DiscoverHØRT!
HØRT!
Claim Ownership

HØRT!

Author: TEKNIQ

Subscribed: 6Played: 53
Share

Description

HØRT! er en podcast fra erhvervsorganisationen TEKNIQ. TEKNIQs medlemmer udvikler, installerer og producerer løsninger, der gør den grønne omstilling til virkelighed. TEKNIQ arbejder målrettet for at sikre de bedste rammevilkår for vores medlemmer i det tekniske erhvervsliv. Gennem stærk politisk interessevaretagelse, skarpe forhandlinger og nærværende rådgivning bidrager vi til vækst og velfærd til gavn for hele Danmark. HØRT! er en podcast til medlemmerne om medlemmerne. HØRT! skal afklare komplekse emner, skabe forståelse, inspirere til handling og skabe værdi for medlemmerne. Men har du lyst til at høre HØRT! så skal du være mere end velkommen.
93 Episodes
Reverse
Girl - bliv faglært! I dag udforsker HØRT! den komplekse problemstilling om den manglende tilstrømning af kvindelige faglærte. TEKNIQ Arbejdsgiverne tog i forbindelse med Kvindernes internationale kampdag, initiativ til en  aktion på en folkeskole og gymnasium i Roskilde, hvor budskabet var klart: "Girl - bliv faglært". I denne episode har jeg  Tina Voldby, underdirektør hos TEKNIQ Arbejdsgiverne, i studiet. Vi udforsker barriererne og de nødvendige tiltag for at tiltrække flere kvinder til de tekniske erhvervsuddannelser.Vært: Mikkel NielsenGæst: Tina Voldby, Underdirektør i TEKNIQ Arbejdsgiverne
For nogle er lys bare lys – men hvordan påvirker lys vores trivsel og hvor meget ved vi egentlig om dets virkning på vores helbred? Er branchen tilstrækkeligt opmærksom på disse sundhedsmæssige konsekvenser ved lysløsninger, når de rådgiver og installerer dem?Sammen med Per Reinholdt, teknisk konsulent i TEKNIQ, og Inger Erhardsen, el-installatør, lys designer, og bygherrerådgiver udforsker HØRT!, hvorfor lys netop ikke bare er lys. Vært: Mikkel NielsenGæst: Per ReinholdtGæst: Inger Erhardsen
Hvordan håndterer man som arbejdsgiver situationer, hvor en ansat oplever seksuel chikane eller krænkelser fra en kollega? I samarbejde med Anders Fugmann, Overenskomstchef hos TEKNIQ Arbejdsgiver, præsenterer vi endnu et afsnit af "Eksperten & Casen", hvor vi tager fat i en konkret henvendelse fra en af vores medlemsvirksomheder.Vi stræber desuden efter at løfte diskussionen et trin højere ved at undersøge, hvordan man proaktivt forebygger seksuel chikane og fremmer en sund og mangfoldig virksomhedskultur.At have klare regler og en defineret politik i HR-maskineriet kan virke fornuftigt. Men hvis disse retningslinjer ikke efterleves, mister de deres værdi. Forandring opstår gennem virksomhedskulturen - det handler om at følge op på ordene med handlinger: 'Walk the talk.Find mere information om emnet her: Psykisk arbejdsmiljø (tekniq.dk)Krænkende handlinger, herunder mobning og seksuel chikane - Arbejdstilsynet (at.dk)Hvor går grænsen? - Forebyg og håndter seksuel chikane (bfa-i.dk)
