Claim OwnershipDu lytter til Politiken
Subscribed: 5,295Played: 287,752
Subscribe
© 2026 Copyright 2018-2025, Politiken
Description
Med Politikens daglige podcast ’Du lytter til Politiken’ i ørerne får du på 20 minutter én særligt udvalgt, aktuel historie leveret som levende lydfortælling.
Politiken-journalisterne Gudrun Marie Schmidt og Nils Thorsen er værter.
Politiken-journalisterne Gudrun Marie Schmidt og Nils Thorsen er værter.
1992 Episodes
Reverse
Normalt er der mest bare stille i Nuuk – men det sidste år har været anderledes. Nu er der medier på alle hjørner, demonstrationer i gaderne og militærfly i luften over Grønland. Så hvordan er det at være grønlænder lige nu? Det har Politikens Kirsten Nilsson forsøgt at finde ud af, som er i Nuuk lige nu og gæst i dagens afsnit af 'Du lytter til Politiken'.See omnystudio.com/listener for privacy information.
Det var en af de nyhedshistorier, man ikke havde lyst til at læse. Og som man ikke kunne glemme igen, når man alligevel havde gjort det. Kort før jul kastede en 32-årig mand en lille dreng ud fra syvende sal i højhus uden for København. Det to-årige barn døde, og i dagene efter stod det klart, at det var det andet liv, manden havde taget. For 10 år efter slog han nemlig sin mor ihjel. Dengang blev han anbragt på en lukket psykiatrisk afdeling, men i 2024 blev han lukket ud. Drabet på den lille dreng rejste derfor mange spørgsmål, ikke mindst hvorfor manden var på fri fod? Det spørger jeg Anders Legarth Schmidt om, som er gæst i dagen afsnit af 'Du lytter til Politiken'. Han har skrevet om psykiatrien i en årrække og fortæller om de svære valg, vi træffer, når vi behandler psykisk syge mennesker, der begår alvorlig kriminalitet. Og hvad man kunne gøre for at forhindre tragedier som den før jul.See omnystudio.com/listener for privacy information.
Det føltes virkeligt godt i sidste uge. Efter lille Grønland og næsten lige så lille Danmark havde følt sig alene i kampen mod kæmpestore USA, skete der noget. De pæne ord fra vores europæiske allierede blev til mere end det – pludselig gik der soldater fra vores nabolande rundt i Grønland som uniformerede symboler på deres støtte til Kongeriget. Men så hev Donald Trump toldhammeren frem og truede de lande, der havde sendt tropper mod nord. Nu er den amerikanske tågesnak om Grønland blevet til en iskold handelskrig, og Europa skal finde sit svar. Vil de andre lande blive ved vores side, når det kan koste dem dyrt? Det taler vi med Politikens Europa-korrespondent i Bruxelles, Karin Axelsson, i dagens afsnit af 'Du lytter til Politiken' om.See omnystudio.com/listener for privacy information.
I Johanne Lerhards vindueskarm står der en lampe, som ligner en langstilket champignon med lakeret hat. En såkaldt Flowerpot VP9. For Johanne og en masse andre er det ikke nogen tilfældig lampe. Deres hjerner har indstillet sig på, at det er lige netop den, de bare må eje. Men hvorfor har den lille, trådløse bordlampe fået Johanne og mange andre til brændende at ønske sig sådan en? Udover at være en basic bitch, ja, det kalder hun sig selv, er Johanne Lerhard 28 år og arbejder på Politikens kulturredaktion. I dagens afsnit fortæller hun, hvad der sker i vores hjerner, når vi gentagne gange bliver udsat for reklamer gennem influencere.See omnystudio.com/listener for privacy information.
