Spørg Dyrlægens dyrebrevkasse om katte- og hundesygdomme med dyrlæge Søren Drimer Pejstrup

Se mere på: SpørgDyrlægen.dk/130 I dag diskuterer vi spørgsmål nummer 130 omkring løbeseler til hunde på Spørg Dyrlæn. En god løbesel bør have trækpunktet nede over haleroden, bagpå hunden. Det er vigtigt at finde en sele, der passer i størrelsen, for bedre trækket langs hundens krop. Personligt foretrækker jeg seler, der går hen over ryggen og har en åbning til halsen, da de fordeler trækket bedre. Selen bør også være lavet af materiale, der kan tåle vaskemaskine og vand, da den kan blive beskidt under brug. Når det kommer til valg af løbesel, bør trækpunktet være nede bagpå hunden, tæt på halen, for at muliggøre bedre kontrol. Dette adskiller sig fra almindelige seler med trækpunkt over skuldrene eller halsen. Jeg anbefaler seler, der distribuerer trækket jævnt ned på brystkassen, fremfor seler med træk foran brystkassen. Der findes forskellige typer af seler, men de, der samles ned omkring skuldrene og Bringen, kan være mere optimale til canicross og træning, hvor hunden trækker. Det er vigtigt at vælge en sele, der passer til hundens pels og kropsbygning, for at undgå skader. Metaldele på selen bør være af rustfrit stål eller lignende for at tåle fugt og vask. Fordelen ved nogle seler er, at de har en øjeformet åbning, som giver plads til nakke og hals, men sidder tæt omkring skuldrene for bedre trækdistribution. Nogle populære mærker såsom Ollipad Fast Runner og Non-Stop Free Motion opfylder disse kriterier. I forhold til at starte med løbetræning med hunden, anbefales det at starte forsigtigt og have et løbeprogram for gradvis intensivering af træningen. Det er vigtigt at være opmærksom på hundens evner og træne forsigtigt, især hvis hunden ikke er vant til at løbe meget. Ved at støtte denne podcast gennem anmeldelser og lytning, kan vi sikre, at dyreejere får værdifuld information og rådgivning om emner som løbeseler til hunde. Tak fordi du lyttede med på dagens episode. 00:00:00 Velkommen til Spørg Dyrlæn 00:01:46 Outlet-shoppen og gode tilbud 00:02:36 Spørgsmål om løbesæler til hunde 00:05:02 Forskellige typer af trækseler 00:07:05 Anbefalede mærker og løbeseler 00:08:08 Afslutning og råd om løbeprogrammer

Se mere på: SpørgDyrlægen.dk/129 I denne forelæsning diskuterer jeg tegnene på forgiftning hos katte. De klassiske tegn inkluderer savlen, opkastning og diarré, og nogle gange kan katten virke nedstemt eller udmattet. Forskellige forgiftninger kan påvirke forskellige systemer i kattens krop. For eksempel kan visse stoffer påvirke tarmsystemet, hvilket resulterer i opkastning og diarré, mens andre kan påvirke vejrtrækningen og forårsage vejtrækningsbesvær. Nikotin fra nikotinposer eller teobromin fra chokolade er eksempler på stoffer, der kan påvirke kattens nervesystem og forårsage symptomer som kramper og uro. Det er vigtigt at være opmærksom på disse tegn og handle hurtigt i tilfælde af forgiftning. Nogle forgiftninger kan også føre til organsvigt på længere sigt, hvilket kan resultere i symptomer som gulfarvning af slimhinderne og tab af appetit. Det er afgørende at differentiere mellem symptomerne på forgiftning og andre sygdomme eller lidelser hos katte. En grundig undersøgelse, herunder blodprøver, kan hjælpe med at fastslå årsagen til kattens symptomer. Desuden diskuteres løbetid hos katte, hvor katte ikke har ægløsning som hunde og mennesker, men i stedet har behov for fysisk stimulering for at fremkalde ægløsning. Der drøftes også forskellige metoder til at håndtere kattens løbetid, herunder brugen af p-piller og kastration. Det anbefales at konsultere en dyrlæge for råd om den bedste tilgang til at håndtere kattens reproduktionscyklus. Afslutningsvis opfordres lytterne til at støtte podcasten ved at give en anmeldelse og dele deres feedback. Tak for at lytte. 00:00:16 Introduktion 00:04:34 Katte og Forkølelse 00:06:55 Langsigtet Forgiftningsskade 00:08:56 Løbetid hos Katte 00:12:14 Afslutning

