelse med til os, som handler om at træne sig i at være ærlig over sig selv.  Vi taler bl.a. om  - Misbrug og afhængighed af rusmidler - Dobbeltdiagnoser - Selvmedicinering med rusmidler - Stoffer og alkohol - Udredning af psykisk sygdom som misbruger - Hvordan rusmidler kan føre til psykisk sygdom - Arvelighed og afhængighed - Hvornår man har et problem med rusmidler - Ærlighed over for sig selv og andre   God fornøjelse!   Hvis du har, eller kender nogle der har et problem med rusmidler, så kan du kontakte dit lokale misbrugscenter, som kan vejlede dig til næste skridt.   
I dagens afsnit taler vi om kost, og hvordan det påvirker vores psyke og mentale helbred. Derfor har vi besøg af ernæringsterapeut Karen Nørby, som især har beskæftiget sig med, hvordan kost kan være med til at hjælpe folk med psykiske lidelser som f.eks. ADHD.  Karen har også taget en øvelse med til os, som kan hjælpe os med at opretholde et stabilt blodsukker og dermed give mere energi og overskud i hverdagen. Vi taler bl.a. om: - Kost og helbred - Kost og ADHD - FODMAP - Hvordan sukker og sødestoffer påvirker negativt - Forbindelse mellem tarmen, hjernen og mentalt helbred - Maveproblemer og psykiske lidelser  - IBS (irritabel tyktarm) - Hvilke vitaminer og mineraler, der er gode for os - Om man kan forebygge ADHD gennem kost God fornøjelse! Link til Karen Nørby: Velkommen hos ernæringsterapeut Karen Nørby - Ernæringsterapeut Karen Nørby (karennorby.dk) Link til artikel om fødevarer og vitaminer ifm. ADHD: https://www.additudemag.com/adhd-diet-nutrition-sugar/ Link til info om IBS og FODMAP-diet: https://www.monashfodmap.com/about-fodmap-and-ibs/ Link til studie om ADHD og maveproblemer bl.a. IBS: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC7673962/ Link til info om vitaminpiller: https://taenk.dk/forbrugerliv/sundhed-og-plejeprodukter/vitaminpiller-har-du-brug-dem Link til info om hvilke vitaminer, der ophobes i kroppen, og hvilke vitaminer, der udskilles via urinen: https://www.apoteket.dk/sundhed/kost/vitaminer-og-mineraler  
I dagens afsnit af Hyperfokus har vi besøg af Zahra, der står bag TikTok-profilen @neurodivergentreader, der har 34.000 følgere. Zahra har ADHD og har døjet med depression meget af hendes liv, og i dag bruger hun sine egne oplevelser med at være neurodivergent til at dele videoer om det på TikTok. Zahra har erkendt, at hun ikke kan tage den rute i livet, hun havde regnet med, og at hun i stedet må tænke positivt og skabe sin egen rute, der passer lige til hende. I dagens afsnit evaluerer vi også på sidste afsnits øvelse, der gik ud på at skabe nye venskaber, og så har Zahra en øvelse med til denne uge.  I dagens afsnit snakker vi bl.a. om: - ADHD, ADHD-udredning, ADHD-medicin og ADHD-udfordringer - Depression, antidepressiv medicin, depressive tanker og følelser og at søge hjælp ved depression - Selvmord, selvmordsforsøg, selvmordstanker og at søge hjælp  - At finde og skabe sin egen vej i livet, at forholde sig positiv og tage de muligheder, der opstår - Glæden ved online fora som podcast og sociale medier, hvor man møder ligesindet  - Udfordringerne ved at gå i gymnasium og på universitet, når man har ADHD - At bruge sine egne erfaringer til at hjælpe andre - At skabe nye venskaber og venne-date. Trigger warning: I dette afsnit taler vi om selvmord og selvmordsforsøg. Hvis du går med selvmordstanker, så opfordrer vi dig til at tale med nogen om det eller ringe til Livslinien på 70 201 201. Link til Zahras TikTok: https://www.tiktok.com/@neurodivergentreader Link til Livslinien: https://www.livslinien.dk Link til bogen 'ADHD hos piger og kvinder: Fra dygtig pige til udbrændt kvinde' (2021) af Lotta Skoglund: https://ereolen.dk/ting/object/870970-basis%3A38918605
Venskab

Venskab

2023-10-2301:26:15

I dagens afsnit taler vi om venskab og relationer, og hvorfor det er så vigtigt for vores mentale helbred at have tætte og stærke relationer. Hertil deler vi vores egne erfaringer med at vedligeholde venskaber og skabe nye relationer. Adele fortæller bl.a. om, hvordan det har været at skabe et nyt netværk af venner i Lissabon, og at venne-dating har været en effektiv metode. Derudover har vi nogle spændende lytterspørgsmål med, som bl.a. handler om forvetninger til venner og om man at slå op med sine venner. Dagens øvelse er en øvelse i at skabe nye relationer. I dagens afsnit taler vi bl.a. om: - Mentalt helbred - Ensomhed - Tætte relationer - Vores personlige venskabshistorie - Bumble Friends og Boblberg som digitale værktøjer til at finde venner - Idéer til hvad man kan lave med nye venner - Breakups med venner - Forventninger til venner God fornøjelse! 