I denne uge har vi udvalgt tre oplæste artikler til dig fra os på Politiken: Først kan du høre Kim Skotte en klumme i serien Natursporet op. Det handler om vores forhold til dyr. Og ikke mindst de dyr, der ligger i køledisken i supermarkedet. Dernæst læser Anders Tornsø Jørgensen en artikel om Trumps første år i Det Hvide Hus op. For i den forholdsvis korte tid har den amerikanske præsident formået ændre præsidentboligens arkitektur ret så kraftigt. Til sidst kan du høre en anmeldelse af en ny dansk film med David Dencik og Trine Dyrholm i hovedrollerne. Politikens anmelder Joakim Grundahl har været i biografen og se et anderledes skilsmissedrama. ------------ Og husk: Artiklerne er bare nogle af de mange artikler, vi læser op, og som kan høres direkte i Politikens podcast-app, så snart de udkommer. Du skal være abonnent for at lytte med. Og det kan du nemt blive ved at gå ind på politiken.dk/shopSee omnystudio.com/listener for privacy information.
Renee Good. Det er navnet på den 37-årige amerikanske kvinde, der i sidste uge blev dræbt af en agent fra den amerikanske immigrationsmyndighed ICE. Skudt i hovedet ved højlys dag, mens hun sad i sin bil. Renee Good havde deltaget i folkelige protester mod ICE-agenternes jagt på immigranter i byen. »Vi havde fløjter, de havde pistoler«, som hendes kone efterfølgende har udtrykt det. Kort efter drabet blev Renee Good, der var ustraffet og mor til tre, udråbt til at være terrorist af Trumps folk. ICE-agenten gjorde det rigtige, sagde Trump-regeringen. Drabet var selvforsvar. Men den udlægning er mange amerikanere rasende over. De har demonstreret over hele USA. De kan ikke kende deres land. For på videoer fra skuddrabet ligner drabet ikke selvforsvar. Og Renee Good ligner ikke en terrorist, men en kvinde, der forsøger at komme væk fra ICE-agenterne. Anders Tornsø dækker USA for Politiken. I dagens afsnit af ’Du lytter til Politiken’ fortæller han om et liv, der sluttede med tre skud på gaden i Minneapolis. Det er en sag, der rummer store principielle spørgsmål. Om politisering af de offentlige myndigheder. Om kampen om virkeligheden. Og om Trump, der nu ligger i åben krig med de store byer, han burde være præsident for.See omnystudio.com/listener for privacy information.
Det meste af Kongeriget holdt vejret, da to mennesker i pænt tøj kom ud fra et møde i Washington onsdag eftermiddag og... begyndte at ryge cigaretter. De lignede nogen, der havde vundet, eller i hvert fald spillet uafgjort på en svær udebane. Danmarks udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen og Grønlands minister for udenrigsanliggender Vivian Motzfeldt havde diskuteret Grønland med USA’s vicepræsident J.D. Vance og udenrigsminister Marco Rubio. Og da kongerigets forhandlere senere holdt pressemøde, stod det klart, at det var lykkedes dem at sende krisen i udvalg. Hvilket i hvert fald i de første timer blev tolket som en grønlandsk-dansk sejr. Men så åbnede USAs præsident Trump igen munden. I det her afsnit taler vi med Politikens internationale kommentator Michael Jarlner om mødet i Washington, og det næste som kommer.See omnystudio.com/listener for privacy information.
Hver tredje dansker på 18 år har på et tidspunkt gået med selvmordstanker – og hver femte af os er pårørende til en, som har forsøgt selvmord. De seneste 20 år har antallet af selvmord i Danmark ligget på det samme niveau på lige under 600 om året – så noget skal vi gøre. Vi har længe vidst, at offentlig omtale af selvmord kan få antallet af selvmordsforsøg til at stige. Lige siden Goethes roman ’Den unge Werthers lidelser’ i 1774 udløste en bølge af selvmord. Derfor har medierne prøvet at begrænse omtalen. Men nu viser forskning, at der er måder at tale om selvmord på, som kan have den stik modsatte effekt og ligefrem få antallet af selvmordsforsøg til at falde. Og det er ikke kun medierne, der kan hjælpe med til, at flere søger og får hjælp i stedet for at tage deres eget liv – det fortæller Politikens Emilie Stein om i dagens afsnit af ’Du lytter til Politiken’.See omnystudio.com/listener for privacy information.
