En Nobel Bogklub

Så er det igen tid til den ugudelige power ranking af sæsonens nobelprisvindere. Der kommer udsving i de ellers rolige temperamenter, når vi i denne sæsonafslutning ender i et meget afdæmpet litterært håndgemæng. Der er nemlig uenighed om flere placeringer på listen. Mens vi drøfter kvaliteten af de forskellige værker, kommer vi blandt andet forbi: Et brev fra Bernard Shaw Paulo Coelho = lort En meget overraskende 1’er 120 års litterært flow-tv Banal verdensberømmelse Vil du gerne have 10 års nobelprislitteratur kogt ned til en halv time? Så er dette afsnittet, du ikke må gå glip af!

Det' sørme, det' sandt, Deledda! I dette afsnit siger vi ciao og rejser til Sardinien efter noget af litteraturhistoriens bedst gemte guld! Heldigvis er der mange guldjægere, der er ved at opdage den litterære rigdom, som Deledda har efterladt. Jeppe Bremann fra forlaget Multivers er med som kyndig gæst, når vi tager fat i et af de ganske få værker, som findes på dansk. Nuvel det er måske lidt gammeldags, og ja det er da lige vel mættet med kristne paroler. Men kan hun skrive, så det rusker? Assoluto! ”Men hvad handler bogen så om?!” Cirka dette: Basileus Bacai er død. Han har tilsyneladende ikke efterladt sig et testamente, hvorfor hans pæne formue falder i hænderne på broderen, Sebedeus. Tilbage sidder Basileus' kæreste, Lia, og deres uægte søn, Salvatore, med en lang næse og en tom bankbog. Arven skaber intriger og konflikter mellem Lia og familien Bacai. Uforklarlige ulykker begynder nu at ramme arvingerne. Særligt slemt er det, da Sebedeus' søn, Bellia, bliver bidt i hånden af sin hest. Han bliver syg, og må rejse til havet med sin mor for at blive rask. Mystikken, konflikterne og følelserne når sit klimaks i de sidste scener, hvor et plottwist ligger og lurer!    Lyt med, når vi blandt andet taler om: En kvinde i en mands sjæl Enhver jysk landsmands drøm Har Elena Ferrante glemt Deledda? En hilsen i sølvramme fra Il Duce  Siger du grazie til et stykke med Grazia? Så lyt med!  Grazia Deledda vandt Nobelprisen i litteratur 1926 Illustration: Sanna Kullin

Hvad er det, der får os til at grine af meme’s, komedier og Finn’sk fjernsyn? Den franske stjernefilosof Henri Bergson satte sig for at analysere sig frem til svaret. Eller rettere: han satte sig for at finde ud af, hvad der gør, at noget er sjovt. Kernen i Bergsons teori går ud på, at komik opstår i det øjeblik, vi møder noget mekanisk og stift, hvor vi forventer noget menneskeligt og fleksibelt. Men hvad betyder det overhovedet? Og holder den i byretten godt 100 år senere? Det (og meget andet) diskuterer vi i dette afsnit, hvor vi har herligt besøg af Caroline Enghoff. Måske har du siddet og klukket på blaagaardens instagramprofil, hvor du finder litteratursjov og meme’s ad libitum. I så fald kender du Carolines humor, for det er hende, der står bag indholdet på profilen. Sammen går vi i kødet på Latteren fra år 1900. En usjov bog, som ødelægger din humor. Men måske bliver vi også en lille smule klogere. Undervejs taler vi blandt andet om: Jesper Buch på Caminoen En spand med griseblod Joykill og krænkelse Gøg og Gokke for marsmænd Lars Løkkes nye pibe-grimasse ”Hvad fanden griner du ad?!”, har en aggressiv mand måske råbt dig i ansigtet engang. Lyt med og få et fiffigt svar til næste gang det sker! Henri Bergson vandt Nobelprisen i litteratur 1927 Illustration: Sanna Kullin