I dagens afsnit taler vi om søvn sammen med lektor ved Aarhus Universitet Ali Amidi. Ali fortæller os bl.a. om vores individuelle indre biologiske døgnrytme (fx A og B-menneske), vigtigheden i at følge denne rytme og konsekvenserne ved ikke at gøre det, hvilket eks. kan være svært, da vi lever i et samfund, der bestemmer, hvornår vi skal gå på arbejde. Vi taler også om søvnmangel, når man er blevet forældre, og konsekvenserne ved søvnmangel på den korte og den lange bane. Derudover har Ali en masse spændende øvelser med til os, der kan hjælpe os til at få en sundere søvn.  I dagens afsnit snakker vi bl.a. om:  - Den indre biologiske døgnrytme/cirkadiske ur - Aktivitet om natten - Søvnpres og hvordan man kan øge det - ADHD og søvnproblemer - Melatonin  - Ikke at kunne falde i søvn om aften, vågne om natten eller vågne for tidligt om morgen- Den socialt konstrueret døgnrytme vs. vores individuelle indre biologiske døgnrytme - Mangel på søvn når man er blevet forældre, og hvorfor det ikke er farligt - Konsekvenser ved søvnmangel kortsigtet og langsigtet - Kan man spise sig til god søvn? - Alkohols påvirkning på søvn og hvorfor det ikke anbefales som sovemiddel - Hvornår det er sundt at tage en lur, og hvornår det skader vores døgnrytme - Lys og mørkes påvirkning på vores søvn, sundhed og indre døgnrytme - Hvorfor vintertid er bedst for vores søvn - Kulde og varmes påvirkning på søvn - Hvorfor du skal komme ud i sollyset hver morgen og sidde med dit arbejdsbord mod solen God fornøjelse! Link til Ali Amidi: https://pure.au.dk/portal/da/persons/ali-amidi(e855c6fa-a3c7-4279-8914-96b253df7547).html     
I dagens afsnit taler vi om kærlighed og ADHD sammen med psykoterapeut Caroline Froberg. Caroline fortæller om de mest typiske kærlighedsproblematiker, hun oplever i sin klinik, og så besvarer hun de kærlighedsspørgsmål, I har sendt ind. I dagens afsnit snakker vi bl.a. om: - Hjertesorg - RSD - Selvkærlighed - At kaste sig intenst ind i nye relationer - At handle uhensigtsmæssigt på sine impulser - Hvordan man får sin partner til at sætte sig ind i ADHD, og hvor meget man må forvente, at ens partner tager hensyn til ens ADHD - Dramatrekanten: Offer, redder og krænker - At vælge sig selv til og undgå at overskride egne og andres grænser - At hyperfokusere på personer - Utroskab og hvordan man kan lære af det og undgå at gøre det igen - At gribe de gode dopamin-oplevelser i hverdagen. God fornøjelse! Information om Caroline Froberg: https://carolinefroberg.com og https://www.instagram.com/carolinefrobergterapi/ Dramatrekanten: https://terapi-kbh.dk/dramatrekanten/ Byron Katie: https://thework.com  
I dagens afsnit har vi besøg af Sabrina Louise Christiansen. Sabrina er tidligere politiker, men blev i vinter sygemeldt med stress og trak sig derefter fra politik. I dag er hun flyttet tilbage til sin hjemby, hvor hun studerer, arbejder som tjener og forsøger at finde ud af, hvem hun er uden politik.  Vi har inviteret Sabrina til at fortælle sin historie og oplevelser omkring sit stressforløb og de erfaringer, hun har gjort sig på sin rejse med at lære sig selv og sine grænser bedre at kende.  I dagens afsnit taler vi bl.a. om: - Arbejdsrelateret stress - Identitetskrise - Stress og depression - Anerkendelse - At kende sine grænser - At ændre kurs i livet - Personlig udvikling  - Hobbyer - At åbne op omkring hvordan man har det - Kvartvejskrisen - Sorg - Sabrinas øvelse til at mærke efter, hvordan man har det.  God fornøjelse!
