DiscoverUde af Kurs
Ude af Kurs
Claim Ownership

Ude af Kurs

Author: Cecilie Buhl

Subscribed: 42Played: 452
Share

Description

Ude af Kurs handler om de livsbegivenheder, der slår os ud af kurs.


 


Mit navn er Cecilie Buhl, og jeg har prøvet at stå med følelsen af, mit liv blev sprængt til atomer flere gange. Men det er min erfaring at selvom livslussingerne kan virke uretfærdige og uoverskuelige i momentet, så er der faktisk tit guld gemt i de læringer, der følger med dem, som ender med at forme os og gøre os til dem vi er.


 


Derfor taler jeg i den her podcast med mine gæster om, da deres liv blev slået ud af kurs og hvordan de kom videre, så du forhåbentlig kan få nogle gode råd med på vejen til at komme på rette kurs igen. For måske er du faktisk ikke slået ud af kurs — bare på vej i en ny retning.


 


Glæd dig til et nyt afsnit hver onsdag og følg med i podcastens liv på Instagram på @ude.af.kurs.


 


Tusind tak for at lytte med.

72 Episodes
Reverse
Carla Mickelborg

Carla Mickelborg

2025-12-0356:15

Carla Mickelborg er en af landets største influencere, stifter af virksomheden Monday Bliss, vært på sin egen podcast og tv-vært på Love Island. Siden hun var barn har Carla haft et inderligt ønske om at opnå succes i livet og blive til noget. Men da hun fik det, oplevede hun, at det kom med en pris. For Carla oplevede, at det konstante behov for mere, aldrig stoppede. Og det slog hende komplet ud af kurs. I dag lever Carla markant anderledes, hvor hun ikke længere er optaget af ydre mål, men af sin egen glæde.See omnystudio.com/listener for privacy information.
Nicklas fra Bachelor

Nicklas fra Bachelor

2025-11-2651:48

Nicklas Flenø Mikaelsen er lige nu aktuel i TV 2 programmet Bachelor, hvor han leder efter den store kærlighed på Kreta. Nicklas var kun 21 år gammel, da han drog afsted for at cykle jorden rundt, og det valg endte med at slå ham ud af kurs. For dengang var han meget indadvendt, tryghedssøgende og havde det bedst hjemme i Fredericia med familie og venner tæt på. Derfor var det ekstremt grænseoverskridende for ham pludselig at skulle stå på egne ben, tale med fremmede mennesker og intet sikkerhedsnet have. Så hvad lærte det Nicklas at kaste sig ud på dybt vand?See omnystudio.com/listener for privacy information.
Camilla Miehe-Renard

Camilla Miehe-Renard

2025-11-1949:14

På papiret havde tidligere tv-vært Camilla Miehe-Renard det hele; mand, barn, drømmehus nord for København og en strålende karriere i mediebranchen, men bag facaden lurede familiehemmeligheder om overgreb og endda et mord. Hemmeligheder, der havde sat sig i Camillas selvværd og formet hende som menneske, men som hun havde ladet ligge gemt dybt inde i sig. Så da hun en dag fik et sammenbrud på sit arbejde, blev det også starten på noget nyt. At hun fik taget sit liv — og sin fortid — op til revision. See omnystudio.com/listener for privacy information.
Lene fra Bachelor

Lene fra Bachelor

2025-11-1201:04:11

Du kender måske Lene Wrang fra TV 2's Bachelor, hvor hun lige nu leder efter kærligheden på Kreta. Men faktisk har Lene allerede prøvet at finde sin store kærlighed — og desværre også at miste den igen. For i 2022 mistede Lene sin kæreste Rasmus Fløng Vanner til kræft. Kun en måned inden hans død, nåede de to at gifte sig og lovede hinanden at elske og ære hinanden i medgang og modgang til døden dem skilte. Så hvordan rejser man sig igen efter sådan en livslussing og lærer at tro på kærligheden på ny?See omnystudio.com/listener for privacy information.
VILMA