Pak din taske, og rejs med bogklubben til Venedig sammen med dagens Mann i skysovs!  En forfatter, der blev en af sin tids største litterære stjerner, men som alligevel aldrig blev helt tilfreds med tilværelsen.  Tilfredse er vi derimod, for med som gæst i dette afsnit er Agus Djaja Soewarta, der til dagligt er lektor på litteraturvidenskab på Københavns Universitet. I fællesskab taler vi om romanen, der forløber nogenlunde således: Gustav von Aschenbach - en stor og anerkendt forfatter - går tur i München og indser, at han trænger til at rejse væk. Ad omveje havner han i Venedig, hvor han bliver besat af den skønne polske dreng Tadzio. Mens Aschenbachs besættelse vokser, spreder en faretruende sygdom sig i byen, og snart står han over for flere afgørende valg.  Kom med på en filosofisk tour de force, inden vi for alvor dykker ned i værket. Undervejs kan du blandt andet høre om: Poul Krebs Schopenhauer og Nietzsche Angsten for aldring Fuld på Oslofærge-måden Børnetime i livmoderen En kuvert med guldkorn Råber du ’Halleluja’, når det regner med Mann? Så bør du i den grad lytte med! Thomas Mann vandt Nobelprisen i litteratur 1929 Illustration: Sanna Kullin

Hvad er det modsatte af en lun feel good-roman? Et godt bud kunne være Reymonts bogserie Bønderne. Vi har læst første bind, Høsten, der byder på armod, vold, intriger og elendighed side op og side ned. Kort fortalt handler Bønderne om storbonden Boryna, der er blevet enke. Efter en kort – meget kort – sorgperiode skal han finde en ny hustru. Og hvorfor ikke landsbyens skønneste kvinde, den unge Jagna? Hvad Boryna ikke ved er, at hans søn Antek også har et godt øje til Jagna. Er der mon drama i vente? Oh yes! Vi taler om bogen og vender i den forbindelse blandt andet: 00’ernes syge skønhedsideal vs. polsk bondekone Irrelevante sideplots og tomgang ad libitum Unge mænd med en forretningsidé Et garnnøgle af had og fjendskab Bønderne blev filmatiseret i 2023 og var med i opløbet om en Oscar. Hvis du hellere vil have bogen som film, så finder du den på Filmstriben her. Er forårssolen for skarp? Savner du efterårsregn og -rusk? Så bør du virkelig lytte med! Władysław Stanisław Reymont vandt Nobelprisen i litteratur 1924 Illustration: Sanna Kullin

"Skriv noget moderne", sagde Gyldendal, "for du kan ikke skrive historiske romaner". Er det litteraturhistoriens største selvmål? Måske.  Cirka 20 år senere fik hun i hvert fald Nobelprisen i litteratur for sin kraftfulde skildring af nordisk liv i middelalderen.  I selskab med Urd Hansen fra forlaget Ranunkel ser vi dog nærmere på, hvad der kom ud af den dorske kommentar fra forlaget. Vi drøfter nemlig Sigrid Undsets take på genren "moderne samtidsroman", når vi læser debutværket om Marta Oulie.  Det er en bittersød roman om et kvindeliv, som det tog sig ud omkring år 1900 - og som det på mange måder tager sig ud i dag. Vi taler blandt andet om:  At lyve i sin dagbog At blive elsket eller forstået ”I vores lille to-værelses lejlighed...” Tip: Forventningsafstem inden børn og boliglån! Esther Perel og hvorfor du ender med at være utro Vil du ud på floor, når det går "Unds Unds Undset"? Så lyt med! Sigrid Undset vandt Nobelprisen i litteratur 1928. Illustration: Sanna Kullin   

Mand har billede af, hvordan en kvinde skal være. Virkelighedens kvinder lever ikke op til mands forestillinger. Derfor skaber mand en kvinde, som han kan forme efter egne idealer. Lyder det bekendt? Det er i hvert fald historien om Kong Pygmalion fra den græske mytologi. Og det er herfra Shaw har hentet titlen til sit drama, der blev uropført i 1913. Sammen med Niels Løkkegaard Bjerre, der er redaktør på litteraturmagasinet Standart, dykker vi ned i stykket, der ligner 1910’ernes Pretty Woman. Den korte gengivelse er cirka således: Blomsterpigen Eliza Doolittle møder under tumultariske omstændigheder taleprofessor (og røvhul) Higgins foran et teater, hvor en masse teatergæster forsøger at praje en taxa. Dagen efter opsøger Eliza professoren for at blive oplært som en rigtig society-dame. Sammen med den rare Oberst Pickering uddanner Higgins – på røvhulsagtig vis – Eliza i at begå sig i eliten. Det hele involverer Higgins mor, Elizas far og familien Hill. En stor ambassadørs fest bliver den ultimative eksamen: vil Eliza mon bestå den?! Vi gennemgår de fem akter og runder blandt andet: Sofie Riise Nors og Kanye West Danmarks grimmeste dialekt? Very demure, very cutesy Rocky uden boksekamp En valid Yeats-røffel Kan du lide at høre på ”progressive mænd”, der føler sig ramt på selvforståelsen? Så vil du elske dette afsnit! George Bernad Shaw vandt Nobelprisen i litteratur 1925. Illustration: Sanna Kullin 

