DiscoverFortrolig venindechat
Fortrolig venindechat
Claim Ownership

Fortrolig venindechat

Author: Michelle Petersen og Katrine Regnbue

Subscribed: 1Played: 9
Share

Description

Velkommen til Fortrolig venindechat - din guide gennem livets labyrint af karriere, kærlighed og kaos! Dyk ned i ærlige samtaler mellem bedste veninder, der deler deres erfaringer, råd og latterfyldte øjeblikke om alt fra jobudfordringer og kærlighedens krumspring til de øjeblikke, hvor kaos bliver til en lærerig rejse. Uanset om du står ved karriereskift, jonglerer med kærlighedens finurligheder eller bare har brug for et smil midt i kaos, så er Fortrolig venindechat dit afbræk i hverdagen. Grib et øjeblik for dig selv, tag et dybt åndedrag, og lad vores venindechat være din ledsager på rejsen gennem livets mest udfordrende og givende øjeblikke.


En podcast af Michelle Petersen og Katrine Regnbue. 



Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

18 Episodes
Reverse
18. Bag kulissen

18. Bag kulissen

2024-05-0801:06:59

Kat har været influencer i over 10 år - måske endda før opstandelsen af ordet influencer. Og hvad betyder det så? Misse har som veninde været meget nysgerrig, men også haft sine fordomme om branchen. Er influencers overfladiske? Tjener man mange penge? Og reklamerer man for produkter, man ikke kan stå inde for? Kat vil reagere og besvare alle fordomme hudløst ærligt. Misse har været meget spændt på at give et indblik i Kats arbejde bag kulissen, hvorfor hun også har forberedt andre spørgsmål til influencerbranchen.Instagram:@fortroligvenindechatTikTok:@fortroligvenindechatMail: kontakt@fortroligvenindechat.com Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
17. Promillen

17. Promillen

2024-05-0154:08

Efter pigernes forrige afsnit har både Misse og Kat tænkt over deres lidt for glade snak om alkohol - for selvom alkohol ofte forbindes med festlige stunder, er alkoholen giftig for vores kroppe. Derfor vil pigerne i dag tale om de mere seriøse sider og problematikker, de har mødt og stadig møder i forbindelse med alkohol.Har du nogensinde følt dig presset til at drikke? Drikker du for at være en del af et selskab? Eller har du nogensinde drukket for at lægge låg på nogle følelser?Uanset hvad, så er det netop nogle af disse følelser, pigerne vil tale om i dag. De vil dele nogle personlige historier, bl.a. hvornår de selv drak for første gang, og hvilke uheldige situationer de har stået i i forbindelse med druk.Instagram:@fortroligvenindechatTikTok:@fortroligvenindechatMail: kontakt@fortroligvenindechat.com Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
16. Sommerdage

16. Sommerdage

2024-04-2455:15

Misse og Kat er tilbage og har glædet sig til at optage et traditionelt afsnit med en indtjekning på karriere, kærlighed og kaos, en hyggelig veninde snak, samt de tre hurtige til sidst.I dagens episode dykker de to veninder ned i alt, hvad sommeren har at byde på, lige fra solrige rejser til spontane roadtrips gennem det danske landskab. De deler deres forventninger til de varmere dage og sommerens skønne eventyr i Danmark. Men hvad med de øjeblikke, hvor kalenderen ser lidt tom ud, og man ender med at sammenligne sit eget sommerliv med de fortryllende billeder på sociale medier?Pigerne giver deres personlige perspektiver på at skabe uforglemmelige sommerminder uden at falde i FOMO-fælden. Fra at finde skjulte perler i nærområdet til at planlægge den ultimative sommerbucketliste deler Misse og Kat deres bedste tips og tricks til at fylde kalenderen ud med magiske øjeblikke.Instagram:@fortroligvenindechatTikTok:@fortroligvenindechatMail: kontakt@fortroligvenindechat.com Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
15. Life update

