DiscoverMusikmakker
Musikmakker
Claim Ownership

Musikmakker

Author: Politiken

Subscribed: 10Played: 66
Share

Description

Simon Lund og Pernille Jensen er musikmakkere. Han er musikredaktør på Politiken, hun er anmelder. En stor del af deres vågne timer bruger de på at lytte til musik - både den nye, der udkommer, og den musik, de aften efter aften oplever sammen med en masse andre mennesker til koncerter og festivaler. Døgnet rundt – stort set – er de i dialog med hinanden om musikken. Den dialog kan du lytte til i podcasten ’Musikmakker’.
15 Episodes
Reverse
Hvad er de 100 bedste danske popsange nogensinde? Det har de to musikmakkere, Simon Lund og Pernille Jensen, i flere måneder spurgt både dem selv og læserne om. Det er der kommet to rangerede lister ud af, både deres egen og læsernes - og nu også en podcast i fire afsnit.  I første afsnit dykker de ned i den liste, der er blevet til på baggrund af henvendelser fra læserne og stiller spørgsmålet: hvad er de mest påfaldende forskelle mellem deres egen og læsernes liste? De giver også ordet til læserne selv og svarer på, hvorfor i alverden Shu-bi-Dua og Re-Sepp-ten ikke er med på deres liste.See omnystudio.com/listener for privacy information.
Hvad er de 100 bedste danske popsange nogensinde? Det har de to musikmakkere, Simon Lund og Pernille Jensen, i flere måneder spurgt både dem selv og læserne om. Det er der kommet to rangerede lister ud af, både deres egen og læsernes - og nu også en podcast i fire afsnit.  I dette andet afsnit handler det om danske sange og kunstnere, der er blevet store i udlandet og om de danske sange, der oprindeligt er spanske eller engelske. For er de så danske nok? Og så tager de også lige et smut til Eurovision. See omnystudio.com/listener for privacy information.
Hvad er de 100 bedste danske popsange nogensinde? Det har de to musikmakkere, Simon Lund og Pernille Jensen, i flere måneder spurgt både dem selv og læserne om. Det er der kommet to rangerede lister ud af, både deres egen og læsernes - og nu også en podcast i fire afsnit.  Tredje afsnit handler om de slåskampe, de to musikmakkere har haft internt, men også med musikhistorien, i udvælgelsen af de 100 sange. De kigger på, hvor kvinderne blev af, og giver en opsang til lytterne om, at det er vigtigt at læse det med småt. Under listerne ligger nemlig også et opdragende projekt. See omnystudio.com/listener for privacy information.
Hvad er de 100 bedste danske popsange nogensinde? Det har de to musikmakkere, Simon Lund og Pernille Jensen, i flere måneder spurgt både dem selv og læserne om. Det er der kommet to rangerede lister ud af, både deres egen og læsernes - og nu også en podcast i fire afsnit.  I dette fjerde og sidste afsnit præsenterer de to musikanmeldere deres endelige top 10 på listen over de bedste 100 danske sange. Som ti små kærlighedserklæringer til de sange, de synes er de allerbedste.  See omnystudio.com/listener for privacy information.
Pitchfork lukker - hvad betyder det for musikbranchen og især musikkritikken?Kali Uchis er højgravid - kommer hun mon stadig på Roskilde og spiller musikken fra sit nye album, som Lucia Odoom har givet fem hjerter her i Politiken?Og hvorfor snakker vores to værter, musikanmelder Pernille Jensen og musikredaktør Simon Lund, om koldbøttefabrikker og om at blive kørt over af en bus, når de anbefaler ugens to bedste sange? Lyt med, få svar og hør røverhistorier om musikbranchen - og lyt til mega fed musik imens. Musik:Wake up - Arcade FireTwo Weeks - Grizzly BearJet - Hold onFuck Buttons - Sweet Love for the Planet Sza - SupermodelKali Uchis - TelepatiaKali Uchis - Labios MordiosKali Uchis - TemataAndreas Odbjerg - BennyIofrum - Dorelsket Adele - Chasing pavementsCourtesy - Let the music hypnotise youCourtesy - what it feels like for a girl + Courtesys Boilerroom-setLyt i Politikens podcastapp, på Spotify, i Itunes eller hvor du lytter til dine podcasts. Producer: Sille WestphalRedaktør: Nina KraghDu kan lytte til Musikmakker i Poptillægget i løbet af januar. Tidligere afsnit af ’Musikmakker’ kan du finde på podcastens eget site på politiken.dk eller i Politikens podcast-app.See omnystudio.com/listener for privacy information.
Tidens store musiksladderdebat går på Taylor Swifts kærlighedsliv. For er hun i virkeligheden biseksuel? Det påstår en skribent i New York Times i hvert fald. Simon og Pernille analyserer teksten ’Look What We Made Taylor Swift Do’, kigger nærmere på nogle af de signaler, Taylor Swift sender i sine sange og videoer og diskuterer, om man overhovedet bør tale om Swifts seksualitet. De er uenige, men noget helt andet, de kan blive enige om, er den nye popstjerne Tate McRae, som i denne uge udgav et album, der er kedeligt. McRae spiller en udsolgt koncert i København til foråret, så den holdning deler Simon og Pernille ikke med alle. De anbefaler selv de koncerter, de glæder sig mest til i de kommende måneder - Simon og Pernille skal både til latinfest, girl punk og pop. Til sidst snakker de om ugens mest interessante sange, som kommer fra store stjerner, der efter flere års pause giver lyd fra sig - blandt andre Ariana Grande, der i sin nye sang kommer med en skarp udmelding: »Don’t comment on my body, do not reply/ Your business is yours and mine is mine / Why do you care so much whose dick I ride?