En deciliter burlesk fantasi, to spiseskeer kabbalisme og en knivspids ironi. Det er hovedingredienserne i Dronning Gåsefod fra 1893. En roman opkaldt efter en fiktiv kro, hvor cirka 1% af handlingen foregår.   Bogen er som en god baguette tilsat et festligt persongalleri og en masse bizarre sammenstød.    Fremgangsmåden er nogenlunde sådan her: Unge Jacques Spidvender vender spid(!) på sin fars kro. Her møder han Abbed Coignard, der beslutter sig for at gøre Jacques til sin elev. En aften kommer den excentriske mystiker d’Astrarac væltende ind på kroen. Han hyrer Coignard og Jacques til at forske på sit bibliotek, hvor han søger efter svaret på universets gåde. Hos d’Astarac bor også en gammel jøde, Mosaides, med sin niece, Jahel. På en vild bytur kommer Coignard, Jacques og en ung fyrrig adelsmand ved navn d’Anquetil til at slå en højt profileret adelsmands håndlangere ihjel. Nu går den vilde flugt ud af Paris og gennem Frankrig. Alle karakterer hvirvles sammen i en jagt, der får fatale følger. Sæt dig til bords, når vi ælter romanen og serverer den med udvalgte pointer, der blandt andet består af: Asterix, Obelix og Miraculix  Mennesker der lever af sollys  Voldtægt vs. forførelse Over-hypede venner  Vil du have hele opskriften på den litterære klassiker? Så lyt med!  Anatole France vandt Nobelprisen i litteratur 1921. Illustration: Sanna Kullin Psssst... nu kan du købe Sannas nye bog, "Göteborgssyndromet"! Du finder den her.

Happy New Yeats… Year! Vi skyder året i gang med irsk okkultisme og frihedskamp, når vi læser William Butler Yeats (aka. Litteraturens Mr. Ireland). For at få den bedste start på 2025 har vi tilkaldt den litterære bagvagt, Emilie Bessing. Sammen udpeger vi de seks stærkeste digte fra den irske poet, der stadig hyldes som en af det 20. århundredes største digtere. Ud over et potpourri af højstemt irsk lyrik kan du i dette afsnit høre mere om blandt andet: Læsefjendtlige tekster At få tynd mave af bønner og honning Joni Mitchells tur til Betlehem Anders Agger Irriterende venstreorienterede unge Hvem var Yeats? Hvad kendetegner hans digte? Og var det Butler, der gjorde det? Få svarene i dette afsnit! W.B. Yeats vandt Nobelprisen i litteratur 1923. Illustration: Sanna Kullin

Syv forfattere har forladt bordet med den grønne dug. Alle tripper for at komme videre i litteraturens slutspil. Men der er kun plads til én vinder.  Du kender måske angsten, der indfinder sig, når man står uden for døren efter endt eksamen og venter på sin karakter? Nu inviterer vi dig med ind i varmen på den anden side af døren. Sid med ved bordet, når bogklubben voterer og rangerer forfatterne (og frem for alt bøgerne), som skrev sig ind i verdenshistorien i løbet af 1910'erne.  Der er både skidt og kanel på programmet, når vi blandt andet giver dig:  Verdens værste Verner (+ undskyld Lars) Hellere ydmyg end ydmyget Tunge vægte, tungere bøger To fejlslagne forsøg på at beskrive Sult  Pak din eksamensangst langt væk og sæt dig godt til rette, når vi kårer årtiets bedste Nobelprisvinder.  Korrigering: Patrick sammenligner undervejs Karl Gjellerup med Emma Høeg. Det er en fejl. Det er Mette Høeg, han prøver at referere til.     

