Discover
Ditlev & Døden
Ditlev & Døden
Author: DR
Subscribed: 103Played: 1,758Subscribe
Share
© DR
Description
Livets afslutning er et evigt mysterium, som præst og forfatter Kristian Ditlev har sat sig for at undersøge gennem samtaler med aldeles levende mennesker, der på den ene eller anden måde har døden inde på livet.
Vært: Kristian Ditlev Jensen
Producer: Anders Skytte Agergaard
Hør flere afsnit i DR Lyd
Vært: Kristian Ditlev Jensen
Producer: Anders Skytte Agergaard
Hør flere afsnit i DR Lyd
49 Episodes
Reverse
For Peter er døden ikke en afslutning, men et skift. Et punkt, hvor noget slipper og noget andet begynder igen. Han tror på reinkarnation og på, at livet gentager sig i nye former. Samtidig bærer han på erfaringer, der ikke synes at høre til i dette liv: fornemmelser, minder og spor, der peger bagud mod noget tidligere. Vi taler om, hvad døden er for en størrelse, når man er sikker på, at det ikke er slutning på alting. Og hvordan lever man sit liv, hvis man tror, at det ikke er det eneste?
Gæst: Peter H. Fogtdal, forfatter
Vært: Kristian Ditlev Jensen
Producer: Anders Skytte Agergaard
Musik: Musik fra tv-serien fiskerne
Langfredag markerer Jesu korsfæstelse og død. Påskelørdag står som et særligt mellemrum mellem afslutningen og begyndelsen, mellem det liv, der er forsvundet, og det, der måske vender tilbage. Netop i det spænd befinder dagens afsnit sig. For knap et år siden døde tv-vært Tobias Hansen i nogle minutter, før han, takket være sine børn og de mennesker omkring ham, blev genoplivet. En konkret erfaring med at være helt tæt på grænsen mellem liv og død. Med udgangspunkt i den oplevelse taler vi om, hvad der sker, når livet pludselig ophører, og hvad det vil sige at få det tilbage. Hvordan ser man på sit liv bagefter? Hvad ændrer sig? Og hvad tager man med sig fra det sted, hvor alt for en stund var væk?
Gæst: Tobias Hansen, tv-vært.
Vært: Kristian Ditlev Jensen.
Producer: Anders Skytte Agergaard.
Musik: Musik fra tv-serien fiskerne.
Mænd dør tidligere end kvinder. I Danmark lever mænd i gennemsnit omkring 80 år, mens kvinder bliver næsten 84. Hvorfor er det sådan? Sammen med chefpsykolog på Rigshospitalet og mandeforsker Svend Aage Madsen ser vi nærmere på mænds dødelighed: sygdomme, livsstil, risikoadfærd og den måde mænd bruger sundhedsvæsenet på. Hvad er det, der gør mænd mere udsatte? En samtale om køn, sundhed og om hvorfor døden statistisk set rammer mænd først.
Gæst: Svend Aage Madsen
Vært: Kristian Ditlev Jensen
Producer: Anders Skytte Agergaard
Musik: Musik fra tv-serien fiskerne
Når kirkegårdens låger lukker, fortsætter arbejdet. Den pensionerede graver Anna Sigurðardóttir kender livet under jorden bedre end de fleste og fortæller om, hvad der foregår på kirkegården, når vi andre ikke er der. Om arbejdet med gravene, om det man støder på, når jorden åbnes og om de spor af liv, der bliver ved med at dukke op. Samtalen bevæger sig også mod Island, hvor andre traditioner og forestillinger om døden og det spirituelle stadig lever side om side med det praktiske arbejde.
Gæst: Anna Sigurðardóttir, graver
Vært: Kristian Ditlev Jensen
Producer: Anders Skytte Agergaard
Musik: Fiskerne (tv-serien)
I naturen er døden en del af kredsløbet. Dyr dør, bliver spist og giver liv videre til andre. Sammen med biolog og tidligere videnskabelig direktør i Zoologisk Have Bengt Holst taler vi om døden blandt dyr, og om hvad der sker, når naturens logik møder menneskets følelser. Samtalen tager udgangspunkt i Bengts mange år i zoologisk have, og så kommer vi også forbi "giraffen i rummet": sagen om giraffen Marius, hvor døden pludselig rykkede helt ind i både Zoo og Bengt Holsts egen mail-indbakke.
Vært: Kristian Ditlev Jensen
Producer: Anders Skytte Agergaard
Da William Shakespeare og hans hustru mistede deres 11-årige søn Hamnet, blev sorgen siden flettet ind i kunsten i skuespillet Hamlet. Den historie kan man lige nu opleve i den biografaktuelle Hamnet. Forfatteren Naja Marie Aidt har selv mistet sin søn og har bearbejdet sin sorg i bogen Har døden taget noget fra dig så giv det tilbage. Sammen med vært Kristian Ditlev Jensen taler hun om at miste et barn, og om hvordan kunsten kan blive et sted at arbejde med det ubærlige. En samtale om sorg, erindring og om at give noget tilbage til verden, når døden har taget det mest dyrebare.