Se mere på: SpørgDyrlægen.dk/128 Velkommen til Spørg Dyrlægen, hvor vi i dag har spørgsmål nummer 128 om en hund og en kat, der leger sammen lidt for voldsomt. Generelt kan hunde og katte lege sammen fint, selvom det kan kræve lidt øvelse på grund af misforståelser, især når det involverer en hundevalp, da de måske ikke er opmærksomme på deres egen styrke og signaler fra andre dyr og mennesker. Det er vigtigt at forstå, at det er en læringsproces, og det kan være nødvendigt at hjælpe dem til at finde en balance, især hvis de ikke selv formår det. Reglen for dyreleg er, at den aldrig må blive farlig, gøre ondt eller skade nogen. Hvis legen går over disse uskrevne regler, vil den typisk stoppe. Med en hundevalp kan det være udfordrende, da den skal lære forskellen på at lege med forskellige størrelser og arter, hvilket kan tage tid. Det er vigtigt at signalere grænser gennem lyde eller adskillelse, hvis legen bliver for voldsom. Det er også vigtigt, at begge dyr har mulighed for at trække sig tilbage for at balancere legen selv. Det er normalt, at legen kan se voldsom ud, men det er ikke et problem, medmindre et dyr føler sig trængt uden mulighed for at komme væk. I sådanne tilfælde kan det udvikle sig farligt. Hvis legen foregår frit, og begge dyr kan trække sig, er det normalt for dem at teste styrke og have mulighed for at lære hinanden bedre at kende. Det er vigtigt at tillade legen, men være opmærksom på signaler, lyde og intensitet for at sikre, at den forbliver sund og sjov. Det er essentielt at guide hundevalpen til at forstå grænser og signaler fra andre dyr, herunder katte. Med tiden vil de finde et styrkeforhold og en balance i deres forhold, hvilket vil påvirke deres interaktioner positivt senere hen. Det vigtigste er at overvåge legen, tillade dem at lege, men skride ind, hvis det bliver for voldsomt for at sikre, at både hund og kat har en positiv oplevelse. Tak for at lytte med, og husk at støtte podcasten ved at give en anmeldelse. 00:00:00 Velkommen til Spørg Dyrlægen 00:02:08 Dagens spørgsmål og uskrevne regler 00:04:47 Hundevalpens læring og signallyde 00:07:57 Voldsom leg og indbjørtes forhold

Se mere på: SpørgDyrlægen.dk/127 I dag diskuterer vi et seriøst og følsomt emne vedrørende killingeudryddelse, der har fundet sted i en stald. Da fire killinger blev fundet døde med blodige hoveder og kropsdele, rejser spørgsmålet om, hvad der kan have forårsaget dette chokerende syn. Det bliver overvejet, om det kunne være missemor eller en handkat, der står bag disse grusomheder. Tidligere kuld og adfærdsmønstre bliver diskuteret for at forstå, hvad der kan drive en kat til at dræbe sine egne killinger. Dog bliver det argumenteret for, at det er usandsynligt, at en handkat ville udvise sådan en adfærd, da deres strategi normalt er at undgå at skade deres eget afkom. Derfor peges der på muligheden for en tredjepart, muligvis en morhund, der kan have været involveret i denne tragiske hændelse. Med analyser af dørsystemet og tandaftryk vurderes det, at en hund er mere tilbøjelig til at angribe små dyr som killinger. Selvom der ikke er håndfaste beviser for at fastslå den skyldige, gives der en teoretisk forklaring på, hvordan en morhund kunne have været involveret i angrebet. Det understreges vigtigheden af at have dokumentation, før man beskylder dyr for så alvorlige handlinger. Med en appel om at støtte podcasten og give den feedback, afsluttes emnet om tragiske hændelser i stalden, hvilket giver lytterne stof til eftertanke og refleksion. 00:00:00 Velkommen til Spørg Dyrlæn 00:02:20 Dagens spørgsmål om kattes adfærd 00:04:59 Mulig skyldig og en ny mistænkt 00:07:16 Afslutning og opfordring til støtte

Se mere på: SpørgDyrlægen.dk/126 I denne episode af "Spørg Dyrlæn" diskuterer vi spørgsmål 126 om, hvorfor en hund savler i bilen. Jeg deler en god nyhed og en dårlig nyhed: den gode er, at det måske kan løses uden medicin, mens den dårlige er, at det kræver træning og tålmodighed. Når hunde savler i bilen, kan det skyldes opstemthed, angst eller endda køresyge. Jeg anbefaler at skabe en positiv association med bilkørsel ved at tage korte ture til sjove steder. Stressreducerende midler og træning kan også være nyttige redskaber. Det er vigtigt at gøre bilen til et behageligt sted for hunden. Et sikkert hundebur og et dækket tæppe kan skabe en beroligende atmosfære. Træning bør starte gradvist med en hund, der skal lære at være rolig i bilen. Positive oplevelser under kørslen er nøglen til at ændre hundens opførsel. For energiske hunde kan det tage lidt tid for dem at modnes og lære at regulere sig selv. At undgå at overstimulere hunden før bilkørsel og at skabe en afslappet atmosfære i bilen kan bidrage til at reducere oversavling. Brug af kosttilskud og antihistaminer bør overvejes inden for sikre doser for at hjælpe med køresyge. Selvom der ikke er omfattende dokumentation for deres effektivitet, kan disse midler være værd at prøve undervejs i træningen. Tak for at lytte til denne episode af Spørg Dyrlægen. Jeg håber, at du har fået nyttige tips og værdsætter din støtte til podcasten. For at hjælpe os med at vokse, vil det være fantastisk, hvis du kunne give os en anmeldelse. Husk at skabe positive oplevelser for din hund under kørslen og vær tålmodig under træningen. 00:00:00 Velkommen til Spørg Dyrlæn 00:01:52 Hundens savlen i bilen 00:07:37 Afsluttende tanker og opfordring til støtte

