Sprogbrug på KU

Podcast Series: Language Use at UCPH. Summary of Ep. 4, Part 2How to welcome your new international colleague – tips for linguistic, academic, and social inclusionIntroductionWhat is it like to arrive at the University of Copenhagen (UCPH) as an international employee? How can managers and colleagues help ensure that new international staff feel included – linguistically, academically, and socially? That’s the topic of Episode 4, Part 1 and 2 of Language Use at UCPH, (recorded on September 3, 2025). This episode is primarily in Danish, since we find it important to give international employees a voice in Danish as a second language. Danish summary below.Guests:Kristine Cecile Harper, Professor at the Department of Science Education (IND) and Deputy Head of Department for Teaching, UCPHDaniel Hershcovich, Tenure-track Assistant Professor at the Department of Computer Science (DIKU), UCPHLisa Storm Villadsen, Professor of Rhetoric at the Department of Communication, UCPHHost:Katja Årosin, Academic Language Consultant at the Centre for Internationalisation and Parallel Language Use (CIP), UCPHProduction:The episode was produced in the UCPH Studio in collaboration with René Lindekrone Christensen and Morten BolvigSummary of Episode 4, Part 1 and 2This is a summary of Part 2 of Episode 4 on inclusion of international employees. In Part 1 of Episode 4, Kris and Daniel, two international researchers talk about their arrival at UCPH and their experiences with learning Danish. We also talk about the language policy of UCPH, and Lisa emphasizes the importance of offering Danish lessons tailored to the needs of the individual employee.Limited opportunities to speak Danish at some departmentsWhen talking about opportunities to practise Danish at UCPH, Daniel admits that he primarily speaks English at DIKU, because most of his colleagues are international. But he has gradually built connections with a few colleagues, including administrative staff, with whom he communicates in Danish. He also speaks Danish with colleagues from the Faculty of Humanities, with whom he is engaged in interdisciplinary collaboration. Kris points out that there are almost no opportunities to speak Danish at IND, as many of her colleagues are young international researchers in temporary positions, and they do not have time to learn Danish.Colleagues' lunch conversations in Danish are difficult to followKris notes that it is difficult for her to follow lunch conversations conducted exclusively in Danish. She finds it difficult to follow the conversation and is unable to make sense of what is being said and to contribute to the conversation before it has moved on. She does not want to ask others to switch to English for her benefit, for example at lunch, so she sometimes ends up eating lunch alone in her office. In her experience, it can be difficult to practise speaking Danish. Danes often switch to English, because she speaks slowly and with an accent or has difficulty pronouncing the words. Need for an ongoing conversation about parallel language useLisa believes that Danes have a lower tolerance threshold for Danish spoken with an accent than people in other countries. But she also finds that most Danish colleagues make a genuine effort to include colleagues who do not speak Danish. She calls for an ongoing conversation about what parallel language use means. She also emphasizes that Kris’ story about lunches being conducted in Danish illustrates that it can be difficult to apply the parallel language principles in practice.Varying degrees of energy and motivation to practise DanishDaniel points out that the energy level and motivation to speak Danish vary depending on the day and communicative situation. He explains that, when you’re in the process of learning Danish, sometimes it’s easier to speak the language you feel more comfortable with, and other times you are motivated to speak Danish. Lisa adds that this applies to all employees, including Danes who speak English or other languages. Daniel would prefer if people asked him which language he would like to speak in each situation, and he often wants to speak Danish.Exclusion from committees and management teams due to language barriersThe results from the University of Copenhagen's recently published inclusion survey conducted