DiscoverLykkeberg og Corydon
Lykkeberg og Corydon
Claim Ownership

Lykkeberg og Corydon

Author: Dagbladet Information

Subscribed: 227Played: 976
Share

Description

Få to sider af samme sag.
Skal man være bange for samtaler, der kan vise, at man tager fejl? Og er ét perspektiv tilstrækkeligt? I denne underholdende aktualitetspodcast udfordrer chefredaktør på Børsen Bjarne Corydon og chefredaktør på Information Rune Lykkeberg hinandens synspunkter. Med respekt for hinandens måder at anskue verden på bringer de personlige iagttagelser i spil, når de analyserer og debatterer tidens aktuelle dagsordener. Lyt med, få flere perspektiver – og hvem ved, måske får du udfordret din egen holdning?
Lyt med på information.dk/podcast eller i din foretrukne podcastapp.

Udkommer ugentligt.
15 Episodes
Reverse
Diskussionen om ‘the mental load’ fylder rigtig meget på de sociale medier, og i denne uge træder Rune Lykkeberg og Bjarne Corydon ind i debatten og deler deres erfaringer med usynlige arbejdsfordeling i både barndomshjemmet og i deres voksne liv. Dernæst går samtalen på, hvordan man udregner klimaforandringer og hvordan det egentlig går med klimapolitikken i Danmark.   De to chefredaktører vender også Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, og en tale han har holdt om Europas fremtid. Ifølge den franske præsident er Europa truet både fra et økonomisk perspektiv, et sikkerhedspolitisk perspektiv og en trussel indefra på grund af højreskredet i Europa. Alt samme noget, som Lykkeberg og Corydon mener, at danskerne i højeste grad burde diskutere inden EU-parlamentsvalget.
Rune Lykkeberg har interviewet udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen, som for et år siden lancerede begrebet pragmatisk idealisme. Både Information og Børsen hyldede begrebet i avisernes ledere. Bjarne Corydon og Rune Lykkeberg gør status på, hvordan det er gået med pragmatisme og så runder de - med afsæt i interviewet - de store udenrigspolitiske temaer som Ukraine og Israel-Gaza.   De to chefredaktører runder også de meget store og voldsomme protester på de amerikanske campus. Lykkeberg mener, at de er blevet negligeret af de danske medier - med undtagelse af Information. Bliver det en gentagelse af ungdomsrøret i 1968 antændt af Israel-Gaza-konflikten, eller er det bare nogle unge, privilegerede mennesker, der råber højt og voldsomt?
Både Lykkeberg og Corydon har et særligt forhold til 1. maj - omend helt forskellige. For Lykkeberg bringer kampdagen varme barndomsminder om fest og glade dage. For Corydon minder det ham om hans tid som politiker i folketinget og en ualmindelig hektisk dag. De kommer også med deres bud på, hvordan partierne kan bruge 1. maj-traditionen i nutidens Danmark - og på hvad det er, der gør 1. maj-talen til noget ganske særligt.   Herefter går samtalen over i en bred snak om udlændingedebatten i Danmark. De kommer selvfølgelig forbi Frederik Vads omdiskuterede tale om ‘den tredje erkendelse’ på folketingets talerstol, og så løfter de også sløret for deres egne, personlige holdninger til både regeringens skarpe udlændingeprofil og debatten i sin store helhed.
Hvem er fan af Taylor Swift, og hvem er fan Medina? Det får du svaret på i denne omgang af Lykkeberg og Corydon.    I den lidt tungere ende går chefredaktørerne i dybden med Iran-Israel. Rune Lykkeberg har en særlig interesse i Iran, da hans kone flygtede fra det iranske styre. Han forklarer hvorfor Iran, der normalt har stået på sidelinjen i konflikter, aktivt gik efter Israel, og hvordan det måske var "designed to fail".   Bjarne Cordyon ser også et skifte i Mellemøsten, hvor indenrigspolitik spiller en kæmpe rolle i konflikterne og dermed verdensordenen. Men han hæfter sig også ved, at Iran-Israel-konflikten ser ud til at deeskalere.   De kommer også rundt om amerikansk hjælp til Ukraine, universitetsaftalen og en 300-års-fødselsdag.
