Discover
Bilradio
Bilradio
Author: Jyllands-Posten
Subscribed: 1,101Played: 49,298Subscribe
Share
Description
Jyllands-Posten præsenterer Bilradio, en podcast om biler. Hver uge giver værten Christian Schacht dig de mest interessante nyheder, tager aktuelle emner op og vurderer bilerne i testgaragen.
Spørgsmål til Bilradio: [email protected]
Spørgsmål til Bilradio: [email protected]
379 Episodes
Reverse
Volkswagen vil lokke familierne med en ny elektrisk Tiguan, mens danskerne allerede står i kø til Xpeng L03. I ugens Bilradio ser vi på priserne og mærker efter bag rattet. Volkswagen tager Tiguan-navnet med over på elbilerne. Vi har billeder og priser på den nye ID. Tiguan, der tegner til at blive en af Danmarks vigtigste elbiler. Priserne overrasker positivt, og Christian Schacht og Jan Lang ser nærmere på, hvad køberne får for pengene, fra plads og udstyr til knapperne i kabinen. Og så lige et næsten helt nyt design. Christian Schacht har også været bag rattet af Xpeng L03. Interessen er enorm, med kø hos forhandlerne og op til ni måneders leveringstid. Med en startpris på 240.000 kr. blander den sig blandt de kompakte elbiler under 250.000 kr., mens størrelse og plads også gør den til en konkurrent i mellemklassen. Masser af udstyr, et vellykket design og avancerede funktioner til attraktive priser har lokket køberne til. Men hvordan kører den? Christian Schacht fortæller om prøveturen og diskuterer med Jan Lang, om L03 fortjener al virakken. Også i ugens Bilradio: VW ID.3 Neo og sorte skærme Xpeng P7+ og hurtig opladning Jaguars dyre comeback Range Rover Sport på strøm Leasing af ID. Buzz og T-Roc Christian Schacht tester Kia EV2 Vært: Christian Schacht Redaktør: Jacob Grosen Klip og produktion: Karen Marie GejlSee omnystudio.com/listener for privacy information.
Christian Schacht og Jan Lang har set alle bilerne på Elbilmessen i Herning og udvalgt de mest spændende. I ugens Bilradio er der både prisoverraskelser og godt nyt til dem, der frygter, at næste elbil bliver dyrere fra nytår. Over 200 biler står klar til prøvekørsel ved MCH Messecenter Herning i denne weekend, og inde i hallerne kan bilkøberne komme tæt på en stribe helt nye elbiler. Mange af dem er på vej ud til de danske kunder lige nu. Her har Bilradio optaget ugens episode. Efter en tur rundt mellem samtlige modeller gennemgår Christian Schacht og Jan Lang deres udvalg af de mest spændende nyheder og de modeller, der især er værd at holde øje med, hvis der skal en ny bil i indkørslen i de kommende år. Priserne fylder også. Selv om ugens overskrifter har handlet om afgiftsstigninger, går hovedparten af de kommende elbiler til almindelige penge fri, blandt andre Volkswagen ID. Cross. BMW og Polestar byder også på overraskelser. De to værter ser nærmere på, hvilke biler der bliver dyrere, og hvor afgiftsfælderne ligger for dem, der overvejer at købe elbil. Ugens Bilradio: BMW i3 og iX5 Polestar 4 SUV Volkswagen ID. Cross Hyundai Ioniq 3 Xpeng L03 Skoda Peaq Lexus TZ Kia PV7 BYD’s importørskifte Afgifterne og deres betydning for bilpriserne Vært: Christian Schacht Redaktør: Jacob Grosen Klip og produktion: Karen Marie GejlSee omnystudio.com/listener for privacy information.