in the fall of 2024 show that the biggest exclusion factor for international employees is language challenges, both at informal social events, but also when it comes to professional and career-enhancing activities. Daniel has noticed that people in management positions are often Danes and Danish speakers. Kris herself is employed in a management role, and she admits that she is linguistically challenged when participating in long management meetings in Danish. She does not understand all the details, and it’s difficult for her to follow the conversation, especially when there is a change of topic. Sometimes she has ideas for solutions to problems, but she does not have time to formulate them in Danish before her colleagues have offered theirs, and in this way, she loses out on opportunities to contribute to discussions.Mentorship as a tool for inclusionLisa is a mentor for an Italian colleague, which involves, for example, she and the colleague following up on meetings conducted in Danish in case the colleague has questions about what was discussed. In addition, the mentorship includes conversations about teaching practices, the notion of an external examiner, Danish students' teaching expectations, and the University’s obligations towards Danish society. Daniel agrees that these academic, cultural and community-related practices can be challenging to understand, and that the conversation about these topics can easily take place in English.Danish learners’ lunch club at UCPHIn the spring of 2025, Kris and a colleague established a Danish lunch club at North Campus, as she believes it is very important for international employees to practise Danish across the faculties. She was inspired by the Danish lunch club at Southern Campus, which was launched in February 2025 on the initiative of an international employee learning Danish and Julie Riegels from CIP. All international employees are welcome to participate in the Danish lunch club, which allows them to practise Danish in an informal forum while enjoying a free lunch. At the end of the conversation, I ask about the social events at Lisa's department, and she explains that she and her colleagues regularly meet privately in each other's homes, usually for dinner, which strengthens their relationships.                     -------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------Podcastserie: Sprogbrug på KU. Resumé af episode 4, del 2: Tag godt imod din nye internationale kollega – gode råd til sproglig, faglig og social inklusionIndledningHvordan føles det at ankomme til KU som international ansat? Hvordan kan man som leder eller kollega bidrage til, at ens nye internationale kollega føler sig inkluderet – både sprogligt, fagligt og socialt? Dét og meget mere taler vi om i episode 4, del 1 og 2, af Sprogbrug på KU (optaget 3.9.25). Denne episode er primært på dansk, da vi finder det vigtigt, at internationale ansatte har en stemme på dansk som andetsprog.Gæster:Kristine Cecile Harper, professor på Institut for Naturfagenes Didaktik (IND), og viceinstitutleder for undervisning, KUDaniel Hershcovich, tenure track-adjunkt på Datalogisk Institut (DIKU), KULisa Storm Villadsen, professor i retorik på Institut for Kommunikation, KUVært:Katja Årosin, akademisk sprogkonsulent på Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP), KUProduktion:Episoden er produceret i KU-Studiet i samarbejde med René Lindekrone Christensen og Morten Bolvig.Resumé af episode 4, del 1 og 2Dette er et resumé af episode 4, del 2 om inklusion af internationale ansatte på KU. I episode 4, del 1 fortæller Kris og Daniel, som er internationale ansatte, om deres ankomst til KU og deres erfaringer med at lære dansk. Vi taler også og KU’s sprogpolitik, og Lisa understreger vigtigheden af et tidligt tilbud om danskundervisning, som er tilpasset den enkelte ansattes behov.Begrænsede muligheder for at tale dansk på KUDa vi taler om mulighederne for at tale dansk på KU, siger Daniel, at han primært taler engelsk på DIKU, fordi størstedelen af hans kolleger er internationale. Men efterhånden har han fundet et par kolleger, bl.a. i administrationen, som han taler dansk med. Derudover taler han dansk med kolleger fra Humaniora, som han har et tværfagligt samarbejde med. Kris fortæller, at der er meget begrænsede muligheder for at tale dansk på