Discover
Debat
537 Episodes
Reverse
Er vi ikke længere i stand til at skabe kultur, som fæstner sig i den kollektive bevidsthed? Det spørgsmål, debatterer gæsterne i denne time. Anledningen er et essay i Weekendavisen, der stiller spørgsmålet, om det virkelig kan passe, at der ikke længere opstår kulturelle nybrud? Om de store kunstneriske ambitioner er blevet totalt opløst i rå kapitalisme? Den griber vi. Men vi begynder med debatten om det gamle realityshow 'America's Next Top Model', som vi tog hul på i første time. Serien er blevet aktuel igen efter en ny Netflix-dokumentar, hvor tidligere deltagere, dommere og ikke mindst værten, Tyra Banks, ser tilbage på showets udvikling. Vi debatterer magt og etik i reality. Og om det er for sent at blive klogere...? Medvirkende: Niels Frid, kulturkommentator på Altinget. Louise Alenius, Komponist. Elisa Lykke, PR-agent, forfatter, caster og podcastvært. Lasse Winther Jensen, Kulturjournalist på Weekendavisen. Vært: Anne Phillipsen See omnystudio.com/listener for privacy information.
Kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) er frustreret over den hårde modtagelse, som hans råd for kulturel modstandskraft har fået. Det er et råd, som blandt andet skal skabe synlighed om kulturel modstandskraft og levere anbefalinger til henholdsvis borgere, kulturen og regeringen om, hvordan den kulturelle modstandskraft kan styrkes. Er der behov for sådan et råd? Og har ministeren grund til at fare i flint over den kritiske modtagelse? Vi debatterer også det gamle realityshow 'America's Next Top Model', som er blevet aktuelt igen efter en ny Netflix-dokumentar om serien. Her ser tidligere deltagere, dommere og ikke mindst værten, Tyra Banks, selv tilbage på showets udvikling. Kan man kritisere det, der skete dengang, i dag, hvor vi tydeligvis ser det med helt andre øjne? Og kommer vi til at begå samme fejl i nutidens reality, hvor vi om 10-20 år vil tænke "ej, det skulle vi ikke have gjort"? Medvirkende: Niels Frid, kulturkommentator på Altinget. Louise Alenius, Komponist. Elisa Lykke, PR-agent, forfatter, caster og podcastvært. Tanya Lindkvist, direktør i foreningen Kunst På Arbejde. Vært: Anne Phillipsen See omnystudio.com/listener for privacy information.
Lige midt i debatten om, hvordan vi får mere biodiversitet, står spørgsmålet om, hvor meget landbruget skal skrumpe for at give plads til beskyttet natur. Landbruget fylder i dag ca. 60 procent af Danmarks areal, mens 1,6 procent af arealet betegnes som beskyttet natur. Og det går altså ud over biodiversiteten, som har bedre betingelser i vild natur end i marker. Så hvor meget skal landbruget fylde? Hvor meget skal den vilde natur fylde? Og er en mark egentlig natur? Velkommen til en debat, hvor du bliver præsenteret for vidt forskellige blik på den danske natur. Medvirkende: Britta Riis, direktør i Dyrenes Beskyttelse. Jacob Lund-Larsen, chefredaktør ved Effektivt Landbrug. Ole Birk Olesen, naturordfører Liberal Alliance. Asger Christensen, landmand og medlem af Europa-Parlamentet for Venstre. Vært: Kasper HarboeSee omnystudio.com/listener for privacy information.
Moderaternes formand Lars Løkke Rasmussen har taget hul på debatten om skat på de mange penge som nogle mennesker tjener på at sælge deres bolig. Boligmarkedet har været noget af det mest ulighedsskabende i Danmark de sidste 20 år - noget som også statsministeren kom omkring i sin nytårstale. Er det en god idé at beskatte gevinster, når vi sælger vores boliger? Vil det løse problemet med ulighed på tværs af landet? Eller findes der andre mere oplagte økonomiske værktøjer? Det er dagens debat, hvor vi også runder den svenske model. Medvirkende: Ole Hækkerup, direktør Dansk Ejendomsmæglerforening. Nikolaj Bøgh, folketingskandidat og rådmand på Frederiksberg for Det Konservative Folkeparti. Martin Ågerup, direktør for interesseorganisationen Skattebetalerne. Sune Caspersen, chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Vært: Kasper HarboeSee omnystudio.com/listener for privacy information.
