Discover
Makropuls – med Lars Christensen
Makropuls – med Lars Christensen
Author: Howden Danmark
Subscribed: 244Played: 1,796Subscribe
Share
© 2026 Makropuls – med Lars Christensen
Description
Podcasten for dig, der tager global økonomi, markeder og geopolitik seriøst. Sammen dykker økonom Lars Christensen og journalist Steffen Dam ned i de vigtigste globale tendenser, aktuelle begivenheder og makroøkonomiske temaer, der former verdensøkonomien, de internationale markeder og den geopolitiske dagsorden.
Hver anden onsdag leverer Makropuls skarpe analyser og perspektiver på, hvordan globale økonomiske strømninger og politiske beslutninger påvirker erhvervslivet – både i Danmark og internationalt. Podcasten gør kompleks økonomi og geopolitik tilgængelig og relevant, så du får indsigten til at træffe beslutninger i et marked præget af forandring og usikkerhed.
Podcasten leveres af Howden Danmark. Danmarks største uvildige rådgivningshus, der hjælper virksomheder med forsikring, pension, forebyggelse, skaderådgivning og overvågning af realkreditlån for private.
80 Episodes
Reverse
Natten til den 28. februar gik USA og Israel i krig med Iran. Khamenei blev dræbt. Hormuzstrædet er lukket. Og Wall Street håber stadig på TACO - at Trump som altid bakker ud og erklærer sejr. Men denne gang er det anderledes. Man kan ikke TACO sig ud af en krig. Skaden er sket. Og selv hvis Trump i morgen siger, at nu er det slut og tropperne kommer hjem - så er risikopræmierne stadig højere, forsikringerne stadig dyrere, og energipriserne et helt andet sted end før den 28. februar. Regninge...
Microsofts AI-chef siger, at kunstig intelligens automatiserer de fleste kontorjobs inden for 18 måneder. Samtidig viser en stor undersøgelse, at 90% af virksomhederne siger, at AI endnu ikke har gjort nogen forskel for deres produktivitet. Nogen lyver — men hvem? I dette afsnit af Makropuls tager økonom Lars Christensen og journalist Steffen Dam fat i AI-paradokset. Softwareaktier oplever det største ikke-recessionsrelaterede fald i over 30 år, AI-chefer lover guld og grønne skove (og dommed...
Trump kalder ham "one of the GREAT Fed Chairmen, maybe the best". Nobelprisvinder Paul Krugman kalder ham en politisk vejrhane. Tidligere finansminister Larry Summers har kaldt hans pengepolitiske analyser for det mest forvirrede, han har læst. Den 30. januar nominerede Trump den 55-årige Kevin Warsh som ny chef for Federal Reserve. Nomineringen falder midt i en kriminalefterforskning af den siddende Fed-chef Jerome Powell og en senatsblokkade, der kan forhindre Warsh i overhovedet at blive b...
En grønthandler i kommunisttidens Tjekkoslovakiet sætter et skilt i vinduet: "Proletarer i alle lande, foren jer!" Han tror ikke på det. Ingen gør. Men alle gør det alligevel - fordi systemet kræver det. Sådan beskriver Canadas premierminister Mark Carney den regelbaserede verdensorden i en tale, der fik stående ovation i Davos og fik Trump til at eksplodere på sociale medier dagen efter. I dette afsnit af Makropuls tager økonom Lars Christensen og journalist Steffen Dam dig igennem talen, so...
De første uger af 2026 har været vanvittige. USA har bortført Venezuelas præsident, Iran er i flammer, og den amerikanske præsident truer med militær intervention mod dansk territorium. Og så kom nyheden, der virkelig bekymrer investorerne: Jerome Powell afslørede, at justitsministeriet truer ham personligt med kriminelle anklager for at sætte renten baseret på faglige vurderinger frem for præsidentens ønsker. I dette afsnit af Makropuls tager økonom Lars Christensen og Steffen Dam den geopol...