IND, da mange af hendes kolleger er unge internationale forskere i tidsbegrænsede stillinger, og de har ikke tid til at lære dansk.Kollegers frokostsamtaler på dansk er svære at følge med iKris fortæller, at det er svært at følge med i frokostsamtaler, der udelukkende foregår på dansk. Hun kan føle sig forståelsesmæssigt bagud i samtalen, og hun kan ikke nå at forstå pointerne og bidrage til samtalen, før den har bevæget sig videre. Hun har ikke lyst til at bede andre om at skifte til engelsk for hendes skyld, fx til frokost, og hun ender derfor med nogle gange at spise frokost alene på sit kontor. Når hun taler dansk med danskere, oplever hun nogle gange, at hendes samtalepartnere hurtigt skifter til engelsk, fordi hun taler langsomt, taler med accent eller har svært ved at udtale ordene, hvilket kan gøre det svært at øve sig i at tale dansk.Behov for en løbende samtale om parallelsproglighedLisa har en opfattelse af, at danskere har en lavere tolerancetærskel over for dansk udtalt med accent, end man har i andre lande. Men hun oplever samtidig, at flertallet af de danske kolleger gør en stor indsats for at inkludere kolleger, der ikke taler dans

Summary of Episode 4, Part 1 (Find the Danish summary below)How to welcome your new international colleague – tips for linguistic, academic, and social inclusion IntroductionWhat is it like to arrive at the University of Copenhagen (UCPH) as an international employee? How can managers and colleagues help ensure that new international staff feel included – linguistically, academically, and socially? That’s the topic of Episode 4 of Language Use at UCPH (recorded on September 3, 2025). This episode is mainly in Danish, since we find it important that international employees have a voice in Danish as a second language.  Guests:• Kristine Cecile Harper, Professor at the Department of Science Education (IND) and Deputy Head of Department for Teaching, UCPH• Daniel Hershcovich, Tenure-track Assistant Professor at the Department of Computer Science (DIKU), UCPH• Lisa Storm Villadsen, Professor of Rhetoric at the Department of Communication, UCPHHost:• Katja Årosin, Academic Language Consultant at CIP, UCPHProduction:• The episode was produced in the UCPH Studio in collaboration with René Lindekrone Christensen and Morten BolvigArrival at UCPHKris mentions that she arrived at UCPH five weeks before the COVID-19 lockdown in 2020. She felt lonely during her first months in Denmark, as she was isolated in her new apartment and had no one to talk to. Daniel felt truly welcome and included when he joined a highly international group at DIKU in 2019. Everyone had an international background and spoke English, and it took several months before he had a conversation with a Dane.Varying expectations for learning DanishBoth Kris and Daniel point out they were under no obligation from management to learn Danish, but they chose to start Danish classes on their own initiative. Due to the lockdown, Kris took Danish classes on Zoom through a local language school. Daniel accepted the Department’s offer to sign up for CIP’s tailor-made Danish courses at DIKU, which were held during working hours. He also actively immersed himself in Danish society by joining a food co-op, attending meetings, and engaging in small talk in shops.At the Department of Communication, Lisa has experienced unequivocal expectations for international staff to learn Danish to a conversational level within a certain timeframe. In line with the language policy of UCPH, these language expectations were stated in the employment contracts. However, at the department, they were still uncertain about how to implement the language policy in practice. In 2022, she initiated a workshop on language use, facilitated by CIP, which focused on expectations around language use and the responsibility of Danish-speaking colleagues to include international staff by engaging them in conversation.Individual language learning plan and the need for tailor-made Danish coursesKris missed having a learning plan for her own Danish acquisition. As Deputy Head of Department for Teaching, she encourages new international staff to start learning Danish as soon as possible. She informs them about Danish courses available during working hours and offers reduced teaching loads during their language learning