Discover
Tungebåndsfortællinger

Tungebåndsfortællinger
Author: Tenna Svendsen
Subscribed: 4Played: 56Subscribe
Share
© Copyright Tenna Svendsen
Description
Har du også haft et barn med et STRAMT TUNGEBÅND? Måske står du i det lige nu?
Eller måske er du fagperson, der enten har tæt eller perifer berøring med området?
Måske er du nysgerrig på, hvad alt den her snak om stramt tungebånd er for noget?
Mange eksperter udtaler sig om emnet, men hvordan opleves det for forældrene at opdage at deres barn har et stramt tungebånd - det er disse mange fortællinger og oplevelser, der udfoldes i denne podcast. Både de helt konkrete forløb, med forskelligartede symptombilleder, og ikke mindst de mange følelser, dilemmaer og tvivlsspørgmål, som forældre kan opleve.
Din vært er psykolog Tenna Svendsen, der selv har haft et barn med et stramt tungebånd, der blev overset og fejlvurderet.
Lyt med og bliv klogere på forældreperspektivet.
Opdag at du ikke er alene.
Find podcasten på instagram:
@tungebaandsfortaellinger
Find Tenna på instagram:
@familiespejlet
STØT podcasten med et valgfrit beløb på:
www.10er.com/tungebaandsfortaellinger
Øvrig kontaktmulighed: tennahsv@gmail.com
Eller måske er du fagperson, der enten har tæt eller perifer berøring med området?
Måske er du nysgerrig på, hvad alt den her snak om stramt tungebånd er for noget?
Mange eksperter udtaler sig om emnet, men hvordan opleves det for forældrene at opdage at deres barn har et stramt tungebånd - det er disse mange fortællinger og oplevelser, der udfoldes i denne podcast. Både de helt konkrete forløb, med forskelligartede symptombilleder, og ikke mindst de mange følelser, dilemmaer og tvivlsspørgmål, som forældre kan opleve.
Din vært er psykolog Tenna Svendsen, der selv har haft et barn med et stramt tungebånd, der blev overset og fejlvurderet.
Lyt med og bliv klogere på forældreperspektivet.
Opdag at du ikke er alene.
Find podcasten på instagram:
@tungebaandsfortaellinger
Find Tenna på instagram:
@familiespejlet
STØT podcasten med et valgfrit beløb på:
www.10er.com/tungebaandsfortaellinger
Øvrig kontaktmulighed: tennahsv@gmail.com
16 Episodes
Reverse
I denne epsiode fortæller Maria om de to forløb hun har gennemgået med sine to drenge, der begge fødes med stramt tunge- og læbebånd.Barselsperioden med sin førstefødte beskriver Maria som utrolig hård og hun kan føle sig "snydt", fordi at hele perioden - som du kommer til at høre - var præget af store ammeproblemer, hjælp fra ammevejleder og et cirkus med at pumpe mælk ud, sterelisere og afprøve flere forskellige flasker. For Maria ville af flere forskellige årsager gerne amme og gerne give sin søn modermælk, men lille Theodor kunne ikke amme og ville heller ikke. Og han sov dårligt, formegentlig også fordi han spiste så dårligt.Da de får lillebror Julius, er familien godt forberedte på at HVIS de oplever ammeudfordringer, så ved de, at de skal have tjekket hans tunge- og læbebånd. Og de er helt trygge ved at gå til samme danske ØNH-læge, som de tog til med storebror. Lille Julius får klippet tunge- og læbebånd, da han er 12 dage gammel. Og herefter er det at historien tager en uventet og mere alvorlig drejning, da det begynder at bløde fra læbebåndet. Hør hvordan familien oplever denne situation og hvilken "hjælp" de modtager. Jeg kan forsikre dig om, at selvom det ikke er rart at høre om, så ender det godt. Familien har efterfølgende en god samtale med den pågældende ØNH-læge. Maria understreger, at hvis de skal have et 3. barn, så vil de være helt trygge ved at tage til den samme ØNH-læge igen. Hele Marias fortælling om sine to børn ender meget meget smukt - glæd dig!Podcasten på instagram:@tungebaandsfortaellingerTenna på instagram:@familiespejletSTØT podcasten med et valgfrit beløb på: www.10er.com/tungebaandsfortaellingerØvrig kontaktmulighed: tennahsv@gmail.com
