BYLYD

Det menneskelige habitat er BYLYDs serie på tre samtaler med nogle af Danmarks førende eksperter indenfor menneskelig arkitektur og design. Serien er tilrettelagt af Niels Bjørn, der gennemførte samtalerne i forbindelse med udarbejdelsen af hans bog Det menneskelige habitat - Hvordan arkitektur hindrer stress, ensomhed & eksklusion samt styrker tryghed, tilknytning & sundhed. Samtalen her er med Camilla Ryhl, der allerede som ung arkitektstuderende stødte på, at der manglede viden om, hvad god arkitektur er for mennesker med funktionsnedsættelser. Fordi vi som mennesker har forskellige kroppe, kræves der noget særligt at de fysiske omgivelser for at kunne tilgodese alles behov. Camilla Ryhls beslutning om at gøre universelt design til hendes arbejdsfelt førte hende ud på en forskningsrute, som først bragte hende til USA i en årrække og siden til Norge som professor. I mange år var Camilla Ryhl den eneste dansker, der arbejdede indenfor feltet, og hun er stadig i dag Danmarks førende ekspert. I 2024 udgav hun bogen Universal Design in Architecture, og hun er i dag forskningsdirektør i Bevica fonden, som arbejder for at bedre forholdene for mennesker med funktionsnedsættelser. I samtalen her får vi historien om Camilla Ryhls arbejde, erkendelser og det holistiske og komplekse menneskesyn, hun brænder for at få udbredt indenfor design og arkitektur.

Det menneskelige habitat er BYLYDs serie på tre samtaler med nogle af Danmarks førende eksperter indenfor menneskelig arkitektur og design. Serien er tilrettelagt af Niels Bjørn, der gennemførte samtalerne i forbindelse med udarbejdelsen af hans bog Det menneskelige habitat - Hvordan arkitektur hindrer stress, ensomhed & eksklusion samt styrker tryghed, tilknytning & sundhed. Dette afsnit er en dobbeltsamtale med Ole B. Jensen, professor i byteori og urban design, og Zakaria Djebbara, arkitekt, ph.d. og hjerneforsker. Begge arbejder på Aalborg Universitet, og de har fat i meget forskellige aspekter af mennesket - den ene undersøger hjernen, den anden menneskestrømme i byen - men de arbejder netop med at bringe deres forskning sammen til et mere helstøbt og komplekst menneskesyn i arkitekturen.

Det menneskelige habitat er BYLYDs serie på tre samtaler med nogle af Danmarks førende eksperter indenfor menneskelig arkitektur og design. Serien er tilrettelagt af Niels Bjørn, der gennemførte samtalerne i forbindelse med udarbejdelsen af hans bog Det menneskelige habitat - Hvordan arkitektur hindrer stress, ensomhed & eksklusion samt styrker tryghed, tilknytning & sundhed. Første afsnit er en dobbeltsamtale med de to cykeleksperter og strategiske mobilitetsrådgivere Sidsel Birk Hjuler og Marie Kåstrup. Begge er fyldt med eksempler, tal og fortællinger om, hvordan vi ved at designe byerne til cyklisme kan få en lang række positive gevinster for mennesker og få gjort byen venlig, blød og inkluderende for alle.

I det sjette afsnit af JAGTEN PÅ DEN GUDDOMMELIGE LYD vil vi gerne tale om, hvordan kirkens arkitektur kan være med til at massere os eller skubbe os i retning af bestemte oplevelser eller erfaringer. Og hvordan rum – som for eksempel kirkens rum – måske kunne være med til at muliggøre oplevelser, vi kunne kalde guddommelige?

I det femte afsnit af JAGTEN PÅ DEN GUDDOMMELIGE LYD skal det handle om orglet – og hvad musik i et kirkerum kan gøre ved os. Vi har derfor talt med både organister, musiker og forskere: organist og domkantor i Aarhus Domkirke Anne Agerskov, den danske komponist og salmedigter Janne Mark, den canadiske musiker Sarah Davachi og arkitekturformidleren Line Marschner.

Det fjerde afsnit af JAGTEN PÅ DEN GUDDOMMELIGE handler om stemmen. For det viste sig – i takt med at vi bevægede os længere og længere ind i forskellige kirkerum i Danmark – at hvis vi fortæller historien  om stemmen, så forfølger historien om, hvad der sker med kirkerum og kirkerums indretning, når ens forhold til Gud ændrer sig. Nemlig da store dele af de danske kirker blev luthersk-protestantiske.