period.Lisa adds that Danish proficiency can be seen as an additional qualification beyond the academic expertise international staff bring. At the Department of Communication, tailor-made Danish courses – including one-on-one instruction – have proven beneficial, especially when staff need to quickly understand professional and work-related language.Is employment at UCPH considered temporary?Daniel notes that having your teaching loads reduced while learning Danish, may not benefit young international researchers, as the pressure to publish can reduce the researchers’ motivation to learn Danish. Many international staff view their time at UCPH as temporary, and due to time pressure, they may deprioritize language learning. The guests agree that it makes sense to have differentiated expectations for language skills depending on the position and job responsibilities.Danish as a path to inclusion and well-beingFinally, the conversation turns to the importance of ongoing dialogue about why learning Danish is beneficial. Lisa emphasizes that knowing the local language can impact international staff’s future career opportunities at the University and generally improve their well-being.Listen to part 2 of Episode 4Part 2 discusses international staff members’ limited opportunities to speak Danish at work and the subsequent feeling of exclusion when they fail to understand the language spoken by colleagues, which can also be the case for international managers. But it also highlights what works well and shares practical advice on how managers and colleagues can help international staff feel included at the workplace.Read more about the language policy at UCPH here:Implementation of the UCPH language policy – University of Copenhagen (ku.dk)Sprogpolitik og sprogvalg – Københavns Universitet (ku.dk)Om parallelsproglighed – Københavns Universitet (ku.dk)---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------Resumé af episode 4, del 1Tag godt imod din nye internationale kollega – gode råd til sproglig, faglig og social inklusionIndledningHvordan føles det at ankomme til KU som international ansat? Hvordan kan man som leder eller kollega bidrage til, at ens nye internationale kollega føler sig inkluderet – både sprogligt, fagligt og socialt? Dét og meget mere taler vi om i episode 4 af Sprogbrug på KU (optaget 3.9.25). Denne episode er primært på dansk, da vi finder det vigtigt, at internationale ansatte har en stemme på dansk som andetsprog.Gæster:Kristine Cecile Harper, professor på Institut for Naturfagenes Didaktik (IND), og viceinstitutleder for undervisning, KUDaniel Hershcovich, tenure track-adjunkt på Datalogisk Institut (DIKU), KULisa Storm Villadsen, professor i retorik på Institut for Kommunikation, KUVært:Katja Årosin, akademisk sprogkonsulent på CIP, KUProduktion:Episoden er produceret i KU-Studiet i samarbejde med René Lindekrone Christensen og Morten Bolvig.Ankomsten til KUKris fortæller, at hun ankom til KU fem uger før covid-19-nedlukningen i 2020. Hun følte sig ensom i de første måneder efter ankomsten, da hun sad alene i sin nye lejlighed under nedlukningen og ikke havde nogen at tale med. Daniel følte sig meget velkommen, da han ankom til en meget international gruppe på DIKU i 2020. Alle i gruppen havde en international baggrund og talte engelsk, og der gik flere måneder, før han talte med en dansker.Varierende krav om dansklæring og sproglig berøringsangstBåde Kris og Daniel siger, at der ikke var forventninger til dem fra deres ledelse om, at de skulle lære dansk, men de valgte på eget initiativ at begynde til danskundervisning. På grund af covid-nedlukningen deltog Kris i sprogundervisning over Zoom gennem en lokal sprogskole. Daniel takkede ja til instituttets tilbud om at deltage i CIPs skræddersyede danskkurser på DIKU, som fandt sted i løbet af arbejdstiden. Derudover har Daniel involveret sig meget i det danske samfund, bl.a. gennem deltagelse i et madkooperativ, møder og hverdagssamtaler med folk i butikker.På Institut for Kommunikation har Lisa derimod oplevet, at der var tydelige krav til internationale ansatte om at lære dansk på et niveau, hvor de kunne føre samtaler, inden for en vis periode. På baggrund af principperne i KU’s sprogpolitik fremgår forventningerne om tilegnelse af dansk bl.a. af internationale ansattes ansættelseskontrakter. Men