VILMA

2025-11-0550:25

Min gæst i dag er Marie Vilsbøll, kendt under kunsternavnet VILMA, der netop har udgivet albummet Sikkert syg af følelser. Som teenager er Marie en aften i byen med sine veninder. Hun får et blackout, og da hun vågner igen opdager hun, at hun ligger på bagsædet af en bil. Foran sidder to mænd. De kører hjem til en af mændenes hus, hvor hun tror, hun skal sove branderten ud. I stedet bliver hun udsat for et overgreb. I 10 år gik Marie alene med det og undlod at sige det højt til nogen, fordi folk negligerede det. I dag insisterer hun på at tale højt om det, fordi det er så vigtigt, vi får et sprog for, hvad overgreb er og lærer, at der er hjælp at hente.   HUSK, at hvis du har været udsat for et overgreb, så kan du ringe anonymt til Lev Uden Volds hotline på tlf. 1888 og få hjælp døgnet rundt.See omnystudio.com/listener for privacy information.
Natasha Brock

Natasha Brock

2025-10-2950:34

Én af de sjoveste kvinder, vi har i Danmark, komikeren Natasha Brock, er gæst i denne uges afsnit. For egentlig troede Natasha, hun skulle være lærer og stod også med et fast job på hånden og kiggede ind i en stabil fremtid. Standuppen var kun et side gesjæft, men da pludselig tog fart, stod hun med et valg om enten at beholde sit sikre job eller opgive det for at satse på noget, som hun ikke havde set mange lykkes med. Især ikke kvinder. Og dét valg slog hende ud af kurs. For hvordan finder man lige modet til at gå efter ens drømme med al den uvished, der følger med? See omnystudio.com/listener for privacy information.
Amalie Klæstrups kærlighedsliv er netop rullet over skærmen i Gift ved første blik, hvor hun fandt kærligheden i Otto. Men det er en helt anden kærlighedshistorie, vi dykker ned i i denne uge. For Amalies liv blev slået ud af kurs, da hun et par måneder før sin 30-års fødselsdag gik fra at have kæreste, hund, bil, rækkehus nord for København og familieplaner, til pludselig at sidde i en fremlejet lejlighed på Nørrebro alene med sin hund. Et wake-up call som sendte Amalie ud på en lang selvudviklingsrejse fra psykoterapi til solorejser og et rimeligt heftigt datingliv — og måske endda også i retning mod sin kommende mand.See omnystudio.com/listener for privacy information.
Julie Koch

Julie Koch

2025-10-1551:09

Julie Koch er iværksætter, opskriftsudvikler og forfatter bag en lang række kogebøger til sund og nærende mad. Julies liv blev slået ud af kurs, da hun en dag i 2021 fik at vide, at hun var ved at få en blodprop i hjertet. Hun blev indlagt på hospitalet og lå alene i flere timer og troede, hun skulle dø. Dagen efter kom en læge og sagde til hende, at det var en fejl, hun overhovedet lå der. Hendes hjertet havde det fint. Glem dit hjerte igen, sagde han. Men det var det eneste, hun ikke kunne. Fra den dag af udviklede Julie en så voldsom angst, at hendes liv gik i stå. Så hvordan navigerer man gennem pludselig at udvikle angst som voksen?See omnystudio.com/listener for privacy information.
Mai Cermeño

Mai Cermeño

2025-10-0854:02

For nylig fyldte Mai Cermeño 30 og hendes forestilling var, at hendes liv ville se helt anderledes ud på det her tidspunkt, end det gør. Hun forestillede sig, at hun ville eje en lejlighed præcist indrettet efter hendes hoved, at hun ville have et job, hun var stolt af og motiveret omkring og en partner, hun så en fremtid med. Desværre er intet af det en realitet. Så hvad gør man lige, når man føler sig ude af kurs i livet og ikke aner, hvor man skal hen?See omnystudio.com/listener for privacy information.
KEDDE

