Discover
Passion for mad

Passion for mad
Author: André Spange Nabulsi
Subscribed: 0Played: 0Subscribe
Share
© André Spange Nabulsi
Description
En podcasts hvor jeg snakker med de folk som har en stor passion for mad. Jeg snakker med forfattere, producenter og folk der til dagligt arbejder med råvare. Mit navn er André Spange Nabulse, jeg er kok og kogebogsforfatter.
37 Episodes
Reverse
Hvad gør man når der ikke er en fiskehandler?Det er et godt spørgsmål mange måske stiller sig selv. Fiskehandleren er væk fra de små byer. De er spredt ud. Og man skal tit bruge en bil for at komme frem til dem. Her kommer jeg med lidt inspiration til hvordan du kan bruge det fusk du finder i fiskehandlere på en kreativ måde så det i virkeligheden kunne stå i stedet for andre fisk. Husk der er tilbud på mine bøger på www.andrespangenabulsi.comDu kan også købe min bog Lidt men godt, hos mit forlag Muusmann Forlag med 20% rabat.www.muusmann-forlag.dk
Hvor køber man skaldyr, når det skal være lidt men godt?Når du skal købe ind til den festlige middag, hvor gør man det så?Skal man til fiskehandleren hver eneste gang, eller er supermarkedet godt nok? Og hvad med budget produkterne?Jeg laver en lille serie her, hvor jeg først tager udgangspunkt i et par skaldyrsretter fra min nyeste bog, Lidt men godt, og så kommer fisk, grønt, og så det søde til sidst. Man kan nemlig få det meste lige dér, hvor man bor.www.andrespangenabulsi.com
Så er min seneste bog: Lidt, men godt udkommet. Det er en bog jeg er vildt stolt af, og i de næste episoder skal vi dykke ned i den. Det er ikke blot en bunke opskrifter. Jeg har nemlig med denne bog, forsøgt at give mit bud på hvad gæstemad skal være. Lyt med her, og de næste par episoder, bogen kan købes i de fleste bogbutikker, og på min shop.www.andrespangenabulsi.com
Den klassiske dansker bager håndværksbager, findes der få tilbage af.
Dem vi husker fra vores barndom findes ikke mere, og i dag har supermarkedet og tankstationen i høj grad overtaget salget.
Lyt med, hvor jeg besøger Mark, som har åbnet Markbrød i Helsingør.
Handler du hos din lokale microbager?
(Dagens episode var planlagt til D 24, men den kommer her i dag, pga. et par tekniske problemer.)
I dag laver jeg brunede kartofler, og så kommer min kone, Karen Spange Nabulsi, med en lille sjov historie om denne klassiske kartoffel, som vi best spiser til jul.
God fornøjelse!
Det er altid mig, der laver rødkål til jul, og det er det også i år. Jeg laver den
samme hvert år, inspireret af en af mine læremestre, Jørgensen.
Se opskriften på min blog:
www.andrespangenabulsi.com
Her kommer en af de opskrifter jeg har haft med på syltekurser før i tiden. Det er altid sjovt at sylte noget man kender men med et tvist af noget nyt, og det er lige netop hvad de her syltede rødbeder byder på.
Se opskiften på
www.andrespangenabulsi.com
I dag udtrækker Ronja og Jeg vinderen af den give away som jeg satte igang i låge 11.
www.andrespangenabulsi.com
Jeg drak min første Dark ‘n Stormy på en pizza- og cocktailbar, der åbnede i vores by. Efterfølgende fik vi lavet mange af dem derhjemme. For at give den lidt ekstra brugte jeg en hjemmelavet ingefærsirup, og derefter blev det ikke længere helt det samme at bestille den ude i byen.
Denne mocktail blev lavet mange år efter, da vi ville skrue lidt ned for alkoholen i hverdagene.
Se opskriften inde på min blog
www.andrespangenabulsi.com
En vegetar til juleaften? Sådan samler du alle omkring bordet!