I de seneste uger har protester spredt sig over hele Iran, og landet står midt i sin alvorligste krise i mange år. Demonstranter ønsker død over Irans religiøse leder Khamenei og hans styre. Men det er svært at vide præcist, hvad der foregår i landet. For Khamenei har slukket for internettet og gjort landet tavst. Shahin Aakjær er dansk Iran-ekspert med iransk baggrund. Han har boet i landet, taler sproget, er kandidat i mellemøststudier og holder foredrag om sin opvækst og Irans moderne historie og litteratur. I dagens afsnit fortæller han, hvordan det er at følge nyhederne uden at vide noget – imens han håber på, at den voksende splittelse i den iranske befolkning ikke udvikler sig til borgerkrig. Også Politikens seniorkorrespondent Anders Jerichow tegner et billede af krisen, og han forklarer, hvorfor Trump truer med at gribe ind militært i konflikten mellem ayatollahen og den voksende iranske protestbevægelse.See omnystudio.com/listener for privacy information.
Når klokken slår 11:30 på Silkeborg Højskole vrimler de unge ned i spisesalen for at tage plads ved langbordene og nyde fællesskabet over en skål bygotto. Men for nogle højskoleelever er salen et vanskeligt sted at være. For det er ikke altid let at være en del af det store fællesskab, selv om man får at vide, at man skal prioritere det. Forfatter og højskolelærer Christian Hjortkjær har i mange år dykket ned i den mistrivsel, mange unge oplever. Og i dette afsnit er Politikens Gudrun Marie Schmidt taget til højskolen for at interviewe ham om hans nye bog ‘Jeg er sådan en, der har brug for at trække mig’ - og om, at han måske har fundet noget, der kan forklare mistrivslen.See omnystudio.com/listener for privacy information.
Det skabte noget debat, da Mattias Tesfaye i august fortalte Danmark om en ny diagnose i skolen: PDO. På Politiken fik det os til at tænke over: Hvad er egentlig pissegod opdragelse? Det er der en del meninger om. På tværs af generationer. Mellem by og land, mænd og kvinder, og nabo til nabo. Er det hårdt? Er det blødt? Er det med forventninger, hård hånd, kram, pisk eller gulerod? For at finde ud af det er Politikens journalister taget ud i landet for at tale med forskellige mennesker om, hvordan de opdrager deres børn. Det er blevet til serien 'Pissegod opdragelse'. Journalist Kirsten Nilsson banker på hos den dansk-islandske erhvervsmand og direktør for Boozt.com, Hermann Haraldsson. Han har haft en opvækst med noget frihed og en del disciplin. I dag giver han opdragelsen hele æren for sin succes.See omnystudio.com/listener for privacy information.
Det skabte noget debat, da Mattias Tesfaye i august fortalte Danmark om en ny diagnose i skolen: PDO. På Politiken fik det os til at tænke over: Hvad er egentlig pissegod opdragelse? Det er der en del meninger om. På tværs af generationer. Mellem by og land, mænd og kvinder, og nabo til nabo. Er det hårdt? Er det blødt? Er det med forventninger, hård hånd, kram, pisk eller gulerod? For at finde ud af det er Politikens journalister taget ud i landet for at tale med forskellige mennesker om, hvordan de opdrager deres børn. Det er blevet til serien 'Pissegod opdragelse'.Journalist Elisabeth Astrup er taget hjem til den danske mom-fluencer Christina Sander. Hendes familie består af fem, som alle har masser af energi. Derfor kan det være svært at skabe ro. Så hvad gør Christina Sander? Og hvad tager hun med fra sin egen barndom i børneopdragelsen?Alt det kan du blive meget klogere på i dette afsnit. See omnystudio.com/listener for privacy information.