«, synger hun på sin nye single.Spotify-playliste:https://open.spotify.com/playlist/444ubeNOdG3Fb8x9DlRNpa?si=414545d1c89b495bPlayliste:Taylor Swift: Lover, ME!, You need to calm down, I did something badTate Mcrae: GreedyJ. Balvin - Mi Gente - original OG remix med BeyonceOlivia Rodrigo: Drivers license, All american bitchBikini Kill - Rebel GirlLil Nas C - J. ChristAriana Grande - yes and Lyt i Politikens podcastapp, på Spotify, i Itunes eller hvor du lytter til dine podcasts. Producer: Sille WestphalRedaktør: Nina KraghDu kan lytte til Musikmakker i Poptillægget i løbet af januar. Tidligere afsnit af ’Musikmakker’ kan du finde på podcastens eget site på politiken.dk eller i Politikens podcast-app.See omnystudio.com/listener for privacy information.
Musikmakker er tilbage, og de to værter, Politikens musikredaktør, Simon Lund, og musikanmelder Pernille Jensen, har forberedt sig godt. De har gennemlyttet en stor del af de album, som er blevet udgivet i årets løb. I dette afsnit gennemgår Simon og Pernille de album, som Politikens musikanmeldere sammen er blevet enige om, er de henholdsvis 10 bedste udenlandske og 10 bedste danske album.I løbet af december og ind i det nye år udkommer nye afsnit af ’Musikmakker’, hvor Simon Lund og Pernille Jensen – udover årets bedste album – anmelder årets julehits, årets bedste - og dårligste - koncerter og årets største og vigtigste sange.Afsnittet er produceret af Astrid Simone Kjær. Du kan finde ’Musikmakker’ i Politikens podcast-app eller på politiken.dk.See omnystudio.com/listener for privacy information.
Musikmakker er tilbage, og de to værter, Politikens musikredaktør, Simon Lund, og musikanmelder Pernille Jensen, har forberedt sig godt. Hvert år står de aften efter aften blandt masser af andre fans og musikkyndige mennesker til både gode og dårlige koncerter. I dette afsnit tager Simon og Pernille os tilbage til de koncertoplevelser, som har gjort størst indtryk – på godt og ondt. I løbet af december og ind i det nye år udkommer nye afsnit af ’Musikmakker’, hvor Simon Lund og Pernille Jensen – udover årets koncerter – anmelder årets julehits, årets bedste danske og internationale albums og årets største og vigtigste sange. Afsnittet er produceret af Astrid Simone Kjær.Du kan finde ’Musikmakker’ i Politikens podcast-app eller på politiken.dk.See omnystudio.com/listener for privacy information.
Musikmakker er tilbage, og de to værter, Politikens musikredaktør, Simon Lund, og musikanmelder Pernille Jensen, har forberedt sig godt. Hvert år anmelder de 24 nye julesange, som de allerede inden 1. december udvælger blandt mere end 100 nye julesange, som de har lyttet igennem. I dette afsnit vil makkerparret gennemgå de bedste og de mest udspekulerede nye julesange, som de er stødt på i år. I løbet af december udkommer i alt fire nye afsnit af ’Musikmakker’, hvor Simon Lund og Pernille Jensen - udover årets julehits - anmelder årets koncerter, årets største og vigtigste sange og årets album - det fine gamle format. De tre andre afsnit kan du finde i ’Musikmakker’s egen kanal i Politikens podcast-app eller på politiken.dk.See omnystudio.com/listener for privacy information.
Det er sommer, og Politikens musikredaktør Simon Lund og musikanmelder Pernille Jensen er tilbage med fem nye afsnit af ’Musikmakker’. De har en lang liste med festivaler, som de skal dække, og de har forberedt sig godt. Der er oplevelser, de glæder sig til, koncerter de gruer for, og ting de ikke aner, hvad de skal mene om, før de rammer dem som et godstog med 180 kilometer i timen. Northside ved de allerede godt, hvad de mener om - resten guider de til. See omnystudio.com/listener for privacy information.
I femte og sidste afsnit af sommerens ’Musikmakker’ skal vi se nærmere på den sidste halvdel af årets festivalsæson. Vi skal uddele hjerter til Smukfest, AiaSound, O/Day Fest og Tønder Festival. See omnystudio.com/listener for privacy information.
I fjerde afsnit er vi netop vendt tilbage fra Roskilde Festival. Vi prøver at komme i tanke om, hvad vi har set, hørt og oplevet, og så sammenligner vi også blå mærker fra alle de andre festivaler, var har besøgt indtil videre denne sommer. See omnystudio.com/listener for privacy information.
I tredje afsnit handler det om Roskilde Festival. Nummer 50 bliver skudt i gang lige om lidt, og vi guider dig til alle de koncerter, du ikke må gå glip af.See omnystudio.com/listener for privacy information.
I andet afsnit kigger vi i krystalkuglen og gætter på, hvad der bliver sommerens store hits. Hvad kommer vi til at høre fra studentervognene? Hvad bliver spillet til strandfesterne? Og hvad kommer til at brage ud i den lyse nat fra festivalteltene?See omnystudio.com/listener for privacy information.
I første afsnit deler vi hjerter ud til første halvdel af sommerens festivalprogrammer. Vi skal forbi Heartland, Northside, Copenhell, Syd for Solen og Tinderbox. Hvad glæder vi os til, og hvad glæder vi os knapt så meget til? Hvad kendetegner hver af festivalerne? Og hvorfor står det særligt skidt til for én af dem?See omnystudio.com/listener for privacy information.
Comments