Se mere på: SpørgDyrlægen.dk/125 I dag i Spørg Dyrlægen besvarer vi spørgsmål nummer 125 om en hund, der er rød mellem tæerne. Dette kan skyldes parasitter, allergiske reaktioner eller infektioner. Parasitter som hårsægmider kan plages hunde, men er sjældne i dag på grund af effektive behandlinger. Allergier, både eksterne og interne, kan forårsage rødme. Hudreaktioner mellem poterne er klassiske steder for allergiske reaktioner, da disse områder har mange kirtler. Det anbefales at rense huden grundigt med hundeshampoo for at eliminere stoffer, der kan irritere huden. Infektioner kan opstå som en komplikation af parasitter eller allergiske reaktioner og kræver specifik behandling. Parasitmidler og antibakterielle shampooer kan være effektive. Hvis infektionen er alvorlig, kan antibiotika være nødvendigt. Det er vigtigt at notere, at visse hunderacer som kavalerer kan have forskellig smerte- og kløetærskel, så selvom irritationer ikke synes at generere hunden, kan lindrende medicin være gavnligt. Hvis problemet vedvarer, er det vigtigt at undersøge dybere for interne årsager til reaktionen. Allergier skal udelukkes, og eventuelle kroniske problemer kræver yderligere diagnostik. Hvis du ønsker mere information, kan du besøge vores hjemmeside, hvor du finder artikler og ressourcer relateret til dagens emne. Hjemmesiden indeholder også linket til dagens spørgsmål og svar. Vi opfordrer dig til at give os en anmeldelse for at støtte vores podcast. Tak for at lytte med og forstå bedre, hvordan du kan hjælpe din hund med rødme mellem tæerne. 00:00:00 Velkommen til Spørg Dyrlægen 00:01:50 Spørgsmål fra Sofia 00:10:15 Afslutning og opfordring til støtte

Se mere på: SpørgDyrlægen.dk/124 I dag på Spørg Dyrlægen behandler vi spørgsmål nr. 124 om en kat med sår i pelsen. Katten har ikke lopper, allergiske reaktioner er en mulighed, samt panakulitis, en betændelse i fedtlaget under huden. Det er vigtigt at differentiere behandlingen af disse tilstande. Hvis der er mistanke om lopper, kan afføring eller loppeindikationer på kattens pels være tegn på lopper, selvom de ikke umiddelbart ses. Loppekur anbefales som en forebyggende foranstaltning. Allergiske reaktioner kan også føre til hudproblemer hos katte, det kan skyldes foder, pollen eller skimmelsvamp. Disse reaktioner kan resultere i udslæt og sår på kattens hud. Steril betændelse i fedtvævet under huden er en sjældnere tilstand, hvor kattens immunforsvar angriber fedtvævet og resulterer i sår i pelsen. Behandlingen indebærer ofte immunosupprimerende medicin for at dæmpe immunforsvarets reaktion. Det anbefales at starte med en loppekur som en simpel løsning, selvom lopper ikke er synlige. Hvis dette ikke afhjælper problemet, kan immunosupprimerende medicin være en næste skridt. Ved øget kompleksitet kan en vævsprøve tages for at diagnosticere underliggende årsager. Behandlingsstrategien bør tilpasses individuelt med fokus på at adressere problemet trinvis. Tak for at lytte, støt podcasten ved at give en anmeldelse på spørgdyrlægen.dk-anmeldelse. 00:00:00 Hvad forårsager sår i kattenes pels? 00:02:10 Kat med sår i pelsen - ingen lopper. 00:04:20 Allergiske reaktioner og behandling. 00:07:26 Betændelse i fedtvævet hos katte. 00:09:47 Støt podcasten og find mere information.