I det tredje afsnit af JAGTEN PÅ DEN GUDDOMMELIGE LYD træder vi sammen med kunsthistoriker og arkitekturformidler Line Marschner ind i en moderne, danske kirke, hvis historie er betydeligt kortere end de mange middelalderlige landsbykirker, vi oftest ser i landskabet. Nemlig Islev Kirke fra 1970, der er tegnet af arkitektparret Inger og Johannes Exner.

I det andet afsnit af JAGTEN PÅ DEN GUDDOMMELIGE LYD mødes Kasper Mikael Jacek med restaureringsarkitekt, ph.d., og projektleder ved Folkekirkens Videnscenter Maj Bjerre Dalsgaard. Hun har skrevet en afhandling om de danske middelalderlige landsbykirker, om deres arkitektur og hvordan vi forstår dem – og hvad deres fremtidspotentiale er. Sammen træder de ind i lille middelalderlige landsbykirke i Kasted på jagt efter både de store og små historier, som rummet kan fortælle.

I det første afsnit af JAGTEN PÅ DEN GUDDOMMELIGE LYD nærmer Maiken Vibe Bauer og Kasper Mikael Jacek sig spørgsmålet om, hvad en kirke i Danmark overhovedet er – og hvordan kirker som arkitektur, akustik, materiale og som religiøst, kulturelt og socialt rum sætter os i bevægelse. Og så er vi på jagt efter det helt store spørgsmål: Kan det endda være et sted, hvor vi kan have helt særlige oplevelser?

I BYLYDs portrætserie med toneangivende, danske landskabsarkitekter, portrætteres Stine Poulsen, stadsgartner i Frederiksberg Kommune. Stine Poulsen er opvokset i Hillerød med Frederiksborg slot og slotshaverne som sin baghave. Hun er ud af en slægt af landskabsmalere og har en livslang kærlighedsaffære med træer.

Rosa Lund står - sammen med sin makker Martin Hjerl - bag en af Danmarks toneangivende, nyere landskabstegnestuer. Fra begyndelsen vandt de konkurrencer og fik succes, men efter seks års succes, stoppede de op og spurgte sig selv: Var det egentlig det her, vi ville? For Rosa er livet et, hun handler sig igennem. Hun sætter sig ikke ned og tænker. Det karaktertræk mener hun skyldes en fri barndom i Hareskoven nord for København, hvor virkelystne forældre og en lilleskole med plads til alle og en legende og praktisk tilgang til læring udstyrede hende med både selvtillid og handletrang. Rosa Lund er femte portræt i BYLYDs serie med portrætter af toneangivende, danske landskabsarkitekter. Tilrettelæggelse, interview og klip: Niels Bjørn Original musik til serien komponeret og indspillet af: Eske Nørrelykke

Ellen Braae er landskabsarkitekt og professor på Københavns Universitet. Hun var en af de første, som i 1990erne begyndte at interessere sig for transformation af industriområder og leverede forskning og tænkning, der gav værdi til de gamle bygninger og viste, hvordan historien kan give værdi til nutiden, hvis vi tør bygge lag på og omdanne med respekt for både, hvad det har været, og hvad det skal blive. Ellen Braae er opvokset på en gård på Mols, hvor hendes forældre arbejdede så intenst med jorden og dyrene, at ferie kun lod sig gøre mellem to malkninger. Ellen tilbragte barndommen på hesteryg og på cykel i Mols' bløde bakker. Det var matematikken, som havde hendes interesse, indtil hun en dag som ung stødte på betegnelsen "landskabsarkitekt" og i Den gule telefonbog tilfældigt fik fat i professor Svend Hansen, som brugte en dag med at folde faget ud for den unge Ellen, så hun på bagkant af dagen vidste, at det var det, hun ville.

I det tredje afsnit af portrætserien med toneangivende, danske landskabsarkitekter undersøger BYLYD sammen med Stig Lennart Andersson, hvad han kommer ud af, hvilke steder der har præget ham, og om der er forbindelsestråde mellem barndommens landskaber og det natursyn, han som professor og som leder af tegnestuen SLA praktiserer.

Kristine Jensen er en af de seneste årtiers mest fremtrædende, danske landskabsarkitekter. Professor på Kunstakademiets Arkitektskole og egen tegnestuer i mange år, indtil foråret 2023, hvor det pludselig forlød, at tegnestuen var erklæret konkurs. Hendes mail og telefon blev lukket, og hun blev forbudt at tale med sine nu tidligere ansatte. Et halvt år efter tager hun med BYLYD tilbage til sin barndoms midtjyske landskaber. Undervejs fortæller hun om, hvad hun kommer ud af, hvordan hendes blik på landskab og natur blev til, og om konkursen.