Lyt med til den inspirerende snak jeg havde med fagperson Lene Larsen, hvor vi kommer omkring rigtig mange aspekter i forhold til det stramme tungebånd. Bl.a.:Lenes tanker om og tilgang til sit arbejde med familier, babyer og børn.At nervesystemer smitter - hvor rigtigt det er, men samtidig hvor afgørende det er, at det ikke kun er barnet, men også forældrene, der får hjælp.Gode råd til pårørende.Vigtigheden af at der er en motivationsfaktor, når man skal lave mundmotorisk træning med især større børn.Lenes overvejelser omkring sine egne børns udfordringer og stramme tungebånd.At stramt tungebånd kan give SÅ mange forskellige problemer, og hænge sammen med så mange forskellige ting, og hvor vigtigt det er at vurderingen af stramme orale bånd altid tages op i et helikopterperspektiv.En snak der kan give inspiration til at du som forælder måske enten kan få skruet lidt ned for dine bekymringer for dit barn eller måske blive bekræftet i at der skal undersøges og handles på problematikkerne i oplever.Hvor komplekst et forløb med klip af tungebånd er, hvordan tiden efter klip ofte er "et langt sejt træk" og at udfaldet nogle gange ikke går som håbet.Rigtig god fornøjelse! Hvis du kan li´ det du hører, så husk at sende nogle stjerner efter podcasten, skrive en anmeldelse, dele at du lytter eller støt podcasten på 10er.com eller ved at købe en mulepose med det flotte logo broderet!Lene Larsen på instagram: @dinbabybehandler Podcasten på instagram:@tungebaandsfortaellingerTenna på instagram:@familiespejletSTØT podcasten med et valgfrit beløb på: www.10er.com/tungebaandsfortaellingerØvrig kontaktmulighed: tennahsv@gmail.com
For godt 2,5 år siden kommer Camillas datter til verden, og amningen er med det samme smertefuld. Trods rigtig mange ord om at "det ser fint ud" og at deres datter ikke har stramt tungebånd, så holder forældrene fast i at der er noget galt. De finder relativt hurtigt frem til en behandler, der er kompetent nok til at kunne vurdere de stramme orale bånd, og de får anbefalet en dansk ØNH-læge, som de tager til. I episoden kan du bl.a. høre mere om:Hvordan øvelser og massage kan afhjælpe spændinger og bringe et barn til at trives i en grad så man ikke ønsker yderligere klip af kindbånd.Hvordan aftercare kan gøres til en hyggestund (ja du læste rigtigt) - gode råd hertil.Camillas tanker og overvejelser ift. at få barn nr. 2.Hvor stressende og hårdt det kan være når ens barsel er fyldt med besøg til forskellige behandlere.Som jeg også nævner i episoden, så er jeg naturligvis farvet / biased af mine egne oplevelser indenfor det her felt, når jeg bringer de her fortællinger. Men der skal ikke være nogen tvivl om, at det IKKE er et kriterie for fortællingerne i denne podcast, at man har været i udlandet og få foretaget klip af stramme orale bånd. Naturligvis ikke. Her bydes alle nuancer velkomne! Som titlen beskriver, så findes der også gode og vellykkede klip foretaget af danske ØNH-læger (uden at tro at et klip er et quick fix eller kan stå alene, nuvel). Det er bare ikke de fortællinger jeg støder på flest af. Det er forståeligt nok ikke dem der fylder mest. Derfor har de stadig deres berettigelse. Skeptikeren i mig tænker "ja umiddelbart et vellykket klip i Danmark", men siden episoden er blevet optaget, så har søde skønne Camilla meddelt mig, at de endnu engang (i forbindelse med behandling for spændinger) har fået vurderet deres datters tungemobiltet og klippet af tungebåndet til at være rigtig fint og velykket. Det er så skønt, og ikke mindst VIGTIGT at min skepsis kan blive affejet her. Tusind tak fordi du lytter med <3Podcasten på instagram:@tungebaandsfortaellingerTenna på instagram:@familiespejletSTØT podcasten med et valgfrit beløb på: www.10er.com/tungebaandsfortaellingerØvrig kontaktmulighed: tennahsv@gmail.com