Se mere på: SpørgDyrlægen.dk/123 I dag har jeg besvaret spørgsmål nummer 123 på Spørg Dyrlægen, hvor emnet var tegn på, at en hund skal føde. Generelt viser en hund klar til fødsel tegn ved at blive restløs, bygge rede, have nedsat appetit og søge mere kontakt. Kropstemperaturen falder cirka 1 grad inden fødslen, og veer vil begynde. Det er vigtigt at være opmærksom på disse tegn. Når en hund samler bamser og virker spændt, kan det være et tegn på drægtighed, men det kræver ultralydsscanning for at bekræfte. Abort er en mulighed, men det bør gives med forsigtighed og kun, hvis nødvendigt. Det er vigtigt at tage hensyn til hundens velvære og ikke give unødvendig medicin. En ultralydsscanning kan afsløre, om hunden er drægtig, og hjælpe med at planlægge videre forløb. Tydelige tegn på fødsel inkluderer veer, fald i kropstemperatur, produktion af mælk og afsondring af slim eller væske. Ved bekymrende tegn som blodig udflod bør en dyrlæge kontaktes for rådgivning. Det er vigtigt at være forberedt på fødslen med en redekasse og have kontaktinformation til dyrlægen ved hånden. Hvis hunden viser tegn på sygdom i forbindelse med drægtighed, kan antihormoner være en løsning. Balancen i hormonerne bør overvåges nøje, og behandling bør gives med omhu for hundens bedste. En opfølgende ultralydsscanning kan bidrage til at vurdere hundens tilstand og behov for eventuel medicinsk intervention. Vær opmærksom på hundens trivsel og søg hjælp ved behov. Tak for at lytte med til dagens episode af Spørg Dyrlægen. 00:00:00 Velkommen til Spørg Dyrlægen 00:02:24 Min hund har været løbet væk 00:05:02 Strategier til drægtighed 00:07:21 Hundens kropstemperatur og veer 00:07:58 Grønligt-brunligt udflod 00:09:55 Drægtighed går over af sig selv

Se mere på: SpørgDyrlægen.dk/122 I dagens episode af "Spørg Dyrlægen" besvarer jeg spørgsmål nummer 122 om, hvornår det er den rette tid at aflive en kat. Jeg påpeger vigtigheden af at have en åben dialog om dette emne og deler mine overvejelser som dyrlæge. Et af de afgørende faktorer er, om katten har flere gode dage end dårlige, og jeg mener, at det kan være mere barmhjertigt at sige farvel, hvis katten lider. Jeg diskuterer også forskellige sygdomme hos katte, såsom gigt og nyresvigt, og hvilke tegn man skal holde øje med, såsom kvalme, træthed og vejrtrækningsbesvær. Jeg nævner vigtigheden af at observere, om katten reagerer negativt på at komme til dyrlægen, da stress også kan påvirke dens livskvalitet. Derudover berører jeg emnet om ældre katte, der sover mere, og forklarer, at det kan være et tegn på underliggende problemer. Jeg opfordrer lytterne til at få hjælp fra en dyrlæge, der kan vurdere kattens trivsel objektivt og komme med anbefalinger baseret på kattens behov. Afslutningsvis opfordrer jeg lytterne til at anmelde podcasten for at støtte den, og jeg deler information om tema- og baggrundsmusikken i podcasten. Jeg håber, at lytterne har fået gavn af dagens episode og opfordrer til fortsat åben dialog om svære emner vedrørende kæledyrspleje. 00:00:00 Hvornår skal man aflive sin kat? 00:01:40 Vigtigheden af åben dialog om aflivning 00:04:18 Aflivning: Svært at give slip 00:05:54 Gigt, nyresvigt og andre helbredsproblemer 00:09:32 Ældre katte og søvnens betydning 00:11:38 Afslutning og støtte til podcasten

Se mere på: SpørgDyrlægen.dk/121 I dag tager vi fat på et vigtigt emne om hunde og en potentiel polyp i livmoderen. Det er vigtigt at være opmærksom på symptomer som blodigt udflåd fra skeden, selvom en polyp måske ikke er det første, der kommer i tankerne. Heldigvis er prognosen god, hvis en polyp identificeres og fjernes kirurgisk - mange af dem er heldigvis godartede. Det er dog afgørende at kontakte en dyrlæge, der kan håndtere situationen professionelt. Symptomer på en polyp i livmoderen kan variere, men blandt dem kan være urinvejsproblemer, blodigt udflåd, tristhed og træthed hos hunden. Det er vigtigt at skille mellem en polyp og andre mulige årsager til symptomerne, såsom livmoderbetændelse. I tilfælde af infektion kan en operation være nødvendig, og det anbefales at have tillid til en dygtig dyrlæge til at udføre indgrebet. Det er afgørende at observere hundens adfærd nøje og reagere hurtigt på eventuelle symptomer. At få en dyrlæge til at foretage undersøgelser som urinprøver og ultralydsscanninger kan give værdifuld information om, hvordan man bedst behandler hundens tilstand. Symptomer på en polyp kan omfatte urinvejsproblemer, synlige polypper og blodigt udflåd, mens træthed og tristhed kan pege i retning af andre diagnoser. Det er altid en god idé at være opmærksom på sin hunds helbred og søge professionel hjælp ved mistanke om problemer som polyp i livmoderen. Ved rettidig intervention og korrekt behandling kan hunden komme sig og vende tilbage til sit normale liv. Husk at støtte vores podcast ved at give en anmeldelse, og du kan altid læse mere på vores hjemmeside. Tak for at lytte med, og pas godt på dine firbenede venner. 00:00:00 Velkommen til Spørg Dyrlæn. 00:02:19 Dagens spørgsmål om hunden Abby og en mulig polyp. 00:06:20 Forskellen mellem polyp og livmorbetændelse hos hunde.