Over 700 lyttere har deltaget i Makropuls' store nytårssurvey med 25 spørgsmål om dansk og international økonomi og de finansielle markeder. Resultaterne er interessante: Hvad forventer lytterne om BNP-væksten i Danmark, Euroområdet, USA og Kina? Hvad tænker de om inflationsudsigterne? Er det tid til at sælge amerikanske aktier, og fortsætter fremgangen på det danske boligmarked? I denne udgave tager økonom Lars Christensen og journalist Steffen Dam en snak om, hvad 2026 bringer – og hvordan ...
I denne udgave af Makropuls rettes blikket mod Polen - en af de mest markante økonomiske succeshistorier i Europa de seneste 30 år. Lars Christensen og Steffen Dam gennemgår Polens transformation fra kommunismens kollaps i 1989 til i dag, hvor landet har opnået stabil vækst, stærkere institutioner og stigende velstand. EU-medlemskabet i 2004 blev et afgørende vendepunkt, og Polen skilte sig ud under finanskrisen i 2008 som det eneste EU-land uden recession. I dag er Polen en central økonomisk...
Et lytterspørgsmål lyder: "Hvordan er det muligt at tro på en fremtid for et land med verdens højeste statsgæld og en befolkning, som skrumper med næsten en million indbyggere om året?" Det er et godt spørgsmål - og nu hvor Bank of Japan er begyndt at sætte renterne op, er tiden inde til at tale om Japan. I dette afsnit af Makropuls dykker Lars og Steffen ned i Japans økonomiske gåde: Hvordan havnede landet i 20 års deflation og stagnation efter 1990ernes bankkrise? Hvad gjorde Premierministe...
Tech-aktierne er under pres. Kreditmarkederne viser tegn på stress. Oracle søger dyr finansiering. Lars Christensen genkender signalerne. I denne episode fortæller Lars den dramatiske historie om Geyser Crisis-rapporten fra marts 2006 - analysen der fik islandske aktier til at falde 5% på én dag, bankfolk til at rase, og en minister til at sige han skulle have sine skolepenge tilbage. To og et halvt år senere kollapsede systemet præcis som forudsagt. Nu ser Lars lignende varselsignaler. Ikke ...
Inflationen er officielt faldet tilbage til omkring 2% i Danmark, men når du står i supermarkedet, føles det som noget helt andet. Madpriserne er steget 30% siden 2021, forbrugertilliden er historisk lav, og raseri over dyre bøffer og smør fylder de sociale medier. Er det supermarkederne, der skummer fløden? Eller er der en anden forklaring? I denne episode af Makropuls tager økonom Lars Christensen regnestykket med. Med statistiske analyser af ris- og oksekødspriser går han bag om følelserne...
Russisk økonomi har trodset sanktioner i tre år, men nu er billedet vendt. Den internationale valutafund IMF har nedjusteret forventningerne til russisk vækst markant, benzinmanglen breder sig, og russiske virksomheder fyrer tusindvis af medarbejdere. Lars Christensen og Steffen Dam undersøger, om Ukraines droneangreb på russiske raffinaderier og olieanlæg er ved at slå sprækker i Putins krigsøkonomi. Hør hvordan den russiske økonomi gradvist bliver mere planøkonomisk, hvorfor inflation...
Droner over København, eksploderende statsgæld og tech-aktier i himmelflugt. Hvordan investerer man fornuftigt, når tre kriser rammer samtidig? Økonom Lars Christensen og journalist Steffen Dam dykker ned i dagens investeringsdilemma: Dit globale aktieindeks er måske 60-80% amerikanske amerikanske aktier og heraf en meget stor del tech-aktier – har du virkelig spredt din risiko? Og kan stigende aktiekurser faktisk varsle inflation frem for sund vækst? To lyttere får svar: Jacob Hermann spørge...
Droner har lukket danske lufthavne. Hybridkrigførelse er blevet hverdag. Hvad betyder det for dansk økonomi? Lars Christensen og professor Mikkel Vedby Rasmussen analyserer de aktuelle dronehændelser og deres betydning for dansk erhvervsliv. Fra forstyrrelser i luftfarten til nye risici for leverandørkæder og investeringsbeslutninger. Hvorfor reagerer de finansielle markeder ikke? Er Ruslands handlinger udtryk for styrke eller desperation? Og hvordan navigerer danske virksomheder, når geopoli...
