Den levende

Hele verdens øjne har været på Grønland i den seneste tid. Men hvordan ser verden ud, når man ser den fra Grønland? Mira Maria Jo Kleist fortæller om et land, hvor man er vant til at leve under skiftende og voldsomme former for pres fra omgivelserne. Fra naturen, jagtdyrene og klimaforandringerne til koloniseringen og storpolitikken. Og hvor man derfor også har anderledes værdier: en langt stærkere forpligtelse på fællesskabet, hvor man aldrig er anonym – og en styrke under omskiftelighed, som er anderledes end mange andres. Mira Maria Jo Kleist er specialist i klima-, udenrigs- og sikkerhedspolitik med fokus på Arktis og Grønland og medforfatter til bogen ’Grønland - En rejse fra de tidligste tider til et moderne samfund’. I ugens afsnit fortæller hun også om det syn på Grønland, hun har mødt i sit arbejde i FN og oprindelige folks organisationer, og om de seneste årtiers genoprettelse af kulturel viden og tradition i Grønland, som kolonitiden havde forsøgt at udrydde. Og så fortæller hun om betydningen af politikere og repræsentanter, der har holdt fast i at tale til grønlænderne selv under de seneste ugers storpolitiske orkan. Og om, hvor udmattede mange i Grønland er nu. »Som mange siger: Vi vil bare gerne have, at vi kan leve vores liv stille og roligt og uforstyrret. Vi vil egentlig bare gerne være os selv. Vi har ikke brug for det her postyr eller den internationale opmærksomhed«, siger Mira Maria Jo Kleist. Eva Eistrup og Lotte Folke læser nogle af den seneste tids andre indlæg fra grønlandske stemmer og taler om, hvad vi andre kan lære af principperne i det udkast til en forfatning, som den grønlandske forfatningskommission fremlagde i 2023. Vil du høre det fulde afsnit og alle de andre podcasts som Den Levende laver? Så download Politikens podcast app og log ind med dit Politiken-log ind. Bliv abonnement her: pol.dk/abonnement Lyt, læs og se videre Jens Heinrich, Mira Maria Jo Kleist og Bo Lidegaard: ’Grønland. En rejse fra de tidligste tider til et moderne samfund’. Lindhardt og Ringhof ’Kære Danmark – vis os den respekt, I ønsker, at USA skal vise jer’. Kommentar af Nivi Christensen på pol.dk ’Filminstruktør: De seneste uger har mindet mig om, hvor dybt racismen mod os stikker’. Kommentar af Aka Hansen på pol.dk ’Grønland ligger i USA’s interessesfære - med Bo Lidegaard’. Afsnit af Den levende på pol.dk Anbefalinger Eva: Emil Andersen, Rasmus Voss, Christian Sune Pedersen: ’Den allerliderligste skare. En fortælling om kolonisterne i Grønland 1728-1731’. Gyldendal Lotte: Besøg Nordatlantens Brygge i København med kunst og kultur fra Færøerne, Grønland og Island Hans Egede: ’Dagbog 1721-1736’. Bearbejdet til nudansk af Ane Martine Lønneker. Forlaget AtlantenSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Mange familier har en farmor, en morbror eller en mor, der engang i perioder forsvandt fra hjemmet. Ofte var det lidt uklart hvorhen, for i mange familier talte man ikke så meget om det. Altså om hvad der egentlig skete, når mor havde brug for tid på Jysk Nervesanatorium, på Montebello eller på et af de mange andre sanatorier og anstalter, mennesker tog til, dengang sindslidelser ikke var noget, vi talte så meget om. Klip til nutiden, hvor åbenhed om psykiske lidelser er en herskende værdi; hvor sindslidende ikke længere er patienter, men psykiatribrugere, og hvor det, der foregår i vores sind, er et anliggende for vores familier, chefen, sagsbehandleren, pensionsselskabet, debatsektionen og alle andre. Den levende har besøg af post. doc., litterat og ph.d. i historie Marie Meier, der fortæller om sit arbejde i arkiverne på Jysk Nervesanatorium og sin nye bog ’Sygdom og skam’, der fortæller om »sindslidernes erfaringshistorie i velfærdsstaten«. Marie Meiers udforskning af synet på og den levede erfaring med psykisk sygdom rejser spørgsmålet, om der også gik noget tabt, da sindslidelser og sygdom holdt op med at være gyldig grund til en pause fra samfundet. Og om nyere tids positive opgør med skam og fortielse kan tippe over i en synlighedskultur og bekendelsestvang, der også kan have nogle bagsider. Den snak får Lotte og Eva til at drømme om sanatorier med Olga Tokarczuks roman ’Empusion’ og Thomas Manns ’Trolddomsbjerget’. Læs, lyt og se videre: Marie Meier: ’Sygdom og skam. Sindslidelsernes erfaringshistorie i velfærdsstaten’. Nord Academic Olga Tokarczuk: ’Empusion’. Gyldendal Thomas Mann: ’Trolddomsbjerget’. Gyldendal. Anbefalinger Eva: Museum Ovartaci Lotte: ’The Impossible Patient: Return of the Unconscious’. Essay af Amia Srinavasan i London Review of BooksSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Dette afsnit blev oprindeligt publiceret i foråret 2025.  Pludselig er det gået op for Danmark, at også vi kan være mål for USA’s hårde magtudøvelse. I årtier har vi lunet os i amerikanernes bløde magt og kulturelle overflødighedshorn, beskyttet af amerikanernes enorme militærparaply. Men i Grønland har USA hele tiden brugt hård og indgribende magt. Også langt hårdere, end skiftende danske regeringer har oplyst den danske og grønlandske befolkning om. Det taler vi med historiker, tidligere chefredaktør, topembedsmand og nu medforfatter til den nye bog ’Grønland – en rejse fra de tidligste tider til et moderne samfund’, Bo Lidegaard, om. Har vi lukket øjnene for det stærke, hårde USA for at være beskyttet af deres magt og næret af deres kultur? Og hvad kan vi lære om vores forhold til stormagten ved at se i øjnene, at USA altid har ført en ufravigelig politik om, at Grønland er amerikansk interessesfære? Læs videre Jens Heinrich, Mira Maria Jo Kleist og Bo Lidegaard: ’Grønland - En rejse fra de tidligste tider til et moderne samfund’, Lindhardt og Ringhof Filmoptagelser fra Charles og Anne Lindberghs overflyvning af og besøg i Grønland i 1933 i Pan Ams arkiv på YouTube Fotografen Søren Zeuths fotos af USA’ efterladenskaber i Ikkateq Bogfolk med Bo Lidegaard og Jes Stein Pedersen om ’Uden mandat - en biografi om Henrik Kaufmann’ på politiken.dk Anbefalinger Eva: Podcasten: ’Du lytter til USA’ - Hvad vil Elon Musk have til gengæld for den halve milliard, han har givet Trump? Lotte: ’Stauning og Grønland’ af Niels Nørgaard - Gads ForlagSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Det var ikke bare tyske nazister og danske ungkonservative, der begyndte at uniformere sig, tage våben med i gaderne og lave strakte armhilsner for 100 år siden. Det var også kommunister og socialdemokrater. Faktisk var det et helt samfund, der radikaliserede sig, selv regeringen blev radikaliseret over for sine borgere. Det fortæller historikeren René Karpantschof, som er gæst i ’Den levende’. Han har udgivet bogen ’De ekstreme danskere - Idéernes kamp før katastrofen 1921-1939’, og han fortæller om sin fascination af en radikalisering, der på nogle måder er i familie med den, han selv gennemgik som ung besætter og autonom. Det er også en historie om, at nazismen og fascismen ikke kun var noget, der kom udefra som en besættelse. Det var noget, der havde grobund lige her blandt danskerne. Så kan det få det igen? Eva og Lotte taler videre om Tom Kristensens længsel efter skibsforlis, om politologen Michael Bang Petersens forskning i mennesker, der tørster efter kaos, om Hella Joofs længsel efter disruption og om den aktuelle diskussion om, hvorvidt de danske kommunister, der blev forfulgt, skal have en mindeplade i Folketinget. Lyt, læs