I sidste uge havde vi fornøjelse af at have "Nalle" fra Andersen & Heegaard i studiet. Han er kerneeksemplet på, at alder blot er et tal, når det kommer til engagement på arbejdsmarkedet. På trods af en fødselsattest, der siger 1943, er Nalle stadig aktiv og relevant i erhvervslivet.Andersen & Heegaard har knækket koden til succes ved at omfavne et udvidet menneskesyn, der fokuserer mere på kompetencer end fødselsattesten. I dag går vi et spadestik dybere for at forstå, hvordan vi sikrer en mere inkluderende fremtid på arbejdsmarkedet for seniorer. Vi sætter fokus på, hvordan virksomheder kan fastholde dygtige seniorer ved at tilpasse sig en moderne arbejdsvirkelighed. Det gør vi sammen med Fagchef i AS3 Carsten Agerlin. Så sæt dig til rette og bliv klogere på, hvordan din virksomhed kan være med til at forme fremtiden og 'fasholde' de erfarne kræfter i arbejdsstyrken.Dette afsnit er en del af TEKNIQ Arbejdsgivernes kampagne "Lev godt, arbejd længere". Lev godt, arbejd længere | TEKNIQ Arbejdsgiverne
Velkommen til HØRT! I de seneste år er antallet af medarbejdere over 70 år steget markant, og flere vælger frivilligt at forblive længere på arbejdsmarkedet. I dagens episode undersøger vi, hvorfor så mange ønsker at forblive aktive på arbejdsmarkedet, hvilke fordele der følger med det, og hvordan man som arbejdsgiver skaber de rigtige rammer for generationer, som ikke er klar til at gå på pension. Vi har besøg af Ronald "Nalle" Salomonsen, en udlært smed, der i en alder af 80 år stadig arbejder tre dage om ugen hos Andersen & Heegaard. Hvad driver ham til at fortsætte arbejdslivet, og hvad er hans oplevelse af at være en ældre medarbejder på arbejdsmarkedet?Vores anden gæst er Mads Bengtsson, administrerende direktør hos Andersen & Heegaard. Som arbejdsgiver ser han betydelige fordele ved at se bort fra fødselsattesten og i stedet lægge vægt på at imødekomme medarbejdernes kvaliteter og behov, uanset om de er 30 eller 80 år gamle.Dette afsnit er en del af TEKNIQ Arbejdsgivernes kampagne "Lev godt, arbejd længere". Lev godt, arbejd længere | TEKNIQ Arbejdsgiverne
HØRT! på farten. Vi har bevæget os ud i virkeligheden og besøgt erhvervsskolen TEC på Frederiksberg til en snak med både elever og direktøren for det hele. Her undersøger vi de udfordringer, som erhvervsskolerne står overfor i kampen for at sikre høj faglighed, trivsel og uddannelse af fremtidens arbejdskraft. I dette afsnit udforsker vi, hvordan vi kan motivere og inspirere flere unge til at vælge erhvervsskolerne. Vi går i dybden med den alvorlige mangel på arbejdskraft og stiller os selv spørgsmålet: Ligner udfordringerne for erhvervsskolerne dem, vores medlemsvirksomhed står overfor - og hvordan implementerer vi begge løsningerne for at styrke arbejdsudbuddet?Velkommen til HØRT! - hvor vi tager fat på de vigtige spørgsmål og søger efter løsninger.I studiet: Mikkel Nielsen, vært og uddannelseskonsulent Mie Forsberg fra TEKNIQ Arbejdsgiverne. På TEC Frederiksberg: Direktør Morten Emborg samt studerende på hovedforløbet inden for elektrikeruddannelsen, Bolette og Phillip."
