Discover
Noutron Performance Podcast
Noutron Performance Podcast
Author: Noutron Performance
Subscribed: 15Played: 519Subscribe
Share
© Noutron Performance
Description
Noutron Performance Podcast er stedet, hvor vi dykker ned i alle aspekter af, hvad performance er. Med den ene fod solidt plantet i den akademiske verden, hvor Thien Vinh Luong til dagligt forsker som læge og ph.d. i kroppens energisystemer, og den anden fod i den virkelige sportsverden, hvor Mathias Sælgen balancerer et liv som familiefar og elitecykelrytter, vil vi forsøge at kombinere teori og praksis for at opnå det, som Noutron er skabt til: at hjælpe atleter med at præstere bedre. Tag med os på denne rejse, hvor vi vil udforske den videnskabelige evidens for performance.
110 Episodes
Reverse
Noutron fylder fem år og i denne episode ser de tilbage på et år, der har testet os for alvor, med svære beslutninger, økonomisk modvind og lærdomme om, hvordan penge og forretning kan afsløre folks sande ansigt. Men det er også historien om sammenhold, om vores fantastiske kunder, der bakker os op, og om at komme styrket ud på den anden side. Vi dykker ned i markedet, hvor alle konkurrerer på pris, og løfter sløret for regnestykket bag en fuldtidsløn i poser og kroner. I hører, hvad fem år som iværksætter for alvor lærer dig om dig selv. Derudover kigger vi frem mod det, der venter, med nye produkter, ny vision og næste kapitel for Noutron.Find os på:Hjemmeside: www.noutron.dk // www.noutron.eu Instagram: @noutronofficial, @msaelgen.ccc og @thienvluong
I denne episode dykker vi ned i et emne, de fleste løbere og cyklister glemmer, mens de er optaget af watt og pace: hofterne. Vi starter med at se på, hvorfor vores hofter bliver mere og mere stramme, jo mere vi sidder ned og jo ældre vi bliver, og hvad det egentlig gør ved kroppen, når det sker. Vi guider dig gennem, hvordan hoften er bygget, og hvilke muskler der styrer bevægelsen, så du forstår, hvorfor stramme hofter kan give problemer i knæ, ryg og hamstrings, både hvis du løber, og hvis du cykler.Men det handler ikke kun om at strække ud. Vi forklarer forskellen på fleksibilitet og mobilitet, og hvorfor det ene ikke nødvendigvis giver dig det andet. Du får konkrete øvelser og yogastillinger, du kan lave derhjemme, samt en klar plan for, hvor tit og hvor længe du skal træne mobilitet, stretching og styrke for faktisk at mærke en forskel.Udstrækningsøvelser: Butterfly, Frog pose, pigeon pose, Pancake stretch, low lungeStyrketræning: squat, dødløft, side/split squat, hipthrustFind os på:Hjemmeside: www.noutron.dk // www.noutron.eu Instagram: @noutronofficial, @msaelgen.ccc og @thienvluongYoutube: @noutronofficialHusk at tilmeld dig vores nyhedsbrev for de nyeste vejledninger og gode tilbud.
I dette afsnit dykker vi ned i de sidste 2-3 uger op til et halvmaraton eller maraton. Vi starter et par måneder tilbage og forklarer, hvordan træningen bygges op gennem polariseret træning, inden den gradvist bliver mere specifik og kulminerer i det såkaldte "kongepas" et par uger før løbsdagen. Derfra ser vi på, hvad der egentlig sker i kroppen, når man trapper ned, og hvorfor det virker. Vi gennemgår desuden, hvad den nyeste forskning konkret siger, man bør gøre og ikke gøre, når man skærer i træningsmængden, baseret på to store studier af området. Det hele bliver oversat til en praktisk, konkret nedtrapningsplan for både halvmaraton og maraton, som du kan bruge direkte i din egen træning. Vi kommer også ind på et af de mest oversete emner: hvorfor man ikke skal skære i kulhydraterne, selvom man løber mindre i de sidste uger. Til sidst gennemgår vi, hvad du bør spise og drikke både op til og under selve løbet, så du undgår at løbe tør for energi undervejs. Gennem hele afsnittet vender vi tilbage til ét grundprincip: skær ned på mængden, ikke på farten.Find os på:Hjemmeside: www.noutron.dk // www.noutron.eu Instagram: @noutronofficial, @msaelgen.ccc og @thienvluongYoutube: @noutronofficialHusk at tilmeld dig vores nyhedsbrev for de nyeste vejledninger og gode tilbud.
I dette afsnit ser vi på, hvad der faktisk sker, når teorien om ernæring møder virkeligheden på cyklen. Vi har tidligere hjulpet Nikolai og Christian med at lægge en detaljeret energiplan til to af de hårdeste cykelløb i Europa: Maratona dles Dolomites og La Marmotte. Nu er løbene overstået, og vi samler dem begge til en ærlig snak om, hvordan det gik.Holdt de sig til planen, eller gik det som det ofte gør, at sulten, mavepine og træthed tog over undervejs? Vi dykker ned i, hvor meget kulhydrat, væske og energi de faktisk fik i sig sammenlignet med det, de havde planlagt, og hvornår tingene begyndte at skride.Vi taler om de klassiske faldgruber. Man glemmer at spise, bliver træt af sødt, eller mister overblikket, når benene og hovedet er trætte. Og vi ser på, hvad de ville gøre anderledes, hvis de skulle køre løbet igen i morgen.Til sidst giver vi jer konkrete og enkle råd til, hvordan man selv lægger en energiplan, der faktisk kan holde, og hvorfor det er lige så vigtigt at træne sin ernæring, som det er at træne sine ben.
Hvordan kan en cykelrytter finde kræfter til at levere en præstation af en anden verden, efter han har cyklet i tre uger? I dette afsnit dykker vi ned i kroppens og hjernens samspil, når Mathieu van der Poel vinder den sidste etape af Tour de France 2026. Vi gennemgår alt fra muskelfiber, ernæring, laktat og det mentale, som kræves for at kunne være et af verdens bedste cykelryttere. Find os på:Hjemmeside: www.noutron.dk // www.noutron.eu Instagram: @noutronofficial, @msaelgen.ccc og @thienvluongYoutube: @noutronofficialHusk at tilmeld dig vores nyhedsbrev for de nyeste vejledninger og gode tilbud




