Discover
Goes to 11 - uaktuelle musikhitlister
Goes to 11 - uaktuelle musikhitlister
Author: Lackluster Productions
Subscribed: 26Played: 279Subscribe
Share
© 'Goes to 11 - uaktuelle musikhitlister' og musiklicensaftale med Koda/Nordisk Copyright Bureau (NCB)
Description
Velkommen til ‘Goes To 11’, musikpodcasten som gør sig i uaktuelle hitlister. Hvert afsnit dedikerer vi til en hjemmegjort Top 11 hitliste over et tema, en kunstner, en plade eller en musikalsk finurlighed, som vi kører gennem forstærkeren, mens vi gradvist skruer volumen op fra 1 til ikke bare 10 som på en almindelig forstærker, men helt op på 11!
Vi tager nostalgien alvorligt og dvæler gerne ved fortiden. Så har du lyst til at undslippe tilværelsens stress og jag for en stund, og orker du ikke altid at løbe efter den nyeste trend, så tag med ‘Goes To 11’ en tur ned af memory lane. Måske møder du gamle favoritsange eller favoritkunstnere på vejen, eller måske får du en indføring i en kunstner eller et tema, du ikke vidste, at du havde manglet. Alt, du behøver at medbringe, er det gode humør og nysgerrigheden. Så medbringer vi forstærkeren - og den kan skrues helt op på 11!
Podcastens bagmænd er de to musikelskere Peter Noes og Jens Peter "JP" Kragh.
'Goes to 11 - uaktuelle musikhitlister' har licensaftale med Koda/Nordisk Copyright Bureau (NCB).
Vi tager nostalgien alvorligt og dvæler gerne ved fortiden. Så har du lyst til at undslippe tilværelsens stress og jag for en stund, og orker du ikke altid at løbe efter den nyeste trend, så tag med ‘Goes To 11’ en tur ned af memory lane. Måske møder du gamle favoritsange eller favoritkunstnere på vejen, eller måske får du en indføring i en kunstner eller et tema, du ikke vidste, at du havde manglet. Alt, du behøver at medbringe, er det gode humør og nysgerrigheden. Så medbringer vi forstærkeren - og den kan skrues helt op på 11!
Podcastens bagmænd er de to musikelskere Peter Noes og Jens Peter "JP" Kragh.
'Goes to 11 - uaktuelle musikhitlister' har licensaftale med Koda/Nordisk Copyright Bureau (NCB).
162 Episodes
Reverse
I denne udgave af ‘Goes to 11 - uaktuelle musikhitlister’ har Peter og JP samarbejdet om at finde de 11 bedste sange fra det musikalske vidunder Stevie Wonder. Det bliver fedt og fuld af funky finesse! Og der er plads til personlige favoritter så vel som forbrødrende enighed, når Stevies store katalog skal skæres ned til det essentielle.Denne gang får vi naturligvis historien om Little Stevie Wonders rejse fra vidunderdreng til superstjerne, vi møder en Motown-chef med sans for at ramme ved siden af, en guitarist med sans for trommebeats, og en noget risikabel optræden med Rolling Stones. Peter fortæller også om true crime i baghaven, mens JP holder sig til campingpladserne i Løkken. Vi prøver også at finde ud af, om Stevie faktisk har en ko. Og er verden i dag bare en jamsession?Vi kommer også forbi Giro 413 og De Ringer, Vi Spiller. Stevie engagerer sig politisk og udvikler instrumenter, mens arbejdsiveren aftager. JP falder for en kvinde i rødt, og Peter mindes tvivlsomme vittigheder fra skolegården. Desuden uddeles der hårde straffe i en af sangene på dagens liste, og måske synger Stevie om dem dér fra Bossen og Bumsem. Og gik Nixon egentlig af efter at have hørt en Stevie Wonder sang?Der er med andre ord rigeligt at tale om, når vi sender Stevies fantastiske katalog gennem vores forstærker, som… Goes to 11!Vi har naturligvis også en Facebook-side, hvor du er mere end velkommen til at byde ind med reaktioner til ugens episode. Det kan du gøre her:https://www.facebook.com/goesto11podcastTryk PLAY på din podcastafspiller og nyd 11 fortrinlige sange. Bagefter kan du jo trykke et nummer på din telefon og ringe til en ven og sige “I just called to say I love Goes to 11”.De bedste hilsner fraJP & Peter
I denne udgave af ‘Goes to 11 - uaktuelle musikhitlister’ får vi hjælp af 16-årige Marie, som giver sit bud på de 11 bedste sange fra romantiske komedier fra 1990-2010. Det kaster nogle overraskende og cool valg af sig, så hæng på!Denne gang skal vi høre om asiatisk censur af en klassisk scene, vi skal med Hugh Grant til Båstad og lede efter ure, og vi skal høre om, hvad man kan forvente på en canadisk high school. Marie deler også stjerner ud til filmene, og vi finder ud af, om nutidens ungdom er misundelig på datidens klaptelefoner. Og er Die Hard egentlig en romantisk komedie?Vi kommer også omkring genrens klassiske scener, hvor et par briller kan skjule ufattelig skønhed, og vi får et bud fra Marie på, hvilke film man sagtens kan se 27 gange. Vi skal også banke på en berømt dør i London, og vi kommer både til skolebal, bryllup og idræt. Desuden får vi et slags svar på, om Mick Jagger er forfængelig, og hvorfor Peter hellere vil danse med fødderne end med hænderne. Og er Per Gessle egentlig pretty?Normalt må man ikke snakke i biografen, men det er der alligevel ingen, der kan høre, når vi sender de bedste romcom-sange igennem vores forstærker, som… Goes to 11!Vi har naturligvis også en Facebook-side, hvor du er mere end velkommen til at byde ind med reaktioner til ugens episode. Det kan du gøre her:https://www.facebook.com/goesto11podcastTryk PLAY på din podcastafspiller og nyd de 11 sange og film. Du behøver ikke engang at spole dem tilbage, når du er færdig!De bedste hilsner fraJP & Peter - og Marie