Se mere på: SpørgDyrlægen.dk/120 En katteejer henvender sig med bekymring om sin kat, der virker sløv og har tabt appetitten. Rikke har læst om kattepest og ønsker information om sygdommen. Kattepest, kendt som kattesyge, er en virusinfektion forårsaget af parvovirus. Vaccination mod sygdommen er mulig og anbefales for at reducere risikoen for infektion. Vaccinen fungerer ved at introducere viruspartikler til kroppen for at styrke immunforsvaret mod fremtidige angreb. Parvovirus, der kan påvirke både katte og hunde, er yderst alvorlig og kan resultere i dehydrering og alvorlige tarmsymptomer. Diagnosen kan stilles ved blodprøver og afføringsprøver, og behandlingen fokuserer primært på væsketerapi for at opretholde hydrering. Vaccination anbefales for sunde dyr for at forebygge infektion. Det er vigtigt at følge veterinærens anbefalinger om vaccination og behandling, da virusinfektioner kan være livstruende for kæledyr. Ved mistanke om kattepest eller andre sygdomme bør ejere søge professionel rådgivning for korrekt diagnose og behandling. Væskebehandling og grundig pleje er afgørende for at hjælpe kæledyret med at komme sig fra sygdommen. 00:00:15 Introduktion til kattepesten 00:01:48 Outlet-shoppen og gode tilbud 00:02:23 Rikkes bekymring om sin kat 00:04:28 Vaccinationer mod kattepest 00:06:02 Diagnose og behandling af kattepest 00:07:17 Overvejelser om vaccination mod kattepest

Se mere på: SpørgDyrlægen.dk/119 I dagens episode af Spørg Dyrlægen diskuterer vi spørgsmål nummer 119, der tager fat i, hvordan man bliver dyrlæge. Jeg deler mine erfaringer med at blive optaget på dyrlægestudiet gennem kvote 2, hvor man skal samle point. Det er vigtigt at have en gymnasial ungdomsuddannelse som studentereksamen eller HF for overhovedet at blive betragtet. Jeg deler råd om at fokusere på naturvidenskabelige fag, men det er ikke et krav for optagelse. Selv med et gennemsnit lidt over minimumskravet, lykkedes det mig at blive optaget via kvote 2 efter at have samlet point gennem relevante opgaver og uddannelse. Der er mulighed for at tage på udlandsrejse eller studierelevant arbejde for at opnå ekstra point. Efter tre års indsats havde jeg endelig opnået point nok til at blive optaget som dyrlæge, selvom processen krævede tålmodighed og vedholdenhed. Jeg udforsker de mange jobmuligheder efter endt dyrlægestudium, herunder forskning inden for områder som infektionssygdomme og medicin, der også berører mennesker. Dyrlægeuddannelsen åbner døre til forskellige specialiseringer og ikke kun klassisk klinikarbejde. Der er også andre faglige stier som veterinærsygeplejerske for dem, der ønsker mere praktisk erfaring fra starten. Uddannelsen til dyrlæge kræver en passion for naturvidenskab og en god portion læsearbejde, og det er vigtigt at være klar over dette, inden man starter. For dem, der ønsker mere praktisk kontakt med dyr og ejere, kan veterinærsygeplejerske være et alternativ. På trods af kravene til studiet er dyrlægeuddannelsen en bred, faglig uddannelse, der åbner døre til forskellige karrieremuligheder. Tak for at lytte med, og husk at støtte podcasten ved at give en anmeldelse. 00:00:00 Introduktion til at blive dyrlæge 00:01:47 Sponsorpræsentation og Outlet-shoppen 00:01:58 Nora's spørgsmål om at blive dyrlæge 00:03:17 Vigtigheden af naturvidenskabelige fag 00:04:34 Optagelsesprocessen og pointsystemet 00:06:22 Efteruddannelsesmuligheder som dyrlæge 00:07:09 Forskningsmuligheder inden for dyreområder 00:08:06 Uddannelsens indledende naturvidenskabelige fokus 00:09:17 Overvejelser omkring veterinærsygeplejerskeuddannelsen 00:10:21 Vælg dyrlægeuddannelsen med omhu 00:11:25 Afslutning og opfordring til at anmelde podcasten