Hvorfor sætter Fed renten ned, når inflationen er for høj og arbejdsløsheden historisk lav? Lars Christensen og Steffen Dam afslører det politiske spil bag den kontroversielle rentenedsættelse. Hør hvordan Donald Trumps pres truer centralbankens uafhængighed, og hvorfor USA’s massive statsgæld kan tvinge Fed til at trykke penge frem for at bekæmpe inflationen. Hvad betyder det for danske boligejere, når inflationsfrygten driver priserne op på fast ejendom som inflationssikring? To lytterspø...
De britiske renter stiger, gælden vokser, og tilliden til økonomien vakler. I denne episode af Makropuls tager økonom Lars Christensen og vært Steffen Dam dig med til et Storbritannien i dyb krise. Hvorfor nægter de lange renter at falde, selv efter rentenedsættelser fra Bank of England? Er britisk statsbankerot stadig utænkeligt – eller er det blevet et realistisk skrækscenarie? Vi taler om konsekvenserne for global økonomi, og hvad det betyder for Danmark og danske virksomheder. For når Sto...
Kunstig intelligens har på rekordtid indtaget vores hverdag, men er vi allerede ved at se tegn på, at teknologien løber ind i muren? Lars Christensen og Steffen Dam tager fat i AI-hypen og ser på, hvad der gemmer sig bag fascinationen af chatbots og sprogmodeller. Hør hvorfor ChatGPT 5.0 skuffer brugerne, hvordan datacentre og stigende energipriser truer økonomien bag boomet, og hvorfor nogle nu taler om en mulig AI-boble. Vi undersøger, hvordan AI ændrer arbejdet for programmører og virksomh...
Er Kinas økonomiske mirakel forbi? Hvad betyder det for Danmark, når verdens næststørste økonomi bremser op? Lars Christensen og Steffen Dam dissekerer Kinas økonomi både indefra og udefra. Fra overinvestering og spøgelsesbyer til Xi Jinpings ideologiske spændetrøje. Hør hvorfor Lars allerede i 2014 forudsagde, at Kina måske aldrig overhaler USA økonomisk – og hvordan svækket vækst kan føre til øget geopolitisk aggression. Hvad betyder udviklingen for danske virksomheder med stor Kina-e...
Bitcoin slår nye rekorder. Centralbanker fylder igen guldreserverne. Hvad sker der med verdens penge? Lars Christensen og Steffen Dam dykker ned i pengenes vilde historie – fra cigaretter som valuta i krigsfangelejre til Trumps kontroversielle bitcoin-reserve. Hør om den ekstreme volatilitet i kryptomarkedet, hvorfor guld stadig tiltrækker investorer i usikre tider, og om fremtidens mulige parallelle pengesystemer. Fra Mesopotamiens lertavler til blockchain. En historie om tillid, teknologi o...
Danmark var engang et kriseland med gæld, inflation og politisk lammelse. Lars Christensen voksede op midt i 1970'ernes økonomiske kaos – og kom siden helt ind i maskinrummet som embedsmand i Økonomiministeriet under Jelved og Nyrup i 1990erne. Her var han med til at forme de reformer, der forvandlede Danmark fra afgrund til formue. I dag står verden igen på kanten. USA har gigantiske underskud, Europa mangler reformvilje – og mange håber stadig, at nogen andre betaler. Kan man kopiere den da...
Otte rentenedsættelser i træk fra Den Europæiske Centralbank. Alligevel spørger mange sig selv: Er vi nået til bunden, eller kommer der mere? Mens renterne i Europa daler, står USA stille med over 4 procent – hvad ved de, som vi ikke ved? I denne episode af Makropuls går Lars Christensen og Steffen Dam bag facaden på renterne. Vi ser nærmere på den oversete dollar-krise, Trumps angreb på Federal Reserve og NATO's nye forsvarsambitioner – og hvordan det hele hænger sammen med renterne, som vi ...



