Selvskadens psykologi

Samtaler om selvskade kan være svære – særligt når den, man taler med, står midt i det, lige har gjort det, eller forsøger at lade være med det. I denne episode møder vi Julie Hoffmann Jeppesen, psykolog og ansvarlig for Livsliniens telefonrådgivning. Med afsæt i erfaringer fra Livsliniens samtaler mellem brugere og frivillige rådgivere, hvor den særlige præmis er, at dem som ringer ind, er anonyme og der ingen mulighed for opfølgning er. Vi dykker vi ned i, hvordan man kan finde de rette ord i de sårbare samtaler, hvor det kan føles som om der er meget på spil, og kommer også ind på, hvordan man kan passe på sig selv i disse følelsesmæssigt krævende samtaler, samtidig med man giver den rette støtte til personen man taler med.

I denne episode dykker vi ned i, hvordan ungdomslitteratur kan bruge som et pædagogisk redskab til at forstå og formidle emner som kan være svære at tale om. Ungdomslivet kan være komplekst og smerteligt, og når virkeligheden bliver for svær at tale om, kan litteratur være en vej ind til en samtale om det som gør ondt. Vi har besøg af Xenia Svensson, forfatter, foredragsholder og socialdiakon, som er aktuel med ungdomsromanerne 'Jeg dør på fredag' og 'Sig jeg er din'. I episoden dykker vi nærmere ned i 'Jeg dør på fredag', som kredser om selvskade og PRIV-netværket – et lukket fællesskab på Instagram, hvor særligt unge samles om psykisk sårbarhed, deler smerte og omsorg, og alt sammen i tavshed for omverden. Bogen tilbyder et indefra-perspektiv, som gør det muligt for unge der kender til fællesskabet at spejle sig i noget, samtidig med at bogen kan bruges af fagpersoner og forældre til at forstå den virkelighed, som nogle unge står i.

Selvskade kan tage sig ud på mange måder – nogle mere omtalte end andre. En selvskadeform, der ofte er overset og ej heller så velundersøgt endnu, men som antages at være langt mere udbredt, end vi ved, er seksualiseret selvskade. Der er ikke tale om én bestemt adfærd, men om selvinitierede handlinger, der føles grænseoverskridende eller er skadelige for den enkelte, og som har til formål at regulere eller kontrollere svære følelser. Det kan være svært at sætte ord på, men månedens gæst, sanger og sangerskriver Mille Justinussen, gør dette gennem sin musik.I denne episode deler Mille sine personlige erfaringer med seksualiseret selvskade, og fortæller, hvordan hun i mange år oplevede sex som en slags valuta, noget hun kunne betale med, mens hun fik smerte til gengæld. Det er først senere, at det er gået op for Mille, at der ikke var tale om en seksuel nysgerrighed og frisind, men om en ond spiral, hvor hun bekræftede sit eget narrativ om at fortjene smerte og aldrig at være helt rigtig.Mille er tidligere vinder af X-faktor, og er aktuel med sangene 'Det blev for meget' og 'Gamle mænd' og teaterstykket 'Uskyldig?'.

Selvskade er et sårbart emne, og når det vises i film og medier kan det trigge svære følelser og trang til selvskade, men det kan også vække genkendelse og bidrage til at afstigmatisere. Det er derfor afgørende, at selvskade og mistrivsel portrætteres sobert og med respekt og blik for kompleksiteten bag adfærden.I denne episode dykker vi ned i kunstens verden med filminstruktør, Søren Green. Søren er aktuel med filmen Glasskår (engelsk titel B.O.Y. Bruises of Yesterday), som kredser om samspillet mellem ungdom, seksualitet og identitet - herunder også temaer som kærlighed, afvisning og selvskade. Med sine film inviterer Søren ind til en dybdegående refleksion om kunstens potentiale til at initiere samtaler og skabe større forståelse for udfordringerne i et ungdomsliv, der for nogle kan føre til, at de begynder at skade sig selv. Søren deler forberedelses- og efterbearbejdelsesprocesser i forbindelse med optagelserne, og vi taler om, hvordan man som instruktør balancerer mellem autenticitet og ansvar, og hvorfor det er vigtigt, at selvskade ikke skildres unødvendigt grafisk eller sensationelt. Filmen er netop udkommet på bl.a. Blockbuster og kommer på Filmstriben til efteråret.