og se videre Om radikalisering i mellemkrigstiden og nu René Karpantschof: ’De ekstreme danskere. Idéernes kamp før katastrofen 1921-1939’. Gads Forlag. René Karpantschof: ’De stridbare danskere. Efter enevælden og før demokratiet 1848-1920’. Gads Forlag. ’Historiker: Hele samfundet radikaliserede sig selv for 100 år siden. Det skal vi lære af i dag’. Lottes interview med Karpantschof på pol.dk ’’De vil bare se verden brænde’. Dansk topforsker ser stadig flere vælgere opføre sig som Jokeren’. Christian Johannes Idskovs interview med Michael Bang Petersen på pol.dk ’Forsker: Michael Bang Petersen ser et behov for kaos. Jeg ser også et lukket system’. Indlæg af Frederik Møller Henriksen på pol.dk Lea Wind-Friis: ’Bondehjerte’. Politikens Forlag Claus Bryld: ’’Fædrene åd sure druer’. Forlaget Mellemgaard Om mindeplade til de danske kommunister ’Danske kommunister bør hverken få mindeplade eller hæder i demokratiets højborg’. Læserbrev af Klaus Hækkerup på information.dk ’Undskyld, men’. Artikel af Arne Hardis på weekendavisen.dk ’I strid om mindeplade for kommunister skærer juraprofessor igennem: Grundloven blev brudt’. Analyse af Jørn Vestergaard på information.dk ’Hans Scherfigs oldebarn: I Bo Lidegaards forvirrende indlæg om kommunisterne gentager han usande fortællinger’. Kronik af Albert Scherfig på pol.dk ’Barnebarn til rigspolitichef under besættelsen: Hans Scherfigs oldebarns fortælling om kommunisterne i Horserødlejren er for ensidig’. Debatindlæg af Eva Marianne Thune Jacobsen på pol.dk ’Den mindst slemme politik’. Kommentar af Bo Lidegaard på weekendavisen.dk Anbefalinger Lotte: Floor 796 Eva: ’Sean Combs: The Reckoning’. NetflixSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Det var ikke bare tyske nazister og danske ungkonservative, der begyndte at uniformere sig, tage våben med i gaderne og lave strakte armhilsner for 100 år siden. Det var også kommunister og socialdemokrater. Faktisk var det et helt samfund, der radikaliserede sig, selv regeringen blev radikaliseret over for sine borgere. Det fortæller historikeren René Karpantschof, som er gæst i ’Den levende’. Han har udgivet bogen ’De ekstreme danskere - Idéernes kamp før katastrofen 1921-1939’, og han fortæller om sin fascination af en radikalisering, der på nogle måder er i familie med den, han selv gennemgik som ung besætter og autonom. Det er også en historie om, at nazismen og fascismen ikke kun var noget, der kom udefra som en besættelse. Det var noget, der havde grobund lige her blandt danskerne. Så kan det få det igen? Eva og Lotte taler videre om Tom Kristensens længsel efter skibsforlis, om politologen Michael Bang Petersens forskning i mennesker, der tørster efter kaos, om Hella Joofs længsel efter disruption og om den aktuelle diskussion om, hvorvidt de danske kommunister, der blev forfulgt, skal have en mindeplade i Folketinget. Vil du høre det fulde afsnit og alle de andre podcasts som Den Levende laver? Så download Politikens podcast app og log ind med dit Politiken-log ind. Bliv abonnement her: pol.dk/abonnement Lyt, læs og se videre Om radikalisering i mellemkrigstiden og nu René Karpantschof: ’De ekstreme danskere. Idéernes kamp før katastrofen 1921-1939’. Gads Forlag. René Karpantschof: ’De stridbare danskere. Efter enevælden og før demokratiet 1848-1920’. Gads Forlag. ’Historiker: Hele samfundet radikaliserede sig selv for 100 år siden. Det skal vi lære af i dag’. Lottes interview med Karpantschof på pol.dk ’’De vil bare se verden brænde’. Dansk topforsker ser stadig flere vælgere opføre sig som Jokeren’. Christian Johannes Idskovs interview med Michael Bang Petersen på pol.dk ’Forsker: Michael Bang Petersen ser et behov for kaos. Jeg ser også et lukket system’. Indlæg af Frederik Møller Henriksen på pol.dk Lea Wind-Friis: ’Bondehjerte’. Politikens Forlag Claus Bryld: ’’Fædrene åd sure druer’. Forlaget Mellemgaard Om mindeplade til de danske kommunister ’Danske kommunister bør hverken få mindeplade eller hæder i demokratiets højborg’. Læserbrev af Klaus Hækkerup på information.dk ’Undskyld, men’. Artikel af Arne Hardis på weekendavisen.dk ’I strid om mindeplade for kommunister skærer juraprofessor igennem: Grundloven blev brudt’. Analyse af Jørn Vestergaard på information.dk ’Hans Scherfigs oldebarn: I Bo Lidegaards forvirrende indlæg om kommunisterne gentager han usande fortællinger’. Kronik af Albert Scherfig på pol.dk ’Barnebarn til rigspolitichef under besættelsen: Hans Scherfigs oldebarns fortælling om kommunisterne i Horserødlejren er for ensidig’. Debatindlæg af Eva Marianne Thune Jacobsen på pol.dk ’Den mindst slemme politik’. Kommentar af Bo Lidegaard på weekendavisen.dk Anbefalinger Lotte: Floor 796 Eva: ’Sean Combs: The Reckoning’. NetflixSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Det var en kæmpe sejr for en højreorienteret og ganske gøgleragtig aktivistbevægelse, da danske politikere og kommentatorer for nylig begyndte at diskutere »remigration« – et ord, der for nogle klinger af massedeportationer og lejre, og for andre vækker en eksistentiel bekymring for, om nogen vil fratage dem muligheden for at findes i deres eget land. For selv om en række politikere endte med at sige fra overfor ordet »remigration«, var det, at det blev brugt i samtalen, i sig selv målet for Generation Identitær, den lille gruppe med rødder i det franske ’Nye Højre’. Det fortæller seniorforsker ved DIIS Manni Crone om i dagens afsnit af ’Den levende’. Trods sin højreorienterede dagsorden arbejder gruppen nemlig med inspiration fra den marxistiske tænker Antonio Gramscis begreb om »metapolitik«, der målrettet flytter diskursvinduet for, hvad et samfund og dets politikere betragter som legitimt at debattere. Eva Eistrup har interviewet Manni Crone, og Lotte Folke har tidligere interviewet Generation Identitær. I afsnittet taler de om remigrations-begrebets vandring gennem samtalen i de seneste år og ser nærmere på den flossede højrekant i dansk politik, hvor migrationsstrammere i etablerede partier som Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti bliver sårbare over for overhalinger højre om. Læs, lyt og se videre:  ’’Hitler-klovnen’ talte teatralsk og med rullende r’er ligesom Adolf Hitler. Unge så måbende til’. Artikel af Erik Jensen på pol.dk ’Alexander Eichwald: Wirrer Auftritt sorgt für Spekulationen’. Indslag fra AFP Deutschland på YouTube. ’For Generation Identitær er det en sejr, at politikerne nu diskuterer remigration’. Interview med Daniel Nordentoft af Johanne Lerhard på pol.dk ’Er det 10.000, 150.000 eller 200.000?’ Christian Bennikes interview med Morten Messerschmidt på weekendavisen.dk ’Tilbagetoget fra Dannevirke’ leder af Klaus Wivel på weekendavisen.dk Dansk Folkepartis hjemrejseudspil på danskfolkeparti.dk Deadline 2. februar 2018 med blandt andet Zaki Youssef og Aurelija Aniulyte hos kb.dk Lektor: Kontroversiel bevægelse har flyttet grænserne for, hvad der er acceptabelt i den danske udlændingedebat. Kronik af Jesper Hjarsbæk Rasmussen på pol.dk Mathias Hee Pedersen: ’Fascister i Fåreklæder? – den identitære bevægelse, Det Nye Højre og højreradikalismen i det 21. århundrede. Baggrund Rasmus Hage Dalland: ’Identitær - en rejse ind i Europas nye højre’. Forlaget Atlas Anbefalinger: Eva: ’Come See Me In The Good Light’ på Apple+ Lotte: ’Pivot’ - podcast med Kara Swisher og Scott GallowaySee omnystudio.com/listener for privacy information.