på trods af de tydelige forventninger, har hun oplevet en usikkerhed og en berøringsangst i forhold til, hvordan de på instituttet skulle gribe sprogpolitikken an i praksis. Derfor tog hun i 2022 initiativ til en workshop om sprogbrug, som CIP stod for. På workshoppen fik Lisa og hendes kolleger hjælp til at rammesætte en række diskussioner om sprogbrug og forventninger til hinanden i kollegagruppen, bl.a. at man som dansktalende kollega har en vis forpligtelse til at inkludere sin nye internationale kollega ved at tale dansk med dem.Individuelt tilpasset læringsplan og behov for skræddersyet danskundervisningKris savnede en læringsplan for sin egen dansklæring, og som viceinstitutleder for undervisning opfordrer hun nye internationale ansatte til at gå i gang med at lære dansk hurtigst muligt. Hun informerer dem om, at der findes tilbud om danskundervisning i arbejdstiden og giver dem reduceret undervisningstid i den periode, hvor de lærer dansk.Lisa tilføjer, at det at kunne dansk kan ses som en ekstra kvalifikation ud over de faglige kvalifikationer, de internationale ansatte kommer med. På Institut for Kommunikation ser de, at de internationale ansatte har stor glæde af skræddersyede danskkurser, bl.a. en-til-en undervisning, når de ansatte har behov for hurtigt at kunne forstå det professionelle, arbejdsrelaterede sprog. Betragtes ansættelsen på KU som en midlertidig fase?Daniel pointerer, at muligheden for at få reduceret undervisningstid, når man lærer dansk, ikke nødvendigvis gavner unge internationale forskere, da motivationen for at lære dansk let kan blive presset af det store publikationskrav.Mange internationale ansatte ser deres arbejdssituation på KU som midlertidig, og på grund af deres tidsbegrænsede stillinger, nedprioriteres sproglæringen nogle gange. Gæsterne er enige om, at det giver menig at have differentierede forventninger til internationale ansattes sprogkompetencer afhængigt af deres stilling og de funktioner og arbejdsopgaver de har. Dansk som vej til inklusion og trivselTil sidst taler vi om vigtigheden af at holde en samtale i gang om, hvorfor det er godt at lære dansk. Lisa understreger, at det har betydning for internationale ansattes fremtidige karrieremuligheder på universitetet at kunne det lokale sprog, samtidig med at det generel

IndledningDenne episode handler om, hvordan studerende bruger generative artificial intelligence (GAI) i deres studieliv, især i deres akademiske skrivning, og om hvad de synes om GAI og hvorfor. Sanne Larsen sætter de studerendes oplevelser ind i et større perspektiv, og vi taler om, hvordan man kan bruge GAI på relevante og etisk ansvarlige måder i sine akademiske praksisser. Hvor ofte bruger de studerende GAI og til hvad?Isabel fortæller, at hun mest anvender GAI i forbindelse med eksamener for at få grammatisk hjælp til de tekster, hun skriver, men også til at få nye idéer og til at tjekke, om hun har forstået faglige begreber korrekt. Yao bruger stort set GAI hver eneste dag, og hun bruger det både til korrekturlæsning og revidering af sine egne tekster, til at generere kode, og til at få hjælp til strukturen i sine tekster. Sanne anvender ligeledes GAI hver dag, primært til transskribering af interviews og til at udarbejde eller færdiggøre udkast til artikler.Fordele og ulemper ved at bruge GAIAlle tre gæster kan se både fordele og ulemper ved at bruge GAI. Blandt fordelene nævner de bl.a., at brugen af GAI kan effektivisere ellers tidskrævende opgaver såsom transskribering og kodning, at GAI kan understøtte en mere effektiv læring, hvis man fx bruger AI som en slags tutor, og at man kan få hjælp til at finde relevante artikler og til at styrke sin akademiske skrivning ved fx at få forslag til bedre kohæsion i tekster. Alle tre gæster er dog også meget bevidste om, at brugen af GAI har nogle moralske og praktiske konsekvenser i forhold til copyright, fortrolighed, klimaaftryk og indsamling af data. Isabel understreger, at vi ikke skal være bange for at bruge GAI, men at vi er nødt til at tale om, hvordan vi bruger det og at bruge det på en etisk ansvarlig måde. På baggrund af disse overvejelser beskriver Isabel, Yao og Sanne sig som hhv. en neutral AI-bruger, en entusiastisk AI-bruger med forsigtighed, og en nysgerrig AI-bruger, som meget gerne vil vide mere om, hvordan AI generelt påvirker