Hvad er kunsten, kulturens og idrættens rolle i den tid, vi lever i? Det har Kulturminister Jakob Engel-Schmidt nedsat Rådet for Kulturel Modstandskraft til at finde ud af. Det skal blandt andet ende ud i 30 anbefalinger til, hvordan vi styrker den kulturelle modstandskraft. Rådet har i dåbsgave fået en del kritik for at være formynderisk og at det er et forsøg på at fortælle danskerne, hvad, de skal synes, er vigtigt. I Debat på RADIO IIII spørger vi i dag, om det er en god ide at nedsætte et statslig råd, der skal være med til at styrke den kulturelle modstandskraft? Og om vi overhovedet har brug for kulturel oprustning? Medvirkende: Simon Axø, højskoleforstander på Testrup Højskole og en del af Rådet for kulturel modstandskraft. Malmos, journalist på Information. Mads Kastrup, journalist ved Weekendavisen. Jon Stephensen, løsgænger i Folketinget og tidl. kulturordfører i Moderaterne Vært: Mine SuurballeSee omnystudio.com/listener for privacy information.
Venstre vil skære i udviklingsbistanden fra de nuværende 0,7% af BNI til 0,5% og bruge pengene på velfærd og forsvar. Sådan lyder det fra Venstres formand og Forsvarsminister Troels Lund Poulsen. Det vil betyde, at Danmark ikke længere er højdespringer, når det gælder om at hjælpe i tredjeverdenslande. Manøvren ville frigive 6,5 milliarder kroner, som Venstre blandt andet vil bruge på krudt og kugler. I Debat på RADIO IIII spørger vi i dag, om vi skal skære i udviklingsbistanden? Og har udviklingsbistanden den tilsigtede effekt? Medvirkende: Sofie Mosgaard, Folketingskandidat og byrådsmedlem i Odense Kommune fra Venstre. Thomas Rohden, næstformand i Region Hovedstaden og formand for Dansk Kina-Kritisk Selskab. Otto Brøns-Petersen, analysechef i den liberale tænketank CEPOS. Knud Vilby, journalist og forfatter med mere end 50 års fokus på bl.a. Afrika og udviklingsarbejde. Vært: Mine SuurballeSee omnystudio.com/listener for privacy information.
Højrefløjen vil have stram udlændingepolitik - men hvor stramt er stramt nok, og kan partierne blive enige om, hvordan udlændingepolitikken skal skæres, hvis de skal danne en blå regering efter det kommende folketingsvalg? Medvirkende: Steffen Larsen, udlændinge og integrationsordfører i Liberal Alliance. Peder Hvelplund, integrations- og indfødsretsordfører for Enhedslisten. Mette Bock, sognepræst og tidligere kultur- og kirkeminister for Liberal Alliance. Lars Barfoed, bestyrelsesformand i Det Kongelige Teater og tidligere vicestatsminister og justitsminister for Konservative. Vært: Kasper Harboe See omnystudio.com/listener for privacy information.
Kan blå blok samle sig inden et folketingsvalg? Og hvad skal de i så fald samle sig om? Traditionel blå politik er blevet enten udvandet eller polariseret gennem en årrække. Så hvad kan de blå partier egentlig enes om, hvis der skal være håb om en blå regering efter det kommende folketingsvalg? Medvirkende: Steffen Hjaltelin, tidl. rådgiver i Venstre. Anders Langballe, politisk redaktør på TV2. Kristoffer Storm, Medlem af Europa-Parlamentet for Danmarksdemokraterne. Amanda Heitmann, folketingskandidat for Venstre. Vært: Kasper HarboeSee omnystudio.com/listener for privacy information.
Folkekirken er kommet på TikTok og laver "low-key bangers" for at tiltrække et lidt yngre publikum. Det har fået hug fra alle mulige sider for, at det både taler ned til de unge, og at det er pjattet. Men er det bare en modernisering af Folkekirken? Og hvad er overhovedet tro? Det spørger vi om i Kulturdebat i dag. Medvirkende: Emil Salzer, forfatter og digter, huspoet hos Berlingske. Line Knutzon, dramatiker. Knud Romer, forfatter og radiovært på Mine levende råd på Radio IIII. Vært: Mathias WissingSee omnystudio.com/listener for privacy information.
Regeringen, SF og Konservative har lavet det, de kalder for sprogpakke 1. De ønsker blandt andet, at medierne i højere grad skal være med til at værne om det danske sprog. Og så vil flertallet også have, at Dansk Sprognævn i fremtiden får en mere aktiv og sprogbeskyttende rolle. Men bliver det for konservativt at ville værne om det danske sprog, eller skal sproget altid være under udvikling? Det spørger vi om i Kulturdebat i dag. Medvirkende: Emil Salzer, forfatter og digter, huspoet hos Berlingske. Line Knutzon, dramatiker. Knud Romer, forfatter og radiovært på Mine levende råd på Radio IIII. Sune Gylling Æbelø, journalist, forfatter og chefrådgiver og taleskriver i Landbrug Fødevarer. Vært: Mathias WissingSee omnystudio.com/listener for privacy information.