»Det er en kæmpe magt, I har. For det er journalistens fortælling, der bliver til den nye virkelighed«. Sådan siger Tove Ditlevsens barnebarn Lise Munk Thygesen, der er på besøg i Den levende for at opfordre til selvrefleksion hos medierne. Lise Munk Thygesen havde nemlig en meget mærkelig oplevelse, da hun udgav bogen ’Tove Ditlevsen var min mormor’. Ikke bare brugte journalister på store danske aviser bogen til at moralisere over Tove Ditlevsen. De baserede også deres moraliseren på en forkert gengivelse af, hvad der stod i Lise Munk Thygesens bog. Også i Den levendes serie om Fortællingens magt har vi sagt noget om bogen, som slet ikke passede. Så da Lise Munk Thygesen henvendte sig og fortalte om sin oplevelse, inviterede vi hende på besøg. Til en samtale om kampen om eftermælet, som forfattere i dag allerede tager hul på, mens de er i live. Og ikke mindst til en samtale om os journalister og vores ansvar og fortællemagt – og de klichéer og arketyper, vi bevidst eller ubevidst trækker på, når vi dømmer mennesker ud fra bøger, somme tider endda uden belæg. Lise Munk Thygesen siger: »Jeg er helt med på, at man som forfatter giver slip, når man har udgivet en bog, selvfølgelig gør man det. Men journalisten har faktisk magten til at skrive videre på fortællingen i forfatterens navn. Og det synes jeg godt kan være lidt problematisk«. Eva Eistrup og Lotte Folke forsøger sig med lidt selvrefleksion og taler videre om, hvorfor og hvornår vi journalister og andre debattører tillader os at dømme forfattere moralsk. Er der carte blanche til at skrive hvad som helst om folk, når bare de er døde, eller hvorfor er det egentlig vigtigt, om det er sandt? Er der forskel på, hvornår de moralske domme afsiges om henholdsvis mandlige og kvindelige forfattere? Og hvad siger dét om kampen om den litterære kanon, som Tove Ditlevsen lige er blevet lukket ind i. Læs, lyt og se videre:  Lise Munk Thygesen: ’Tove Ditlevsen var min mormor’. Forlaget 28B. Afsnittet af ’Fortællingens magt’, hvor Lotte fejlagtigt siger, at Helle Munk tog sit eget liv, + rettelse: ’Fortællingens magt: Kan man krænke ved at fortælle?’ på pol.dk ’Tove Ditlevsens barnebarn har skrevet en rystende familiehistorie’. Anmeldelse af Jeppe Krogsgaard Christensen i Kristeligt Dagblad ’Hvorfor bliver Tove Ditlevsen ikke ramt af forargelsens forhammer?’. Kommentar + rettelse af Jeppe Krogsgaard Christensen i Kristeligt Dagblad ’Både Alice Munro og Tove Ditlevsen kendte til overgreb på deres døtre. Men hvad kommer det egentlig os og litteraturen ved?’ Kommentar + rettelse af Jeppe Krogsgaard Christensen i Kristeligt Dagblad ’Man gjorde et barn fortræd’. Anmeldelse af Klaus Rothstein i Weekendavisen ’På litteraturens alter’. Kommentar (med fejl) af Klaus Rothstein i Weekendavisen ’Stedets ånd’. Anmeldelse + rettelse af Klaus Rothstein i Weekendavisen ’Hemmeligheden i Tove Ditlevsens familie’. Artikelserie om Victor Andreasens misbrug af Tove Ditlevsens datter i Information ’Tove Ditlevsen var en fremragende forfatter, men som menneske fejlede hun’. Kommentar af Rikke Viemose i Jyllands-Posten ’Hun kunne være blevet helgeninde. Nu blev hun digter’. Boguddrag af Lilian Munk Rösing i Politiken ’Lilian Munk Rösings bog om Tove Ditlevsen er ikke en indføring, men en indføling i forfatterskabet’. Anmeldelse af Karen Syberg i Information ’Det er en skandale, at der stadig kun er én kvinde i den danske litteraturkanon’. Kronik fra 2021 af Elisabeth Møller Jensen i Information ’Forfatter-tilfredshed med kanonen’. Artikel om den forrige kanon i 2004 med citater fra blandt andet Klaus Rifbjerg i Information ’Ein grosser Mann – Ein kleiner Mensch’. Interview (1 af 2) med Jotun Hein om Piet Hein i Weekendavisen ’En djævel i Paradis’. Interview (2 af 2) med Jotun Hein om Piet Hein i Weekendavisen ’På dagens virkelighedshungrende bogmarked kan man godt både sælge og få stjålet sin morfars historie’. Kommentar om Johanne Mygind og Kim Blæsbjergs kamp om fortællingen om Cheminova af Lotte Folke i Politiken Anbefalinger Lotte: ’Forfatterens død’ i ’Forfatterens død og andre essays’ af Roland Barthes, oversat af Carsten Meiner. ’Sarrasine’ af Honoré de Balzac. Engelsk oversættelse her. Eva: ’The Slicks. Om Sylvia Plath og Taylor Swift’. Vinter ForlagSee omnystudio.com/listener for privacy information.

»Det er en kæmpe magt, I har. For det er journalistens fortælling, der bliver til den nye virkelighed«. Sådan siger Tove Ditlevsens barnebarn Lise Munk Thygesen, der er på besøg i Den levende for at opfordre til selvrefleksion hos medierne. Lise Munk Thygesen havde nemlig en meget mærkelig oplevelse, da hun udgav bogen ’Tove Ditlevsen var min mormor’. Ikke bare brugte journalister på store danske aviser bogen til at moralisere over Tove Ditlevsen. De baserede også deres moraliseren på en forkert gengivelse af, hvad der stod i Lise Munk Thygesens bog. Også i Den levendes serie om Fortællingens magt har vi sagt noget om bogen, som slet ikke passede. Så da Lise Munk Thygesen henvendte sig og fortalte om sin oplevelse, inviterede vi hende på besøg. Til en samtale om kampen om eftermælet, som forfattere i dag allerede tager hul på, mens de er i live. Og ikke mindst til en samtale om os journalister og vores ansvar og fortællemagt – og de klichéer og arketyper, vi bevidst eller ubevidst trækker på, når vi dømmer mennesker ud fra bøger, somme tider endda uden belæg. Lise Munk Thygesen siger: »Jeg er helt med på, at man som forfatter giver slip, når man har udgivet en bog, selvfølgelig gør man det. Men journalisten har faktisk magten til at skrive videre på fortællingen i forfatterens navn. Og det synes jeg godt kan være lidt problematisk«. Eva Eistrup og Lotte Folke forsøger sig med lidt selvrefleksion og taler videre om, hvorfor og hvornår vi journalister og andre debattører tillader os at dømme forfattere moralsk. Er der carte blanche til at skrive hvad som helst om folk, når bare de er døde, eller hvorfor er det egentlig vigtigt, om det er sandt? Er der forskel på, hvornår de moralske domme afsiges om henholdsvis mandlige og kvindelige forfattere? Og hvad siger dét om kampen om den litterære kanon, som Tove Ditlevsen lige er blevet lukket ind i. Vil du høre det fulde afsnit og alle de andre podcasts som Den Levende laver? Så download Politikens podcast app og log ind med dit Politiken-log ind. Bliv abonnement her: pol.dk/abonnement   Læs, lyt og se videre:  Lise Munk Thygesen: ’Tove Ditlevsen var min mormor’. Forlaget 28B. Afsnittet af ’Fortællingens magt’, hvor Lotte fejlagtigt siger, at Helle Munk tog sit eget liv, + rettelse: ’Fortællingens magt: Kan man krænke ved at fortælle?’ på pol.dk ’Tove Ditlevsens barnebarn har skrevet en rystende familiehistorie’. Anmeldelse af Jeppe Krogsgaard Christensen i Kristeligt Dagblad ’Hvorfor bliver Tove Ditlevsen ikke ramt af forargelsens forhammer?’. Kommentar + rettelse af Jeppe Krogsgaard Christensen i Kristeligt Dagblad ’Både Alice Munro og Tove Ditlevsen kendte til overgreb på deres døtre. Men hvad kommer det egentlig os og litteraturen ved?’ Kommentar + rettelse af Jeppe Krogsgaard Christensen i Kristeligt Dagblad ’Man gjorde et barn fortræd’. Anmeldelse af Klaus Rothstein i Weekendavisen ’På litteraturens alter’. Kommentar (med fejl) af Klaus Rothstein i Weekendavisen ’Stedets ånd’. Anmeldelse + rettelse af Klaus Rothstein i Weekendavisen ’Hemmeligheden i Tove Ditlevsens familie’. Artikelserie om Victor Andreasens misbrug af Tove Ditlevsens datter i Information ’Tove Ditlevsen var en fremragende forfatter, men som menneske fejlede hun’. Kommentar af Rikke Viemose i Jyllands-Posten ’Hun kunne være blevet helgeninde. Nu blev hun digter’. Boguddrag af Lilian Munk Rösing i Politiken ’Lilian Munk Rösings bog om Tove Ditlevsen er ikke en indføring, men en indføling i forfatterskabet’. Anmeldelse af Karen Syberg i Information ’Det er en skandale, at der stadig kun er én kvinde i den danske litteraturkanon’. Kronik fra 2021 af Elisabeth Møller Jensen i Information ’Forfatter-tilfredshed med kanonen’. Artikel om den forrige kanon i 2004 med citater fra blandt andet Klaus Rifbjerg i Information ’Ein grosser Mann – Ein kleiner Mensch’. Interview (1 af 2) med Jotun Hein om Piet Hein i Weekendavisen ’En djævel i Paradis’. Interview (2 af 2) med Jotun Hein om Piet Hein i Weekendavisen ’På dagens virkelighedshungrende bogmarked kan man godt både sælge og få stjålet sin morfars historie’. Kommentar om Johanne Mygind og Kim Blæsbjergs kamp om fortællingen om Cheminova af Lotte Folke i Politiken Anbefalinger Lotte: ’Forfatterens død’ i ’Forfatterens død og andre essays’ af Roland Barthes, oversat af Carsten Meiner. ’Sarrasine’ af Honoré de Balzac. Engelsk oversættelse her. Eva: ’The Slicks. Om Sylvia Plath og Taylor Swift’. Vinter ForlagSee omnystudio.com/listener for privacy information.

»Jeg kunne først skrive bogen, da jeg ikke længere var smuk,« sagde forfatteren Kristina Stoltz for nylig om sin nye bog ’Vild’. Sætningen føltes som et tabubrud, men hvorfor? Dette afsnit af Den levende handler om skønhed - eller mangel på samme - som eksistentiale, særligt og primært for kvinder. Vi dykker ned i, på hvilke måder skønhed er et privilegium, et åg eller begge dele, og ved det pinagtige og tabuiserede i overhovedet at tale om skønhed ud fra sig selv. Hvorfor føles det som sådan et voldsomt socialt faux pas for kvinder? Vores gæst er forfatter Kristina Stoltz, som er aktuel med romanen ’VILD’, der trækker på hendes egne erfaringer med at være en ung kvinde, der blev betragtet som smuk og i kraft af sit arbejde som fotomodel og danser oplevede sig fanget i sit udseende og alt for synlig for andres – særligt mænds – blikke fra en alt tidlig alder. Måske viser det sig, at det lige præcis er den konkrete og personlige indgang til emnet, der bedst kan kaste lys over nogle af de paradokser, den skam og den ulighed, der bor inde i skønhedens magt og afmagt. Efter interviewet taler Lotte Folke og Eva Eistrup videre om debatten om mænds begær efter unge piger og kvinder, som blev vakt i anledning af, at endnu en dansk kendis blev anklaget for overgreb mod en ung pige. Men måske er der også noget mere på spil i relationen mellem kvinder, skønhed og verden, som ikke så meget handler om mænds begær, men om noget dybere eksistentielt, som har lange idéhistoriske og popkulturelle rødder. Dette afsnit er åbent for alle. Vil du høre mere fra ‘Den levende’, så download Politikens podcastapp og log ind med dit Politiken-log ind. Bliv abonnement her: pol.dk/abonnement   LÆS, LYT OG SE VIDERE Kristina Stoltz: ’Vild’, roman, Gutkind, 2025. Sophie Gilbert: ’Girl on Girl’ – How Pop Culture Turned a Generation of Women Against Themselves’. John Murray, 2025. Susan Sontag: ’On Women’, Picador, 2023. Anders Haahr Rasmussen: ’90’erne lærte mig og min generation af mænd at begære skolepiger’, essay i Information, 2025. Anders Haahr Rasmussen: ’En fandens mand’. Gyldendal 2019 Lottes interview med Anders Haahr i Deadline, 16. februar 2019 Kristina Stoltz og Anders Haahr Rasmussen i Deadline 21. oktober: Skyld, skam og skolepigeuniformer på dr.dk Thea Torp: ’Underkastelse’. Essay i Atlas Magasin Bodil Skovgaard Nielsen: ’Bog for bog skrives lige nu overgrebets kulturhistorie’ - essay i Information, 2025. Contrapoints video-essay ’Beauty’. Den irske komiker Kyla Cobblers Instagram. ANBEFALINGER Lottes anbefaling: Dokumentaren ’Woodstock 99: Peace, Love and Rage’, som kan ses på HBO. Evas anbefaling: Tv-serien ’Pluribus’, som måske er årets bedste? Kan ses på Apple TV+.  See omnystudio.com/listener for privacy information.

D​a den amerikanske højrefløjspolitiker og influencer Charlie Kirk blev skudt den 10. september, gik det op for rigtig mange mennesker over 30, at de – at VI – ingen anelse havde om, hvem han var. Og hvilken betydning og indflydelse Kirk og hans organisation Turning Point USA havde haft på den amerikanske offentlighed. Men det vidste de fleste unge, der bare har en smule tilstedeværelse på internettet, ikke mindst på grund af den måde Kirk og store dele af alt-right –som ikke længere er så alternativ, men faktisk meget mainstream – benytter sig af populistiskinfluencing via videoer på sociale medier og podcasts. Den levende tager i dette afsnit et kig på den fragmenterede og polariserede medieoffentlighed, vi efterhånden befinder os i, og dykker via casen Charlie Kirk ned i, hvad kampen om ’eyeballs’, kliks, ideologiske narrativer og ny medieinfrastruktur kommer til at betyde for, hvordan den demokratiske samtale og politik føres. Har de etablerede medier mistet grebet om dele af den virkelighed, der former verden? Er Habermas borgerlige offentlighed bare helt yt? Vores gæst er forfatter og journalist Will Sommers fra det liberal-demokratiske internetmedie The Bulwark, der igennem en lang karriere som reporter for flere toneangivende medier har specialiseret sig i internetkultur og onlineradikalisering og har skrevet bogen ’Trust the Plan: The Rise of QAnon and the Conspiracy That Unhinged America’ Vi hører Will Sommer om, hvordan vi skal forstå Charlie Kirks politiske virke og mediemagt, og hvilken udvikling han ser for sig af den amerikanske medieoffentlighed post-Charlie Kirk. Og så dykker vi ned i en virkelig interessant podcast-samtale mellem New York Times’ politiske kommentator Ezra Klein og den toneangivende forfatter Ta-Nehesi Coates, der udfolder store spørgsmål om, hvordan de hver især ser på en meningsfuld modstand fra venstre. Hvornår er forståelse og tolerance af politiske modstandere meningsfuld politisk pragmatisme, og hvornår er den et kollaps af egne værdier, grænser og solidaritet. Lyt, læs og se videre Journalist ved The Bulwark Will Sommers nyhedsbrev ’False Flag’, der undersøger de online-kulturer, der øver indflydelse på den amerikanske offentlighed. Tech-journalist og podcaster Taylor Lorenz’ kritiske artikel i anledning af Charlie Kirk-mordet om den gamle medieoffentlighed famlen i en ny, online-politisk virkelighed. Samtalen mellem kommentator Ezra Klein og forfatter Ta-Nehisi Coates i The Ezra Klein Show, hvor de diskuterer deres substantielle uenighed om, hvordan Charlie Kirks politiske eftermæle bør behandles. Ezra Kleins kronik ’Charlie Kirk Was Practicing Politics the Right Way’ i The New York Times. Ta-Nehisi Coates’ kritik af Ezra Klein med fleres positive tilgang til Charlie Kirks politiske eftermæle: ’Charlie Kirk, Redeemed: A Political Class Finds Its Lost Cause’ fra Vanity Fair. Den venstreorienterede influencer, podcaster og kommentator Hasan Pikers kronik om Charlie Kirk i Politiken. The Guardian-kommentar om Charlie Kirks debatstil. Turning Point USAs YouTube-kanal, hvor videoer af Charlie Kirks debatarrangementer på colleges findes. Kunstner, internetkultur-skribent og podcaster Joshua Citarellas artikel ’Irony Politics & Gen Z’. Will Sommers anbefaling: ’The Bulwark Podcast’ med Tim Miller. Evas anbefaling: Joshua Citarellas podcast ’Doomscroll’ som undersøger politik, medier og internetkultur ud fra et centrumvenstre-venstre-perspektiv. Lottes anbefaling: Werner Herzogs Instagram-profil.See omnystudio.com/listener for privacy information.