vores akademiske praksisser.Ejerskab over teksten og akademisk stemmeI forhold til de akademiske skriveprocesser bruger både Yao og Isabel primært GAI som hjælp til at forbedre tekster, de selv har skrevet. De udtrykker, at teksterne som GAI genererer har en anden ’tone’ eller ’lingo’ end deres eget sprog. De sætninger, GAI frembringer, kan have en lidt monoton form, forstået sådan, at de bygger på en mere fast sætningsstruktur uden så mange nuancer, og at formuleringerne næsten er for perfekte. Både Isabel og Yao synes, at det kan virke uoprigtigt og utroværdigt, at en studerende skulle kunne aflevere denne type tekster. Derfor bruger de GAI til at forbedre deres eksisterende tekster frem for at få GAI til at generere ny tekst, som de kunne indsætte i deres egen tekst. De er således meget bevidste om, at det er deres egne tekster og deres egen akademiske stemme, der træder frem i teksterne – frem for en mere monoton kunstigt genereret stemme.Understøttelse af læring eller simpel genvej? Sanne fortæller, at der lige nu sker en fundamental ændring i den måde, vi læser, skriver og lærer på. Hun ønsker, at vi på universitetet kunne basere retningslinjerne for brugen af GAI på, hvad de studerende egentlig gør – hvordan de allerede bruger eller ønsker at bruge GAI til forskellige studierelaterede formål. GAI har potentialet til at udvide, det vi kan – til at gøre det nemmere at læse, forstå og skrive akademiske tekster for studerende, der er studiefremmede, eller som på forskellige måder kæmper med studierne og de akademiske praksisser. Yao er helt enig og nævner, at GAI kan hjælpe os med at forstå komplekse faglige tekster, så vi ikke opgiver at læse dem, men tværtimod bliver hjulpet videre i processen. Isabel tilføjer, at hun godt kan lide den læring og tilfredsstillelse, der kan ligge i at læse og kæmpe sig igennem en kompleks faglig tekst for så til sidst at knække koden og føle, at hun har lært noget på et dybere plan. GAI kan således på den ene side hjælpe os på vej i svære akademiske situationer, men på den anden side kan vi også risikere, at vi ikke bearbejder det faglige indhold grundigt nok, hvis vi bruger GAI ureflekteret som en genvej. Uanset hvad er viden om GAI vigtig, og hvis vi ikke ved nok om GAI, kan vi risikere at overse de faldgruber, der er ved at bruge GAI, herunder fx risikoen for bias og fejlinformation i de tekster, som AI genererer. Sprogvalget i forhold til interaktion med GAI afhænger for både Isabel og Yao af formålet med det, de skal bruge det til. Isabel interagerer mest med GAI på dansk, fordi hun skriver opgaver på dansk, men til andre formål bruger hun også nogle gange engelsk. Yao interagerer med GAI på engelsk, når hun bruger det i studiesammenhænge, men i mere private sammenhænge bruger hun også kinesisk. Yao nævner, at hun synes, at GAI har hjulpet hende med at blive bedre til at formulere sig på akademisk engelsk, da hun lærer noget gennem de sproglige forslag, GAI kommer med.Regler og rettesnore – hvad har vi brug for?Både Isabel og Yao efterspørger tydeligere regler på KU for brugen af GAI for både studerende og ph.d.-studerende. Når samtalen falder på studerende og brugen af GAI i universitets-sammenhænge, fokuseres der ofte på at undgå eksamenssnyd, men der er behov for meget mere åben dialog blandt undervisere og studerende om, hvordan vi kan bruge GAI i mange forskellige læringssammenhænge på relevante og etisk ansvarlige måder. Hvis brugen af GAI fx er tilladt til en eksamen, er underviserne nødt til at diskutere og øve brugen af GAI sammen med de studerende i undervisningen før selve eksamen, så de studerende kan træffe beslutninger om brugen af GAI på baggrund af viden og kritisk stillingtagen.Gæster: Isabel Høy Stevenson, bachelorstuderende på Det Samfundsvidenskabelige FakultetYao Zhang, ph.d.-studerende på Institut for Engelsk, Germansk og Romansk (ENGEROM)Sanne Larsen, tenure track adjunkt, Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP)Lydklip: Kasper Engholm Jelby, ph.d.-studerende, CIP, læser citat højt fra studerende på ENGEROMVært: Katja Årosin Laursen, akademisk sprogkonsulent, CIPDenne episode er på engelsk, og den blev optaget den 2.oktober 2024. Kontaktinformation: Center for Internationalisering og Parallelsproglighed:Hjemmeside: www.cip.ku.dkTelefon: +45 35 32 86 39E-mail:cip@hum.ku.dk  Vært: Katja Årosin Laursen aarosin@hum.ku.dk

