DiscoverBonzer Sessions
Bonzer Sessions
Claim Ownership

Bonzer Sessions

Author: Bonzer

Subscribed: 0Played: 0
Share

Description

Et podcast-format fra Bonzer, hvor relevante og skarpe eksperter løbende inviteres ind til dialog omkring marketing, branding og alt derimellem.
17 Episodes
Reverse
I denne session sætter vi spotlight på offline marketing. Det gør vi i rigtig godt selskab med Bjarne Spellerberg, CEO i bureauet Boye & Spellerberg og formand hos Dansk Markedsføring. I episoden kommer vi bl.a. omkring de forskellige offline kanaler, holder dem op imod det digitale, snakker om hvordan man lykkes med dem, vender eksempler fra den virkelige verden og sætter grundlæggende spørgsmålstegn ved den siloopdelte tilgang til online og offline. Vi introducerer også et nyt gameshow-format og åbner op for sjove historier fra det tidligere naboskab mellem Bonzer og Boye & Spellerberg.
I denne måneds roundup dækker vi bl.a. Googles seneste financial report med search-vækst, undersøgelse af Gen Z's digitale adfærd, Faktatjek af AI-indhold fra Google, "Site Reputation Abuse" Spam-politik udrulning på Google, Brave search med AI chatbot, Friske søgemaskine-benchmark tal og så dækker vi også SGE der snart fylder ét år, og måske nærmer sig bredere udrulning. Værter: Ulrich Svarrer (CEO, Bonzer) & Thomas Bogh (CPO, Bonzer)
I denne uges session sætter vi fokus på Temu, Shein og de udfordringer, det allerede har skabt, og vil skabe i fremtiden for dansk e-handel. Det gør vi sammen med e-handelsdirektør hos Dansk Erhverv, Niels Ralund. Niels har over de seneste mange år repræsenteret og varetaget interesser hos den danske e-commerce-scene, og lige netop dette emne ligger ham nært. I episoden kommer vi både omkring de politiske dimensioner, de taktiske greb der kan tages i kampen mod de store internationale aktører, og så var vi naturligvis også nødt til at høre ind til Niels' førstehåndsoplevelser med Temu og Shein.
I denne uges session sætter vi fokus på D2C (Direct-to-Consumer) marketing. Det gør vi i prominent selskab med Jesper Theil Thomsen, der bl.a. har stiftet Soundboks, et bredt kendt og anerkendt dansk brand, der med kun to SKU'er er lykkedes med at markedsføre sig ekstremt effektivt de seneste ti år. Udover den strategiske og taktiske snak omkring D2C-marketing og Soundboks' fantastiske udvikling kommer vi også omkring Virum Gymnasium som en iværksætterhub, en Bonzer-fest, der blev reddet af Jesper med en Soundboks, David Beckham som tilfældig organisk influencer og meget mere.
I denne måneds roundup dækker vi bl.a. Googles seneste Core Update, INP - den nye Core Web Vital, de nye shopping-formater fra Google, Sociale signaler i Google Business Profiles, Rollen som ekspert og Googles egen rådgivning, en ny SGE undersøgelse, vores seneste E-commerce analyse og meget mere. Værter: Ulrich Svarrer & Thomas Bogh
I denne uges session sætter vi fokus på, hvordan man markedsfører uddannelsesprodukter på tværs af kanaler i Danmark såvel som i udland. Det gør vi i det gode selskab med Co-founder af Female Invest, Emma Due Bitz, som tager os igennem deres vilde vækstrejse, og hvordan markedsføring har spillet en afgørende rolle her. Snakken går bl.a. på, hvordan man med afsæt i målrettet vision og mission connecter med sin målgruppe gennem indhold, der kan bygge communities verden over. Her giver Emma og Thomas indsigt i, hvordan de selv bruger markedsføring i netop denne disciplin, samt hvordan man som virksomhed kan knytte uddannelsesprodukter og markedsføring sammen til formål om at skalere sit reach i dag og i fremtiden.
I denne uges session sætter vi fokus på opbygning af et stærkt community. Til den snak har vi inviteret en vaskeægte community builder i studiet, i form af Anne Korsgaard, som til daglig er Head of Marketing hos Concordium. Snakken går bl.a. på, hvordan man inden for marketing og branding kan benytte community building succesfuldt, og hvad der egentlig skal til for at skalere et community. Community Building har fra dag 1 været en vigtig del af Concordiums DNA, så Anne deler undervejs flittigt ud af gode råd fra deres egen rejse, og kommer også med eksempler på andre virksomheder som mestrer disciplinen.
Erhvervskvinde, debattør, bestyrelsesmedlem, digital trend- og fremtidsanalytiker, radiovært, blogger og foredragsholder, Christiane Vejlø, besøger studiet i denne uges session, hvor vi sætter fokus på koblingen mellem mennesker og AI. Christiane er højaktuel med sin bog, 'Argumenter for mennesker'. Vi så det derfor som oplagt at høre ind til bogen og hendes perspektiver for at koble det til søgemaskiner og marketingverdenen generelt.