I denne episode fortæller jeg - Tenna Svendsen - om mit forløb med at få klippet tungebånd som voksen - i en alder af 33 år, i foråret 2023.Forinden har jeg levet med hovedpine som en trofast følgesvend i mindst 10 år. Hovedpinen har ikke været der på daglig basis, men næsten, og i hvert fald i et omfang, hvor jeg har måtte tage smertestillende medicin (panodil) flere gange om ugen, for at jeg kunne komme igennem dagen. Behandlingsfoløbet med OMFT-træning, klip af tungebånd og kropsbehandlinger har medført at jeg idag faktisk kan kalde mig hovedpinefri. Og det har i dén grad forbedret min livskvalitet!I episoden kan du bl.a. høre om:Hvordan selve indgrebet foregik - hos en dansk tandlæge.Hvordan jeg oplevede alting bagefter - spisning, smerteniveau, den mundmotoriske træning og aftercare.Effekterne af kropsbehandlingerne.Nogle meget uventede opdagelselser, der fulgte med at få klippet tungebånd, der trækker tråde tilbage til min barndom.Tusind tak fordi du lytter med <3Podcasten på instagram:@tungebaandsfortaellingerTenna på instagram:@familiespejletSTØT podcasten med et valgfrit beløb på: www.10er.com/tungebaandsfortaellingerEller STØT podcasten med et engangsbeløb ved køb af flotte muleposer - de kan ses på instagram.Øvrig kontaktmulighed: tennahsv@gmail.comDISCLAIMER: Hovedpine kan naturligvis have MANGE forskellige årsager - og nogle gange mere en blot én enkelt årsag. Min fortælling skal naturligvis ikke opfattes som et svar på at al spændingshovedpine kan kurreres med at få klippet sit tungebånd. Min opfordring er, at man er nysgerrig på årsagssammenhængene for sin egen hovedpine, får undersøgt tingene af en fagperson med viden indenfor området og som man har tillid til - og helt generelt at gå holistisk helhedsorienteret til værks.
Når du lytter til denne fortælling med Mie Sønderskov, vil du måske bedre kunne forstå HVOR STORT ET TRAUME det kan være, at få et barn med stramt læbe- og tungebånd - som ikke bliver opdaget tidligt nok.Mie har to børn, og de er begge født med stramt tungebånd. Men de har vidt forskellige forløb, fordi deres førstefødte lærer familien alt hvad de skal vide om stramme orale bånd og aktive primitive reflekser, således at de med barn nr. 2 meget hurtigere selv kan tage affære og få sat gang i den nødvendige hjælp."Der går ikke en dag, hvor jeg ikke takker Alberte for alt det hun har lært os" siger Mie så smukt.Mie fortæller også tilsidst i episoden, hvor meget hun selv fik ud af, at lytte til denne podcast, da hun fik den anbefalet, og sad med sin nyfødte og lige var kommet hjem fra Holland og følte sig enormt ensom og sårbar. Efter min mening står hendes ord nærmest som en HYLDEST til de mødre, der tidligere har delt deres oplevelser i podcasten - og jeg bekræftes i at fortællingerne gør en forskel!Tak til alle der støtter og alle jer, der gør det her muligt <3De flotte muleposer, som du kan købe, og derved støtte podcasten, kan du se på instagram.Podcasten på instagram:@tungebaandsfortaellingerTenna på instagram:@familiespejletEller du kan STØTTE podcasten med et valgfrit beløb på: www.10er.com/tungebaandsfortaellingerØvrig kontaktmulighed: tennahsv@gmail.com