Det skabte noget debat, da Mattias Tesfaye i august fortalte Danmark om en ny diagnose i skolen: PDO. På Politiken fik det os til at tænke over: Hvad er egentlig pissegod opdragelse? Det er der en del meninger om. På tværs af generationer. Mellem by og land, mænd og kvinder, og nabo til nabo. Er det hårdt? Er det blødt? Er det med forventninger, hård hånd, kram, pisk eller gulerod? For at finde ud af det er Politikens journalister taget ud i landet for at tale med forskellige mennesker om, hvordan de opdrager deres børn. Det er blevet til serien 'Pissegod opdragelse'.Politikens Line Vaaben tager ud til journalist Anders Lund Madsen, der har otte børn. Otte børn, som han har fået igennem de sidste fem årtier. Derfor har det været år med forskellige modebølger indenfor børneopdragelse. Men hvad har han taget med sig fra de forskellige tilgange til opdragelse, og hvad har han lagt fra sig igen?See omnystudio.com/listener for privacy information.
Måske lå du også krammede en plysbjørn, en Paddington-bamse eller din helt egen udgave af Bamse fra Bamses Billedbog, når du skulle sove? Og måske sover du stadig sammen med en bamse – selv om du faktisk er voksen? Hvis du gør dét, er du ikke alene. Det ved Politikens Søren Korsholm, som pludselig så bamser alle vegne blandt sine voksne venner og begyndte at undersøge plysfeltet imellem menneske og bamse. I dagens afsnit af ’Du lytter til Politiken’ fortæller Søren Korsholm, hvad bamserne gør for deres mennesker og hvad vi kan lære af bamseforskningen.See omnystudio.com/listener for privacy information.
Det er ikke helt almindeligt, at en privat amerikaners opslag på det sociale medie X får Danmarks ambassadør i USA til at svare. Og lige minde om, at Kongeriget Danmark faktisk forventer, at USA respekterer vores territoriale integritet. Men det var, præcis hvad der skete, da Katie Miller 3. januar – kort efter USA’s militære operation i Venezuela – postede sit nu meget omtalte billede af Grønland klædt i ’Stars and stribes’. Sammen med ordet: Soon. Når Katie Millers provokation bliver taget så alvorligt, skyldes det én faktor. Hendes mand, Stephen Miller. I dagens afsnit af ’Du lytter til Politiken’ tegner Anders Tornsø, som dækker USA for Politiken, et portræt af den mest magtfulde person i Trumps inderkreds. Og den mest yderligtgående: Stephen Miller.See omnystudio.com/listener for privacy information.
Vi står midt i et kæmpe skifte, hvad angår synet på kvinders sundhed. Man kan faktisk nærmest tale om, at der er opstået en ny bevægelse. En bevægelse, der kæmper for, at kvinders sundhed skal prioriteres. Og 1. januar meldte statsministeren sig for alvor ind i kampen. Det nuværende manglede fokus på kvindekroppen og dens særlige biologi gør kvinder syge. Og gør kvinders liv dårligere, end de behøver være. Og står man og mangler et økonomisk argument, kan dansk økonomi hente 31 milliarder kroner. Hvis sundhedsvæsnet lærer at forstå kvindekroppen bedre. En af dem, der sad og så statsministerens nytårstale 1. januar, er Signe Thomsen. Hun er sundhedsjournalist på Politiken og har de seneste år udelukkende skrevet om kvinders sundhed. I det her afsnit fortæller hun om et dansk sundhedsvæsen, der er bygget på … ulighed.See omnystudio.com/listener for privacy information.