15. Life update

2024-04-1747:00

Misse og Kat har ikke set hinanden i 18 dage, så de trænger til at give en lang status på livet - både til hinanden og til lytterne. Helt naturligt ender pigerne med at tale i evigheder om alt og intet, selvom redaktøren egentlig havde planlagt et helt traditionelt afsnit. Men det bliver heller ikke helt utraditionelt. Misse og Kat giver nemlig en status på både karriere, kærlighed og kaos.Specielt kaos-sektionen fylder meget for pigerne. Misse fortæller om ensomhedsfølelsen og hvordan den rammer, når ens venner har travlt med andre ting, samt om hendes dumme beslutning om at tage i byen på en næsten tom mave - det kan man vidst kalde kaos. Kat fortæller om mange af de dumme penge, som hun har brugt på sin rejse. Og her kunne man måske tænke, at hun har brugt dem på dyre ting, som hun alligevel ikke får brugt, men nej - der er faktisk tale om forkerte flybilletter og hotelovernatninger.Pigerne slutter af med de traditionelle tre hurtige, hvor Misse laver en "versus-ferie-udgave" mod Kat. Og næste uge vil de være tilbage med et helt traditionelt afsnit, hvor de vil gå i dybden med et emne, der fylder meget hos pigerne nu, hvor vejret begynder at blive bedre - nemlig sommerferie. De vil diskutere sommerferieens ensomhed og ubehag, men også deres sommerferieplaner og sommerferie storytimes.Instagram:@fortroligvenindechatTikTok:@fortroligvenindechatMail: kontakt@fortroligvenindechat.com Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
14. Chat med os: Kaos

14. Chat med os: Kaos

2024-04-1034:28

Det er sidste dilemma afsnit (i denne omgang) og pigerne slutter af med et brag! Misse arbejder stadig løs på filmsettet, men Kat er netop landet i Danmark, derfor kan de snart mødes igen, og optage næste afsnit i det format som I kender det bedst. I dagens afsnit er det jeres kaos dilemmaer, som pigerne vil prøve at besvare.De vil tale om alt fra bryst usikkerheder til familie drama. Hvilke overvejelser bør man gøre sig før man beslutter sig for at få en skønhedsoperation? Hvad kan man gøre hvis ens familie er fra en anden planet? Eller ens bedste veninde skal på en anden efterskole end den man selv aller helst vil på?Lyt med for at høre pigernes tanker til de forskellige dilemmaer. Hvis dit dilemma ikke er blevet besvaret i denne omgang, vil det blive gemt til senere afsnit.Instagram:@fortroligvenindechatTikTok:@fortroligvenindechatMail: kontakt@fortroligvenindechat.com Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
Velkommen til endnu et forudoptaget afsnit af Fortolig venindechat! Denne gang har pigerne valgt at åbne chatten for jeres kærlighedsdilemmaer. Pigerne har modtaget en overflod af hjerteskærende og inspirerende dilemmaer, som de har set frem til at udforske og diskutere.De vil tale om alt fra at udvikle nye følelser for en veninde til at håndtere uenigheder i et forhold og endda hvad man gør, hvis man forelsker sig i sin venindes bror. Så sæt dig godt til rette og lad os dykke ned i disse spændende emner sammen!Lyt med for at høre pigernes tanker til de forskellige dilemmaer. Hvis dit dilemma ikke er blevet besvaret i denne omgang, vil det blive gemt til senere afsnit.Instagram:@fortroligvenindechatTikTok:@fortroligvenindechatMail: kontakt@fortroligvenindechat.com Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
Misse har travlt på et filmset, og Kat er rejst til Thailand. Derfor er de næste 3 afsnit forudoptagede, hvor de vil løse jeres dilemmaer. I dagens afsnit er det jeres karrieredilemmaer, som pigerne vil hjælpe jer med.Hvad gør man, hvis ens lorte chef kun vil lave fodboldarrangementer på jobbet? Hvis ingen af de jobs, man hidtil har haft, har tilbudt en pensionsopsparing? Hvis man som færdiguddannet har svært ved at lande drømmejobbet? Eller hvis man slet ikke har fundet sin drøm endnu?Lyt med for at høre pigernes tanker til de forskellige dilemmaer. Hvis dit dilemma ikke er blevet besvaret i denne omgang, vil det blive gemt til senere afsnit.Instagram:@fortroligvenindechatTikTok:@fortroligvenindechatMail: kontakt@fortroligvenindechat.com Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
11. Seksualitet