Selvom en baby viser rigtig mange klassiske symptomer på stramt tungebånd, er det langt fra sikkert at de fagpersoner, der er aller tættest på, ser det. Det var tilfældet for Nadja, da hendes søn kom til verden, hvor amningen helt fra starten var utrolig svær og problematisk. Trods hun ytrede sine bekymringer og bedte om hjælp ved både sygeplejerskerne på Neonatalafdelingen, hvor de var indlagt, og efterfølgende til sundhedsplejersken. Nadja og Tatiana - der delte sin voldsomme fortælling i forrige episode (episode 10) - er tætte veninder, og det er med Tatianas erfaringer og hjælp, at Nadja finder vejen, der også kan hjælpe hendes søn. De to veninders forløb hænger nemlig på sin vis sammen. Nadja udtrykker det selv således:"Når jeg tænker på Tatianas historie kontra min, så kan jeg godt føle, at mit afsnit ikke er så "spændende", men det vidner i virkeligheden bare om, at man åbenbart skal kende nogen, der kender nogen, for at få hjælp i sådan nogle situationer her... Og igen bliver jeg taknemmelig for, at vi kender Tatiana og hendes familie. Meget groft sagt blev deres "ulykke" vores redning. Og sådan føler jeg ikke at systemet skal fungere!"Lyt med, og hør hvilken forskel det gjorde, da Nadjas søn fik løsnet læbe- og tungebånd i Holland.Podcasten på instagram:@tungebaandsfortaellingerTenna på instagram:@familiespejletSTØT podcasten med et valgfrit beløb på: www.10er.com/tungebaandsfortaellingerØvrig kontaktmulighed: tennahsv@gmail.com
Det er ikke småting, som Tatiana Gioya fortæller, at hun og hendes kæreste har måtte gå igennem, inden de endelig fandt frem til nogle fagpersoner, der kunne hjælpe dem med hvad der var galt med deres søn - for der var noget galt, lige fra da han blev født.Det er på mange måder en helt absurd fortælling. Tatiana fortæller om smertefuld amning, store mængder gylp, mælkeallergi, refluks, gråd på kolik-niveau, en baby der taber sig, indlæggelser på sygehuset, sonde-ernæring, månedsvis af pumpning, ekstrem forstyrret søvn - og om mødet med de mange fagpersoner, der enten vurderede at deres søn ikke havde stramt tungebånd, eller simpelthen ikke troede på, at det eksisterede."Refluks og stramt tungebånd er en trend på nettet" - er hvad de fik at vide af den overlæge, de var tilknyttet på sygehuset."Det er almindelig baby-adfærd" - var en sætning som forældrene igen og igen fik fortalt. Intet kunne dog være mere forkert. Lyt med og hør hvilken forskel, det gjorde, at få løsnet tungebånd og læbebånd på deres søn i Holland. Og hvorfor det var så simpelt at tage beslutningen om at skulle tage til udlandet, trods stor tiltro til det danske sundhedssystem.Måske du vil blive overrasket over, hvordan familien kom på sporet af, hvad der var galt. Tatiana fortæller også om, hvordan alt det de var igennem påvirkede deres tanker om og lyst til at få flere børn. Hvad end du er fagperson eller forælder - så skal du høre den her fortælling.Podcasten på instagram:@tungebaandsfortaellingerTenna på instagram:@familiespejletSTØT podcasten med et valgfrit beløb på: www.10er.com/tungebaandsfortaellingerØvrig kontaktmulighed: tennahsv@gmail.com
I denne episode fortæller Simone Olsen om forløbet omkring sit 2. barn, som på rigtig mange måder bare er helt anderledes end det første forløb med hendes førstefødte, trods samme egentlige underliggende årsag - et stramt tungebånd.Du kommer til at høre mere om:Den fejl Simone idag tænker, at de begik i forløbet, da de kørte til Holland for at få klippet sønnens tungebånd.Forklaringerne på de mange sammenhænge et stramt tungebånd KAN have med bl.a. øreproblemer, eksem og fødevareallergier mm.Vigtigheden i forskellen på at lindre og at helbrede.Hvorfor Simone idag arbejder med at hjælpe andre familier, så de ikke skal stå i den samme situation, som hun selv gjorde <3Du kan finde Simone både på instagram @familie.ro.dk og på hendes hjemmeside www.familie-ro.dk - og hun får mine varmeste anbefalinger.Tusind tak til Simone, for at dele så åbent og ærligt ud af sin baggrund og sine fortællinger.Og tak til dig, fordi du lytter med <3Hvis du ønsker selv at deltage i podcasten med en tungebåndsfortælling, har spørgsmål til deltagelse, ønsker at deltage på et senere tidspunkt eller lign., så kontakt mig gerne.Podcasten på instagram:@tungebaandsfortaellingerTenna på instagram:@familiespejletSTØT podcasten med et valgfrit beløb på: www.10er.com/tungebaandsfortaellingerØvrig kontaktmulighed: tennahsv@gmail.com