”Af alle har Hitler talt til mit hjerte” - Knut Hamsun. Av. Hans politiske overbevisninger kaster en fæl skygge over et ellers flot forfatterskab. I dette afsnit tager vi os af romanen Sult - og det gør vi i selskab med den prisnominerede forfatter Ingrid Nymo. I bogen flakker en navnløs jeg-fortæller omkring i Kristiania (nu Oslo) og kæmper for det daglige brød. Sulten fører til vanvid, hallucinationer og alverdens plager, der hagler ned over vores ynkelige hovedperson, som ofte ydmyger sig selv i desperate forsøg på at skaffe penge og mad. Det er et ræs mod bunden, hvor ingen udvej synes mulig!    Vi snuser kort til det store aber dabei ved Hamsun (at han var glødende nazist), inden vi sætter tænderne i romanen og fordøjer de mange indtryk fra den. Hør blandt andet om: At skifte hest eller ikke skifte hest At skrive den første sætning Fem klik fra farmor Patetisk maskulinitet Økonomisk bulimi Tarjei Vesaas Er du typen der cherry pick’er podcast-afsnit for kun at høre crème de la crème? Så bør du lytte med denne gang! Knut Hamsun vandt Nobelprisen i litteratur 1920. Illustration: Sanna Kullin

Den vrede, den glade og den apatiske. Der er delte meninger om det franske (mak)værk vi har fundet frem til dagens afsnit, hvor vi har skønt besøg af Pernille Kaufmann.            ”Hvordan mon Beethovens liv havde set ud, hvis han levede i dag?”, har du måske gået og tænkt for dig selv. Romain Rolland lod det ikke blive ved tanken. I stedet skrev han en bogserie i 12 bind, hvor han folder tankeeksperimentet ud. Og det ser omtrent sådan her ud: Jean-Christophe (aka. Beethoven) fødes i et fattigt hjem af en kuet mor og en alkoholiseret far. I løbet af sin barndom oplever han primært to ting: tæsk og modgang. Indtil den dag bedstefar Jean-Michel, der er dirigent i det lokale symfoniorkester, giver ham et klaver. I musikken finder JC for første gang glæde i sit triste liv. Melchior – den alkoholiserede far – ser en god business case i sønnens musikalske begavelse og forsøger at tæve mere musik ind i ham. Ind fra højre kommer pludselig den lalleglade onkel Gottfried og løfter bogen for en kort bemærkning, inden han forsvinder ud til venstre. Bind ét kulminerer med JC’s store koncert for hertugen. Vil han kaste ære eller skam over familien? I afsnittet taler vi blandt andet om: 400 sider over pensum Hot take fra Rasmus: Rolland > Knausgård Vold ad libitum Tarok-kort En forfærdelig fortæller Bring on the beat(hoven) og lyt med, når vi vender Rolland og hans (manglende?) forfatterevner!   Romain Rolland vandt Nobelprisen i litteratur 1915 Illustration: Sanna Kullin

Har du læst Karl Gjellerup? Eller kender du nogen, som har? Der er kun tre danske vindere af Nobelprisen i litteratur. En af dem har sine fans i Pontoppidan Selskabet. En anden i Johannes V. Jensen Forum. Men den tredje hviler i litteraturens svar på De Ukendtes Grav.  Hvordan kom det så vidt? Hvem er han, denne glemte dansker? I dette afsnit løfter vi Gjellerup fra glemslen. ”Minna, kære Minna” er parolen, når vi tager fat i værket Minna, der er en – delvist – selvbiografisk fortælling om begivenhederne, da Gjellerup snuppede George Brandes’ fætters hustru, Eugenia. Det er historien om den muntre dansker Harald Fenger, der læser til ingeniør i Dresden. En sommer tager Harald til det skønne Rathen, hvor han falder pladask for den skønne Minna, som gengælder hans følelser. Det er sommer, det er sol, og livet er herligt. Lige indtil Minnas gamle flamme, kunstmaleren Axel Stephensen, dukker op. Det dumme svin. Kampen om Minnas gunst er i gang. Og de to hanekyllinger giver hinanden kamp til stregen. Hvem vil sejre? Og hvad er egentlig rullestenen Minnas rolle i alt dette? I afsnittet kan du blandt andet høre om: The Game anno 1880 ”Pyh, han laver XD-smileys” McDonalds på Kgs. Nytorv Et burn til Brandes og hans slæng ”Det var godt du fik mig, skat. Ellers var du død” Der er større sandsynlighed for at se en enhjørning i et S-tog, end for at se en medpassager læse Karl Gjellerup. Giv dine øregange en My Little Pony og lyt med i dag!  Karl Gjellerup vandt Nobelprisen i litteratur 1917 Illustration Sanna Kullin