KEDDE

2025-10-0154:45

Musikeren Kedde voksede op i Sønderjylland som queer, og den kombination var med til at slå hans liv ud af kurs. Fra en tidlig alder var han mere feminin end andre drenge, eksperimenterede med at farve sit hår og øjenbryn, og derfor gik der hurtigt rygter om, at han var homoseksuel. Dengang fandt han det skamfuldt og nedværdigende, og oplevede også at blive truet og spyttet på af andre drenge. I mange år ledte han efter nogen at spejle sig i og forsøgte at finde sin hylde.See omnystudio.com/listener for privacy information.
Annemette Voss

Annemette Voss

2025-09-2453:29

Annemette Voss vandt i 2013 Den Store Bagedyst, og siden har hun udgivet flere bagebøger og stiftet designvirksomheden All By Voss. I sommeren 2024 crasher alt i løbet af 24 timer for Annemette. Hun er max presset både privat og i sin virksomhed og begynder pludselig at ryste voldsomt. Lægen sygemelder hende straks med stress. Derfra går det hurtigt ned ad bakke. Annemette mister grebet om sin virksomhed, sin privatøkonomi og sig selv. Hun er tæt på at give op på alt, indtil hun i foråret 2025 tager en drastisk beslutning, der vender hendes liv komplet på hovedet.See omnystudio.com/listener for privacy information.
Ida Laurberg

Ida Laurberg

2025-09-1753:09

Musiker Ida Laurberg er kendt for sange som Terrier og Jeg Ka' Rigtig Godt Li' Dig med Andreas Odbjerg. I mange år har hun toppet hitlisterne, vundet flere priser og spillet på Orange Scene, men når lyset slukkede stod hun pludselig med en følelse af “hvad gør jeg så nu?” For hvad gør man lige, når succesen ikke dulmer det hul, man har inden i?See omnystudio.com/listener for privacy information.
Line fra Derma Habits

Line fra Derma Habits

2025-09-1056:36

Line Smith er stifter af Derma Habits, et community, der guider dig med hudlidelser til at blive rask. Hvis du nogensinde har prøvet at kæmpe med akne eller eksem ved du, hvor generende hudproblemer er for ens hverdag. I 15 år kæmpede Line med atopisk eksem, der dækkede stort set hele hendes krop, og det slog for alvor hendes liv ud af kurs. Line kunne ikke gå i bad med hele kroppen eller sove igennem en hel nat, uden det gjorde ondt, og det gjorde selvsagt, at hun følte sig enormt begrænset, usikker og dårlig tilpas i sin krop. Lægerne blev ved med at give Line medicin og hormoncremer, men intet virkede, indtil hun besluttede sig for at tage skeen i egen hånd og spise sig rask. Og i dag er Line eksemfri. Så hvorfor er det lige, at kosten, tarmen og regulering af nerversystemet er så vigtigt for vores helbred?See omnystudio.com/listener for privacy information.
Caroline Stordal

Caroline Stordal

2025-09-0351:10

Caroline Stordal er influencer, fashionista og YouTuber og vlogger om sit liv som en "Copenhagen Girlie." Carolines liv blev slået ud af kurs, da hendes forældre blev skilt, og hun lærte hurtigt at undertrykke sine behov og please. I sine ungdomsår gemte hun sig væk på grund af kropskomplekser og prøvede at passe ind i, hvad hun troede var den “rigtige” vej at gå. Derfor startede Caroline på en videregående uddannelse og fik et godt studiejob, men inderst inde følte hun sig dybt umotiveret og drømte om at springe ud som selvstændig. Men hvordan finder man lige modet til at leve autentisk og stille sig frem, når man hele livet har lært at gemme sig væk?See omnystudio.com/listener for privacy information.
Julie Kriegler

Julie Kriegler

2025-08-2748:47

Julie Kriegler medvirkede i 2023 i Bachelorette, og i dag arbejder hun som influencer, hvor hun særligt deler ud af livet som nybagt mor. Efter programmet fandt Julie sammen med sin tidligere kæreste, og de to valgte at flytte sammen og stifte familie. Det kunne lyde som afslutningen på et eventyr, men ikke alt gik lige så rosenrødt, som Julie troede. For efter deres søn Viggo kom til verden, fik Julies kæreste en efterfødselsreaktion, og hun stod pludselig alene med alt de første måneder. Oven i det sov deres søn kun 12 timer i døgnet og græd de resterende, så Julie endte med at føle sig godt og grundigt slået ud af kurs over sit nye livsstadie.See omnystudio.com/listener for privacy information.
Nicklas Bøhm