Se mere på: SpørgDyrlægen.dk/118 I dagens episode af Spørg Dyrlægen diskuterede vi spørgsmål nummer 118, der omhandler at have en hund i en lejlighed. Vi udforskede emnet og tog spørgsmålet fra Frederikke, der har en Contantoliare og Bichon Havannes blanding og ønsker at have hunden med i sin lejlighed. Vi startede med at afklare, at det er muligt at have en hund i en lejlighed, men det kræver planlægning og engagement fra ejeren. Vi rådede Frederikke til at sikre tilladelse fra boligselskabet og eventuelt naboernes accept, da udfordringer kan opstå med støjende eller gøende hunde. Vi diskuterede adfærdsproblemer som gøen og hyperaktivitet, som kan påvirke naboskabet og hundens trivsel. Det er vigtigt at skabe en åben kommunikationsvej med naboerne for at forebygge potentielle konflikter. Vi understregede vigtigheden af regelmæssig motion og frisk luft til hunden, selvom det kan være udfordrende i en lejlighed. Anbefalinger om at tage hunden ud i naturen og træne den til offentlig transport blev diskuteret. Der blev også nævnt, at ejere skal overveje hundens behov for fysisk aktivitet og mental stimulering baseret på racen, da visse racer kræver mere motion end andre. Afslutningsvis opfordrede vi lytterne til at evaluere deres beslutning om at have en hund i lejligheden og være åbne for at tage nye beslutninger, hvis det er nødvendigt for hundens trivsel. Vi håbede, at lytterne fik gavn af episoden og opfordrede dem til at støtte podcasten ved at give en anmeldelse. Tak for at lytte med til denne episode af Spørg Dyrlægen. 00:00:00 Velkommen Til Podcasten 00:01:37 Flytning og Hund i Lejlighed 00:09:26 Afsluttende Betragtninger

Se mere på: SpørgDyrlægen.dk/117 I dagens episode af "Spørg Dyrlægen" diskuteres spørgsmål nummer 117, om katte kan få hjerteorm, hvilket ikke er et problem i Danmark, men lungeorm er muligt. Symptomer omfatter hoste, men kan behandles med en speciel ormekur. Sponsoren Outlet-shoppen præsenteres, der giver mulighed for at købe nedsatte varer til kæledyr. Et brev fra Pernille om katteproblemer diskuteres, hvor træthed og hjertelungesymptomer er fokus. Hjerteorm og lungeorm hos katte og hunde differentieres, med fokus på de forskellige arter og symptomer. Lungeorm hos katte diskuteres nærmere, med oplysninger om smittemåde via snegle og sjældenhed i Danmark. Diagnosemetoder såsom afføringsprøver for at påvise ormene beskrives. Mulige smittemåder som snegle eller mellemværter som mus forklarer, mens sandsynligheden for infektion uden tydelige tegn diskuteres. Opsummering af episoden om katteorme præsenteres, og det opfordres til at støtte podcasten ved at give en anmeldelse. Musikinformationer og input om at undersøge kattens sundhed afslutter episoden. 00:00:00 Velkommen til Spørg Dyrlægen 00:03:59 Katte og Hjerteorm 00:08:48 Forebyggelse og Undersøgelse

Se mere på: SpørgDyrlægen.dk/116 Spørg Dyrlægen handler om hundeallergi og bivirkninger ved brug af binyrebarkhormon som behandling. Jeg forklarer, at tynd pels og hårtab er en kendt bivirkning af binyrebarkhormon, men at det ofte vokser ud igen, når behandlingen stoppes. Jeg nævner også, at reaktionen varierer mellem hunde, og det er vigtigt at overveje eventuelle underliggende sygdomme, der kan forstærke bivirkningerne. Ligesom jeg diskuterer alternative muligheder som foderskift, kosttilskud og udredning for andre sygdomme. Jeg informerer om relevant sponsorindhold og en outlet-shop på hjemmesiden. Jeg svarer på et spørgsmål fra lytteren Helle, der beskriver sin hunds symptomer efter behandling med binyrebarkhormon. Jeg fremhæver vigtigheden af korrekt diagnose og udredning for at undgå langvarig medicinering. Jeg rådgiver om at undersøge om parasitter, infektioner eller foderallergi kan være årsagen bag hundens symptomer. Desuden fremhæver jeg vigtigheden af at undgå udsættelse for allergener og muligheden for alternative behandlinger som kløestillende piller eller allergivacciner. Jeg forklarer strategier for at reducere behovet for medicin og opnå bedre kontrol over allergiske symptomer hos hunden. Afslutningsvis opfordrer jeg til at give en anmeldelse af podcasten som støtte samt nævner sponsorer og credits til musikskabere. Jeg understreger vigtigheden af at arbejde hen imod at reducere eller eliminere medicinering ved korrekt behandling af allergiske symptomer hos hunden. 00:00:00 Introduktion 00:02:25 Sponsorreklame og Outlet-shoppen 00:02:33 Helle's spørgsmål om pelsproblemer 00:08:22 Strategier for at finde den rette diagnose 00:13:15 Alternativer til binyrebarkhormon 00:14:29 Multi-allergier og udfordringer 00:16:22 Afslutning og opsummering