Føj for en stinker! Vi rammer et litterært lavpunkt, når vi læser Karolinerne af svenske Verner von Heidenstam. Bogen er et forsøg på et nationalromantisk epos om den heroiske Kong Karl XII og svenskerne som hans loyale og ukuelige støtter. De kluntede replikker og den jammerlige stil fremstiller imidlertid snarere kongen som en manisk sektleder og folket som en flok viljeløse fladpander. Gennem en række noveller, der skildrer Karl XII og hans hof, fremmales et billede af tiden omkring år 1700 og de begivenheder, der - ifølge Heidenstam - har formet Sverige og svenskerne: Det er Sverige som stormagt med besiddelser rundt om hele Østersøen og territorium langt ind i Rusland. Det er store slag i Polen, Ukraine og Tyrkiet. Og det er fatale nederlag, der hærdede den svenske folkesjæl. Det hele er dog skrevet så ubehjælpeligt, at man ikke ved om man skal grine eller græde sig gennem bogen. For hvad skal man stille op i mødet med dårlig litteratur? Optimisten trækker ja-hatten ned over begge øren. Pessimisten flår den af, smider den på jorden og sætter ild til den. Du møder begge typer i dette afsnit, hvor vi blandt andet snakker om: En punkteret trillebør Thomas Blachman-forfattere ”Prøv med stumfilm Verner” Pølsemandens Illiaden En alternativ Alternativ Nobelpris-vinder Kan du lide at se på korthus, som vælter? Så er dette afsnit helt sikkert noget for dig! Verner von Heidenstam vandt Nobelprisen i litteratur 1916 Illustration: Sanna Kullin

Er det bedste dansk pontoppidansk?  I anden og sidste del af afsnittet om Pontoppidans murstensroman har vi (heldigvis) stadig besøg af Jesper Thor Larsen. Og kan du ikke lide spoilers, skal du ikke læse videre! Per graviterer nu mod alt det, han i sin tid forsøgte at undslippe: jysk småborgerlighed og kristendom. Han flytter til provinsbyen Rimalt for at pleje omgang med en vis pastor Blomberg og hans betagende familie. Derudover når dramaet mellem Per og Jakobe sit klimaks i dette afsnit, hvor Pers moralske habitus lider op til flere knæk. Alt det – og meget mere – når vi blandt andet taler om: MVP: Pastor Blomberg Den antisemitiske fortæller Lykke-Per eller Liste-Pik? Skæringspunktet mellem luder og nonne Per taber gejsten og tager til Thy “Finally you put Pontoppidan on top", ville Beyoncé nok synge efter at have hørt dette afsnit. Vil du også have Pontoppidan on top? Så lyt med! ... og det var i 1917 Pontoppidan vandt Nobelprisen i litteratur.  Illustration: Sanna Kullin

… Og det var Pontoppidanmark! 1917 er for dansk litteratur, hvad ’92 er for dansk fodbold. Henrik og Karl (Pontoppidan og Gjellerup) delte det år Nobelprisen og satte ny dansk litteratur på verdenskortet. I dette afsnit dykker vi ned i hele Danmarks Lykke-Per. Og det gør vi i selskab med Jesper Thor Larsen, der er podcastens ekspert i dansk litteratur. I første del af romanen møder vi Peter Andreas aka. Per, som kommer til verden i Østjylland, hvor han vokser op som præstefamiliens sorte får. Som 16-årig flytter han til København for at studere til ingeniør. Her udtænker han et stort kanal- og havneprojekt, der skal modernisere Jylland og bringe velstand til hele Kongeriget. For at lykkes møver han sig ind på den stenrige jødiske familien Salomon, hvor han kurtiserer snart den ene, snart den anden datter. Jagten efter penge og prestige skaffer ham hurtigt både venner og fjender! Foruden at drøfte bogens plot (spoiler alerts) taler vi blandt andet om: Karaktermord Lykke-Per som økokritik  Et glubskt slagterblik  Gen Z = Gen Lykke-Per?  3 km i pace < 3.30 min  En diktatorisk fortæller  Det’ dansk, det’ dejligt. Og det er et afsnit, du ikke vil gå glip af! Del to kommer snart!  Henrik Pontoppidan vandt Nobelprisen i litteratur i 1917 Illustration: Sanna Kullin