I denne underholdende og tankevækkende aktualitetspodcast debatterer og analyserer Børsens chefredaktør, Bjarne Corydon, og Informations chefredaktør, Rune Lykkeberg, tidens største dagsordener – og nogle af de mindre. Børsen og Bjarne Corydon har afholdt topmøde og haft besøg af den tidligere amerikanske vicepræsident Mike Pence, den tidligere amerikanske finansminister Larry Summers og statsminister Mette Frederiksen. Bjarne Corydon var ordstyrer og Rune Lykkeberg sad på tilskuerrækkerne - i dagens afsnit lægger de ud med at diskutere deres oplevelser.  Herefter går diskussionen overgangen fra ikke-magtparti til magtparti og det, de kalder ‘det politiske voksenbord’. Herhjemme er Liberal Alliance ved at vokse sig så store, at de efterhånden kan tilegne sig en plads. Men hvilke adgangsbilletter skal man have fingre i inden man får lov til at sætte sig? Diskussionen kommer både omkring Sverige, udlændingepolitik og tidligere regeringsledere - og til sidst kan du finde ud af, hvilken sandhed om voksenbordet Rune og Bjarne hver især hvilke ønske var virkelighed. 
I dette afsnit af Lykkeberg & Corydon kommer de to chefredaktører omkring hash på Christiania, røde pølser og fadøl i protest mod landbrugets CO2-afgift og skandalen i Forsvaret.   Lykkeberg hylder Christiania som et frihedseksperiment, der skal være plads til, mens Corydon mener, at fristaden har spillet fallit. På klimområdet diskuterer de fremtiden for en dansk klimaaftale - størstedelen af politikerne har indset der skal gøres noget, men hvad sker der, når regningen kommer på bordet - både i forhold til penge og vælgere?   De dissekerer også tilstanden i Forsvaret, hvor skandalerne nærmest har stået i kø. Er det tid til en langt hårdere politisk styring af Forsvaret?
I denne underholdende og tankevækkende aktualitetspodcast debatterer og analyserer Børsens chefredaktør, Bjarne Corydon, og Informations chefredaktør, Rune Lykkeberg, tidens største dagsordener – og nogle af de mindre. Rune og Bjarne er tilbage fra påskeferien og diskuterer i denne uge to af tidens største samtaleemner. Først snakker de om situationen i Gaza og giver deres syn på situationen - blandt andet afdækker de situationen omkring grænsebyen Rafah og Benjamin Netanyahus forhold til præsidentkandidaterne i USA. Herefter vender de snuden hjemad, og diskuterer den politiske situation i Danmark hvor SVM-regeringen har mistet sit indenrigspolitiske flertal. Er der flere i Venstres folketingsgruppe, der er på vej væk?  Til sidst går bølgerne højt omkring fremtidens regeringer, og de vædder om hvilken regeringskonstruktion, der er mest sandsynlig.
I denne underholdende og tankevækkende aktualitetspodcast debatterer og analyserer Børsens chefredaktør, Bjarne Corydon, og Informations chefredaktør, Rune Lykkeberg, tidens største dagsordener – og nogle af de mindre.    Hvordan forholder Bjarne og Rune sig til sociale medier, og hvilke grænser sætter de i forhold til deres børn? I dette afsnit får du svaret - samt deres holdning til det store “TikTok ban”, som muligvis er på vej i USA. 
De kommer også omkring den nye situation hos Konservative, hvor Mona Juul som ny politisk leder har muligheden for at skille sig ud blandt de mange borgerlige partier.  Til sidst forholder de sig til den spektakulære politiske situation i Holland, som de sammenligner med de tendenser, de ser, gør sig gældende i andre europæiske lande.