D​a den amerikanske højrefløjspolitiker og influencer Charlie Kirk blev skudt den 10. september, gik det op for rigtig mange mennesker over 30, at de – at VI – ingen anelse havde om, hvem han var. Og hvilken betydning og indflydelse Kirk og hans organisation Turning Point USA havde haft på den amerikanske offentlighed. Men det vidste de fleste unge, der bare har en smule tilstedeværelse på internettet, ikke mindst på grund af den måde Kirk og store dele af alt-right –som ikke længere er så alternativ, men faktisk meget mainstream – benytter sig af populistiskinfluencing via videoer på sociale medier og podcasts. Den levende tager i dette afsnit et kig på den fragmenterede og polariserede medieoffentlighed, vi efterhånden befinder os i, og dykker via casen Charlie Kirk ned i, hvad kampen om ’eyeballs’, kliks, ideologiske narrativer og ny medieinfrastruktur kommer til at betyde for, hvordan den demokratiske samtale og politik føres. Har de etablerede medier mistet grebet om dele af den virkelighed, der former verden? Er Habermas borgerlige offentlighed bare helt yt? Vores gæst er forfatter og journalist Will Sommers fra det liberal-demokratiske internetmedie The Bulwark, der igennem en lang karriere som reporter for flere toneangivende medier har specialiseret sig i internetkultur og onlineradikalisering og har skrevet bogen ’Trust the Plan: The Rise of QAnon and the Conspiracy That Unhinged America’ Vi hører Will Sommer om, hvordan vi skal forstå Charlie Kirks politiske virke og mediemagt, og hvilken udvikling han ser for sig af den amerikanske medieoffentlighed post-Charlie Kirk. Og så dykker vi ned i en virkelig interessant podcast-samtale mellem New York Times’ politiske kommentator Ezra Klein og den toneangivende forfatter Ta-Nehesi Coates, der udfolder store spørgsmål om, hvordan de hver især ser på en meningsfuld modstand fra venstre. Hvornår er forståelse og tolerance af politiske modstandere meningsfuld politisk pragmatisme, og hvornår er den et kollaps af egne værdier, grænser og solidaritet. Vil du høre det fulde afsnit og alle de andre podcasts som Den Levende laver? Så download Politikens podcast app og log ind med dit Politiken-log ind. Bliv abonnement her: pol.dk/abonnement   Lyt, læs og se videre Journalist ved The Bulwark Will Sommers nyhedsbrev ’False Flag’, der undersøger de online-kulturer, der øver indflydelse på den amerikanske offentlighed. Tech-journalist og podcaster Taylor Lorenz’ kritiske artikel i anledning af Charlie Kirk-mordet om den gamle medieoffentlighed famlen i en ny, online-politisk virkelighed. Samtalen mellem kommentator Ezra Klein og forfatter Ta-Nehisi Coates i The Ezra Klein Show, hvor de diskuterer deres substantielle uenighed om, hvordan Charlie Kirks politiske eftermæle bør behandles. Ezra Kleins kronik ’Charlie Kirk Was Practicing Politics the Right Way’ i The New York Times. Ta-Nehisi Coates’ kritik af Ezra Klein med fleres positive tilgang til Charlie Kirks politiske eftermæle: ’Charlie Kirk, Redeemed: A Political Class Finds Its Lost Cause’ fra Vanity Fair. Den venstreorienterede influencer, podcaster og kommentator Hasan Pikers kronik om Charlie Kirk i Politiken. The Guardian-kommentar om Charlie Kirks debatstil. Turning Point USAs YouTube-kanal, hvor videoer af Charlie Kirks debatarrangementer på colleges findes. Kunstner, internetkultur-skribent og podcaster Joshua Citarellas artikel ’Irony Politics & Gen Z’. Will Sommers anbefaling: ’The Bulwark Podcast’ med Tim Miller. Evas anbefaling: Joshua Citarellas podcast ’Doomscroll’ som undersøger politik, medier og internetkultur ud fra et centrumvenstre-venstre-perspektiv. Lottes anbefaling: Werner Herzogs Instagram-profil.  See omnystudio.com/listener for privacy information.

»Vi må være førsteudgaven – også selv om den er dårligere end kopien«. Sådan siger den norske journalist og forfatter Lena Lindgren i denne episode af Den levende, som er dedikeret til emnet kunstig intelligens – set fra en humanistisk vinkel. Med udgangspunkt i den romerske poet Ovids myte om Ekko og Narcissus har Lena Lindgren i sin bog ’Ekko – Et essay om algoritmer og begær’ klogt skrevet om, hvad der sker med menneskets sanser, sind, psykologi og sociale og politiske dynamikker, i den medieteknologiske revolution vi står i. Med smartphones og sociale medier har de store techfirmaer skabt en profitabel opmærksomhedsøkonomi, som alle er både forbrugere af, arbejdere i og naturresurser for. Nu er kunstig intelligens rykket ind i vores intime liv via chatbotter, som i stigende grad fungerer som hjælpere, elskere, terapeuter og venner. I stedet for at fokusere på, hvad kunstig intelligens er og se os selv som teknologiens forbrugere og mestre, spørger vi i denne uges Den levende, hvad kunstig intelligens gør ved os. Måske er det faktisk os selv og vores egne begrænsninger og grænser vi trænger til at blive lidt klogere på i denne spejlrelation. Værter er Lotte Folke og Eva Eistrup.   Lyt, læs og se videre Lena Lindgren: Ekko – Et essay om algoritmer og begær. Forlaget Straarup & Co. 2022. Shoshana Zuboff: Overvågningskapitalismens tidsalder. Informations Forlag, 2019. ‘What am I falling in love with?’ Human-AI relationships are no longer just science fiction. Artikel om mennesker, der er i relationer med chatbotter. ’Flesh and code’: En fortællende podcast fra Wondery om Travis, der bliver kærester med AI-botten Lily Rose. ’ChatGPT May Be Eroding Critical Thinking Skills, According to a New MIT Study’: Artikel fra Time. Taylor Lorenz ‘Power User’-podcast: ChatGPT is becoming a religion: The rise of people worshipping A.I:   Evas anbefaling: Karen Hao: Empire of AI: Inside the reckless race for total domination. Penguin Books, 2025. Lottes anbefaling: Simulakra and simulation. The University Of Michigan Press. 1981.See omnystudio.com/listener for privacy information.