I modsætning til hvad mange af os tror, er det ikke kun piger, som skader sig selv. Selvom de fleste undersøgelser viser en lille overvægt af piger, der skader sig selv, så findes der også undersøgelser, der viser en nogenlunde ligelig kønsfordeling. Når vi alligevel ofte opfatter selvskade primært som et ”pige-problem”, så kan en af årsagerne være, at de to køn benytter forskellige former for og metoder til selvskade, hvor drengenes selvskadende adfærd ofte er lettere at skjule eller ikke bliver opfattet som selvskade, men i stedet anden form for risikoadfærd.I denne episode taler vi med Tobias Schwartz Christensen, psykoterapeut og teamleder i Borgercenter Børn og Unge, om kommunens rolle i arbejdet med selvskade særligt blandt unge drenge. Tobias fortæller, hvordan selvskade kan komme til udtryk gennem riskoadfærd, misbrug eller indelukkethed, og hvad der skal til for at skabe rum, hvor også drenge tør række ud efter hjælp.

Oftest når der er tale om selvskade tænkes der på direkte selvpåførte skader, men sådan er det ikke altid. Selvskade kan også komme til udtryk gennem selvskade by proxy, hvor skaden eller smerten er initieret af én selv, men påføres af et andet menneske eller dyr.Selvskade by proxy er et vigtigt fænomen at forstå, fordi det har en stor udbredelse i den almene befolkning. Under valideringen af spørgeskemaet Nonsuicidal Self-Injury by Proxy Questionaire (2022) fandt man, at hele 18% af unge voksne har erfaring med denne adfærd. Selvskade by Proxy er dog ikke et simpelt fænomen, der er langt bredere og mere nuanceret end selvforskyldt, men ikke selvpåført skade. I denne episode kan du høre Lotte Rubæk fortælle om denne type af selvskade, samt høre Bo Møhl og hendes forslag til en underinddeling af selvskade by proxy i forskellige kategorier, herunder transaktionelle forhold, vold, sex, dyr, sundhedsvæsen og sport. 

Der er flere komplekse dynamikker på spil, når unge med selvskadende adfærd indlægges på døgnafsnit. Der er mange svære følelser i spil både hos patienter, pårørende og personalet, som indbyrdes påvirker hinanden. Man siger, at handling avler handling, fordi omgivelserne oftest handler som svar på den selvskadende adfærd i steder for at mentalisere og bevare roen. Præcist hvad der sker, når et menneske med selvskadende adfærd indlægges på et døgnafsnit i psykiatrien, er alt sammen noget vi vil komme ind på i denne episode. Til denne samtale har vi inviteret psykolog, Ida Lichtenstein Jørgensen i studiet. Ida har igennem mange år arbejdet i Team for selvskade, hvor hun har været med til at implementere indsatser til håndtering af selvskade på døgnafsnit i børne- og ungdomspsykiatrien. Siden optagelserne er Ida startet i en stilling i det specialiserede DAT-team, og arbejder fortsat med mennesker, der skader sig selv.

Selvskade og selvmordsadfærd bliver ofte forvekslet med hinanden, men i virkeligheden er de to vidt forskellige fænomener med modsatrettede motiver, baggrunde og konsekvenser. Alligevel hænger selvskade og selvmordsadfærd tæt sammen. Blandt andet udgør selvskade den største risikofaktor for senere selvmordsadfærd. Spørgsmålet er, hvordan? Hvordan kan vi forstå det selvmordstruede menneske i forhold til det selvsskadende menneske? Hvordan forebygger vi bedst selvmord i Danmark og hvordan hjælper vi bedst som pårørende?Disse spørgsmål vil vi blive klogere på i denne episode af Selvskadens psykologi, hvor vi får besøg af Britt Morthorst, som er lektor og Phd i Børne- og Ungdomspsykiatri ved Københavns Universitet. Britt er en del af Danish Research Institute for Suicide Prevention (DRISP) samt forskningsleder i Team for selvskade i BUC i Region Hovedstaden.