I denne underholdende og tankevækkende aktualitetspodcast debatterer og analyserer Børsens chefredaktør, Bjarne Corydon, og Informations chefredaktør, Rune Lykkeberg, tidens største dagsordener – og nogle af de mindre.     Bjarne Corydon havde inden podcasten givet Rune Lykkeberg lektier; læs vismandsrapporten om de danske superstjernevirksomheder, der driver den økonomiske vækst. De er enige om, at rapporten viser et andet billede af Danmark end det, som politikere og meningsdannere tegner.    Lykkeberg og Corydon runder også et internationalt topjob til Mette Frederiksen og Bidens State of the Union-tale, hvor Rune Lykkeberg denne gang delte lektier ud; du skal se den halvanden times lange tale.    Mens Mette Frederiksen måske kæmper for et nyt job, så blev netop kæmpende kvinder fejret den 8. marts. I podcasten får du også svaret på hvem af de to herrer, der var fysisk ude og fejre kvinderne på kampdagen. 
I dette afsnit diskuterer Rune Lykkeberg og Bjarne Corydon de danske meningsmålinger og kommer med deres synspunkter på, hvordan partierne bør forholde sig til dem. De kommer også omkring den tyske regerings store udfordringer og så vender de storfilmen Oppenheimer, som især Rune har et anstrengt forhold til. Til sidst beder Rune om råd hos Bjarne, nu hvor Informations chefredaktør fylder 50 år.
I denne underholdende og tankevækkende aktualitetspodcast debatterer og analyserer Børsens chefredaktør, Bjarne Corydon, og Informations chefredaktør, Rune Lykkeberg, tidens største dagsordener – og nogle af de mindre.  I dette afsnit fortæller de om deres meget personlige forhold til landbruget og kommenterer samt perspektiverer den CO2-afgift, som ekspertgruppen har afleveret deres bud på. De kommer også rundt om den store vælgerundersøgelse, hvor der under overfladen gemmer sig vilde ting. De slutter af i øst med status på krigen i Ukraine og de triste fredsudsigter her to år efter invasionen. 
I denne underholdende og tankevækkende aktualitetspodcast debatterer og analyserer Børsens chefredaktør, Bjarne Corydon, og Informations chefredaktør, Rune Lykkeberg, tidens største dagsordener – og nogle af de mindre.   I dette afsnit vender de deres vinterferie i Frankrig og USA og kommer også lige omkring den sikkerhedspolitiske situation i verden, den danske værdipolitik og til sidst om deres lidt pudsige forhold til organdonation.
I denne underholdende og tankevækkende aktualitetspodcast debatterer og analyserer Børsens chefredaktør, Bjarne Corydon, og Informations chefredaktør, Rune Lykkeberg, tidens største dagsordener – og nogle af de mindre.   I denne uges udgave kommer de to chefredaktører vidt omkring. De diskuterer både den politiske situation i USA, kaster blikket på årsagen til Alex Vanopslaghs succes og kommer omkring kønspolitik og anti-feminisme.
I denne underholdende og tankevækkende aktualitetspodcast debatterer og analyserer Børsens chefredaktør, Bjarne Corydon, og Informations chefredaktør, Rune Lykkeberg, tidens største dagsordener – og nogle af de mindre.  De to chefredaktører taler her i premieren om den store europæiske krise, der materialiserer sig i voldsomme landmandsprotester, regeringskriser og uenighed om Ukraine. Et underdækket europæisk drama med voldsomme perspektiver, mener både Lykkeberg og Corydon. Lyt med, hvis du både vil blive klogere og underholdt, og også høre hvorfor Rune Lykkeberg har hadet alt, hvad Bjarne Corydon står for. 
To af landets mest indsigtsfulde og originale analytikere, har samlet tankerne og slået bro mellem erhvervsmediet Børsen og den intellektuelle modstandsavis Information. I denne underholdende og tankevækkende aktualitetspodcast, bringer Børsens chefredaktør og tidligere finansminister Bjarne Corydon og Informations chefredaktør og forfatter Rune Lykkeberg økonomi, kultur, politik og ideer sammen med personlige iagttagelser, når de debatterer og analyserer tidens største dagsordener – og nogle af de noget mindre. Det er oplysende, overraskende og indimellem også lidt voldsomt.   Udkommer ugentligt. 
Comments 
loading
Download from Google Play
Download from App Store