11. Seksualitet

2024-03-2043:05

Misse og Kat vil i dagens afsnit blive endnu mere personlige og tale om deres individuelle seksualitet. Det er en naturlig del af de flestes liv, men ikke noget, der er lige nemt for alle at tale om. Pigerne vil åbne op om deres egen intimitet, udforskning og tiltrækning.Hvornår starter man med at have seksuelle oplevelser? Har man lyst til at udforske de forskellige køn? Føler man sig tilpas i samfundets kasser? Kan man blive mobbet med sin seksualitet, selvom man ikke kender den endnu? Og hvordan har Danmark udviklet sig i forhold til LGBTQ+?Uanset om du er på din egen seksuelle rejse eller om du er nysgerrig på Misse og Kats personlige historier, kan dette afsnit sætte mange forskellige tanker og samtaler i gang. Pigerne ønsker, at vi som samfund kan være mere åbne og inkluderende, når vi taler om seksualitet og kønsidentitet.Instagram:@fortroligvenindechatTikTok:@fortroligvenindechatMail: kontakt@fortroligvenindechat.com Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
10. Roomie

10. Roomie

2024-03-1344:07

Som titlen allerede afslører, vil Misse og Kat i dagens afsnit tale om roomies, roommates eller boligkammerater - hvad end du vil kalde det! Pigerne vil snakke om fordelene og ulemperne ved at bo sammen med andre og bo alene, og især fortælle om flere mareridtsscenarier.Kat har både lejet et værelse i en andens lejlighed og udlejet et værelse i sin egen lejlighed, derfor vil hun komme ind på flere af sine roomie problemer - hvilke erfaringer hun har gjort sig samt hvilke tips hun vil give videre til lytteren.Hvor meget skal man egentlig gå på kompromis med sig selv? Hvilke aftaler og regler skal man lave med hinanden? Bør ens livsstil og forventninger passe sammen med sine roommates? Og hvad med madvaner, sex og rengøring? Det er ofte svært at være samboende, og som pigerne siger: "Det er en kunst at have et godt roomieskab i en lille københavnsk lejlighed."Instagram:@fortroligvenindechatTikTok:@fortroligvenindechatMail: kontakt@fortroligvenindechat.com Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
9. Kvartvejskrisen

9. Kvartvejskrisen

2024-03-0601:00:52

I dagens afsnit skal du lytte til en samtale mellem to veninder, Misse og Kat, der står ved en skillevej i deres 26-årige liv. Midt i det, de humoristisk kalder en kvartvejskrise, navigerer de gennem en tid, hvor de hverken føler sig helt voksne eller unge. De repræsenterer en generation, som man kalder for Zellinnials, hvor man blander den unge generation, Gen Z, med den ældre generation, Millennial (Gen X).Pigerne udforsker de spændende, men også skræmmende, ændringer, der sker, når man bliver mere voksen. Mens nogle af deres venner slår sig ned, får børn og køber huse, kan de føle sig presset af samfundets forventninger om at "følge med" og blive voksne. De reflekterer over, hvordan de tager beslutninger, der både afspejler deres ungdommelige sind og deres ønske om at skabe stabilitet i deres voksenliv.Hvordan tackler man samfundets forventninger til voksenlivet? Føler man sig presset til at træffe visse livsvalg på trods af sine egne ønsker? Lyt til venindernes ærlige og sjove snak, hvor pigerne deler deres dumme beslutninger, rynkefrygt, ungdommelige oplevelser, økonomiske frustrationer og glæder ved at være i denne unikke livsfase.Instagram:@fortroligvenindechatTikTok:@fortroligvenindechatMail: kontakt@fortroligvenindechat.com Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
8. Økonomisk (u)ansvarlig