»Vi må være førsteudgaven – også selv om den er dårligere end kopien«. Sådan siger den norske journalist og forfatter Lena Lindgren i denne episode af Den levende, som er dedikeret til emnet kunstig intelligens – set fra en humanistisk vinkel. Med udgangspunkt i den romerske poet Ovids myte om Ekko og Narcissus har Lena Lindgren i sin bog ’Ekko – Et essay om algoritmer og begær’ klogt skrevet om, hvad der sker med menneskets sanser, sind, psykologi og sociale og politiske dynamikker, i den medieteknologiske revolution vi står i. Med smartphones og sociale medier har de store techfirmaer skabt en profitabel opmærksomhedsøkonomi, som alle er både forbrugere af, arbejdere i og naturresurser for. Nu er kunstig intelligens rykket ind i vores intime liv via chatbotter, som i stigende grad fungerer som hjælpere, elskere, terapeuter og venner. I stedet for at fokusere på, hvad kunstig intelligens er og se os selv som teknologiens forbrugere og mestre, spørger vi i denne uges Den levende, hvad kunstig intelligens gør ved os. Måske er det faktisk os selv og vores egne begrænsninger og grænser vi trænger til at blive lidt klogere på i denne spejlrelation. Værter er Lotte Folke og Eva Eistrup. Vil du høre det fulde afsnit og alle de andre podcasts som Den Levende laver? Så download Politikens podcast app og log ind med dit Politiken-log ind. Bliv abonnement her: pol.dk/abonnement   Lyt, læs og se videre Lena Lindgren: Ekko – Et essay om algoritmer og begær. Forlaget Straarup & Co. 2022. Shoshana Zuboff: Overvågningskapitalismens tidsalder. Informations Forlag, 2019. ‘What am I falling in love with?’ Human-AI relationships are no longer just science fiction. Artikel om mennesker, der er i relationer med chatbotter. ’Flesh and code’: En fortællende podcast fra Wondery om Travis, der bliver kærester med AI-botten Lily Rose. ’ChatGPT May Be Eroding Critical Thinking Skills, According to a New MIT Study’: Artikel fra Time. Taylor Lorenz ‘Power User’-podcast: ChatGPT is becoming a religion: The rise of people worshipping A.I:   Evas anbefaling: Karen Hao: Empire of AI: Inside the reckless race for total domination. Penguin Books, 2025. Lottes anbefaling: Simulakra and simulation. The University Of Michigan Press. 1981.See omnystudio.com/listener for privacy information.

I mindst et år har vi fascineret diskuteret, hvordan autofiktionen og virkelighedslitteraturen udfordrer grænserne mellem virkelighed og fiktion, mens vi har flået det ene værk efter det andet ned af boghandlens hylder. Og der er tilsyneladende ikke noget øvre loft for, hvor meget indhold både forlagsmøllen og mediemøllen kan producere ud af mennesker, der laver kunst, som hævder at handle om den biografiske virkelighed. For nylig satte en kolonorm Weekendavisen-artikel om litteraten Mette Høeg nye længderekorder for, hvor mange ord en avis kan bruge på et enkelt menneske, der har ment noget om litteratur og autofiktion. Men da reaktionerne på den heftigt promoverede artikel kom, var nogle af dem anderledes end den hidtidige uudtømmelige fascination. Faktisk næsten ufascinerede. »Er det egentlig interessant læsning – ud over at vi som voyeurer kan fryde os?«, spurgte læseren Emma Vasström retorisk. Som at »lytte til diskussioner mellem førsteårsstuderende på filosofi«, lød den syrlige bemærkning fra filosoffen Carsten Fogh Nielsen. Også Informations kritiker Bodil Skovgaard Nielsen sad tilbage med en flad fornemmelse. Artiklen var »god sladder«, skrev hun i en kommentar, men var den egentlig mere end det? Én ting har artiklen ret i: Vi lever i en kultur totalt domineret af personlige fortællinger. Og det er på tide med en status på tidens kommercielt altdominerende kunstgenre. Så Den levende holder salon med Eva Eistrup, Lotte Folke og Bodil Skovgaard Nielsen og taler igennem, om virkelighedslitteraturen kunstnerisk er i en slags krise. Vi starter med, hvad vi lærte af artiklen om Mette Høeg. I anden del af dobbeltafsnittet, som udkommer næste gang, taler vi om to af virkelighedslitteraturens største stjerner, som også har gang i en slags opgør: Édouard Louis vil ikke skrive flere bøger om sin familie, og Neige Sinno synes ikke, vi skal bruge hendes traumer som underholdning. Vil du høre det fulde afsnit og alle de andre podcasts som Den Levende laver? Så download Politikens podcast app og log ind med dit Politiken-log ind. Bliv abonnement her: pol.dk/abonnement Læs videre: ’Findes Mette Høeg?’ Artikel i Weekendavisen af Christian Bennike på weekendavisen.dk ’Pinligt performativt’ Indlæg i Weekendavisen af Emma Vasström på weekendavisen.dk ’Tyv tror, hvermand stjæler’ Kommentar i Information af Bodil Skovgaard Nielsen på information.dk ’Dansk litteratur lider under kvindelige forfatteres dominans’ Artikel fra 2015 i Weekendavisen af Mette Høeg på weekendavisen.dk ’Når pigerne slås’ Kommentar fra 2015 i Information af Bent Vinn Nielsen på information.dkSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Hvorfor har den franske stjerneforfatter inden for virkelighedslitteraturen Édouard Louis erklæret, at han er færdig med at skrive bøger om sin egen familie? Det spurgte Bodil Skovgaard Nielsen ham om for nylig. Og hvorfor mener forfatteren Neige Sinno, at historier om overgreb mod børn burde være tabu, når hun selv har skrevet bogen ’Trist tiger’ om de systematiske overgreb, hendes stedfar udsatte hende for gennem hendes barndom? Det forklarede hun Lotte Folke. I anden del af Den levendes dobbeltafsnit ’Færdig med autofiktionen?’ taler vi om nogle af de kritikker mod virkelighedslitteraturen, der er begyndt at komme fra dem, der selv skriver den. Flere af dem diskuterede genren for nylig på festivalen Louisiana Literature, herunder Édouard Louis, Neige Sinno og Maggie Nelson, og vi samler op på, hvad de sagde. Havde Édouard Louis ret i, at han kunne skrive bøger til den arbejderklasse, han kom fra, hvis han skrev virkelighedslitteratur frem for fiktion? Er det et problem, hvis virkelighedsforfatterne i stedet ender i den store maskine, der producerer indhold til middelklassens cirkusmanege? Og bør vi have en besk smag i munden over fascinationen ved at lade os underholde af historier om virkelige krænkelser, der har arret deres ofre for livet? I første del af Den levendes dobbeltafsnit talte vi om Weekendavisens portræt af Mette Høeg og mediemaskinens umættelige sult efter virkelighedslitteratur. I den her anden del taler vi om, hvordan virkelighedslitteraturen også bliver udfordret indefra af nogle af dem, der laver den. Både sociologisk, formmæssigt og moralsk. Informations kritiker og kulturjournalist Bodil Skovgaard Nielsen er i studiet hos Eva Eistrup og Lotte Folke. Lyt, læs og se videre Édouard Louis: ’Kollaps’. Gyldendal Neige Sinno: ’Trist tiger’. Vinter Forlag ’Èdouard Louis: Who Gets to Escape?’. Samtale med Bodil Skovgaard Nielsen på Louisiana Channel ’Writing the Unspeakable: Neige Sinno on Abuse, Memory, and Language’. Podcast hos Shakespeare and Company Monica Zgustova: ’Lolita is Nabokov: On the Parallel Histories of the Writer and His Most Famous Character’. Artikel hos LitHub Maggie Nelson: ’Jane: A Murder’ Maggie Nelson: ’The Red Parts: Autobiography of a Trial’ ’Bogstaveligt talt’ om Édouard Louis. Podcast med Molly Balsby, Bodil Skovgaard Nielsen og Lotte Folke Vladimir Nabokov: ’Lolita’. Gyldendal Anbefalinger Eva: ’The Summer I Turned Pretty’. Serie på Prime Bodil: Emily Bronté: ’Stormfulde højder’. Gyldendal Lotte: Frankie Goes To Hollywood: ’Welcome To The Pleasuredome’.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Hvorfor har den franske stjerneforfatter inden for virkelighedslitteraturen Édouard Louis erklæret, at han er færdig med at skrive bøger om sin egen familie? Det spurgte Bodil Skovgaard Nielsen ham om for nylig. Og hvorfor mener forfatteren Neige Sinno, at historier om overgreb mod børn burde være tabu, når hun selv har skrevet bogen ’Trist tiger’ om de systematiske overgreb, hendes stedfar udsatte hende for gennem hendes barndom? Det forklarede hun Lotte Folke. I anden del af Den levendes dobbeltafsnit ’Færdig med autofiktionen?’ taler vi om nogle af de kritikker mod virkelighedslitteraturen, der er begyndt at komme fra dem, der selv skriver den. Flere af dem diskuterede genren for nylig på festivalen Louisiana Literature, herunder Édouard Louis, Neige Sinno og Maggie Nelson, og vi samler op på, hvad de sagde. Havde Édouard Louis ret i, at han kunne skrive bøger til den arbejderklasse, han kom fra, hvis han skrev virkelighedslitteratur frem for fiktion? Er det et problem, hvis virkelighedsforfatterne i stedet ender i den store maskine, der producerer indhold til middelklassens cirkusmanege? Og bør vi have en besk smag i munden over fascinationen ved at lade os underholde af historier om virkelige krænkelser, der har arret deres ofre for livet? I første del af Den levendes dobbeltafsnit talte vi om Weekendavisens portræt af Mette Høeg og mediemaskinens umættelige sult efter virkelighedslitteratur. I den her anden del taler vi om, hvordan virkelighedslitteraturen også bliver udfordret indefra af nogle af dem, der laver den. Både sociologisk, formmæssigt og moralsk. Informations kritiker og kulturjournalist Bodil Skovgaard Nielsen er i studiet hos Eva Eistrup og Lotte Folke. Vil du høre det fulde afsnit og alle de andre podcasts som Den Levende laver? Så download Politikens podcast app og log ind med dit Politiken-log ind. Bliv abonnement her: pol.dk/abonnement Lyt, læs og se videre Édouard Louis: ’Kollaps’. Gyldendal Neige Sinno: ’Trist tiger’. Vinter Forlag ’Èdouard Louis: Who Gets to Escape?’. Samtale med Bodil Skovgaard Nielsen på Louisiana Channel ’Writing the Unspeakable: Neige Sinno on Abuse, Memory, and Language’. Podcast hos Shakespeare and Company Monica Zgustova: ’Lolita is Nabokov: On the Parallel Histories of the Writer and His Most Famous Character’. Artikel hos LitHub Maggie Nelson: ’Jane: A Murder’ Maggie Nelson: ’The Red Parts: Autobiography of a Trial’ ’Bogstaveligt talt’ om Édouard Louis. Podcast med Molly Balsby, Bodil Skovgaard Nielsen og Lotte Folke Vladimir Nabokov: ’Lolita’. Gyldendal Anbefalinger Eva: ’The Summer I Turned Pretty’. Serie på Prime Bodil: Emily Bronté: ’Stormfulde højder’. Gyldendal Lotte: Frankie Goes To Hollywood: ’Welcome To The Pleasuredome’.See omnystudio.com/listener for privacy information.

I mindst et år har vi fascineret diskuteret, hvordan autofiktionen og virkelighedslitteraturen udfordrer grænserne mellem virkelighed og fiktion, mens vi har flået det ene værk efter det andet ned af boghandlens hylder. Og der er tilsyneladende ikke noget øvre loft for, hvor meget indhold både forlagsmøllen og mediemøllen kan producere ud af mennesker, der laver kunst, som hævder at handle om den biografiske virkelighed. For nylig satte en kolonorm Weekendavisen-artikel om litteraten Mette Høeg nye længderekorder for, hvor mange ord en avis kan bruge på et enkelt menneske, der har ment noget om litteratur og autofiktion. Men da reaktionerne på den heftigt promoverede artikel kom, var nogle af dem anderledes end den hidtidige uudtømmelige fascination. Faktisk næsten ufascinerede. »Er det egentlig interessant læsning – ud over at vi som voyeurer kan fryde os?«, spurgte læseren Emma Vasström retorisk. Som at »lytte til diskussioner mellem førsteårsstuderende på filosofi«, lød den syrlige bemærkning fra filosoffen Carsten Fogh Nielsen. Også Informations kritiker Bodil Skovgaard Nielsen sad tilbage med en flad fornemmelse. Artiklen var »god sladder«, skrev hun i en kommentar, men var den egentlig mere end det? Én ting har artiklen ret i: Vi lever i en kultur totalt domineret af personlige fortællinger. Og det er på tide med en status på tidens kommercielt altdominerende kunstgenre. Så Den levende holder salon med Eva Eistrup, Lotte Folke og Bodil Skovgaard Nielsen og taler igennem, om virkelighedslitteraturen kunstnerisk er i en slags krise. Vi starter med, hvad vi lærte af artiklen om Mette Høeg. I anden del af dobbeltafsnittet, som udkommer næste gang, taler vi om to af virkelighedslitteraturens største stjerner, som også har gang i en slags opgør: Édouard Louis vil ikke skrive flere bøger om sin familie, og Neige Sinno synes ikke, vi skal bruge hendes traumer som underholdning. Læs videre: ’Findes Mette Høeg?’ Artikel i Weekendavisen af Christian Bennike på weekendavisen.dk ’Pinligt performativt’ Indlæg i Weekendavisen af Emma Vasström på weekendavisen.dk ’Tyv tror, hvermand stjæler’ Kommentar i Information af Bodil Skovgaard Nielsen på information.dk ’Dansk litteratur lider under kvindelige forfatteres dominans’ Artikel fra 2015 i Weekendavisen af Mette Høeg på weekendavisen.dk ’Når pigerne slås’ Kommentar fra 2015 i Information af Bent Vinn Nielsen på information.dkSee omnystudio.com/listener for privacy information.

»Nu må det stoppe!«. Sådan skrev forfatter og debattør Eskil Halberg forleden i en opsang til Den levende. Eva Eistrup og Lotte Folke er hoppet med på en grøn hype, der er et reaktionært tilbageslag for bæredygtighedskampen, mener han efter at have lyttet til Den levendes dobbeltafsnit med den indiske forfatter Amitav Ghosh. På spil er en større diskussion om den tænkning, nogle kalder nymaterialisme, posthumanisme eller flad ontologi, som gør op med den klassiske opdeling mellem menneske og natur. I Den levende har du blandt andet hørt om den tænkning, når vi har interviewet Amitav Ghosh og sociologen Nikolaj Schultz og fortalt om filosoffer som Emanuelle Coccia og Bruno Latour. Men al den snak om at sætte naturen i centrum er en blindgyde, mener Eskil Halberg og andre marxistiske kritikere. Bæredygtighedskrisen er nemlig ikke et erkendelsesproblem, men et politisk problem, der handler om menneskets ejendommelige organisationsform, kapitalakkumulationen. Det andet, mener han, er en grøn modedille og en borgerlig distraktion, der giver færre og dårligere politiske perspektiver og handlemuligheder. Eva og Lotte har inviteret Eskil på besøg i studiet, så han kan give luft for sin kritik. Lyt, læs og se videre Læs: Eskil Halberg: Nu må det stoppe. Opslag på Facebook Eskil Halbergs klummer i Information, fx: ’1. maj skal alle vor tids store politiske kampe tænkes sammen’ på information.dk Eskil Halberg: Roden til alt ondt. Forlaget Nemo. Eskil Halberg: Madpakker til revolutionen. Forlaget Nemo. Lotte Folkes interview med Nikolaj Schultz og Bruno Latour: ’Lad os definere en økologisk klasse, der kæmper mod dem, der ødelægger klodens beboelighed’ på pol.dk Lotte Folkes interview med Emanuele Coccia: ’Vi skal ikke redde planeten, vi skal bare redde vores egen røv’ på pol.dk Nikolaj Schultz: ’Gul var engang livets farve. I dag varsler den undergang’, artikel på pol.dk Emma Holten: Underskud. Politikens Forlag. Benjamin Boysen: ’De nye materialismers respekt for naturen dækker over rå nyliberalisme’, artikel i Eftertryk Rithma Kreye Engelbreth Larsen: ’Kritikken af de nye materialismer dækker over en fejllæsning og fastholder naturens usynlighed’, artikel i Eftertryk Søren Mau: ’Kapitalens stratigrafiske signaturer’, artikel i Eftertryk Tobias Skiveren: ’Nymaterialismen og dens økomarxistiske udfordring: Om ontologisk skyggeboksning i miljøhumaniora’, artikel i Paradoks Mads Ejsing: ’Har vi brug for en ny materialisme i dag’, artikel i Eftertryk Mads Ejsing: ’Verden er ikke længere den samme’. Hans Reitzels Forlag. Lyt: Den levendes dobbeltafsnit med Amitav Ghosh: ’Klimakrisen begynder med kolonialismen’ og ’Det er ikke kun mennesker der kan kommunikere’ på pol.dk Den levendes afsnit med Nikolaj Schultz: ’Hvad er frihed i en verden, hvor du ikke længere trækker vejret’ på pol.dk Anbefalinger: Eva: ’Overcompensating’, serie på Prime Lotte: ’The Crypto Maniacs and the Torture Townhouse’, kæmpeartikel i New York Magazine Eskil: Gents. Kan høres på SpotifySee omnystudio.com/listener for privacy information.