Dansk resumé af episode 2: Said and unsaid about language use at meetings (Sagt og usagt om sprogbrug på møder)                      IndledningDenne episode handler om sprogvalg og sprogbrug i forbindelse med møder på Københavns Universitet. Vi deltager alle sammen i møder, men hvordan bestemmer vi, hvilke sprog vi skal bruge hvornår? Hvordan påvirker sprogvalget på møderne os og vores forståelse og bidrag på møderne? Hvordan kan vi sikre, at sprogvalg fører til inklusion frem for eksklusion? Ud over disse spørgsmål taler vi om anbefalingerne i KU’s sprogpolitik, og vi hører forskellige personlige historier om sprogbrug på møder. Denne episode er på engelsk, selvom alle medvirkende er dansktalende. Valget af engelsk skyldes, at vi gerne vil gøre det muligt for KU-ansatte, der ikke forstår dansk endnu, at lytte med. Det er ikke nødvendigvis alle, der føler sig lige fortrolige med engelsk, men i denne sammenhæng antager vi, at engelsk udvider den potentielle målgruppe i forhold til dansk.Vært: Katja Årosin Laursen, akademisk sprogkonsulent, Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP)Gæster: Christine Gulstad, fuldmægtig i Afdelingen for Studerende og Uddannelse på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet (SUND)Lisbeth Verstraete-Hansen, institutleder på Institut for Engelsk, Germansk og Romansk (ENGEROM)Janus Mortensen, professor i flersprogethed og sprogpolitik, CIPLydklip 2: Pete Westbrook, akademisk sprogkonsulent, CIPTaler vi overhovedet om sprogvalg og sprogbrug i forbindelse med møder?Christine fortæller, at hun og kollegerne taler om sprogbrug i forbindelse med møder. Størstedelen af møderne foregår på engelsk, primært fordi møderne omhandler engelsksprogede uddannelser, og fordi flere af deltagerne ikke taler dansk. Overordnet er alt mødematerialet på engelsk, men tidligere var det et problem, at vigtige dokumenter, som fx procedurer for kursusevalueringer kun fandtes på dansk.Andre møder, som fx teammøder, foregår enten på dansk eller på en blanding af dansk og engelsk, da en af kollegerne godt nok forstår dansk, men foretrækker at bruge engelsk. Christine siger, at det er blevet mindre akavet for hende gennem årene at bruge engelsk på møder, da de simpelthen holder flere møder på engelsk, hvilket gør hende mere tryg ved det.I et lydklip siger en britisk kollega fra CIP, at han overordnet har det godt med at deltage i møder på dansk. Delvist fordi der ofte er slides på engelsk, og delvist fordi CIP har en sprogpolitik, der går ud på, at den enkelte kan tale det sprog, de har det bedst med, typisk dansk eller engelsk. Han foretrækker som regel at tale engelsk, og det er hans opfattelse, at hans kolleger forstår ham. Noget, som dog kan være svært at forstå på møder, men også mere generelt, er, hvis folk taler meget lavt, meget hurtigt, mumler eller ikke udtaler endelserne på ordene tydeligt. En anden ting, som kan være svær at forstå, er jokes, som ofte fyres hurtigt af, og det kan føles ekskluderende ikke at kunne forstå dem.Lisbeth fortæller, at samtalen om sprogvalg og sprogbrug på møder, og i andre situationer, fylder meget på ENGEROM. Instituttet er kendetegnet ved, at mange ansatte har sprog som forskningsområde, og mange af instituttets kurser undervises på forskellige sprog, hvilket betyder, at der er mange sprog i spil hver dag. I kraft af deres faglighed er de ansatte meget opmærksomme på, at sprog er et socialt, kulturelt og historisk fænomen, og at vores sprogbrug i høj grad påvirker vores opfattelse af hinanden. Lisbeth mener, at vi stort set alle på tværs af universitetet deler oplevelsen af i nogle situationer at bruge sprog, som ikke er vores modersmål, og at disse situationer kan medføre sårbarhed.Processen med at skabe en lokal sprogpolitikENGEROM har gennem en længere periode udviklet en lokal sprogpolitik for instituttet med hjælp fra Janus. Processen med at skabe en lokal sprogpolitik har inkluderet en masse forberedende arbejde i form af workshops og nedsættelse af en arbejdsgruppe, som har udarbejdet udkast til den lokale sprogpolitik. Janus tilføjer, at der altid vil være sproglige forskelle og udfordringer, når man arbejder i et flersproget miljø som universitetet. Der er ikke én løsning, som passer alle lige godt, men dialog om sprogbrug kan skabe større bevidsthed hos os alle