Flere forhåndsfavoritter er ude. Bilradio går tæt på overraskelserne i en specialudgave fra Jyllandsringen under kåringsarbejdet til Årets Bil 2027. Mercedes stillede med tre nye elbiler, men ingen kom videre. Volvo EX60 blev også sorteret fra, og den stærkt omtalte Xpeng L03 nåede heller ikke finalen til Årets Bil i Danmark 2027, selv om danske købere allerede står i kø til bilen. Christian Schacht har besøg af FDM’s bilredaktør Karsten Lemche, og begge har været med til at prøve bilerne og sætte de afgørende krydser. De diskuterer overraskelserne, finalisternes stærke og svage sider og deres egne favoritter til titlen. Podcasten er optaget på FDM Jyllandsringen umiddelbart efter udvælgelsen af finalisterne. Vinderen kåres d. 10. november. Vært: Christian Schacht Redaktør: Jacob Grosen Klip og produktion: Karen Marie GejlSee omnystudio.com/listener for privacy information.
Christian Schacht og Jan Lang analyserer igen i denne uge bilnyhederne i Bilradio. Et nyt bilmærke går efter danske elbilkøbere med en rummelig model til en pris, der springer i øjnene. VW ID.3 Neo har fået en ny konkurrent. Den hedder GAC Aion UT og koster over 80.000 kr. mindre. Selv udgaven med det større batteri, der er opgivet til en rækkevidde på 430 km, holder sig langt under VW’s startpris. Jan Lang hæfter sig ved prisen i ugens Bilradio. »I modsætning til flere andre kinesiske mærker ser prisen helt rigtig ud her,« siger han. Der er dog flere ting, man skal være opmærksom på ved den billige elbil. For en anden ny elbil er det ventetiden, der gør ondt. XPENG L03 har fået så mange bestillinger, at den danske importør nu forventer markant længere leveringstid. Begge biler er med, når kandidaterne til Årets Bil i Danmark 2027 samles i næste uge. Feltet spænder fra små elbiler til store familiebiler, og flere af deltagerne er allerede blandt emnerne i ugens udsendelse. I denne uge hører du også: Polestar 3 vender tilbage, og Zeekr 7 GT irriterer med sine assistentsystemer. Hyundai Ioniq 3 får kritik for pris og udstyr. Tesla runder 100.000 biler i Danmark. Skoda Peaq er prøvekørt med plads til syv. Bentleys første elbil får Porsche-teknik. Mazda 6e får nyt batteri, og MG lancerer IM5 og IM6. Nissan Pixo deler teknik med Renault Twingo. Vært: Christian Schacht Redaktør: Jacob Grosen Klip og produktion: Karen Marie GejlSee omnystudio.com/listener for privacy information.
De første journalister har kørt Skoda Epiq, og tilbagemeldingerne er ekstremt positive. Den mindre elbil kan blive en af næste års vigtigste nyheder på det danske bilmarked. Skoda Elroq nåede knap at sætte sig til rette som Danmarks mest solgte bil, før lillesøsteren begyndte at rumstere. Elroq har snart fået 20.000 danske ejere, men Epiq er mindre, stadig rummelig og uden det discountpræg, som ofte følger med, når bilproducenterne skærer en model ned i størrelse. Jan Lang fra Bilbasen tror, at Epiq kan rykke helt til tops: »Jeg tror, det her bliver den mest solgte bil næste år,« siger han. I denne uges Bilradio analyserer Christian Schacht og Jan Lang de første tilbagemeldinger på Epiq og ser på, om Skoda har bygget en bil, der kommer til at stjæle kunder fra Elroq. Også i denne uges Bilradio: Alpine A290: Fransk elektrisk ballademager med mere charme end fornuft. Xiaomi: Den kinesiske bilgigant bygger sin europæiske bilorganisation i København. Nio ET5 Touring: Er det opsigtsvækkende leasingtilbud for godt til at være sandt? FDM: Leasingbilister kritiserer organisationens dobbeltrolle ved aflevering. Volkswagen ID.3 GTI: GTI-navnet flytter over på en baghjulstrukket elbil. Audi A4 e-tron: Den vigtige elbil bliver endnu en gang forsinket. Volvo: Mærket planlægger 13 nye modeller frem mod 2030. Kia PV7 og Hyundai Staria: To enorme elbiler til storfamilier og taxakørsel. Audi Q4 e-tron: Christian Schacht tester den opdaterede storsælger. Vært: Christian Schacht Redaktør: Jacob Grosen Klip og produktion: Karen Marie GejlSee omnystudio.com/listener for privacy information.