Julen handler om traditioner, samvær og ikke mindst maden. Men hvad gør man, når der pludselig er en vegetar blandt gæsterne til juleaften? Skal man lave en helt ny menu? Droppe flæskestegen? Eller skal gæsten bare nøjes med kartofler og rødkål? Bare rolig – vi har løsningen!
At inkludere alle omkring julebordet behøver hverken at være besværligt eller kompromittere den klassiske julehygge. Med en let og lækker vegetarret kan du sørge for, at alle føler sig velkomne og mætte, uden at det kræver timevis i køkkenet.
I dagens indlæg deler vi en nem opskrift, der passer perfekt ind i julens smagsunivers – og som tilmed kan imponere selv de mest kødglade familiemedlemmer. For julen er en tid, hvor ingen skal føle sig udenfor.
Når jeg skriver Vi, er det fordi at Liv Teilmann, dukker op i dagens episode med et par forslag inde fra hendes blog. Hun var med i podcasten for et par uger siden, hvor hun snakkede om hendes helt nye bog, Bælgfrugter for begyndere. Se hendes blog lige her.
Liv Teilmann (Linseliv.dk)
Min blog og opskriften fra i dag finder du på
www.andrespangenabulsi.com
Odense Speciel
I dag er vi i Odense, hvor vi besøger deres overdådige julemarket.
Hvor nogle julemarkeder har været lidt nede i kvalitet de seneste par år, har Odense virkeligt kørt på for at holde et højt niveau.
Vi tester stemningen i Odense!
Nordic Tea, Julemocktail
Sigt din julesnaps i dag!
Hvis du gik igang med at lave julesnaps i låge 1, så er det på tide at få den sigtet her i dag. Det er nemlig 2 uger siden, og omkring den tid det tager at lave et godt udtræk af de kraftige krydderier som man typisk bruger her i den kolde tid.
Venter du for længe, så trækker du for meget smag ud, skulle det allerede være sket, så kan du fortynde den med lidt af den samme alkohol du oprindeligt brugte da du satte den over. Det og mange flere fif kommer jeg med her i denne episode.
Find mine opskrifter på www.andrespangenabulsi.com
Her finder du denne opskrift, og alle de andre jeg har brugt i min kalender.
Karens Luciaboller
I dag har jeg overladt køkkenet til min kone, Karen Spange Nabulsi. Hun elsker at bage de meget traditionelle bagværk. Som i dag hvor hun laver Lucia boller. Hun er også småkage eksperten herhjemme. Og så har hun ikke mindst ret mange spændene historier som knytter sig til de bagværk hun elsker at bage.
Så jeg har stillet mig ved siden af hende i køkkenet, mens hun ruller og fortæller historier.
Miss Coffee’s småkagebageri
Er man fra Helsingør eller omegn, så kender man Miss Coffee. Det er en instution. De har i flere år bagt nogle helt unikke brunkager. Og for nyligt er de rykket ind i nogle lokaler på Nordhavnen i Helsingør. Her bager de MANGE småkager. Fordi salget er nu kommet ud i forskellige butikker rundt omkring.
Det som fangede mig ved Miss Coffee’s tilgang var at frem for at lave en hel vifte af småkager, har de fokuseret på en enkelt. og det må sige at have været den rigtige tilgang. For den er ikke mindre en enestående.
Kom med ind i småkagebageriet i denne episode, hvor de løfter sløret for hvad noge af udfordringerne har været med at skalere op, til produktion.
Det er på tide til en bog give away!
I denne episode gennemgår jeg mine 4 bøger. Eventyrlige Kager, På glas og flasker, Cider & frugtvin og Mocktails. Dem kan du alle se inde på min shop.
Jeg udlodder en valgfri bog til vinderen.
Det eneste du skal gøre er for at deltage er:
Udfylde kontaktformularen. inde på www.andrespangenabulsi.com
Skrive “give away” emnet.