Vi introducerer i dag et nyt format under Bonzer Sessions paraplyen: Roundup. Roundup er et månedligt format, hvor Ulrich og Thomas sammen gennemgår de største nyheder og opdateringer på og omkring søgemaskinerne for den forgange måned, og kigger fremimod den kommende måned. I denne første episode bliver der bl.a. talt om Gemini, Bias i AI, Fake Reviews, Struktureret data på produkter, Reddit, en årlig marketingdata-analyse og meget mere. Værter: Ulrich Svarrer & Thomas Bogh
Medlem af Folketinget og tidl. CMO hos Green Mobility, Steffen Frølund, er gæst i denne uges session, hvor der sættes fokus på Digital PR som disciplin inden for marketing og branding. Steffen har et imponerende CV, der udover Folketinget og direktionsgangen i en børsnoteret virksomhed tæller adskillige stiftelser, investeringer og bestyrelsesposter i flere kendte danske og udenlandske virksomheder. Han har herigennem manges års erfaring med Digital PR, branding og data-drevet marketing. Derfor var vi ekstra nysgerrige på at forstå, hvordan man ender inde på Christiansborg midt i en gloværdig erhvervskarriere, og hvordan Digital PR har udviklet sig gennem årene.
Mie Krog er gæst i denne session, hvor vi zoomer ind på marketing i bestyrelseslokalet. Mie har mere end 20 års erfaring inden for topledelse, salg, retail og e-commerce fra virksomheder som LEGO, KiMs, JYSK, Dansk Supermarked, ILVA og mange flere. I dag har hun aktive bestyrelsesposter hos bl.a. Norlys, Forenet Kredit, Nykredit og Sinful Group. Vært: Frederik Thyssen Gæster: Mie Krog, Ulrich Svarrer
William Sillemann, CMO hos Moonboon er gæst i ugens session, hvor vi tager temperaturen på e-commerce markedet anno 2024. William har – trods sin beskedne alder – allerede gjort kometkarriere i en årrække hos modeplatformen Miinto, hvor han bl.a. har siddet som ansvarlig for digital marketing. Oven på en række udfordrende år for e-commerce industrien var vi derfor ekstra interesserede i at høre, hvad William tænkte er vigtigt at forholde sig til i 2024, hvis man ønsker at vækste sin webshop nationalt såvel som globalt. Vært: Frederik Thyssen Gæster: William Sillemann, Thomas Bogh
Nanna Lauth fra Pleo er gæst i denne session, hvor vi zoomer ind på emnet event marketing. Nanna har 8 års erfaring inden for marketing, og har bl.a. arbejdet i virksomheder der opererer inden for fintech, HR tech og digitalisering. Hun er i dag Nordic Marketing Manager hos Pleo, hvor hun sidder med ansvar for både det danske og svenske marked. Sidste år var hun med til at sætte endnu mere skub i event marketing hos Pleo, og det er vi meget nysgerrige på at høre mere om. Vært: Frederik Thyssen Gæster: Nanna Lauth, Ulrich Svarrer
Allan Levann fra High Performance Institute er gæst i denne session, hvor vi zoomer ind på high performance i marketing, og hvordan man inspirerer mennesker til at yde sit bedste. Allan har flere årtiers erfaring inden for high performance og ledelse. Han er i dag CEO og Founder af High Performance Institute, der har ledelses-ikoner som Jim Snabe, Marianne Dahl, Kasper Hjulmand og Andrea Rudolph tilknyttet. Vært: Frederik Thyssen Gæster: Allan Levann, Thomas Bogh
Steffen Hedebrandt fra Dreamdata er gæst i denne session, hvor vi zoomer ind på B2B marketing attribution og en række nærtliggende temaer. Steffen har mere end 10 års erfaring inden for marketing. Han er i dag CMO og Co-Founder hos Dreamdata, og tidligere har han bl.a. arbejdet med marketing hos Airtame og Upwork. Vært: Frederik Thyssen Gæster: Steffen Hedebrandt, Ulrich Svarrer
Kim Jong Andersen fra Wibroe, Duckert & Partners er gæst i denne session, hvor vi zoomer ind på generativ AI, og naturligvis kobler det til marketing i dag, og i fremtiden. Udover at Kim har 25 års erfaring fra marketing- og bureau-branchen, så har han også stiftet Danish Digital Awards, hvor han i dag sidder som bestyrelsesformand. Kim har derfor en unik indsigt ind i hvordan AI allerede i dag bruges effektivt på tværs af use cases. Vært: Frederik Thyssen Gæster: Kim Jong Andersen, Ulrich Svarrer
Nikolaj Bomann Mertz fra Franklin er gæst i denne session, hvor vi zoomer ind på konceptet Brandformance. Nikolaj og Ulrich taler begge ind i deres perspektiver på, og erfaringer fra branding, performance og især kombinationen af de to. Vært: Frederik Thyssen Gæster: Ulrich Svarrer, Nikolaj Bomann Mertz
Comments 
loading
Download from Google Play
Download from App Store