Nicklas Bøhm

2025-08-2047:47

Nicklas Bøhm er journalist og lige nu aktuel som vært på kulturprogrammet Insider på TV 2 Play. I sit unge liv har Nicklas haft en del ude af kurs momenter. Som teenager var han del af Præstø-ulykken, kæmpede i årene efter med selvskade og spiseforstyrrelse, og så har han været udsat for overfald på grund af sin seksualitet. Alt det til trods har han skabt sig en fantastisk beundringsværdig karriere, men det er også kommet med en pris. For ligesom en stigende andel af danskerne, blev Nicklas i 2022 syg med stress, og det sendte ham ud i en massiv livskrise. Alligevel lærte stressforløbet Nicklas en vigtig livslektie, han ikke ville være foruden.See omnystudio.com/listener for privacy information.
Danica Chloe

Danica Chloe

2025-08-1354:09

Danica Chloe er influencer og podcastvært på Voksen Dating, som du med sikkerhed kender, hvis du har slået dig på datingtilværelsens brutaliteter. Danica blev selv kastet ud i singelivet, da hun i sommeren 2022 blev skilt fra faren til sine to børn. Det ledte til en proces, hvor hun skulle lære sig selv at kende på ny. Hun havde nemlig været meget magelig i sit ægteskab og skulle nu stå for alt selv; børn, økonomi, praktik, hjemmet, karriere og de ensomme aftener. Så hvordan forener man sig selv med, at livet ikke gik som man troede, det skulle?See omnystudio.com/listener for privacy information.
Trine Petersen

Trine Petersen

2025-08-0653:45

Trine Petersen kender du måske bedst som kvinden bag Instagram profilen @trinesblend, hvor hun deler ud af livet som mor til 3 fra sit hjem på Nørrebro. Trines liv blev slået ud af kurs, da hun i 2022 fik en blodprop i hjernen, og som om det ikke var nok, fik hun også konstateret brystkræft kort tid efter. Som alenemor og selvstændig følte hun sig presset over at stå med uvisheden om, hvad fremtiden ville bringe. Alligevel har Trines livskrise gjort hendes bevidst om, hvor dyrebar tiden er. Og hvor lidt vi skal tage den forgivet.See omnystudio.com/listener for privacy information.
Alexander Wessel Rasmussen er lige nu aktuel i TV 2 programmet Bachelorette, hvor han bejler om at få Mais sidste rose.    Hans liv blev slået ud af kurs, da han var mellem 12 og 16 år. I den periode var der mange svære udfordringer i hans familie, og i takt med at de eskalerede, begyndte angst, tvangstanker og dumme beslutninger at fylde mere og mere af Alex’ hverdag. Han begyndte at feste, drikke og tage stoffer, og selvom det virkede som den nemme udvej på aftenen, ramte de negative følelser dobbelt så hårdt dagen efter.   Så hvordan får man lige grebet fat i sig selv og vendt skuden?See omnystudio.com/listener for privacy information.
Emma Sofie Nielsen

Emma Sofie Nielsen

2025-06-2550:41

Bachelorette Emma Sofie Nielsens kærlighedsliv ruller lige nu over skærmen på TV 2, hvor hun forsøger at finde en potentiel kæreste under Mexicos sydende sol. I dag skal vi lære hende lidt bedre at kende. For Emmas liv blev slået ud af kurs, da hun efter at have boet i New Zealand i 16 år for få år siden flyttede tilbage til Danmark. For pludselig skulle Emma starte helt forfra med sit liv. Hun kendte ingen mennesker, gik ikke i skole og skulle banke sit tøjbrand op fra bunden. Så hvordan får man lige stablet et helt nyt liv på benene som voksen?See omnystudio.com/listener for privacy information.
loading
Comments