Se mere på: SpørgDyrlægen.dk/115 I denne episode har vi gennemgået et spørgsmål om hudorme hos katte, hvor vi har diskuteret årsager og løsninger. Hudorme hos katte er faktisk en form for voks, ikke orme, og kan forekomme under huden og ligner bumser med gulligt eller hvidligt udtryk. Det er vigtigt at undgå at irritere huden ved at klemme eller massere området, da det kan forværre problemet. For at behandle hudorme hos katte kan man forsøge at vaske området med en fedtløsende middel som sulfosebe på en vatrondel, men det er vigtigt at undgå at vaske hele katten på denne måde. Hvis huden er rød, hævet eller betændt, kan det kræve medicinsk behandling. Det er også vigtigt at overveje årsager som genetik, køn, hormoner, følsomhed eller allergi samt eventuelle parasitter, der kan påvirke kattens hudbalancen. Det anbefales at tænke over kattens kost, da fødevareallergi også kan bidrage til hudproblemer. At give podcasten en anmeldelse er en god måde at støtte den på, og det er muligt at give en anmeldelse på spørgdyrlægen.dk/anmeldelse. 00:00:16 Introduktion 00:01:45 Outlet-shoppen 00:01:56 Dagens spørgsmål 00:05:27 Acne-behandling 00:06:14 Overvejelser om årsager 00:07:29 Afslutning

Se mere på: SpørgDyrlægen.dk/114 I dag på Spørg Dyrlæn taler jeg om et vigtigt spørgsmål vedrørende, hvorfor en hund kan være rød i lysken. Der kan være flere årsager til dette, herunder allergier, kontaktreaktioner, infektioner og parasitter. Allergier er en oplagt årsag og kan manifestere sig som hududslæt og kløe. Kontaktreaktioner kan opstå, hvis hunden har været i kontakt med irriterende stoffer som planter eller giftige substanser. Infektioner kan også forårsage rødme i lysken, f.eks. hotspot eller andre infektionstyper. Parasitter som lopper eller pelsmider kan også medføre hudirritation. Det er vigtigt at undersøge og behandle årsagen til hundens rødme i lysken. Hvis parasitter mistænkes, kan en passende parasitbehandling være nødvendig. Infektioner som ringorm eller bakterielle infektioner kan også være årsagen til hudproblemet. Hudsvamp skal også overvejes som en mulig årsag. Allergier, især foderallergier, kan resultere i hududslæt og kløe hos hunde. Behandlingen af hundens rødme i lysken kan omfatte at rense området med specielle shampooer, bruge klølindrende eller sårbehandlende midler, og overveje at tilføre fugt til huden med olier eller creme. I tilfælde af alvorlige symptomer kan medicin som bineobarkormon være nødvendig. Det er vigtigt at undersøge grundigt for at fastslå den korrekte årsag og behandling af hudproblemet. Jeg opfordrer til at give feedback på podcasten, da det er en værdifuld måde at støtte os på. Tak for at lytte til dagens episode af Spørg Dyrlæn. 00:00:00 Introduktion til Spørg Dyrlæn 00:02:52 Outlet-shoppen og pengebesparelser 00:04:36 Infektioner som en mulig årsag 00:06:05 Muligheden for allergier 00:08:56 Undersøgelse og behandling af allergier

Se mere på: SpørgDyrlægen.dk/113 I denne episode af "Spørg Dyrlægen" besvarer jeg spørgsmål nummer 113 om en hund, der kaster op og spiser det igen. Jeg forklarer, at det generelt ikke er et stort problem, hvis hunden ellers har det godt. Det er naturligt for hunde at kaste ufordøjet mad op, især når de spiser for hurtigt. Hvis opkast sker hyppigt eller ledsages af andre symptomer, kan det være et problem. Jeg nævner en sponsor for podcasten, Outlet-shoppen, der tilbyder varer til nedsatte priser. Dette kan være en god mulighed for at spare penge på produkter til ens hund. Derefter går jeg ind i det specifikke spørgsmål om en Labrador, der kaster op gentagne gange og spiser det igen. Jeg forklarer, hvordan tørfoder kan svulme op i hundens mave og forårsage opkast, især hvis hunden spiser for hurtigt. Vi diskuterer også det teoretiske og biologiske bag opkast hos hunde, herunder hvordan hunde naturligt kan skynde sig at spise og opkaste for at beskytte deres mad. Jeg opfordrer til at gøre måltidet til en udfordring for hunden ved at bruge forskellige metoder for at bremse spisehastigheden. Desuden nævner jeg potentielle sundhedsmæssige årsager til gentagne opkast, herunder muligheden for, at hunden har slugt fremmedlegemer eller lider af allergiske reaktioner. Jeg opfordrer til at være opmærksom på andre symptomer såsom mavesmerter, trækken på ryggen eller unormal opførsel. Afslutningsvis sammenfatter jeg, at det ikke er usædvanligt for hunde at kaste op og genindtage maden, men at gentagne tilfælde kan kræve yderligere undersøgelse. Jeg opfordrer lytterne til at give en anmeldelse af podcasten for at støtte den. Musikken i episoden er komponeret af Simon fra Mind Moving Music, og underlægningsmusikken er fra Friends Fuse. 00:00:00 Velkommen til Spørg Dyrlægen 00:01:58 Hundens Mavesystem og Opkast 00:04:04 Fordelene ved Hundeopkast 00:06:14 Gør Måltidet Interessant 00:06:59 Symptomer og Mulige Sygdomme 00:10:09 Opsummering og Råd til Hundeejere