Cybersikkerhed er ikke længere bare et spørgsmål om hvis det sker. Men hvornår. Velkommen til Hørt - hvor vi dykker ned i cyberverdenens realiteter og udforsker vejen mod en mere sikker digital fremtid."Cybersikkerhed er afgørende for danske virksomheder for at beskytte følsomme data og forhindre økonomiske tab på grund af angreb. Truslen er alvorlig, da cyberkriminelle bliver stadig mere avancerede og målretter sig mod virksomheders sårbare systemer, hvilket kan lamme drift og underminere tilliden fra kunder og samarbejdspartnere. Vi udforsker de nye trusler, virksomheder står over for, og hvordan vi kan beskytte os. Jeg har inviteret Janus Sandsgaard fra TEKNIQ Arbejdsgiverne, en ekspert på området, til at dele sine indsigter og hjælpe os med at navigere i dette komplekse landskab. Du kan finde mere om cybersikkerhed på tekniq.dk
Vi afslutter året med en eksklusiv julespecial, hvor vi kaster et hurtigt blik tilbage på 2023 og samtidig giver jer et forsmag på, hvad der venter i 2024.I selskab med Adm. direktør for TEKNIQ Arbejdsgiverne, Troels Blicher Danielsen, og bestyrelsesformand, Henrik Fugmann, udforsker vi begivenhederne i året. Vi graver ned i tre signifikante øjeblikke fra TEKNIQ i 2023 og præsenterer samtidig tre afgørende emner der vil præge 2024.Så træk stikket ud fra juleræset, sæt dig godt til rette, og vær med, når vi sammen reflekterer over 'Året der Gik.'HØRT! produceres af TEKNIQ Arbejdsgiverne. Har du en idé, ris eller ros så skriv til podcast@tekniq.dk - alle episoder kan desuden findes på www.tekniq.dk/podcast.Vært: Mikkel Nielsen
I dette afsnit af HØRT går vi i dybden med bæredygtighed. Sammen med tre spændende gæster vil vi udforske emnet fra forskellige perspektiver. "Bæredygtighed betaler sig – men gør den virkelig det? Oprindeligt refererer begrebet til noget, der ikke slider på naturen eller miljøet.Den moderne fortolkning omfatter imidlertid langt mere: menneskerettigheder, antikorruption og uddannelse. Hvorfor har bæredygtighed udviklet sig til et buzzword? Hvordan skal vi forholde os til det? Og vigtigst af alt, er det virkelig en god forretning?I dette afsnit har jeg fornøjelsen af at byde velkommen til tre gæster. Bjørn Hove, bæredygtighedsspecialist hos TEKNIQ Arbejdsgiverne. Tomas Kudsk, direktør hos AB-ELKO. Og sidst men ikke mindst, Lars Mejlby fra SIF-gruppen. Vi vil sammen udforske, diskutere og måske udfordre nogle af de gængse opfattelser af bæredygtighed. Så tag plads og vær med, når vi går på opdagelse i bæredygtighedens komplekse univers."
Elendige skandale-håndværkere og latterlige amatørerTonen kan være hård på Trustpilot - men det er her mange leder efter en håndværker, når gasfyret strejker eller toilettet løber. Men hvilken betydning har anmeldelser? For forbrugerne og for virksomhederne? Vi har inviteret VELT Aps, der har valgt at bruge Trustpilot aktivt og strategisk, til at dele deres erfaringer med os. Deres tilgang har vist sig at give dem en konkurrencefordel, og de bliver valgt til på baggrund af deres anmeldelser. Det viser sig endda, at dette kan bidrage til at øge virksomhedens omsætning.Så lyt med, når vi udforsker, hvordan man bedst håndterer Trustpilot, hvordan man aktivt inddrager det i sin virksomhed, og hvordan man kan drage fordel af anmeldelserne på en konstruktiv måde. Vi går i dybden med, hvordan man kan styrke sin kommunikation og skabe positiv opmærksomhed på platformen. Alt dette i dette episode af HØRT.
Det er alvorligt. Manglen på arbejdskraft er en af de største samfundsudfordringer, som vi står overfor. Manglen på hænder kan få voldsomme økonomiske konsekvenser for danske virksomheder og påvirke den grønne omstilling. I studiet har jeg Julie Svendsen, økonom i TEKNIQ Arbejdsgiverne, til en snak om den alvorlige mangel på arbejdskraft i Danmark. Vi udforsker årsagerne til denne samfundsmæssige udfordring, identificerer fejltagelserne og får indblik i løsningsmuligheder. Alle episoder kan desuden findes på www.tekniw.dk/podcast
Der stjæles for milliarder på danske arbejdspladser hvert år. Tyveri handler ikke kun om økonomiske tab, men også om et alvorligt brud på tilliden. Når arbejdsgivere opdager, at deres ansatte stjæler fra virksomheden, rejser det komplekse spørgsmål om, hvordan man håndterer denne situation, og hvordan man proaktivt kan forebygge tyveri. I samarbejde med Anders Fugmann, overenskomstchef og jurist hos Tekniq Arbejdsgiverne, dykker vi ned i en konkret sag og udforsker løsninger samt giver konkrete råd til at håndtere tyveri. For yderligere informationer TEKNIQ Arbejdsgivernes hjemmeside på www.tekniq.dk.