Tager du dine ADHD-symptomer med i soveværelset? 💭 Det gør du ifølge Line Baunsgaard, der i dette afsnit dykker ned i, hvordan ADHD og neurodivergens kan påvirke din intimitet med din partner – både under samleje og i de små, kærlige møder med hinanden. Særligt er manglende fokus og smerter to udfordringer, hun ofte ser hos klienter. Men heldigvis så er der rigtig meget, du kan gøre ved smerter, manglende fokus, for lidt følelse, for meget følelse, højt eller lavt sexdrive og meget mere.  Vi taler bl.a. om: - Typiske ADHD-symptomer ved samleje - Smerter ved sex og øvelser til dette - Når man har mere lyst end sin partner og frygter afvisning - Glidecreme og sexlegetøj - Når man jagter dopamin gennem sex - Hvordan tidtagning og skemalægning af sex kan give oftere sex og af højere kvalitet - Vigtigheden af intimitet udenfor soveværelset fx søde sms’er og kærlige blikke. Kan du lide, hvad hører, så støt Hyperfokus lige her: https://buymeacoffee.com/hyperfokuspodcast Link til Line Baunsgaard: https://www.instagram.com/gynfyssen_line/  
"Hvordan kan det være, at vi kloge mennesker bliver ved med at gøre så meget, der er så dumt - særligt, når vi omgås hinanden?" det er et af de mange spørgsmål, psykolog og forfatter Henrik Tingleff både stiller og besvarer i dette afsnit, hvor vi dykker ned i menneskets evolutionære arv som flokdyr, og hvordan flokdyrs-mentaliteten kommer til udtryk i dag, hvor flokkens accept ikke længere handler om liv eller død, men vi trods dette stadig agerer sådan. Fx når vi er tilbageholdende med at hjælpe én i nød, fordi ingen andre hjælper (tilskuereffekten). Her betyder det mere for os at være en del af flokken, der bare ser på, end at stikke ud. Vi dykker også ned i menneskets iboende egodyr, som får os til at handle egoistisk fremfor, hvad der er bedst for flokken - både på arbejdspladsen, i parforholdet, i boligforeningen m.m., og som bl.a. er skyld i, at der sidder inkompetente ledere øverst i hierarkiet verden over, fordi vi vælger dem, der er villige til at gå langt - også over grænsen - for lige netop vores egen sag, og ikke hvad, der er bedst for flertallet.  Vi taler bl.a. om: - Mennesker forveksler dét at fylde med at være kompetent = den, der taler mest bliver opfattet som mest kompetent = vi giver indflydelse til de forkerte mennesker (fx Donald Trump) = vores dømmekraft er elendig - Hvorfor vi køber noget, vi har set på instagram, uden at sætte spørgsmålstegn ved det - Hver 8. tanke, vi har, handler om sammenligning  - At komme til tops for sine kompetencer vs. komme til tops for sit sociale spil - Mennesker har tendens til at underkaste sig regel- og normbrydere, fordi det udviser styrke og kompetence = så længe det giver os en fordel, så er det ok at være et røvhul - Samspillet mellem at ville være en del af flokken og ville være øverst i flokken - Mennesker, der oplever højere social status lever længere og har det bedre i livet - Parametre, der bliver opfattet som kompetent og magtfuld fx at være høj og smuk var vigtigt i fortiden, men ikke i nutiden, men vi handler stadig sådan - At lade tvivlen komme det andet menneske til gode - Råd til at bryde flokdyrs-mentaliteten og tøjle egodyret. God fornøjelse! Link til Henrik Tingleff: https://www.henriktingleff.dk
loading
Comments