om forskellige behov, oplevelser og perspektiver. Janus understreger vigtigheden af at betragte en sprogpolitik som en proces frem for et produkt, da behov og muligheder kan ændre sig med tiden. Sprogpolitik – i teori og praksisLisbeth fortæller, at ENGEROMs sprogpolitik har klare retningslinjer for, hvordan møder skal foregå og hvordan parallelsproglighed kan praktiseres. Der er fx en aftale om, at oplægsholdere har slides på dansk, hvis deres oplæg foregår på engelsk (og vice versa), ligesom spørgsmål og diskussionsindlæg på dansk løbende opsummeres på engelsk af en kollega, som er blevet udvalgt som mediator inden mødet. I teorien er principperne tydelige, men i praksis er det ikke altid så nemt. Det at være mediator på et møde er en krævende opgave, som kræver mentalt overskud og koncentration. Derudover fortæller Lisbeth om en situation, hvor en gæstetaler havde planlagt at holde oplæg på dansk med slides på engelsk, men nogle af deltagerne satte spørgsmålstegn ved denne beslutning på selve mødet, og på den måde opstod der en slags sproglig forhandling på trods af klare principper om, at oplægsholdere selv kunne vælge sprog. Dette viser, at det kan være svært at tale om sproglige udfordringer og dilemmaer. En vigtig pointe her er dog, at det ikke er sprogpolitikken, der skaber sproglige problemer. Udfordringerne er her allerede, men sprogpolitikken kan være med til at synliggøre dem.Hvad anbefaler KU’s sprogpolitik om møder?Der står blandt andet i KU’s sprogpolitik og baggrundspapirer, at alle ansatte uanset sproglig baggrund skal have mulighed for at deltage i råd, nævn og udvalg, og at ingen må føle sig ekskluderet eller marginaliseret. Dette gælder også i forbindelse med møder, hvor der bl.a. skal aftales og nedskrives faste procedurer for sprogvalg og sprogbrug. Som eksemplet ovenfor viser er det ofte lettere sagt end gjort at lave en lokal sprogpolitik. Janus bemærker, at det at nedfælde en sprogpolitik ikke nødvendigvis er det samme som at skabe ændringer i praksis eller at finde perfekte løsninger. Men han opfordrer til, at vi ser sprogpolitikken som et udgangspunkt for at begynde en løbende samtale om sprog. Janus tilføjer, at han ikke er sikker på, at KU’s sprogpolitik endnu bruges så optimalt som den kunne, da mange stadig ikke taler så meget om sprogvalg og sprogbrug, men han opfordrer til at vi tør åbne denne dialog. 3 skridt til at skabe en god lokal sproglig praksisAfslutningsvis giver Janus tre konkrete råd til, hvordan man kan komme godt i gang med at tale om sprog i sin lokale enhed og eventuelt udvikle en lokal sprogpolitik:1. Første skridt mod at skabe en god sproglig praksis lokalt er at initiere og omhyggeligt rammesætte en samtale om sprogvalg, hvor alle de forskellige stemmer og perspektiver bliver hørt.2. Næste skridt er at udvikle lokale principper for sprogvalg og udarbejde en klar plan for, hvordan disse principper skal implementeres og evalueres – og ikke mindst for hvem, der er ansvarlig for hvad i processen.3. Sidste skridt er, at man sørger for løbende opfølgning, dialog og tilpasning af de lokale sprogprincipper, så de ændrer sig ved ændrede behov.Det er som udgangspunkt lederens ansvar at initiere dialogen og processen, men det er altid et fælles ansvar, at kommunikationen på arbejdspladsen fungerer godt. Der er som sagt ikke én løsning, som passer alle i alle situationer, men for at kunne finde det bedste kompromis er vi nødt til at tale sammen om sprogbrug og sprogvalg både på og udenfor møder, og vi er nødt til at turde sige det usagte højt.Podcasten er produceret af CIP, Center for Internationalisering og Parallelsproglighed i samarbejde med COBL, Centre for Online and Blended Learning. Optaget 26.oktober 2023.Læs mere om sprogpolitik og sprogbrug på Københavns Universitet her:Implementation of the UCPH language policy – University of Copenhagen (ku.dk)Sprogpolitik og sprogvalg – Københavns Universitet (ku.dk)Om parallelsproglighed – Københavns Universitet (ku.dk) Kontakt: www.cip.ku.dk+45 35 32 86 39cip@hum.ku.dk

Find an English summary of this episode under transcript.Read more about language use and the language policy at UCPH here: Implementation of the UCPH language policy – University of Copenhagen (ku.dk)Sprogpolitik og sprogvalg – Københavns Universitet (ku.dk)Om parallelsproglighed – Københavns Universitet (ku.dk)