Vi skal være her allesammen. Dette afsnit af HØRT! handler om diversitet. Men hvad dækker begrebet diversitet egentlig over? Hvordan arbejder en moderne installatørvirksomhed med diversitet? Hvordan kommer man i gang? Og hvilke klare fordele er der? For at besvare disse spørgsmål og mange flere har vi inviteret Sanne With-Hansbøl i studiet. Sanne er Head of Sustainable Business Development hos Elstyrken, og i løbet af det seneste halvandet år har de haft succes med at italesætte diversitetsbegrebet blandt ledelsen og medarbejderne. Få hele historien i HØRT!
Julefrokosten er elsket af de fleste, men har du som arbejdsgiver styr på, hvordan du kan sikre en vellykket julefrokost og undgå ubehagelige episoder? HØRT! er her for at hjælpe. Sammen med chefkonsulent i arbejdsmiljø, Lone Alstrup fra TEKNIQ Arbejdsgiverne går vi i dybden med julefrokosten. Det drejer sig naturligvis ikke om bordpynt og menuvalg. Men i højere grad om, hvordan du som arbejdsgiver kan fremme og opretholde en positiv kultur og omgangstone, selv når alkohol er involveret. Hos HØRT! er vi dedikerede til at finde konkrete løsninger, og naturligvis har Lone tre gode råd, der kan gøre julefrokosten endnu bedre. Vi lyttes. HØRT!
Fokus på fastholdelse

Fokus på fastholdelse

2023-11-0122:04

I 2025 vil der mangle 70.000 med en faguddannelse. Tallene lyver ikke. Men hvad gør man som arbejdsgiver, mens venter på alle løsningerne. Man kigger indad, og fokuserer på fastholdelse af de medarbejdere, som man allerede har. Sammen med chefkonsulent Mads Bendixen fra konsulenthuset Summit snakker vi løsninger og konkrete redskaber, som kan implementeres allerede i dag, og som kan være med til at styrke virksomhedskulturen og fastholde medarbejdere. Link til TEKNIQ Arbejdsgiverne - www.tekniq.dk
Danmark går til valg – og mens Christiansborg lukker ned, skruer TEKNIQ op. Men hvad sker der egentlig bag kulisserne i en organisation, når valgkampen ruller? Hvor tæt er det tekniske erhvervsliv på de politikere, der træffer beslutningerne? Og kan en installatørvirksomhed i Jylland reelt påvirke, hvad der ender i et regeringsgrundlag?I denne valgspecial tager underdirektør i TEKNIQ Maria Skovgaard Berntsen os med ind i maskinrummet. Hun fortæller om formueskattens konsekvenser for branchen, kampen om faglært arbejdskraft, den grønne omstilling i landdistrikterne – og hvorfor virksomhedsejernes egne historier vejer tungere end enhver lobbyindsats. Hør også, hvad der sker den 25. marts, når stemmerne er talt, og det virkelige politiske spil begynder.Vil din virksomhed være med til at fortælle de gode historiern og levere interessant cases, så læs mere og tilmeld jer her.