Simone Olsen deler i denne episode fortællingen om sin førstefødte søn, der på meget forståelig vis var startskuddet til dét Simone beskæftiger sig med til daglig idag - nemlig at hjælpe, vejlede og behandle babyer, børn og familier med tungebånds-problematikker og de følgeproblemer, der ofte kommer i kølvandet på et stramt tungebånd. Du kan se mere til Simone både på instagram @familie.ro.dk og på hendes hjemmeside www.familie-ro.dk.Hvis du ønsker selv at deltage i podcasten med en tungebåndsfortælling, har spørgsmål til deltagelse, ønsker at deltage på et senere tidspunkt eller lign., så kontakt mig gerne.Podcasten på instagram:@tungebaandsfortaellingerTenna på instagram:@familiespejletSTØT podcasten med et valgfrit beløb på: www.10er.com/tungebaandsfortaellingerØvrig kontaktmulighed: tennahsv@gmail.comTusind tak fordi du lytter med <3
Helle Heide deler i denne episode åbent og ærligt ud, om det hun har været igennem med sin søn, sit 2. barn, da det viser sig, at han ikke tager nok på i vægt, og hun så inderligt gerne vil fortsætte med at amme og fuldamme ham. Helle beskriver det som en "enmandskrig" om at finde den rette hjælp - hvor hun mødte forskellige vurderinger alt efter hvilken fagperson, hun opsøgte, hvor hun manglede en leder, der tog hende i hånden, og hvor hun og hendes mand ikke var enige derhjemme.Du kommer bl.a. til at høre mere om:Hvordan Helle oplever STOR forskel på, hvordan hhv. en ØNH-læge og en ergoterapeut laver en vurdering af, om hendes søn har stramt tungebånd - og desuden kommer frem til forskellige resultater.Hvor svært det er, når man ikke er enig med sin partner om, hvad problemet er og hvad der bør gøres ved det.Ammesorg - når man er nødt til at stoppe amningen.Helles gode råd til dig, der står i en lignende situation: TAL om det derhjemme med din partner, VÆR FÆLLES om det og tag afsted sammen til de fagpersoner i opsøger, og SPØRG IND til fagpersoners udtalelser og vurderinger.Tag godt imod alt det sårbare, som Helle også deler <3Tak fordi du lytter med <3Podcasten på instagram:@tungebaandsfortaellingerTenna på instagram:@familiespejletSTØT podcasten med et valgfrit beløb på: www.10er.com/tungebaandsfortaellingerØvrig kontaktmulighed: tennahsv@gmail.com
Den fortælling, som Line Danielsen deler med mig i denne episode, er mildest talt vanvittig. Når du hører den, kan du måske forstå, hvorfor jeg var blæst fuldstændig bagover efter optagelsen. Line har nemlig oplevet at noget gik galt i forbindelse med at hendes 3 måneder gamle datter fik klippet sit tungebånd - situationen blev nemlig ganske alvorlig, da der var en blødning, der ikke ville stoppe. Heldigvis, så ender det godt. Men det er ikke uden en masse frygt og skyldfølelse undervejs og især efterfølgende - og det er der flere, rigtig forståelige, årsager til. Årsager som gjorde mig mundlam. Titlen "Både det værste og det bedste der er sket for os" er Lines egne ord for dét de gik igennem, som hun brugte efter optagelsen. For samtidig med at det gik galt, så var der paradoksalt nok også noget der gik godt - for de oplevede at få et helt andet barn efterfølgende. For Line er det vigtigt, at deres oplevelse ikke kun eksisterer som en skræmmehistorie - hun deler den især for at kunne komme ud med det faktum, at der mangler uddannelse på området i Danmark. Hun ønsker ligeledes at være med til at afmystificere hvad det egentlig var der skete i den her sag, der på overfladen er kendt af rigtig mange indenfor området.Jeg sidder tilbage med en enorm medfølelse, overfor Line og dét hun, hendes mand og datter, har været igennem. Jeg er dybt taknemmelig for, at hun vil dele den med mig - og med os allesammen. Jeg håber du vil tage rigtig godt imod denne utroligt vigtige fortælling. Uanset om du er interesseret i området eller ej, så bør du høre lige netop denne episode.Podcasten på instagram:@tungebaandsfortaellingerTenna på instagram:@familiespejletSTØT podcasten med et valgfrit beløb på: www.10er.com/tungebaandsfortaellingerØvrig kontaktmulighed: tennahsv@gmail.com
Det er en meget interessant fortælling, som Line Meier deler med os i denne episode. Da hun får barn nr. 2 forløber hele den første lange periode nemlig ganske uproblematisk. Sønnen Lasse er i trivsel, sover godt, udvikler sig som han skal og fuldammes indtil han er 6 mdr gammel. Men da Lasse skal til at begynde at lære at spise fast føde, viser det sig, at noget ikke er som det skal være - han har stramt tungebånd og det forhinder ham i at kunne synke den mad, han får serveret, og som den madglade dreng ellers er så interesseret i. Du kommer til at høre mere om:Et forældrepar, der ikke er enige om hvor og hvem, der skal hjælpe deres søn - og deres strategi til at finde en løsning.Hvordan det hele forløber med at få sit barns tungebånd klippet i Oppenheim i Tyskland ved Darius Moghtader.Den vilde forskel, der opleves hos sønnen, få timer efter klip.Hvordan havregrødsmorgener bringer en følelse af normalitet ind i familien."Stilheden efter stormen" hvor Line mærker hvor hårdt forløbet har været - især i forhold til at skulle forklare og forsvare deres valg som familie.Hvordan Line ser relevansen af at bruge sin viden om stramt tungebånd i sit arbejde som PPR psykolog.Tak fordi du lytter med <3HUSK give podcasten nogle stjerner eller meget gerne en anmeldelse, hvis du kan li' det du hører, og gerne vil støtte dette vigtige projekt.Podcasten på instagram:@tungebaandsfortaellingerTenna på instagram:@familiespejletSTØT podcasten med et valgfrit beløb på: www.10er.com/tungebaandsfortaellingerØvrig kontaktmulighed: tennahsv@gmail.com
I denne episode fortæller Louise M. Nielsen om sine oplevelser som førstegangsmor, der får et barn som meget af tiden er glad og veltilpas, men hvor hun alligevel har en fornemmelse af, at der er noget der ikke er, som det skal være. Louise kan se, at hendes datter er glad, men så kan hun pludselig høre hvordan maveindhold kører op og ned i halsen på hende, hvorefter hun bliver ked af det. Det er refluks.I sin søgen efter hjælp til sin datter læser hun sig frem til, at hendes datter faktisk har mange tegn på stramt tungebånd. Da både ØHN-lægen og sundhedsplejersken vurderer, at deres datter IKKE har stramt tungebånd, begynder Louise at tvivle på sin egen mavefornemmelse - "Er jeg bare en pylret førstegangsmor?"Men Louise tog ikke fejl. Da de får den korrekte vurdering - at deres datter har stramt tungebånd - er de både lettede men også ikke-lettede, for hvad skal der nu ske med deres datter. De er ikke i tvivl om, at de vil have klippet deres datters tungebånd, men de er i tvivl om HVOR de skal få foretaget indgrebet. Den beslutning, de ender med at tage, er bare den helt rigtige for dem, og de oplever efter klip af tungebånd, at refluksen forsvinder og at de får en utrolig glad pige.Vores samtale afleder også en snak om klip af tungebånd hos voksne - et emne der sandsynligvis tages op i en fremtidig episode.Lyt med og hør Louises bedste råd til andre forældre, der står i samme eller en lignende situation.Måske du også bliver overrasket over, hvor mange fejlvurderinger Louise og hendes mand oplever inden de finder ud af, at deres datter altså rigtig nok HAR stramt tungebånd.Podcasten på instagram:@tungebaandsfortaellingerTenna på instagram:@familiespejletSTØT podcasten med et valgfrit beløb på: www.10er.com/tungebaandsfortaellingerØvrig kontaktmulighed: tennahsv@gmail.com
