DiscoverSæt Lyd På Smag
Sæt Lyd På Smag
Claim Ownership

Sæt Lyd På Smag

Author: Netudgaven

Subscribed: 1Played: 8
Share

Description

I denne podcastserie zoomer vi ind på, hvordan smag forstås som en æstetisk oplevelse, som når vi lytter til et velorkesteret stykke musik eller betragter et farverigt maleri. Ligesom vi i de tilfælde lytter snarere end hører og betragter snarere end ser, så smager vi måske efterhånden hellere end vi spiser eller ernæres. Det er der i hvert fald folk, der forsøger at få os til.
7 Episodes
Reverse
Maden smager bedre i godt selskab. Og den smager værre i godt selskab. Men hvordan kan begge dele være rigtigt, tænker du måske. Har du overvejet, hvorfor du gang på gang bider i det sure æble og gnasker dig gennem en oversaltet steg, i stedet for at sige tingene, som det er til værten? Eller har du været en hård banan og trådt godt og grundigt i spinaten ved netop at smide svesken på disken? Og hvad betyder smag, når du skal skille skidt fra kanel i din omgangskreds?Ja, der findes mange ordsprog, hvor vores sociale adfærd beskrives metaforisk gennem maden og smagens univers. Men det er ikke ordsprogene, som fjerde afsnit af denne podcast handler om. I stedet skal vi sætte lyd på samspillet mellem vores sociale liv og smagen af mad. Altså det som antropolog Susanne Højlund kalder “Smagsfællesskabet”.Så saml dit slæng omkring dig og lyt med, når vi igen sætter lyd på smag.
Ekstramateriale til Sæt Lyd på Smag #3
Ekstramateriale til Sæt Lyd på Smag #3
Ekstramateriale til Sæt Lyd på Smag #3
Nu hvor vi har gang i smagsapparatet i disse podcasts, er det vel relevant at spørge: Smager lyd egentlig af noget?  Vi kan kende langelænderen på knækket, men betyder det noget for smagen, hvor højt den knækker, eller hvordan chipsene knaser mellem tænderne? Hvorfor foretrækker du Bloody Marys i det støjende fly på vej til Mallorca? Gør det en forskel, om man sidder i en støjende kantine eller med Mozart på pladeafspilleren? Og når nu vi er i gang med det med lyde og smag, kan man så smage navnene på maden? Og smager maden anderledes for en hørehæmmet?  Tredje afsnit af Sæt Lyd på Smag giver svar på sådanne undringer ved igen at zoome ind på smagsapparatet, og denne gang i særdeleshed på høresansen. Det er nemlig høresansen, hvis effekt forskerne er allermest uenige om. En ivrig fortaler for dens effekt er psykologen Charles Spence, der har vundet en IG Nobelpris* for hans forskning. Og han bakkes op af kokken Jozef Youssef, der bruger Spences observationer som inspiration til at skabe sansepakkede smagsoplevelser i sin pop-up restaurant i London. Måske kan du også blive inspireret. Lyt med når vi skruer op for lyden på smagsapparatet * IG Nobelprisen gives til forskning, der først får folk til at grine og dernæst til at tænke. Prisen uddeles af nobelpristagere, og selvom den ikke kommer med en stor pengepræmie betragtes den med ære. I podcasten omtales den fejlagtigt blot som Nobelprisen i Ernæring.
loading
Comments