I denne udgave af ‘Goes to 11 - uaktuelle musikhitlister’ giver Peter sit bud på de 11 største sange med selveste Rolling Stones. Med andre ord: Klassisk rock ’n’ roll som vores mødre ville ønske, at vores fædre lavede den. And we like it!Vi hører blandt andet om en bandmedlem, der ikke er pæn nok til at være andet end road manager. Djævelen får taletid, der bliver plads til jamaicanske egnsretter og vi vurderer om 15 års prøvetid er rimeligt. Og hvilken sang blev Peter forelsket i uden overhovedet at have hørt den?Vi skal også på flugt fra skattemyndighederne og deres ublu skattesatser, vi prøver at finde ud af, hvem Angie er, og vi lufter vores aversion mod drengekor i rockmusik. Det er jo Peters liste, så der bliver også plads til en ballade eller tre, og så runder vi lige Bette Midler og Axl Rose. Og har ‘Goes to 11’ en telefonlinje til lytterklager?Der er meget, der skal klemmes ind i historien om velsagtens verdens største rockband. Det er en udelt satisfaction at sende de bedste af deres sange gennem vores forstærker, som… Goes to 11!Vi har naturligvis også en Facebook-side, hvor du er mere end velkommen til at byde ind med reaktioner til ugens episode. Det kan du gøre her:https://www.facebook.com/goesto11podcastDin podcast-afspiller siger START ME UP!De bedste hilsner fraJP & Peter
I denne udgave af ‘Goes to 11 - uaktuelle musikhitlister’ giver JP sit bud på de 11 bedste singler fra en af musikhistoriens mest succesfulde sangerinder, nemlig Janet Jackson.Ud over at være musikhistoriens nok mest berømte lillesøster, har hun også været leveringsdygtig i utallige hits og foder til tabloidpressens sladderspalter, så der er nok at tage fat på.Denne gang kommer vi bl.a. omkring drømmen om at blive jurist, en kreditering for fingerknips, 189 cm ukoordinerede knogler og nogle fede samples. Cliff Richard melder også sin ankomst, og Richard Branson gør sig til. Vi ser også Hallo Hallo på VHS, og Janet gifter sig hemmeligt igen og igen. Og findes der egentlig nogen mandlige musikere eller modeller, som JP ikke har komplekser over for?Desuden hælder vi musikalsk sukker ned i forstærkeren, vi genbesøger en berømt “wardrobe malfunction”, og James Brown sikrer sig, at der ikke foregår noget usømmeligt. JP udviser imponerende hukommelse angående artikler fra BRAVO, og Peter køber ikke sine klassekammeraters argumenter om, at Janet også spiller rock. Og hvilken ministerpost skal Phil Collins have i Rytmenationen?Endnu engang er der således rigeligt at tage fat på, når vi sammen med Janet tager Control over vores forstærker, som… Goes to 11!Vi har naturligvis også en Facebook-side, hvor du er mere end velkommen til at byde ind med reaktioner til ugens episode. Det kan du gøre her:https://www.facebook.com/goesto11podcastSidder du og tænker “What have I done for Goes to 11 lately?”, så kan du jo starte med at trykke PLAY på din podcastafspiller. Så er vi kvit.De bedste hilsner fraJP & Peter
Denne udgave af ‘Goes to 11 - uaktuelle musikhitlister’ er Peters hyldest til irske Glen Hansard, som desværre forlod os alt for tidligt. Den slags kan vi ikke gøre så meget ved, men vi kan mindes de fantastiske sange og fortælle de gode historier. Og det gør vi så.Denne gang skal vi bl.a. høre om de musikalske fordele ved at have en onkel, der befinder sig på kant med loven, og vi skal også på besøg hos Van Morrison, som uddeler jyske komplimenter. Desuden er der audition på The Commitments og romantik i luften på en filmoptagelse. Og har Glen fået gode råd om kærligheden af Johnny Madsen?Glen (og vi) anerkender desuden værdien af en ærlig dags arbejde, og Eddie Vedder viser sig endnu engang at være en fin fyr. Vi overvejer også, om historien om Covid-19 i fremtiden bør indeholde et kapitel om alle de sange, der blev skrevet under lockdown, og vi savner også stadig trommerne fra 70’erne. Og var det mon Glen, som Steffen Brandt engang sang om?Således er der - på trods af de triste omstændigheder - meget at glæde sig over og værdsætte, når vi spiller himmelsk højt på vores forstærker, som… Goes to 11!Vi har naturligvis også en Facebook-side, hvor du er mere end velkommen til at byde ind med reaktioner til ugens episode. Det kan du gøre her:https://www.facebook.com/goesto11podcastEr du ikke velbevandret ud i Glen Hansards medrivende sange, kan du starte din musikalske opdagelsesrejse ved at trykke PLAY på din podcastafspiller. Og kender du allerede sangene, så kan du nyde dem og historierne igen.De bedste hilsner fraJP & Peter






![157: Glen Hansard [in memoriam] 157: Glen Hansard [in memoriam]](https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/3ddd776af6463c82e40685aae09cedbf.jpg)