I serien Barndommens landskab tager BYLYDs tilrettelægger Niels Bjørn en række toneangivende landskabsarkitekter med tilbage til deres barndoms steder. På rejsen undersøger de, hvordan landskaberne har været med til at forme dem som mennesker og som fagpersoner. I første afsnit portrætteres Adam Bang, partner og medstifter af en af Danmarks mest succesfulde, nyere landskabstegnestuer BOGL. Adam er vokset op to meget forskellige steder i Danmark. Dels i en sydsjællandsk landsby, hvor hans kunstneriske forfædre har sat præg på huse og haver. Dels i det vestjyske, hvor han på en gård lærte at arbejde med jorden og fik kærligheden til sit fag.

I tredje og sidste afsnit af BYLYDs serie om byfornyelsen af København, skal vi til nordvestkvarteret og se på nogle af de nyeste afprøvninger af, hvordan byen kan renoveres og fornyes på måder, der skubber på den grønne omstilling på innovative måder. Vi skal høre om energifællesskaber, røde solceller og cirkulær økonomi. Serien er udviklet af BYLYD i samarbejde med Ane Skak/Immersive Stories og Københavns Kommune i anledning af verdens arkitekturhovedstad 2023. Serien er finansieret af Grundejernes Investeringsfond. Original musik til serien er komponeret og indspillet af Eske Nørrelykke og Kristian Mondrup. TIlrettelæggelse og klip: Niels Bjørn

I andet afsnit af BYLYDs podcastserie om byfornyelsen af København skal vi ind bag kontorerne, hvor byfornyelse foregår. Vi skal med ud og se på, hvornår boliger bliver så farlige og usunde at bo i, at kommunen beslutter at kondemnere dem og finde erstatningsboliger til beboerne. Og vi skal høre om, hvordan renoveringer foregår på måder, der sætter det gamle byggeris kvaliteter i højsædet. Blød by er produceret af BYLYD i samarbejde med Ane Skak/Immersive Stories og Københavns Kommune i anledning af at København er verdens arkitekturhovedstad 2023. Serien er finansieret af Grundejernes Investeringsfond. Original musik til serien er komponeret og indspillet af Eske Nørrelykke og Kristian Mondrup. Tilrettelæggelse: Niels Bjørn

I BYLYDs nye podcastserie på tre afsnit tager vi dig med ind i arbejdet med byfornyelsen af København. Her i første afsnit har BYLYDs vært Niels Bjørn sat Øystein Leonardsen fra Københavns Kommunes byfornyelse i stævne til en gåtur på Vesterbro for at høre om historiens mest omfattende og bekostelige renovering af et kvarter. Undervejs får du også historien om, hvad der gik forud, hvor gamle huse og hele kvarterer blev revet ned, indtil først slumstormerne og senere BZ'erne begyndte at indtage husene og forsvare dem mod nedrivning.  Blød by er produceret i samarbejde med Ane Skak/Immersive Stories og Københavns Kommunes byfornyelse og er finansieret af Grundejernes Investeringsfond. Original musik til serien er komponeret og indspillet af Eske Nørrelykke og Kristian Mondrup. Tilrettelæggelse og klip: Niels Bjørn  

I sjette og sidste afsnit af De glemte arkitekter tager vi til to danske sydhavsøer, Lolland og Nyord, for at gå i fodsporene af to kvinder, som har haft stor betydning for en bevaringsmæssig tilgang til udviklingen af kulturarven. På Lollands sydkyst stod byplanlægger Annemarie Rubin bag en over 40 km lang kyststrækning i en tid, hvor sommerhusene blev hvermandseje i Danmark. Hun var optaget af at bevare landskabskvaliteter og sikre alle adgang til vandet, og anlagde derfor sin store landskabsplan sådan, at grupper af sommerhuse havde kiler af landskab mellem sig. På Nyord opsøger vi en lille landsby, øens eneste, der er usædvanlig velbevaret, fordi byplanlæggeren Vibeke Dalgas udviklede måder at registrere og formidle stedets kvaliteter på, hvor det ikke bare var enkeltbygninger, som blev set som bevaringsværdige men hele bymiljøet. Det stoppede en udstykning af øen til sommerhuse, og sikrede en bevaring af landsbyen, så den i dag stadig står som et helt unikt sted i Danmark.

I femte afsnit af De glemte arkitekter tager vi med arkitekturhistorikerne Henriette Steiner og Svava Riesto til Rødovre for at se på velfærdsarkitektur fra en tid, hvor der blev bygget enorme mængder boliger, skoler, rådhuse og parker. De finder frem til Agnete Muusfelt, en af de mange landskabsarkitekter, som har designet mange fine og mindre landskabsanlæg, der giver små lommer af grønt og rekreative muligheder i  en tid, som ellers især huskes for et enormt byggeboom.