De sociale medier er for flere og flere unge en udløsende eller eskalerende faktor for udviklingen af deres selvskadende adfærd. Her spiller online fællesskaber med selvskade som omdrejningspunkt en stor rolle. Dagens episode er en hudløst ærlig samtale om et sårbart emne, når My Laub fortæller om sine egne oplevelser med selvskade på det sociale medie Tumblr og i det lukkede Instagram fællesskab, PRIV. My fortæller blandt andet, hvordan disse fællesskaber påvirkede hende på godt og ondt, og hvordan mekanismerne på medierne bidrog til uhensigtsmæssige kommunikationsformer. Hun fortæller også, at synet på, hvordan fællesskaberne påvirkede hende, har ændret sig over tid, og mens skadevirkningerne var svære at få øje på, da hun var aktiv i PRIV, så træder de tydeligere frem, når hun kigger tilbage på forløbet.

Sociale medier spiller en stor rolle i manges liv i dag og debatten om de sociale mediers konsekvenser er mere aktuel end nogensinde – og med god grund. Flere undersøgelser peger på en sammenhæng mellem eksponering for billeder af selvskade og risikoen for selv at begynde at skade sig selv. Især på Instagram har man set denne tendens, hvor der eksisterer lukkede og hemmelige online netværk med selvskade som omdrejningspunktet.I denne episode taler vi med Ph.d.-studerende, Malene Eiberg Holm, som netop forsker i disse online fællesskaber, hvor hun særligt beskæftiger sig med voksne over 18 år. I episoden dykker vi sammen ned i, hvordan disse online fællesskaber kan have både positive og negative indvirkninger på de personer, der er en del af dem. På den ene side kan de fungere som et trygt rum med støtte fra ligesindede, som er tilgængeligt døgnet rundt, og på den anden side kan de være med til at forstærke og eskalere en allerede eksisterende selvskade.

Selvskade vækker ikke kun svære følelser hos den enkelte, men sætter også gang i svære og ofte modsatrettede følelser i det omgivende miljø. Dette gælder ikke kun de pårørende, men også det personale, som arbejder med personer med selvskadende adfærd. Specialpsykolog og Ph.d.-studerende Kristine Høst Poulsen har en substantiel viden på dette område og fokuserer i sit Ph.d.-studie på indflydelsen af efteruddannelse hos personalet, som arbejder med mennesker som skader sig selv. For kan viden forbedre den måde, vi behandler mennesker med selvskade på? Og kan viden forbedre vores egen trivsel i et arbejdsmiljø, der ofte er præget af høj følelsesintensitet?I denne episode taler vi om hvordan arbejdet med selvskade kan påvirke det omgivende miljø og særligt personale på døgnafsnit og andre døgntilbud som fx bosteder. Vi taler om den gode samtale om selvskade i psykiatrien, men også mere generelt hvordan man kan tale om selvskade, hvis man som lærer eller fodboldtræner har med unge at gøre, som har det svært

Det er efterhånden udbredt viden, at selvskade er en strategi til at regulere svære følelser. Men hvorfor har selvskade denne effekt? Hvad sker der rent neurobiologisk, når kroppen udsættes for smerte?I denne episode af Selvskadens psykologi har vi besøg af Nicolas Rescalvo Hansen, som er cheflæge for Psykiatrien Øst i Region Sjælland, som vil gøre os klogere på de biologiske aspekter af selvskade. Nicolas kommer blandt andet ind på, hvordan han mener, at der er store ligheder mellem selvskade og afhængighed, og at vi har indrettet et system, hvor selvskade hos drenge er sværere at opdage sammenlignet med hos piger.

Hvad stiller vi op, når vi som forældre finder ud af, at vores barn skader sig selv? Hvordan reagerer vi på en støttende og konstruktiv måde, når vi samtidig fyldes af frygt, afmagt, utilstrækkelighed og måske endda skyld? Hvordan passer vi på øvrige søskende og familien som helhed?Når et barn eller en ung skader sig selv, rammes ikke kun den enkelte, men hele familien. Mange forældre oplever en høj grad af bekymring og tvivl, når de skal håndtere selvskadende adfærd hos deres barn og de svære følelser, der følger med. I denne episode får vi besøg af Agnete Holbak, som udover selv at være forælder til en ung, der tidligere har skadet sig selv, også arbejder som forældermentor i Børne- og Ungdomspsykiatrien i Region Hovedstaden og pårørende-repræsentant i Dialogfora for Patientsikkerhed, recovery og tvang. Agnete vil på baggrund af sine egne erfaringer gøre os klogere på, hvordan selvskadende adfærd i familien påvirker os som forældre og pårørende generelt og hvad man kan gøre for at støtte bedst muligt.