Sara's andet barn viser sig også at have stramt tungebånd, og sandsynligheden for at lillesøster, der er på vej, også har det, er stor. I denne episode taler vi om de mange tanker og overvejelser, som Sara gør sig både inden, undervejs og efter lillebrors forløb. Og Sara forsøger at være så godt forberedt som muligt inden lillesøsters ankomst.Sara har med stor interesse fulgt med i udviklingen på området siden storebrors forløb, og gør det stadig - så vi kommer også på forskellig vis ind på de mere generelle forhold i Danmark."Man kan ikke anerkende en uvidenhed, som man ikke er bevidst om at man har" udtaler Sara så fint, i vores snak om de fejlvurderinger, som foretages i Danmark.Dem som Sara omtaler og har gode oplevelser med:- Hanne Bundgaard, @ergofordig / @funktionelterapi- Charlotte K. Johannsen, @stramttungebaand- Berit H. Olesen, @dinammejordemoderVIGTIG DISCLAIMER: Hverken min gæst eller jeg er fagspecialister på området stramt tungebånd, så når vi udtaler os mere fagspecifikt eller om de mere generelle forhold i DK, så gør vi det ud fra bedste evne - og vi kan naturligvis tage fejl, mangle viden eller nuancer. Min intention er at gå til emnet med stor ydmyghed og respekt. Man er mere end velkommen til at kontakte mig omkring dette på tennahsv@gmail.com.Podcasten på instagram:@tungebaandsfortaellingerTenna på instagram:@familiespejletSTØT podcasten med et valgfrit beløb på: www.10er.com/tungebaandsfortaellinger
Sara Søndergaard Høj Pedersen fortæller i denne episode åbent og ærligt om forløbet med sin førstefødte søn, der havde stramt tungebånd.Du kommer til at høre mere om:En mor, der bøvler med amning og bider smerter under amning i sig.Hvorfor jeg overraskes over vurderingen fra den danske ØNH-læge, som de besøger.At vi griner af toiletproblemer under køreturen til Holland samt uventede reaktioner på klinikken i Holland.Tydelige ændringer i den lille babykrop hvad angår spændinger efter klip.Aftercare (sårbehandling) og bekymringer om tungebåndet vokser stramt sammen igen efter klip.Hvordan man kan komme til “at slå sig selv oveni hovedet” som mor.Arvelighed og forskelligheden i symptomer på stramt tungebånd hos mor og far.Tag godt imod min debut som podcastvært og tag godt imod Saras fortælling.Tak fordi du lytter med <3Podcasten på instagram:@tungebaandsfortaellingerTenna på instagram:@familiespejletSTØT podcasten med et valgfrit beløb på: www.10er.com/tungebaandsfortaellingerØvrig kontaktmulighed: tennahsv@gmail.com
I denne episode fortæller jeg om, hvad min baggrund og motivation er for at lave podcasten Tungebåndsfortællinger. Jeg deler lidt af hvad der startede det hele - nemlig min egen fortælling med min egen søn, Elliot.Jeg kommer også ind på, hvad jeg ønsker og drømmer om med den her podcast. Glæd dig til de næste mange episoder, hvor jeg inviterer en forælder ind, for i en samtale med mig at dele deres fortælling om det at have et barn med et stramt tungebånd. JEG glæder mig!Tak fordi du lytter med <3Podcasten på instagram:@tungebaandsfortaellingerTenna på instagram:@familiespejletSTØT podcasten med et valgfrit beløb på: www.10er.com/tungebaandsfortaellingerØvrig kontaktmulighed: tennahsv@gmail.com