Gæst: Naja Marie Aidt, forfatter
Vært: Kristian Ditlev Jensen,
Producer: Anders Skytte Agergaard
Musik: Fiskerne (tv-serien)
I den øverste skuffe i soveværelset kan man lægge det, man vil have på i kisten og de ting, der skal gives videre, når man ikke er her længere. Den gamle tradition vil Nan Rostock gerne genoplive. Hun har stiftet et firma, der sælger ligskjorter, som købes, mens man lever, og arbejder for, at vi taler mere åbent om døden og forbereder os på den i tide. Afsnittet handler om at tage stilling til sin egen afslutning, om at gøre det lettere for de efterladte, og om hvad der sker, når døden ikke først bliver et emne, den dag den indtræffer.
Gæst: Nan Rostock
Vært: Kristian Ditlev Jensen
Producer: Anders Skytte Agergaard
Musik: Fiskerne (tv-serien) og Den du elsker - Sebastian og VILMA
Hvornår indtræffer døden egentlig og hvor længe varer et dødsøjeblik? Er det sekunder, minutter eller dage? Sammen med antropolog og forsker Hanne Bess fra Aarhus Universitet undersøger vi, hvad der sker i tiden op til døden, både fysisk, socialt og menneskeligt. Hvad oplever den døende og de pårørende? Og hvilken rolle spiller kærligheden netop dér, hvor livet rinder ud?
Gæst: Hanne Bess, forsker og antropolog hos Aarhus Universitet
Vært: Kristian Ditlev Jensen
Producer: Anders Skytte Agergaard
Musik: Fiskerne (tv-serien)
Hvordan siger man farvel til et menneske uden at trække på religiøse ord og ritualer? Bjarke Larsen arbejder som ceremonileder og er med til at skabe bisættelser for mennesker, der ikke ser sig selv som troende, men som alligevel ønsker en smuk og højtidelig afsked med livet. Samtalen handler om, hvordan sådanne begravelser bliver til, og om de valg, der træffes, når døden skal markeres uden Gud. Undervejs flettes Bjarkes egen historie ind: tabet af sin far som femårig og den sorg, der fulgte, samt de alternative veje han senere har fundet til at bearbejde krisen.
Gæst: Bjarke Larsen, ceremonileder hos Humanistisk Samfund
Vært: Kristian Ditlev Jensen
Producer: Anders Skytte Agergaard
Musik: Fiskerne (tv-serien)
Journalist Jesper Dein er dødeligt syg og ved ikke, hvor lang tid han har tilbage. Fremtiden er præget af usikkerhed, og planer bliver noget, man håber på snarere end regner med. Alligevel har han købt billetter til en Aphaca-koncert i Parken i oktober sammen med sine børn, en aften han gerne vil opleve, men ikke ved, om han når. Afsnittet handler om at leve med en alvorlig diagnose, om at planlægge midt i uvisheden og om de små konkrete ting, der får stor betydning, når tiden ikke længere er en selvfølge.
Gæst: Jesper Dein, journalist
Vært: Kristian Ditlev Jensen
Producer: Anders Skytte Agergaard
Musik: Fiskerne (tv-serien)
Musik: Skylight - Hohnen Ford feat. Tiny Habits
Musik: Et sted hvor vi de første - Aphaca
Esben Dalgaard har selv været alvorligt syg og helt tæt på døden. I dag er hans levealder forlænget takket være behandling, noget han selv beskriver som at have snydt døden. Med den erfaring står han nu som vært på tv-programmet Min sidste gave, hvor fire uhelbredeligt syge danskere får mulighed for at give en sidste gave til deres nærmeste. Afsnittet kredser om den særlige ærlighed, der opstår, når tiden er knap, og om hvordan det er at arbejde tæt sammen med mennesker, der ved, at livet går mod sin afslutning.
Gæst: Esben Dalgaard, skuespiller og tv-vært
Vært: Kristian Ditlev Jensen
Producer: Anders Skytte Agergaard
Daniel Øhrstrøm blev ramt af en sygdom så alvorlig, at han blev bedt om at tage afsked med sine børn. I en periode levede han med visheden om, at livet kunne slutte når som helst. I dag er han rask. Afsnittet kredser om det værst tænkelige: at forberede sig på sin egen død, at sige farvel til sin familie og at leve videre videre med de erfaringer. Og om de øjeblikke, hvor Daniel oplevede Gud som helt nærværende netop dér, hvor alt stod på spil, og intet længere var givet.
