Discover
BYLYD
138 Episodes
Reverse
I andet afsnit af portrættet af forfatter Solvej Balle forsøger BYLYDs Niels Bjørn at komme af med sin rundtossethed over forfatterens kryptiske svar og sammenblanding af fiktion og virkelighed. Han spiller musik for hende, som Eske Nørrelykke har komponeret specielt til podcasten med inspiration fra Solvej Balles romanserie, "Om udregning af rumfang".
Det viser sig at være en effektiv strategi.
Medvirkende: Solvej Balle
Komponist: Eske Nørrelykke
Tilrettelæggelse, klip og produktion: Niels Bjørn
Tak til Statens Kunstfond for støtte til podcasten.
BYLYDs Niels Bjørn tog på besøg hos forfatter Solvej Balle på Ærø, og over to afsnit udforsker han sammen med hende, hvordan hendes bogserie "Om udregning af rumfang" har dikteret forandringer i hendes hus fra nedrivning af vægge og nedsænkede lofter, over afpillede tapeter og væv, til en trappe, som skulle genetableres, døre flyttes og et aspargesbed i haven, hvor skrivningen gik helt galt, da hun forsøgte at udvide bedet.
Første afsnit af to.
Medvirkende: Solvej Balle
Komponist: Eske Nørrelykke
Tilrettelæggelse, klip og produktion: Niels Bjørn
Tak til Statens Kunstfond for støtte til podcasten
Afsnit 2.
I Danmark er der en stærk fortælling om, at alle unge søger mod de største byer for at få uddannelse og ungdomsliv. Men nogle unge gør ikke.
Efter årtier med centralisering af videregående uddannelser i de største byer, er nogle kommuner begyndt at trække i den anden retning. De hægter sig på toner om decentralisering fra Christiansborg og samarbejder med uddannelsesinstitutioner om at få dem til også mindre byer. Og tilbyde uddannelse bl.a. til de unge, som ikke har lyst til de største byer.
To af de kommuner er Holbæk og Svendborg, som to forskere fra DPU, Aarhus Universitet har fulgt. De to kommuners strategier er vidt forskellige bud på at tiltrække unge og at udvikle byer og kommuner også i landdistrikterne, som rummer mulighed for uddannelse og hele liv.
I en podcastserie på to afsnit følger BYLYD forskningsprojektet og ser på, hvad der skal til for at unge, uddannelse og sted hænger godt sammen.
Medvirkende, bl.a. Hanne Kirstine Adriansen, lektor på DPU Aarhus Universitet

Medvirkende, bl.a. Hanne Kirstine Adriansen og Eva Mærsk
Tilrettelæggelse, klip og produktion: Niels Bjørn
Den danske afdeling af Arkitekter Uden Grænser får mange henvendelser fra arkitekter, der ønsker at lægge et stykke frivilligt arbejde i organisationen. Vi tilbyder mening, fortæller direktør Anton Ryslinge som bud på, hvorfor så mange arkitekter lægger gratis arbejde hos AUG. Vi følger et hold frivillige arkitekter, der rejser til Ukraine for at hjælpe en lokal NGO med at forbedre deres ringe og utilstrækkelige rammer. Vi følger dem fra den indledende planlægning, over første dialog med deres ukrainske partnere, holdets rejse til Ukraine, og efter hjemkomsten deres skitsering af det, som skal blive en væsentlig forbedring af arbejds- og levevilkår for de involverede ukrainere.
Medvirkende: Anton Ryslinge, Kristoffer Lund Larsen, Anna Mircsev. m.fl.
Tilrettelæggelse og klip: Niels Bjørn og Maiken Vibe Bauer
Interview: Niels Bjørn
Feltoptagelser, musik og mix: Maiken Vibe Bauer