Hva så?! forklarer alt

Afsnit 130Honning er et produkt, vi har spist i flere tusinde år. Vi ved, hvor det kommer fra, hvordan det bliver lavet, og hvordan det skal smage. Eller det tror vi i hvert fald.I dagens afsnit har jeg besøg af Thomas Just Sørensen, der forklarer, hvordan man kan fremstille falsk honning, som både ligner og smager fuldstændig som den ægte vare. Det er faktisk så enkelt, at man næsten kan gøre det derhjemme og hvis forfalskningen er lavet ordentligt, kan selv kemiske analyser have svært ved at afsløre den.Vi går helt ned i honningens forskellige sukkertyper og ser på, hvorfor man kan blive nødt til at adskille dem og måle forholdet mellem kulstof-12 og kulstof-13 for måske at opdage, om honningen nogensinde har været i nærheden af en bi.Problemet er blevet så stort, at mesterskabet i honning i 2025 blev aflyst, fordi man ikke længere kunne være sikker på, hvad der var ægte. Så hvordan laver man falsk honning? Og hvad gør vi, når hverken vores sanser eller videnskaben med sikkerhed kan fortælle os, hvad vi står med?Gå fornøjelse, Christian. Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.

Afsnit 129Dette er anden del af vores snak om penicillin og antibiotika.Jeg har igen besøg af Adam Bencard, lektor og kurator ved Medicinsk Museion. I første del snakkede vi om opdagelsen af penicillin og det store skifte, der skete, da infektioner, som tidligere kunne koste mennesker livet, pludselig kunne behandles.Denne gang fortsætter vi med vaccinerne, kirurgien og hospitalernes udvikling. Vi snakker om, hvordan bedøvelse gav kirurgerne tid til at foretage langt mere komplicerede operationer, hvordan verdenskrigene satte fart på blandt andet plastikkirurgi og blodtransfusioner, og hvordan hospitalet blev samlet med laboratoriet til det system, vi kender i dag.Men medicinens succes skabte også en ny forventning: Hvis noget er galt, må lægen kunne gøre noget ved det. Samtidig risikerer et af medicinens største gennembrud at miste sin virkning. Bakterierne tilpasser sig vores antibiotika, og allerede i 1945 advarede Alexander Fleming om resistens.Vi snakker om, hvordan resistens opstår, hvilken rolle vores brug af antibiotika spiller, og om vi kan ende i en fremtid, hvor en lungebetændelse, en operation eller en rift fra en rosenbusk igen kan blive farlig.Gå fornøjelse, Christian.Hvis du vil vide mere om medicinhistorien kan du besøge Medicinsk Museion her:https://www.museion.ku.dk Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.

Afsnit 128 Dette er første del af to afsnit om penicillin og antibiotika. Jeg har besøg af Adam Bencard, lektor og kurator ved Medicinsk Museion, til en snak om en af de opdagelser, der for alvor ændrede medicinen. Omkring år 1900 var lægerne blevet langt bedre til at forstå, hvad der gjorde os syge. Men fik man lungebetændelse, blodforgiftning eller en alvorlig infektion, var der stadig ikke meget, de kunne stille op. Hospitalet kunne lindre og pleje, men ikke nødvendigvis gøre én rask. Det ændrede sig med penicillinen. Vi snakker om Alexander Flemings berømte petriskål, muggen, der slog bakterier ihjel, og det lange arbejde, der fulgte, før opdagelsen kunne blive til egentlig medicin. Vi hører også om den første patient, der fik penicillin: Behandlingen virkede, men lægerne havde kun nok til én dosis, og infektionen vendte derfor tilbage. Anden Verdenskrig satte for alvor gang i masseproduktionen, og sygdomme, der før kunne være en dødsdom, kunne pludselig behandles. Vi snakker om, hvordan antibiotika ændrede hospitalerne, lægernes rolle og vores forventninger til, hvad man egentlig behøver at dø af. Gå fornøjelse, Christian. Hvis du vil vide mere om medicinhistorien kan du besøge Medicinsk Museion her:https://www.museion.ku.dk Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.

Afsnit 127 Jeg har besøg af Jesper Nielsen, der er lektor og ph.d. i mesoamerikanske studier ved Københavns Universitet, til en snak om den spanske erobring af aztekerriget. Vi begynder i 1519, da Hernán Cortés og hans mænd går i land ved Mexicos kyst. Længe før spanierne når frem til hovedstaden Tenochtitlan, har aztekiske spioner allerede undersøgt, hvor mange de er, hvilke våben de har med, og hvad det egentlig er for nogle fremmede mennesker, der er dukket op. En afgørende person i historien er Malintzin. Hun var ikke azteker, men en nahua-kvinde fra området ved den Mexicanske Golf, som blev solgt eller bortført ind i slaveri og senere endte som Cortés’ tolk og mellemled til den mesoamerikanske verden. I mange år blev hun fremstillet som en kulturel forræder, men nyere forskning har givet et mere nuanceret billede af hendes muligheder, motiver og rolle i erobringen. Vi snakker også om Moctezumas første møde med spanierne, årene hvor Cortés opholdt sig i Tenochtitlan, og den skæbnesvangre aften, hvor forholdet udviklede sig til åben krig. Hvad ved vi egentlig om Moctezumas omstridte død? Og hvor tæt var mexicaerne på at drive spanierne ud, før Cortés og hans allierede vendte tilbage? Gå fornøjelse, Christian. Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.

Afsnit 126 Dette afsnit er lavet i samarbejde med ALK Nordic Hvorfor får nogle mennesker eksem som børn, høfeber som unge og måske astma senere i livet? Og hvordan er vi gået fra at tro, at allergi skyldtes kropsvæsker og duften af roser, til i dag at forstå immunforsvaret helt ned på celleniveau?   I dette afsnit af Hva så?! forklarer alt taler Christian med Jesper Elberling, der er overlæge på Gentofte Hospital og klinisk lektor ved Københavns Universitet. Sammen følger de allergiens fascinerende historie gennem mere end 2.000 år og ser på, hvad forskningen ved i dag om atopisk eksem, høfeber og astma.    De taler om, hvorfor allergi er blevet langt mere udbredt i den moderne verden, hvordan vores immunsystem kan komme til at reagere på noget, der egentlig er ufarligt, og hvilke behandlingsmuligheder der findes i dag. Samtidig kigger de fremad og undersøger, om vi en dag kan forebygge eller måske helt ændre den måde, kroppen reagerer på allergener.   Undervejs peger vi også på Klarify og Pollentjek.dksom værktøjer, hvor man kan følge pollenprognoser, føre symptomdagbog og finde mere viden om allergi. Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.