Gæst: Daniel Øhrstrøm, journalist hos Kristeligt Dagblad og forfatter
Vært: Kristian Ditlev Jensen
Producer: Anders Skytte Agergaard
De kongelige begravelser samler nationer og tiltrækker millioner af blikke. Sammen med forfatter Laura Marie Schütze, der er forfatter til bogen Kongelige begravelser, ser vi nærmere på traditionerne omkring kongehusets sidste farvel. Hvorfor fascineres vi af disse ceremonier? Hvordan adskiller de danske kongers og dronningers begravelser sig fra vores europæiske naboers? En samtale om magt, ritualer og den måde døden iscenesættes, når den rammer vores kongehus.
Gæst: Laura Marie Schütze, forfatter og museumsinspektør hos ROMU
Vært: Kristian Ditlev Jensen
Producer: Anders Skytte Agergaard
Musik: Fiskerne (tv-serien)
Jæger Simon Staffeldt Schou har døden tæt på i sit liv. Både i naturen, hvor jagten rejser spørgsmål om ansvar og det øjeblik, hvor et andet levende væsens liv ophører, og i det personlige tab af en bror i en ung alder. En samtale om jagt og etik, om sorg og om hvordan mødet med døden både frivilligt og ufrivilligt sætter varige spor i et menneskes liv.
Gæst: Simon Staffeldt Schou
Vært: Kristian Ditlev Jensen
Producer: Anders Skytte Agergaard
Musik: Fiskerne (tv-serien)
Efter at have obduceret tusindvis af lig er retsmedicineren Jørgen nu blevet pensioneret. Sammen med præst og forfatter Kristian Ditlev Jensen kigger han tilbage på dødens mange ansigter og forestiller sig, hvordan afslutningen på hans eget liv vil tage sig ud.
Gæst: Jørgen Lange Thomsen
Vært: Kristian Ditlev Jensen
Producer: Anders Skytte Agergaard
Musik: Fiskerne (tv-serien)
Kristian Ditlev Jensen og Christoffer Emil Bruun kigger tilbage på nogle af de gæster, der har besøgt programmet gennem de sidste to år og som har haft døden meget tæt inde på livet. Efter knapt hundrede udsendelser er det også blevet tid til at afgøre programmets egen skæbne.
Vært: Kristian Ditlev Jensen
Medvært: Christoffer Emil Bruun
Redaktør: Thomas Vinther Larsen
Musik: Trentemøller
Det begyndte med en løs idé om at invitere nogle af dem, som var alene hjem til middag juleaften. I dag er Jul i Holbæk blevet et fænomen og flere hundrede mennesker samles i byens sportshal for at holde jul sammen frem for at sidde hjemme alene. En ildsjæl, som selv er muslim, står bag initiativet.
Vært: Kristian Ditlev Jensen
Medvært: Christoffer Emil Bruun
Gæst: Nancy Maati
Musik: Trentemøller
I 2011 vandt en person ved navn Helge Bille Nielsen en retssag, som handlede om forholdet mellem fiktion og virkelighed. Siden blev Helge Bille Nielsen til Madame Nielsen og optrådte i en bog af forfatteren til Thomas Boberg, hvis seneste bog, Insula er genstand for en aktuel retssag. Er identitet noget vi tager på os? Hvad er sproget ud over tegn? Og hvad bliver Madame Nielsens næste forvandling?
Vært: Kristian Ditlev Jensen
Medvært: Christoffer Emil Bruun
Gæst: Madame Nielsen
Redaktør: Thomas Vinther Larsen
Musik: Trentemøller
Han er en af landets førende psykologer og far til en af landets førende tennisspillere. Allan Holmgren er vokset op med forældre, som var Jehovas Vidner, men var mere interesseret i at spille guitar end at bede til Gud. Som psykolog og far har hans filosofi været at bekymre sig mindre og lade børn være børn. I sommer blev han pludselig landskendt for ikke at være stolt af sin søn, der var nået langt i Wimbledon.
Vært: Kristian Ditlev Jensen
Medvært: Christoffer Emil Bruun
Gæst: Allan Holmgren
Redaktør: Thomas Vinther Larsen
Musik: Trentemøller
Tennis på eliteniveau er en øvelse i mental balance under ekstremt pres. Et enkelt slag kan være helt afgørende, nerverne må holdes i ro. Helt sensationelt nåede August Holmgren til 3. runde i verdens fineste tennisturnering Wimbledon i sommer. Hvordan takler han det præstationspres, som han er under?
Vært: Kristian Ditlev Jensen.
Medvært: Christoffer Emil Bruun.
Gæst: August Holmgren.
Redaktør: Thomas Vinther Larsen.
Musik: Trentemøller.