8. Økonomisk (u)ansvarlig

2024-02-2801:01:15

Misse og Kat lever et selvstændigt liv og det har en indvirkning på deres privatøkonomi. Hvordan navigerer de gennem økonomiske udfordringer? Har de et klart overblik over deres økonomi, betaler de deres SKAT rettidigt, og formår de at håndtere deres forskudsopgørelse? Disse spørgsmål er centrale i dagens podcast afsnit. Pigerne deler deres personlige erfaringer og erkender den uro, der kan opstå i forbindelse med økonomi. De reflekterer over deres opvækst og spørger, om økonomi overhovedet blev diskuteret i deres hjem.Selvom Misse og Kat ikke placerer sig selv som hverken økonomisk ansvarlige eller uansvarlige, erkender de, at de stadig arbejder på at få fuldt styr på deres økonomi. Måske genkender du disse følelser? Måske kender du nogen, der står i samme situation? Hvornår er det passende at sende en MobilePay-anmodning? Og hvordan navigerer man gennem det vanskelige spørgsmål om at bede om penge tilbage, som andre har lånt?Lyt med, mens pigerne udforsker deres økonomiske udfordringer, og del dine egne historier i venindechatten på Instagram. Lad os sammen skabe en åben dialog om økonomi og støtte hinanden på vejen mod økonomisk frihed og viden. Instagram:@fortroligvenindechatTikTok:@fortroligvenindechatMail: kontakt@fortroligvenindechat.com Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
7. Årgang 14

7. Årgang 14

2024-02-2141:12

Misse og Kat mødte hinanden i gymnasiet. Misse var den stille regelrytter, mens Kat var den mere vilde type, der ikke gik så meget op i uddannelse. Men hvordan udviklede deres venskab sig egentlig? Og hvilke oplevelser og minder husker de allerbedst, når de ser på deres første år som veninder? Det vil de snakke meget mere om i dagens afsnit.I dette afsnit vil I høre en masse om deres gymnasietid: om trivsel og mobning, vilde gymnasiefester og studieture, identitetssøgen og ungdomskultur - og selvfølgelig også om plagiat og uddannelse. Misse og Kat har mange gode røverhistorier fra deres gymnasietid, og det er langt fra dem alle, de får fortalt i dette afsnit.Instagram:@fortroligvenindechatTikTok:@fortroligvenindechatMail: kontakt@fortroligvenindechat.com Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
6. Utroskab

6. Utroskab

2024-02-1456:29

I dagens afsnit vil Misse og Kat træde ind i et emne, der ellers kun har været omtalt i deres fortrolige venindechat: utroskab. Utroskab, en realitet, som desværre rammer alt for mange af os tæt på livet - enten ved at være direkte involveret i et forhold med utroskab eller ved at være vidne til det hos en nær ven eller veninde.Misse og Kat har begge haft utroskab tæt inde på livet, men de er ikke helt enige om, hvad utroskab egentlig indebærer. De ønsker at dele deres personlige historier og refleksioner om, hvordan de forstår utroskab, hvor deres personlige grænser går, og om tilgivelse er en mulighed.Lyt med, når de dykker ned i de dybe spørgsmål og søger efter svar på, hvordan man håndterer utroskab i romantiske forhold. Instagram:@fortroligvenindechatTikTok:@fortroligvenindechatMail: kontakt@fortroligvenindechat.com Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
5. Ensom sammen

5. Ensom sammen

2024-02-0752:41

I dagens afsnit udforsker Misse og Kat det komplekse emne: Ensomhed. De stiller spørgsmålet, der ofte følger i skyggen: Er det okay at føle sig ensom? De deler deres ærlige refleksioner og kaster et nærværende lys på ensomhedens forskellige aspekter - både når man er single og i et forhold. Misse og Kat tror på, at åbenhed og ærlighed kan opløse tabuer og skabe forståelse. De er begge to udadvendte kvinder, der ofte har en fyldt kalender, dog har de begge oplevet at føle sig ensomme både i et rum fyldt med mennesker, men også den helt dybe ensomhedsfølelse, når man er alene.De kigger ind i det komplekse emne om ensomhed og stiller spørgsmålene: Hvordan er det at være ensom? Hvad gør de når de føler sig ensomme? Findes der forskellige måder at føle sig ensom på?Instagram:@fortroligvenindechatTikTok:@fortroligvenindechatMail: kontakt@fortroligvenindechat.com Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
4. Bag facaden

