DiscoverMenneskeæder
Menneskeæder
Claim Ownership

Menneskeæder

Author: Anton Lundsgaard og Mikkel H. Lauritsen

Subscribed: 0Played: 0
Share

Description

Podcasten, der beskæftiger sig med sager, hvor rovdyr har angrebet og ædt mennesker.

Løver og krokodiller i Afrika, tigre og leoparder i Indien og mange flere sager er blevet dokumenteret gennem tidens løb...

Undervejs får vi besøg i studiet, af fagpersoner som, med deres unikke viden om disse rovdyr, vil hjælpe med at afdække, hvad der får disse dyr til at afvige fra sine naturlige fødeemner for konsekvent at gå efter mennesker.

Vi ser frem til at fortælle jer de gode historier!

Facebook: @menneskeaeder
Instagram: @menneskeader_podcast
4 Episodes
Reverse
Two-Toed Tom var en berygtet alligator, som terroriserede de lokale i sumpene mellem Florida og Alabama… Nogle historier var mere plausible end andre, men én ting er helt sikkert - alligatoren var derude og den var særdeles svær at få bugt med! Vi har i denne forbindelse taget fat i selveste Henrik Herold, grundlægger af og direktør i Randers Regnskov, som med sin ekspertviden om store krybdyr, vil hjælpe os med at forstå alligatorers og krokodillers natur!
Leoparden fra Panar var en stor hanleopard, som i starten af 1900-tallet dræbte og åd over 400 mennesker, inden der endeligt blev sat en stopper for dens hærgen. Indien var på dette tidspunkt plaget af en koleraepidemi, og mennesker der ikke overlevede sygdommen blev derfor efterladt på må og få i junglen for at begrænse yderligere smitte. Disse kroppe udgjorde derfor et let måltid for sultne rovdyr. Da epidemien nåede sin afslutning, og kroppe derfor ikke længere blev dumpet i junglen, begyndte leoparden at jage mennesker aktivt. I dette afsnit optager vi i "hjemlige" rammer, så at sige - vi har nemlig begivet os til Ree Park Safari endnu en gang, hvor vi har besøg af tidligere chefdyrepasser i parkens rovdyrafdeling, Michael Nitschke, som deler ud af sin ekspertviden om det fascinerende kattedyr, som leoparden er!
I midten af 1980'erne gik et mindre ulvekobbel på rov i en række indiske landsbyer... Inden ulvene blev stoppet, lykkedes det dem at dræbe og æde 17 børn i løbet af 3 måneder. I denne episode dykker vi ned i historien om ulvene fra Ashta, efterfulgt af en snak om ulven som rovdyr - i denne forbindelse har vi allieret os med TV-vært og naturformidler, Sebastian Klein, som med sin ekspertviden om natur og dyr, vil hjælpe os med at forstå ulvens natur og vigtigst af alt svare på - skal vi være bange for ulven?
I denne episode skal I høre om to løver, der formodedes at have dræbt, og ædt, lidt over 130 jernbanearbejdere i løbet af 9 måneder, under et brobyggeri over Tsavo-floden i det sydlige Kenya. For at nuancere og forstå denne adfærd hos de to løver, har vi derfor allieret os med Jesper Stagegaard, direktør i Ree Park Safari på Djursland. Hvad kan der ligge til grund for, at de to løver afveg fra sine naturlige fødeemner, og aktivt begyndte at angribe mennesker? Lyt med, og hør nærmere! Indeholder musik/lyd fra filmen The Ghost and the Darkness (1996)
Comments 
Download from Google Play
Download from App Store