Svare på et meget enkelt spørgsmål: Hvad har ind til videre været din ynglings episode af min lågekalender? Der er ingen forkerte svar.
Vinderen bliver udloddet i låge 19, ( d 19 December). Så du skal deltage senest d 18 december.
Jeg håber det bliver dig der vinder!
Kniv som gave med Therese Raabo Fischer
Inde i Torvehallerne KBH ligger Food Gear. En fantastisk knivbutik som har speciale i Japanske knive. I denne episode får jeg en snak med indehaveren Therese Raabo Fischer, som er den jeg kender, der ved mest om emnet.
Hvis du har en omkring dig, der fortjener en god gave til køkkenet, så kunne en kniv være lige sagen. En god kniv koster mange penge, men til gengæld skal man, som Therese siger, kun bruge et par stykker, så har man alt, hvad man behøver for at lave god mad derhjemme.
Casper Graabæks risengrød
I dagens låge er jeg taget en smut ned forbi Casper Graabæk, til en snak og for at høre om han har et godt fif til juleforberedelserne. Og så kommer han med en købsguide til den vaniljestang du måske skal købe til ris ala manden.
I en baggård til Stengade har Casper Graabæk slået sig ned. Hvis du har lyttet med i en af de tidlige episoder, hvor Casper og jeg snakker om vores ynglings kogebøger, så har du fået en god ide om, hvem han er. Episoder er helt klart stadig et lyt værd, så når du er færdig med at lytte låge 9, kan du fortsætte dér.
Da han var med sidst, havde han lige slået sig ned i det lille køkken. Og det har gået strygende lige siden. Her leverer han primært til restauranter og caféer . Men kager på bestilling til livets helt store begivenheder, er også muligt.
Se Graabæks Kagehus her – om ikke andet, så for billedernes skyld.
Opskriften på Caspers Risengrød kan du finde på
www.andrespangenabulsi.com
Syltede agurker til julebordet
Syltede agurker er en fast del af sortimentet af syltede sager i de fleste køleskabe. Jeg har også et klart indtryk af, at det et en af de første opskrifter køberne af min bog “På glas og flasker” går igang med.
Hjemme hos mig kan vi sagtens lave flere versioner af dem på samme tid. Det sker, at vi både har nogle som er godt krydret, og så nogle helt almindelige som minder om dem, man ville finde i et supermarked. Så er alle om bordet glade.
Her i december måned kan vi godt lide, at der er godt med krydderier i de syltede agurkerne, så passer de nemlig godt til julemaden. Hvis det med at sylte sin egne agurker ikke er noget du plejer at gøre, er det oplagt at lave dem her i år. Så vil du opleve at julemaden får et løft. Og bare rolig, de kan sagtens holde sig helt til jul, og et godt stykke tid efter.
“Lang peber” kan være svære at finde. Min købmand på hjørnet har dem, og så fandt jeg også en kryddeributik i torvehallerne i KBH som også havde dem. Alternativt, kan du bruge almindelige sorte peberkorn.
Dagens opskrift finder du på: andrespangenabulsi.com
Ingefærsmåkager
Der bliver altid drukket lidt mere te hjemme hos os, i den kolde tid. Det er hyggeligt de dage, hvor vi er tidligt hjemme alle sammen. Og til teen er de her ingefærsmåkager altid et hit.
Opskriften er en fra min kones egen bagebog, og det er en hun har gået og justeret på år efter år. Og i år har vi prøvet at tilføje den ingefær sirup, som jeg lavede i Låge 2. Småkagerne bliver ikke meget stærke af ingefær, så de overdøver ikke din te.
Det som jeg elsker ved den her opskrift er, at den kan blandes direkte i en food processor. Det gør den super hurtig at samle. Hvis du ikke har food processor kan du blande i hånden i en skål, eller bruge en håndmikser. Så skal du blot ælte dejen lidt mere på bordet, når du har samlet den.
Opskriften finder du på andrespangenabulsi.com