Det er en hektisk uge i europæisk politik. Troels Lund Poulsen er lige nu på vej til forsvarsministermøde i Bruxelles. I morgen er der EU-topmøde i Liège. Og fredag begynder den årlige sikkerhedskonference i München. Det var her, hvor vicepræsident JD Vance sidste år savede benene fuldstændig over på Europa i en tale, alle troede skulle handle om Ukraine. Efter den overfusning bliver spørgsmålet om et EU-forsvar højst sandsynligt drøftet. I Debat på RADIO IIII spørger vi i dag, om vi skal have et fælles EU-forsvar, der enten erstatter eller supplerer NATO? Og skal Norden have et selvstændigt atomprogram? Medvirkende: Frederik Christensen, redaktør på mediet Ukrainedebat.dk. Jens-Kristian Lütken, landsformand for Europabevægelsen og sundheds- og omsorgsborgmester i Københavns kommune for Venstre. Matias Seidelin, sikkerhedspolitisk seniorkorrespondent på OLFI og tidligere USA-korrespondent. Søren Lippert, direktør i det nye analyseforum, GeoPolitik. Vært: Kasper HarboeSee omnystudio.com/listener for privacy information.
Her til morgen vågnede vi op til, at SF nu også har meldt ud, at de gerne vil genindføre store bededag. Det er sågar et krav fra SF's side, at en kommende rød regering skal genindføre store bededag - dog ikke et ultimativt krav. I Debat på RADIO IIII spørger vi i dag, om vi skal genindføre store bededag? Medvirkende: Mia Amalie Holstein, cheføkonom for CEPOS. Brian Weichardt, politisk kommentator på RADIO IIII. Jeppe Søe, løsgænger i Folketinget. Carl Andersen, beskæftigelsesordfører for Liberal Alliance. Vært: Kasper HarboeSee omnystudio.com/listener for privacy information.
Flere og flere partier ønsker et forbud mod bederum på alle uddannelsesinstitutioner, og derfor blev det også taget op i folketinget i sidste uge i en førstebehandling. De mener, at de bidrager til kønsopdeling og negativ social kontrol. Andre mener, at det er et symbolpolitisk tiltag, og at politikerne ikke skal blande sig i uddannelsesinstitutionernes virke. I Debat på RADIO IIII spørger vi i dag, om vi skal lave et forbud mod bederum på alle uddannelsesinstitutioner? Medvirkende: Peder Hvelplund, folketingsmedlem for Enhedslisten. Yaqoub Ali, foredragsholder og debattør, tidligere islamist. Niklas Stentoft Mogensen, landsformand for Frit Forum. Nik Bredholt, sekretariatsleder for organisationen Religion og Samfund. Vært: Kasper HarboeSee omnystudio.com/listener for privacy information.
Epstein-filerne får skeletterne til at vælte ud af skabene. Det startede som en teori, ingen tog alvorligt for 21 år siden. Klip til i dag, hvor det står klart, at en hel masse rige og indflydelsesrige mennesker i fællesskab har holdt hånden over en svinesti af en ø, hvor nogle meget unge piger er blevet seksuelt misbrugt. Når nu der har været hvisket i krogene i over 20 år, er det her så budbringeren om, at vi skal til at tro mere på de mennesker, der har teorier om konspirationer? I Debat på RADIO IIII spørger vi i dag, om Epstein-filerne er tegn på, at QAnon har haft ret hele tiden? Medvirkende: Morten Buschman, thrillerforfatter. Peder Byberg, religionshistoriker med speciale i konspirationsteorier. Vært: Kasper HarboeSee omnystudio.com/listener for privacy information.
Det trækker op til valg, og derfor tager vi pulsen på venstrefløjen. Eksisterer der en samlet venstrefløj, eller er det bare en stribe røde partier, der står lidt vindblæste tilbage, efter Socialdemokratiet forlod dem? Og har Socialdemokratiet helt forladt den røde blok? I Debat på RADIO IIII tager vi i dag udgangspunkt i klassiske emner, der normalt har haft til huse på venstrefløjen, og spørger, om venstrefløjen er i topform? Medvirkende: Anders Storgaard, folketingskandidat og byrådsmedlem på Frederiksberg for Konservative. Torsten Gejl, politisk ordfører i Alternativet. Margrete Auken, tidligere medlem af Folketinget og Europa-Parlamentet for Socialistisk Folkeparti. Peter Duetoft, tidligere medlem af Folketinget for Centrum-Demokraterne. Vært: Kasper Harboe. See omnystudio.com/listener for privacy information.