Det hvirvler med bengalsk visdom og filosofi i dette afsnit, når vi læser såkaldte sangofre af Tagore. Men hvad kan sangofre, der prædiker askese egentlig bruges til i et land, hvor alle har fladskærm, flexlån og ret til et fedt køkken? Det undersøger vi i dette afsnit, hvor vi har besøg af Mads Haahr, der er bogklubbens ekspert i indisk litteratur. Så smid din vestlige forfængelighed væk, tag Tagore i hånden og træd ind i verden på ny.  I afsnittet udpeger vi Tagores fem stærkeste sangofre og drøfter i øvrigt: En Haahr smørklat Barndommens buddhisme Kosmetik, pynt og anden trældom Edith Södergrans brev Woolf som kapitalismens forfatter De Fantastiske 6 Vil du blive dus med Bengalens Grundtvig? Så lyt med! Rabindranath Tagore vandt Nobelprisen i litteratur 1913. Illustration: Sanna Kullin

Kammerater! Foren jer om arbejderlitteraturen! Det røde flag bliver hejst, når vi dykker ned i et af de allertidligste værker inden for genren arbejderlitteratur. Harme! Harme og social indignation er i centrum i teaterstykket Væverne af Gerhart Hauptmann. Værket fortæller om det historiske væveroprør i Preussen i 1840’erne. Vi møder den opblæste kapitalistskurk Dreiziger og hans håndlangere Pfeifer og Neumann, som uden skrupler udnytter de fattige og udmagrede væverfamilier. Krudtkarlene Bäcker og Moritz Jäger får sat ild til vævernes revolutionsånd, og snart har Dreiziger og hans lumpne slæng et hastigt voksende oprør i haserne.  Kom med op på barrikaderne, når vi blandt andet taler om: Et paradigmeskift ”Københavneri" Judith Butlers forsamlinger At undgå demonstrationer Våd vs. hærdet cement Næste afsnits bog Hør afsnittet før din kollega!  Gerhart Hauptmann vandt Nobelprisen i litteratur 1912. Illustration: Sanna Kullin

Vi sætter punktum for En Nobel Bogklubs første kapitel med denne sæsonafslutning. Men hvilken bog er den bedste fra sæsonen? Det svarer vi på i dette afsnit, hvor vi power-ranker de syv første bøger, vi har læst. Det er syv stærke kombattanter, der dyster mod hinanden for at ”gå videre til live”. Du finder ud af, hvem vi sender videre i dette afsnit. Derudover: Faktatjek på os selv Den romantiske idealismes Don Quijote Den store power-ranking Teaser for sæson to Podcasten er stærkt tilbage med den svære sæson 2 den 1. maj.  Vi høres ved!

Matador møder Beverly Hills 90210 i 1800-tallets Berlin. Dét er Verdensbørn. Det er den længste bog, vi har læst. Og nok også det mest ukendte værk, vi overhovedet støder på. Og det er en skam. Synes nogle af os.  Vi møder Edwin, der lever i "Tønden" med sin smukke og syge bror Balder. Edwin er forelsket i Toinette, der ikke gengælder hans kærlighed. Til gengæld er den klaverspillende underbo, Frøken Christiane, forelsket i Edwin. Ironikeren Henrik Mohr elsker derimod Frøken Christiane. For ikke at nævne både Balders og Røde Franzelius' forelskelse i skomagerens datter, Regine. Og sådan ruller det derudad.  Vi reder alle tråde ud i denne "hvem-får-hvem"-roman! Paul (von) Heyse var en stor forfatter i sin samtid, og han var slyngvenner med Mr. Moderne Gennembrud aka. George Brandes. Vi drøfter om tiden har behandlet Heyse efter fortjeneste, eller om han skal have en genrejsning i 2024. Derudover indeholder afsnittet:  Falkemodellen! En Goodreads-quiz Selvstændig eller ustabil kvinde? Schopenhauer og antikke filosoffer Kan man onanere under forelskelse?  Vil du iklæde dig et "Jeg har læst Verdensbørn"-badge? Så begynd rejsen med os, når vi taler dig gennem en - måske - kommende bestseller.  Der er som altid en masse spoilers, så træd varsomt, hvis du faktisk agter at læse bogen.  Paul Heyse vandt Nobelprisen i litteratur 1910. Illustration: Sanna Kullin