4. Bag facaden

2024-01-3137:44

Misse og Kat bruger meget tid på de sociale medier - her hvor alting ofte ser helt perfekt ud. Derfor vil de i dag fordybe sig i perfekthedskulturen, som især dominerer vores sociale medier. De udforsker, hvordan vi ufrivilligt sammenligner os selv med andres 'perfekte' liv. Alt fra de tilsyneladende perfekte forhold til karrierer.I dagens afsnit vil de dykke ned i, hvordan denne konstante sammenligning påvirker vores mentale velvære og selvværd. Gennem deres ærlige samtaler og personlige refleksioner, udforsker de skjulte konsekvenser af perfekthedskulturen og deler strategier til at genopbygge vores forhold til vores autentiske selv. De undersøger, hvordan vi kan skabe sunde grænser, udvikle empati for os selv og andre, og vigtigst af alt, omdefinere vores forståelse af succes og tilfredshed. De vil til slut give gode råd og værktøjer til hvordan de navigere i en verden, hvor alting ser fejlfrit og perfekt ud.Hvordan påvirker vores konstante sammenligning med andres liv vores mentale helbred? Hvordan kan vi skabe sunde grænser i en verden, der konstant præsenterer os for det perfekte liv? Hvad kan vi gøre for at genoprette forbindelsen til vores autentiske selv i en verden, der ofte belønner overfladiske forestillinger om succes?.Instagram: @fortroligvenindechatTikTok: @fortroligvenindechatMail: konkakt@fortroligvenindechat.com Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
3. Forlod chatten

3. Forlod chatten

2024-01-2449:07

Misse og Kat har været veninder i snart 10 år, men udover at have hinanden, så har de efterhånden været igennem mange andre venskaber også. Gode og dårlige, dybe og overfladiske.I dagens afsnit vil Misse og Kat udforske det sårbare emne at slå op med venner. De vil snakke om hvordan venskaber kan ændre sig, og hvordan man håndterer det, når man indser, at det måske er tid til at sige farvel. De vil dele deres personlige erfaringer, samt udfordre hinandens følelsesmæssige aspekter af at tage besluttingen om at afslutte et venskab.Skal vi være veninder for evigt? Eller er det på tide at forlade chatten? Og hvordan påvirker det os, når vi mister en ven? Hvordan kan man finde lukningen i venskabelige slutninger?Instagram: @fortroligvenindechatTikTok: @fortroligvenindechatMail: konkakt@fortroligvenindechat.com Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
2. Klip til nu

2. Klip til nu

2024-01-1748:07

Misse og Kat arbejder selvstændigt i hver deres erhverv. Begge har haft nogle udfordringer på deres rejse til deres drøm, men sammen har de kunne støtte hinanden med opløftende beskeder i en fortrolig venindechat. Her deler de alt fra deres store dilemmaer, deres manglende forståelse fra familien og selvfølgelig også de store øjeblikke, hvor drømme går i opfyldelse.I dagens afsnit vil Misse og Kat snakke om deres rejse til hvor de er i dag. Misse, der fik øjnene op for filmbranchen, og hvordan hun kom ind i den - hvad man ville kalde for en traditionel vej, men som bestemt ikke har været en nem vej. Og Kat, der blev influencer, før hun selv vidste det. Og hvilken rejse det har ført hende ud i - at gå fra at lave videoer for sjov til at gøre det til en levevej.Drømmer man for stort? Hvor mange gange skal man søge ind på sin drømmeuddannelse? Og hvordan starter man egentlig op som influencer? Vi dykker længere ned i de kaos følelser, der kan ligge bag beslutningen om karriereveje. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
1. Chatten er åben

1. Chatten er åben

2024-01-1027:56

Misse arbejder som freelance 3rd AD på de store film rundt i Danmark. Kat, også kaldet Katrine Regnbue, arbejder til dagligt som content creator. Sammen har de en fortrolig venindechat, hvor de deler alt hvad der skal deles mellem veninder. Når der er kaos i karrieren, kærlighed i luften eller noget fortroligt de har brug for at dele. I dagens afsnit er temaet ‘kaos forelskelse’ - noget som Misse og Kat kender lidt for godt. Der bliver talt om hvordan man sommetider prøver at bekæmpe en forelskelse, fordi man er bange for hvad andre mon tænker eller fordi hjertet måske ligger hos karrieren. Tør du at give dig hen til kærligheden? Vil du tage på den date? Eller orker du ikke engang skriveriet inden, og så bliver daten aldrig til noget? Vi dykker længere ned i de kaos følelser, der kan ligge bag en forelskelse, og hvordan Kat og hendes kæreste lod forelskelsen blomstre. Instagram: @fortroligvenindechatTikTok: @fortroligvenindechatMail: konkakt@fortroligvenindechat.com Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
Comments 
Download from Google Play
Download from App Store