Det nye år begyndte med eksplosioner i Venezuelas hovedstad, der varslede et regimeskifte for præsident Nicolás Maduro. Han sidder nu på anklagebænken i New York, sigtet af USA for konspiration om narko-terrorisme efter flere måneder med dårlig stemning mellem Trump og den diktatoriske leder. Og det er en eskalering, som også har sat nyt fokus på truslen mod Grønland. Seniorforsker og ekspert i amerikansk udenrigspolitik Rasmus Sinding Søndergaard følger Trumps færden ud i verden på tæt hold og karakteriserer præsidentens udenrigspolitik som 'personlig' - og med autoritære træk. Trump er ligeglad med, om han har sine udenlandske allierede eller kongressen med sig. Han bestemmer selv. Så hvad betyder weekendens begivenheder for Trumps gentagne trusler om at tage Grønland? Og hvorfor er både Venezuela og Grønland en del af Trumps plan om at 'sætte Amerika først'?See omnystudio.com/listener for privacy information.
Rosalía gør det. Det gør Medina også. Ligesom Jonas Eika, Hella Joof, Jon Fosse og Lily Allen. Popkulturen bugner af guddommelig indgriben i disse år. Er ateismen død? Politikens anmelder Victor Skov Jeppesen er gået i kirke for at undersøge, hvad der sker. Og i denne udgave af weekendpodcasten kan du høre ham læse sit essay op. ------------ Og husk: Artiklen er bare en af de mange, vi læser op, og som kan høres direkte i Politikens podcast-app, så snart de udkommer. Du skal være abonnent for at lytte med. Og det kan du nemt blive ved at gå ind på politiken.dk/shopSee omnystudio.com/listener for privacy information.
Hvad vil USAs præsident Donald Trump med verden? Det er ikke et nemt spørgsmål at besvare, men hvis man alligevel vil prøve, skal man se på noget, der skete ud for Venezuelas kyst den 1. september i år. Den dag angreb amerikanske soldater en båd, de sagde sejlede med narko. Båden blev ødelagt, og 11 mennesker blev slået ihjel. Siden har USA gennemført mere end 20 angreb der ligner det første, og sendt store militære styrker til Caribien. USA truer nu med at vælte Venezuelas præsident, Nicolas Maduro. Men hvordan endte vi med noget, der ligner en krig i et ellers relativt fredeligt hjørne af verden? Det spørgsmål sender vi videre til seniorforsker Rasmus Sinding Søndergaard fra Dansk Institut for International Forskning, som er dagens gæst i 'Du Lytter Til Politiken'. See omnystudio.com/listener for privacy information.
Vi er nok ikke de eneste, der efterhånden har vænnet os til at lade det gå ind ad det ene øre og ud igen af det andet, når der igen igen bliver talt om, at der nu måske er taget et vigtigt skridt i retning af fred i Ukraine. For den krig, som Donald Trump – før han blev præsident - lovede at afslutte på en enkelt dag, har han jo som præsident været ude af stand til at få skabt så meget som en uges våbenhvile i – i løbet af hele 2025. Men så midt imellem jul og nytår skete der pludselig noget. Igen havde den ukrainske præsident Volodymyr Zelenskyj og Donald Trump sat sig sammen. Og denne her gang havde de begge givet sig på afgørende punkter, forlød det. Men hvad er det egentlig, vi er vidner til? Og som vi kalder fredsforhandlinger. Går øvelsen lige nu i virkeligheden bare ud på ikke at være den, der påkalder sig Donald Trumps vrede? Og hvad er det så, vi venter på? Altså: hvad er det, der skal ske, for at Vladimir Putin hellere vil slutte fred end at fortsætte krigen? Det spørger vi i dagens ’Du lytter til Politiken’ Michael Jarlner, der er Politikens internationale kommentator, om.See omnystudio.com/listener for privacy information.
Download from Google Play
Download from App Store
United States
prøv at se, "what about Kevin ". En film jeg ALDRIG har glemt igen.
Simpelt. Hun betalte aldrig skat i DK!