»Nu må det stoppe!«. Sådan skrev forfatter og debattør Eskil Halberg forleden i en opsang til Den levende. Eva Eistrup og Lotte Folke er hoppet med på en grøn hype, der er et reaktionært tilbageslag for bæredygtighedskampen, mener han efter at have lyttet til Den levendes dobbeltafsnit med den indiske forfatter Amitav Ghosh. På spil er en større diskussion om den tænkning, nogle kalder nymaterialisme, posthumanisme eller flad ontologi, som gør op med den klassiske opdeling mellem menneske og natur. I Den levende har du blandt andet hørt om den tænkning, når vi har interviewet Amitav Ghosh og sociologen Nikolaj Schultz og fortalt om filosoffer som Emanuelle Coccia og Bruno Latour. Men al den snak om at sætte naturen i centrum er en blindgyde, mener Eskil Halberg og andre marxistiske kritikere. Bæredygtighedskrisen er nemlig ikke et erkendelsesproblem, men et politisk problem, der handler om menneskets ejendommelige organisationsform, kapitalakkumulationen. Det andet, mener han, er en grøn modedille og en borgerlig distraktion, der giver færre og dårligere politiske perspektiver og handlemuligheder. Eva og Lotte har inviteret Eskil på besøg i studiet, så han kan give luft for sin kritik. Vil du høre det fulde afsnit og alle de andre podcasts som Den Levende laver? Så download Politikens podcast app og log ind med dit Politiken-log ind. Bliv abonnement her: pol.dk/abonnement Lyt, læs og se videre Læs: Eskil Halberg: Nu må det stoppe. Opslag på Facebook Eskil Halbergs klummer i Information, fx: ’1. maj skal alle vor tids store politiske kampe tænkes sammen’ på information.dk Eskil Halberg: Roden til alt ondt. Forlaget Nemo. Eskil Halberg: Madpakker til revolutionen. Forlaget Nemo. Lotte Folkes interview med Nikolaj Schultz og Bruno Latour: ’Lad os definere en økologisk klasse, der kæmper mod dem, der ødelægger klodens beboelighed’ på pol.dk Lotte Folkes interview med Emanuele Coccia: ’Vi skal ikke redde planeten, vi skal bare redde vores egen røv’ på pol.dk Nikolaj Schultz: ’Gul var engang livets farve. I dag varsler den undergang’, artikel på pol.dk Emma Holten: Underskud. Politikens Forlag. Benjamin Boysen: ’De nye materialismers respekt for naturen dækker over rå nyliberalisme’, artikel i Eftertryk Rithma Kreye Engelbreth Larsen: ’Kritikken af de nye materialismer dækker over en fejllæsning og fastholder naturens usynlighed’, artikel i Eftertryk Søren Mau: ’Kapitalens stratigrafiske signaturer’, artikel i Eftertryk Tobias Skiveren: ’Nymaterialismen og dens økomarxistiske udfordring: Om ontologisk skyggeboksning i miljøhumaniora’, artikel i Paradoks Mads Ejsing: ’Har vi brug for en ny materialisme i dag’, artikel i Eftertryk Mads Ejsing: ’Verden er ikke længere den samme’. Hans Reitzels Forlag. Lyt: Den levendes dobbeltafsnit med Amitav Ghosh: ’Klimakrisen begynder med kolonialismen’ og ’Det er ikke kun mennesker der kan kommunikere’ på pol.dk Den levendes afsnit med Nikolaj Schultz: ’Hvad er frihed i en verden, hvor du ikke længere trækker vejret’ på pol.dk Anbefalinger: Eva: ’Overcompensating’, serie på Prime Lotte: ’The Crypto Maniacs and the Torture Townhouse’, kæmpeartikel i New York Magazine Eskil: Gents. Kan høres på SpotifySee omnystudio.com/listener for privacy information.

Der tales om afmagt overalt, samtidig med at folk demonstrerer og debatterer som næsten aldrig før. Hvordan hænger det sammen? Politolog Telli Karacan fortæller om afmagt, et begreb, som samfundsvidenskaberne traditionelt har haft forsvindende lille interesse i sammenlignet med de mange lærebøger om magten. Men for nylig udgav analysebureauet Analyse & Tal, hvor Telli Karacan er partner, sammen med Tænketanken Mandag Morgen en undersøgelse af den demokratiske mistillid og afmagt, der vokser i en række samfundsgrupper, blandt andet i landdistrikterne og hos nogle grupper med minoritetsetnisk baggrund. Hun fortæller om, hvordan afmagten sjældent handler om at afskrive demokratiet, men tværtimod fylder hos folk, der tror på folkestyret og gerne vil engagere sig. Desværre for dem - og for demokratiet - følges deres afmagt ofte med vrede, som jævnligt får beslutningstagere og andre eliteaktører til at lukke ørerne for den reelle kritik, der kan ligge bag, siger Karacan. Men samtidig, fortæller hun, kan afmagtsfølelser sagtens følges med stor kollektiv handlekraft, sådan som det for eksempel ses i den store Gaza-aktivisme. »Det, at man får et styrket kollektivt rum, hvor man kan handle sammen og mobilisere sig, er jo noget, der kendertegner nogle af de her sociale bevægelser, og det giver styrke, og det giver mod til at fortsætte med kampen«, forklarer Telli Karacan. I afsnittet diskuterer Telli Karacan, Lotte Folke og Eva Eistrup også, om den belgiske filosof Anton Jägers begreb om hyperpolitik og den amerikanske sociolog W.E.B. Dubois’ begreb om dobbeltbevidsthed kan vise, hvordan ikke bare demokratisk afmagt, men afmagtsfølelser i det hele taget, måske også belyser nogle sandheder om vores verden. Læs videre: Analyse og Tal og Tænketanken Mandag Morgen: Demokratisk mistillid og afmagt, rapport W.E.B. Dubois’ første brug af ’double consciousness’ i artiklen ’Strivings of the Negro People’, The Atlantic 1897 Paul Gilroy: The Black Atlantic: Modernity and Double Consciousness, 1993. Anton Jäger: Hyperpolitik, Informations Forlag. Silja Thøgersens interview med Philip Grandjean i Politiken: ’Hans svar var kort, da jeg spurgte, om jeg havde givet min datter gift ved at amme hende. ’Ja, det har du’’ Anbefalinger: Eva: Neige Sinno: Trist tiger. Vinter Forlag. Lotte: Landless’ album Lúireach, hør på BandcampSee omnystudio.com/listener for privacy information.