I både medierne og i forskningen associeres mennesker som skader sig selv ofte med en ung kvinde fra en socialt belastet baggrund. Men er en sådan stereotyp retvisende og repræsentativ? Hvad ved vi om personer, der skader sig selv? Er der nogle fællestræk? Kan og bør vi overhovedet tale om en bestemt gruppe mennesker her?Disse spørgsmål afspejler et aspekt ved selvskade, som er grundlag for rigtig mange fordomme og myter i samfundet. I denne episode af Selvskadens psykologi har vi besøg af fagkonsulent og behandler for Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade, Heidi Boserup, der vil gøre os klogere på hvem, der skader sig selv.

Det er ikke muligt at opstille en universel teori til at forstå hvorfor nogle mennesker skader sig selv, da en sådan handling er kontekstuelt bestemt og drevet af individuelle motiver. Alligevel er der nogle fællestræk, når vi skal forstå hvorfor lige præcis selvskade har været eller er en strategi for mere end 10 procent af den danske befolkning. Disse fællestræk kan opstilles i mulige forklaringsmodeller, som viser, at det ikke kun vigtigt at se på de biologiske og psykologiske forståelser af selvskade, men også den sociale kontekst og de kulturelle funktion, selvskade kan have.I denne episode af Selvskadens psykologi har vi besøg af psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi, specialpsykolog i psykiatri og professor emeritus i klinisk psykologi, Bo Møhl. Bo tager os på en spændende historisk rejse, når han sætter selvskadetrends fra 1800-tallet og frem til i dag i social kontekst, men også hjælper os med at forstå de tre mest anvendte, omfattende forklaringsmodeller om selvskade, som har haft størst betydning for forskningen frem til nu. 

Danske undersøgelser viser, at mere end hver femte elev i niende klasse og hver tredje elev på gymnasiet har erfaring med selvskade, og tallene er tilsyneladende stigende. Selvskade er oftest forbundet med stor skyld og skam, og derfor går mange længe og holder deres selvskade hemmeligt for deres omgivelser. Derfor er det også et fænomen, som mange omkring personen har svært ved at forstå og håndtere.  For hvordan opleves selvskade for den, det hele handler om – personen, der udfører selvskaden?  Det bliver vi klogere på i denne episode af Selvskadens psykologi, hvor vi har besøg af Mie Andersen, som fortæller om sine egne erfaringer med selvskade. Hun fortæller, hvordan selvskade for hende blev en måde at opleve kontrol over sine følelser på. Mie giver også råd til, hvordan man som pårørende og fagperson bedst muligt kan hjælpe unge, som skader sig selv.

Som med al anden menneskelig adfærd, så tjener selvskadende adfærd et formål for os. Man kan sige, at adfærden har en funktion, og at den hjælper med noget. Forskning tyder på, at størstedelen af de personer, der skader sig selv, opnår en følelsesmæssig lettelse ved adfærden. Der kan dog være mange årsager til selvskade, ligesom det kan have forskellige funktioner og tjene forskellige formål fra person til person og hos den enkelte fra situation til situation.I denne episode af Selvskadens psykologi har vi besøg af psykolog, specialist i psykoterapi og leder af Team for selvskade i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center i Region Hovedstadens Psykiatri, Lotte Rubæk, der vil gøre os klogere på de funktioner, som selvskaden kan have – både for personen selv og i relationen til andre mennesker.

Hvad er selvskade, og hvor udbredt er det?Selvskade er et komplekst fænomen, der findes i mange former og sværhedsgrader. Der har igennem årene hersket stor uklarhed om, hvad definitionen på selvskade skal indeholde, og der er fortsat stor uenighed blandt forskere og klinikere. Præcise definitioner er afgørende for, at man kan forske i selvskade og sammenligne resultater på tværs af studier og landegrænser – blandt andet når man skal afgøre, hvor mange der skader sig selv, og om selvskade er i stigning.I denne episode af Selvskadens psykologi vil psykolog, specialist i psykoterapi og leder af Team for selvskade i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center i Region Hovedstadens Psykiatri, Lotte Rubæk, kaste lys over, hvad selvskade er for en størrelse, og hvor udbredt det er.

Kort introduktion til podcasten og Team for selvskade, og hvad formålet og håbet er med podcasten.