Manglen på faglært arbejdskraft bliver ikke løst med flere jobopslag. Den bliver løst med relationer. Tidligt. I denne episode af HØRT! er vi på besøg hos AB Electric i Kolding, hvor strategisk HR-chef Jan Jespersen har gjort lærlingeindsatsen til et strategisk ledelsesansvar – ikke en administrativ opgave.Vi tager udgangspunkt i historien om Rasmus. En ordblind 9.-klasses elev, der var kørt træt i skolen og ikke troede, han kunne blive elektriker. I dag er han juniormesterlærling og har fundet både retning og selvtillid. Men det her handler ikke kun om én ung mand. Det handler om kultur. Om ledelse.Og om at turde tage ansvar, før problemet rammer bundlinjen. AB Electric har opbygget et egentligt Lærlingeakademi – med mentorer, læringsaftener og tæt samarbejde med skolerne. Resultatet? Næsten alle lærlinge bliver. Engagementet stiger. Kunderne bakker op. Og rekruttering bliver en del af virksomhedens DNA. Vi taler om:Hvorfor fritidsjob og erhvervspraktik er den mest oversete rekrutteringskanalHvordan man tager imod unge uden at pakke dem ind i vatHvad det kræver af ledelsen – i tid, prioritering og modHvordan man undgår at blive en “lærlingefabrik”Og hvorfor lærlingeindsats i virkeligheden er kulturstrategiHvis du er CEO, leder eller HR-ansvarlig i det tekniske erhvervsliv og tænker: “Vi vil også gerne – men hvor starter vi?” For fremtidens svende sidder ikke og venter på jer. De går i 8. eller 9. klasse lige nu.
"Forsvaret sender ikke e-mails ud til dig og spørger, om du vil være en del af deres forsyningskæde."Sådan siger Dustin Vilden, CEO i SENSEC – Danmarks nationale klynge for forsvar, rum og sikkerhed. For Danmark opruster som aldrig før. Med 350 milliarder kroner i forsvarsinvesteringer på vej opstår et massivt marked for det tekniske erhvervsliv – fra ventilationsanlæg i bunkere til vedligehold af kampfly og opførelse af hangarer. Men hvordan kommer man som teknisk virksomhed overhovedet i betragtning?I denne episode gæster Dustin Vilden HØRT! Han tegner et klart billede af den geopolitiske uro, der driver investeringerne, og giver konkrete råd til, hvordan små og mellemstore virksomheder kan positionere sig som leverandører – enten direkte til forsvaret eller som underleverandør i de voksende forsyningskæder. Sikkerhedsgodkendelser, konsortiedannelse, vejen ind via Dalo Days og hvorfor forsvaret desperat har brug for dig – men aldrig ringer – bliver foldet ud.Vil du vide mere om TEKNIQs indsats på området, så læs mere her: https://www.tekniq.dk/forsvar/tilmelding-til-nyheder-om-forsvar/https://www.tekniq.dk/nyheder/bliv-leverandoer-til-det-voksende-forsvar/
Du er elektriker. Foran dig er en tavle med hundredvis af sikringer – og ingen brugbar opmærkning. Så begynder gætteriet. Sluk én. Forkert. Prøv en anden. Stadig forkert. Det tager timer. Nogle gange dage.Men hvad hvis du bare kunne scanne kablet og få svaret med det samme?I april havde vi Simplewire i studiet. Nu er de tilbage med en opgraderet version, der virker med strømmen tændt og passer til alle typer installationer.Sascha Beck, forretningsudvikler og iværksætter hos Simplewire, fortæller om rejsen fra kælderkontor til kommerciel virksomhed, hvordan kunder sparer op til 70% tid på fejlfinding, og hvorfor ingen konkurrenter har knækket koden endnu.Digital opmærkning, der bare virker. Lyt med.
For knap to år siden slog EU-domstolen fast, at EU-harmoniserede standarder skal være frit tilgængelige for alle. Alligevel ligger de fleste stadig bag betalingsmure – mens virksomheder forventes at kende og overholde dem.Det paradoks har fået TEKNIQ til at handle. Først med en kampagne, der pegede på problemet. Nu med et læserum, hvor medlemsvirksomheder kan læse de standarder, organisationen har fået aktindsigt i via EU-systemet. Dansk Standard har bedt TEKNIQ om at lukke læserummet. Det har de ikke tænkt sig at gøre.I denne episode forklarer underdirektør i TEKNIQ Linda Nordstrøm Nissen, hvad EU-dommen egentlig siger, hvorfor Dansk Standard ikke bare frigiver standarderne, og hvem der i sidste ende skal afgøre konflikten mellem ophavsret og retssikkerhed.
loading
Comments 
loading