Se mere på: SpørgDyrlægen.dk/112 I dagens episode af Spørg Dyrlægen besvarer vi spørgsmål nummer 112 om, hvor mange maver en hund har og hvilke dyr der har syv maver. Drøftelsen tager os ind i interessante fordøjelsessystemer hos dyr, hvor vi udforsker myten om dyr med syv maver, som ikke findes i virkeligheden. Vi lærer om drøvtyggeres fire maver, selvom de faktisk kun har en, samt valers mavesæk, der kan indeholde op til 13 kamre. Jeg uddyber disse anatomiske egenskaber og hvordan de bidrager til dyrenes fordøjelsesprocesser. Dernæst diskuterer jeg en sponsor for podcasten, Outlet-shoppen, der tilbyder nedsatte priser på varer fra forskellige butikker. Jeg opfordrer lytterne til at besøge hjemmesiden for at se aktuelle tilbud. Efter sponsorbudskabet fortsætter jeg med at besvare en lytters spørgsmål om dyrs maver. Lytteren håber at få afklaring på, hvilke dyr der har syv maver, mens jeg forklarer, at ingen dyr faktisk har flere end fire maver. Jeg går i dybden med drøvtygernes fordøjelsessystem og forklarer, hvordan det adskiller sig fra andre dyr. Jeg udfolder hundens fordøjelsessystem og forklarer, at selvom hunde kun har en mave ligesom mennesker, har de udviklet sig til at kunne spise mere og omsætte kulhydrater bedre gennem årtusinder med menneskelig interaktion. Jeg sammenligner hundens fordøjelsessystem med ulvens og forklarer forskellene i deres evne til at fordøje visse fødevarer. Afslutningsvis opsummerer jeg, at ingen dyr har flere end fire maver, og jeg opfordrer lytterne til at støtte podcasten ved at give en anmeldelse. Musikken til podcasten er skrevet af Simon fra Mind Moving Music, og underlægningsmusikken er skrevet af Friends Fuse under annoncen. Tak for at lytte med på Spørg Dyrlægen. 00:00:00 Velkommen til Spørg Dyrlægen 00:02:05 Dagens spørgsmål: Hvilke dyr har syv maver? 00:05:26 Hunde og mennesker: En sammenligning 00:06:50 Valer og næbvaler: De ekstra kamre 00:08:56 Støt podcasten: Giv en anmeldelse

Se mere på: SpørgDyrlægen.dk/111 I dette afsnit af "Spørg Dyrlægen" besvarer jeg spørgsmål nummer 111 omkring jordbærøje og kirsebærøje hos kæledyr. Jordbærøje er en betændelsestilstand i øjet, en allergisk inflammation uden infektion, som påvirker slimhinden på indersiden af det tredje øjenlåg. Det adskiller sig fra kirsebærøje, som er en tilstand, hvor lymfekirtlen skubbes ud under øjenlåget og synligt som en lille rød pose. Jeg forklarer også anatomien bag det tredje øjenlåg hos dyr som hunde og katte, hvor lymfevæv kan blive synligt ved irritation. Desuden diskuterer jeg årsager til øjenbetændelse hos kæledyr, herunder allergier, virusinfektioner og sårelaterede betændelser på hornhinden. Behandlingen involverer ofte øjensalver med penicillin til at forebygge bakterielle infektioner, selvom nogle tilfælde ikke kræver antibiotika. Øjensalver indeholdende fedt eller paraffinolie kan også hjælpe med at smøre øjet og lindre betændelse. Det er vigtigt at opretholde øjets sundhed og søge dyrlæge, hvis symptomerne vedvarer. Afslutningsvis opfordrer jeg lyttere til at støtte podcasten ved at give en anmeldelse på hjemmesiden. Ved at dele viden om kæledyrs sundhed og velvære kan vi hjælpe flere kæledyrsejere med at forstå og håndtere forskellige tilstande, herunder øjenproblemer som jordbærøje og kirsebærøje. Tak for at lytte, og fortsæt med at stille spørgsmål om dine dyrs sundhed og trivsel. 00:00:00 Introduktion til Jordbærøje 00:02:16 Forskellen mellem Jordbærøje og Kirsebærøje