Det trækker op til valg, og derfor tager vi pulsen på venstrefløjen. Eksisterer der en samlet venstrefløj, eller er det bare en stribe røde partier, der står lidt vindblæste tilbage, efter Socialdemokratiet forlod dem? Og har Socialdemokratiet helt forladt den røde blok? I Debat på RADIO IIII tager vi i dag udgangspunkt i klassiske emner, der normalt har haft til huse på venstrefløjen, og spørger, om venstrefløjen er i topform? Medvirkende: Anders Langballe, politisk analytiker og podcastvært. Peter Goll, partner og administrerende direktør i kommunikationsbureauet Substantia. Carl Emil Lind Christensen, folketingskandidat for Socialdemokratiet. Mikkel Sammy Christensen, folketingskandidat for Socialistisk Folkeparti. Vært: Kasper Harboe See omnystudio.com/listener for privacy information.
Biografen er ikke et passende sted til krigsromantik, skriver Jon Stephensen i Politiken. For da han for nyligt var i biografen, kunne han se hjemmeværnet love, at de passer på Danmark, mens vi andre nyder filmen. Men er hjemmeværnet med deres biografreklamer med til at skabe en unødvendig krigsretorik? Det spørger vi om i Kulturdebat i dag. Medvirkende: Ane Høgsberg, komiker. Niels Erling, Sceneinstruktør og kommende direktør på Betty Nansen Teatret. Jon Stephensen, Løsgænger i Folketinget. Vært: Kasper Harboe See omnystudio.com/listener for privacy information.
Billie Eilish fik en statuette for årets sang til Grammyuddelingen, og her benyttede hun lejligheden til at sige sin mening om den amerikanske immigrationsmyndighed ICE og sagde, at ingen er ulovlige på stjålet land. Men bliver det lidt hyklerisk, når hun selv bor i et stort palæ i LA? Og må man egentlig ytre sig om noget, man ikke har en aktie i? Det spørger vi om i Kulturdebat i dag Medvirkende: Ane Høgsberg, komiker. Niels Erling, Sceneinstruktør og kommende direktør på Betty Nansen Teatret. Jon Stephensen, Løsgænger i Folketinget. Vært: Kasper Harboe See omnystudio.com/listener for privacy information.
Unge kvinder er langt mere venstreorienterede end ældre kvinder, mens de unge mænd kun er en anelse til højre for deres fædre. Det taler ind i en udvikling, hvor den ideologiske afstand mellem unge mænd og kvinder kun bliver større og større. Og det afspejler sig i forskellige positioner, når det kommer til alt fra kønspolitik, klima, velfærd, indvandring og ulighed. Derfor spørger vi i Debat på RADIO IIII i dag om det er et problem, at vi ser en større og større polarisering mellem unge mænd og kvinder - og hvad polariseringen er et resultat af? Og hvad er egentlig mest farligt? Medvirkende: Malte Larsen, folketingskandidat for Dansk Folkeparti og stifter af den EU-kritiske tænketank Heimdal. Gine Maltha Kampmann, administrerende direktør for tænketanken EQUALIS. Mikael Jalving, borgerlig debattør og debatredaktør på mediet Kontrast. Louise Vinther Alis, forkvinde i Dansk Kvindesamfund. Vært: Kasper HarboeSee omnystudio.com/listener for privacy information.
Grønlandskrisen var en gave sendt fra himlen til Regeringen. Sådan kan man i hvert fald tolke den seneste tids overskrifter i medierne, og med TV2's seneste dokumentar om Lars Løkke Rasmussen, laver TV2 "valgkamp for Løkke", som løsgænger Jeppe Søe formulerer det. I Debat på RADIO IIII spørger vi i dag, om regeringen får for meget medvind i pressen? Medvirkende: Lars Kaaber, chefredaktør for mediet Kontrast. Søren K. Willemoes, journalist ved Weekendavisen. Jeppe Søe, løsgænger i Folketinget, tidl. medlem af Moderaterne. Lasse Haugaard Pedersen, medlem af Folketinget for Socialdemokratiet. Vært: Kasper HarboeSee omnystudio.com/listener for privacy information.




